Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Stalking

Her finder du spændende bøger om Stalking. Nedenfor er et flot udvalg af over 15 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anne Mette Kirk
    152,95 - 228,95 kr.

    Jeppe står midt i en gigantisk krise. Hans seksårige datter har mistet hørelsen, og der findes kun én løsning: En operation på et privathospital i USA. Pris: 400.000 kr. De penge har Jeppe ikke. Hans husbådscafé løber knapt rundt, og banken er iskold. Derfor er det næsten for godt til at være sandt, da han forelsker sig hovedkulds i varme og finurlige Christiane, som generøst tilbyder ham beløbet, der kan redde hans datter. Eller sådan begynder det i hvert fald. "Senfølger" er en klaustrofobisk thriller om personlige grænser, der gradvist udviskes. En historie om at stå i gæld, stå i lort til halsen og om at lære – skridt for skridt – at stå ved sig selv. Om forfatteren: Anne Mette Kirk (f. 1979), journalist og tidligere tv-vært. Debuterede i 2019 med krimien "Knust", som siden blev fulgt op med "Låst" (2021) og "Blæst" (2022). I 2023 udgav hun den anmelderroste "Dobbeltfejl". Bosat i København med mand og tre børn.

  • af Lars Kepler
    128,95 - 138,95 kr.

    Rigskrim modtager mystiske links til You Tube filmklip af kvinder, filmet ind gennem deres vinduer, mens de klæder sig af. Ikke noget, man tager så alvorligt. Ikke før kvinderne findes myrdet en efter en.Joona Linna er forsvundet, og alle tror, han er død. Alle, undtagen Saga Bauer, som ikke holder op med at lede efter ham. I mellemtiden har en ny kvindelig kriminalkommissær, ekspert i seriemordere, spree killers og stalkere overtaget Joonas kontor. Og hun indkalder Erik Maria Bark, hypnotisøren, for at hjælpe politiet med efterforskningen. Hurtigt står det klart, at man står med en sag med vidtstrakte forgreninger. Og en gåde, man ikke kan løse uden Joona Linna.Om forfatteren:Lars Kepler er pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Lars Kepler skriver samtidig krimier i Nøgleserien under navnet Alex Ahndoril.

  • af Connie Friis-Holst
    82,95 - 148,95 kr.

    Justitsministeriet anslår at omkring 100.000 danskere årligt udsættes for stalking. I en tredjedel af tilfældene kender offer og gerningsmand ikke hinanden i forvejen.I "I ly af mørket" mødes hovedpersonerne, Marie og Rikard, helt tilfældigt, og hun kan ikke i sin vildeste fantasi forestille sig de vidtrækkende konsekvenser dette møde får, for hende selv og hendes nærmeste. Efterfølgende opstår der forskellige hændelser på næsten daglig basis. Hændelser som Marie i begyndelsen antager beror på tilfældigheder, men det skal snart vise sig at chikanen er yderst tilrettelagt.Rikard er vokset op hos sin enlige mor i et strengt religiøst hjem, hvor der foregår andet end bønner og gudfrygtighed bag de lukkede døre. I Rikards forstyrrede sind og i troen på, at det er Gud, der sætter dagsordenen, skyr han ingen midler, for at Marie skal blive hans.Da Marie på ingen måde gengælder Rikards følelser, snarere tværtimod, begynder han, i ren og skær frustration, at udøve systematisk chikane. Da chikanen ikke har den ønskede effekt, ser han ser sig derfor nødsaget til at inddrage Maries knapt 13-årige søn, Jesper, som målet der skal hellige midlet. Vejen til en mors hjerte går jo som bekendt gennem hendes børn.Læseren får indsigt i det enorme psykiske pres, Marie udsættes for. Hvordan det påvirker hende selv og hendes omgivelser, og ikke mindst hvordan det er, at skulle fungere i en hverdag med en stalker. Samtidig får man også et indblik i stalkeren, Rikard, der voldsomt præget af sin opvækst, er stærkt karakterafvigende. Dette kommer især til udtryk i de modbydelige ting, han udsætter Marie og andre mennesker for, uden at føle den mindste smule dårlige samvittighed eller empati.

  • af Line Sølvhøj Johansson
    166,94 kr.

    "Det er noget, hun finder på! råber en stemme indeni. Jeg kender den stemme. Det er den, der har talt så roligt til mig gennem de sidste mange måneder – den stemme, som jeg lytter til for at overleve. Den råber af sine lungers fulde kraft, at det ikke passer. Hun lyver! Hun vil gøre mig ondt!"Da Julie møder Luc, går hun fra at være en usikker københavnerpige til en eftertragtet femme fatale. Luc repræsenterer alt det, hun har drømt om, men i en overdosis af kærlighed mister hun langsomt sig selv. Gennem en smertende returrejse i tankerne går det op for hende, at deres forhold er styret af psykisk vold.NÅR SOLEN IGEN STÅR OP er historien om en forelskelse, der forvrænges i misforståelser, manipulation og magtspil.Line Sølvhøj Johansson (f. 1982) debuterede i 2018 med “Vingebarn”, der er en rørende beretning om kroppens fængsel og hjertets længsel. Med ”Når solen igen står op” fortsætter forfatteren sin udforskning af kærlighedens vrangsider.

  • af Michella Rasmussen
    89,95 - 210,95 kr.

    Jeg ved ikke hvem han er. Eller hvorfor han har valgt mig. Men når jeg hører gulvet knirke eller fodtrin følge efter mig, fryser mit blod, og jeg glemmer at trække vejret. Jeg lukker øjnene og håber det er indbildning. Men jeg ved han altid er i nærheden. Midt i 2.g får Julie et romantisk brev fra en hemmelig beundrer. Pigerne i klassen bliver ellevilde og lægger straks planer for at føre dem sammen. Men brevene tager en uhyggelig drejning, og det går hurtigt op for Julie at beundreren ikke bare er betaget, han er besat. Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende ...

  • af Aurora Rose Reynolds
    538,95 kr.

    Ashlyn Mayson er glad for sit singleliv. Hun nyder sin frihed og fylder dagene med arbejdet som klinikassistent hos byens tandlæge og samvær med den store, til tider kaotiske, Mayson-familie. Men da klinikken bliver solgt, ændres tingene. Den nye ejer, Dillon Keck, er karismatisk og udfordrende, og han begynder straks at skubbe til alle Ashlyns grænser. Dillon er alt det, hun ikke leder efter – kontrollerende, stædig og tiltrækkende på den mest forvirrende måde. Deres professionalisme sættes yderligere på prøve, da Dillon inviterer Ashlyn med til en konference i Las Vegas og – uden at spørge – kun booker ét værelse. Da de en sen nat ender med at blive gift under en spontan og vild bytur, står Ashlyn over for en indre konflikt, hun bliver nødt til at håndtere: Hvordan skal hun forene sit behov for uafhængighed med de følelser, Dillon vækker i hende, følelser der bliver stærkere, jo mere hun prøver at modstå dem?Dillon Keck har altid fokuseret på arbejdet, og succes er vigtig for ham. Han har aldrig prioriteret kærligheden, men Ashlyn vækker noget i ham, han ikke kan ignorere, og da de uventet bliver gift, føler han en overraskende ro ved tanken. Hendes uafhængighed tiltrækker ham, men samtidig kolliderer den med hans trang til at kontrollere og beskytte. Det står hurtigt klart, at deres forskelligheder enten vil rive dem fra hinanden eller binde dem tættere sammen. Da Ashlyn pludselig havner i alvorlige problemer, må de begge lære at stole på hinanden og skabe et forhold, der ikke kun er baseret på fysisk tiltrækning.Indtil Ashlyn er ottende del af Aurora Rose Reynolds’ populære Indtil-serie, hvor vi følger Mayson-familiens nye generation. Som altid er der masser af intensitet, kærlighed og stærke følelser.Advarsel: Bogen indeholder sexscener og en stærk alfa-han!

  • af Bøje Aagaard Kristensen
    99,95 - 148,95 kr.

    Sven Jansens mangeårige ægtefælle forlader ham til fordel for en "bedre" partner. Hun håner ham. Sven Jansen bliver chokeret, såret og apatisk nedtrykt. Men derefter også rasende. Hvordan skal han komme videre? Han fyldes af hævntørst. Efter lidt tid lægger han en plan. I første omgang går planen ikke ud over den "svigagtige" ægtefælle, men bliver fatal for andre kvinder.Daniel møder uventet drabsmanden, som for mange år siden lagde Daniels tilværelse i ruiner. Hvorfor møder han ham og hvordan tackler han det? Mødet får uventede, dramatiske konsekvenser.Under et besøg i Aarhus hos sit afrikansk fødte adoptivbarn, Mathilda, møder Daniel en hjemløs. Der er noget bekendt ved den hjemløse. Daniel bliver nysgerrig og får lyst til at finde ud af om han kender den hjemløse og hvorfor er det blevet til en tilværelse som hjemløs? Kan Daniel ændre på situationen?Daniels partner i advokatfirmaet, Arne Lawaetz, finder, sammen med sin familie, en kvinde druknet i et sommerhusområde. Er det selvmord eller mord? Hvorfor begår kvinden selvmord eller hvem har dræbt hende? Han ringer til Daniel.En populær datingside bliver på en måde fællesnævneren for Sven Jansen, drabsmanden og den hjemløse - og Daniel. De fleste medlemmer på Tinder har nok reelle hensigter, men ét medlem søger også efter ofre. Af helt andre årsager opretter Daniel en profil. Medlemskabet udvikler sig for ham på dramatisk vis, helt anderledes end han forventede.

  • af Steen B.J.
    258,95 kr.

    Paragraf 242. Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil tre år. Forestil dig, at nogen, du kender særdeles godt, vil gøre uoprettelig skade på sig selv på din fødselsdag, men du kan ikke gøre noget, for du ved ikke, hvor personen befinder sig. Sådan et dilemma bliver virkelighed for Team Milton, der består af Silas, Ella, Ibsen og Milton samt deres gravide chef, Li-Mei.Oskar arbejder i butik, og afdelingslederen på hans arbejdsplads undrer sig meget, da han en dag ikke møder op på sit job, for han er punktlig og normalt aldrig syg. Denne udfordring bliver begyndelsen på en opklaringssag, hvor stalking rammer en kvinde med så stor kraft, at det fører til drab. Det er blot ikke indlysende, hvem der skal sigtes for drab, erfarer Team Milton.Oline lader sig lokke ud til sin datter Ellas hus og får sig noget af en overraskelse, da hun erfarer sin datters snedige plan. Li-Mei nærmer sig slutningen på sin graviditet og søger råd hos Ella om sine udfordringer med Ming.Uddrag af bogenAltså kort historie lang. Min bil brød sammen på vej hjem fra arbejde i var aftes. Oliver kørte bilen på værksted, og jeg blev kørt hjem. Jeg fik hans mobilnummer og sms’ede ham i går aftes …,” begyndte Katja, men blev afbrudt. “Stop, vent. Du kontaktede din Falckmand om aftenen i går, da din bil var afleveret. Hvorfor i himlens navn gjorde du det?” udbrød Malou og spærrede øjnene endnu mere op end før. “Øh, det ved jeg heller ikke helt, men han var så flink og så sød ud. Desuden havde jeg brug for selskab,” svarede Katja “Nej, hør lige dig selv. Du kontakter en vildfremmed mand og inviterer ham hjem på kaffe. Hvad sker der lige for dig,” udbrød Malou og rullede nu med øjnene. “Øh, det ved jeg nu ikke, men vi drak både kaffe og Cocio. Desuden overnattede han,” svarede Katja så bombastisk tilbage. “Nej nej. Hvad siger du? Overnattede han på sofaen eller hvad?” spurgte Malou nu nærmest chokeret. “Jeg vågnede op om morgenens sammen med ham i sengen, da hans vækkeur ringede,” forklarede Katja og kiggede uskyldigt på Malou. “Altså, jeg kender dig vist ikke mere. Hvordan pokker kunne han havne der?” spurgte Malou og rystede på hovedet.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Pia Reesen Brønnum
    148,95 - 268,95 kr.

    Den sensitive bestsellerforfatter Simone Anna Vilhelmsen, 50 år, fraskilt og single, flytter i det spæde forår ind i en dejlig ejerlejlighed ved Furesøen i Virum sammen med sin kat Toppy efter en hård skilsmisse.Alt er idyl, og kreativiteten flyder, og medierne elsker hende. Livet er godt.Men en dag forvandles hendes skønne liv og karriere brat til et mareridt, da en psykopatisk stalker begynder at forfølge hende, og hans chikane bliver mere og mere truende og ondskabsfuld.Dermed begynder kattens leg med musen. Hun er pludselig blevet offer for stalking. Men hvor langt vil han gå i sit sygelige had til hende? Hvorfor lige hende, og hvad er det, der trigger ham? Samtidig sker der et par bestialske mord i Geels Skov i Virum.Med sine to veninder og sin redaktør kæmper Simone for at få en hverdag til at køre og få sit liv tilbage. Men kan hun?

  • - En biografi om Signe Nordal fortalt til Bodil Johanne Jørgensen
    af Bodil Johanne Jørgensen & Signe Nordal
    138,95 - 165,95 kr.

    Kaffe & østers er et portræt af iværksætteren Signe Nordal og udviklingen i firmaet Nordal. Fortællingen er et korsstingsbroderi, der viser den gode fortælling om barndom, ungdom og en traditionel kernefamilie i et parcelhus. Men idyllen brydes. Signe bliver efter en skilsmisse forelsket i en ny mand og ”fuldstændig solgt” til en voldelig kæreste. I virksomheden har hun succes, mens hendes privatliv ligger i ruiner. I firmaet dækker hun over volden. Signe kommer efter flere års forsøg ud af det voldelige forhold med erfaringer om grænseoverskridende kontrol, magt og afmagt. Efter bruddet oplever hun en stalkingperiode på halvandet år. I den tid vidste Signe aldrig, hvad hun kom hjem til, og derfor havde hun i en periode ansat en privat vagt i sit hjem. I bogen fortæller Signe, at det på trods af en helt almindelig opvækst i velfærdssamfundet kan ske, at man bliver blind og forelsket og ikke ser tegn på manipulation og kontrol fra ens kæreste, men tolker det som beskyttelse og omsorg. Han ville jo bare passe på mig. Jeg følte mig feminin og var ikke opmærksom. Men jeg skulle blive klogere, siger Signe.

  • af Nicci French
    348,95 kr.

    Alice Loudon har alt: en vidunderlig kæreste, en god lejlighed i London, et tilfredsstillende karrierejob og en god vennekreds. Hun kaster alt over bord, da hun en dag får øjenkontakt med en fremmed mand på gaden. To måneder efter gifter hun sig med Adam Tallis, som den smukke fremmede hedder. Han er bjergbestiger og af pressen udråbt til helt, fordi han under en katastrofal opstigning på Mount Everest reddede flere menneskers liv.Adam fortæller ikke meget om sig selv, men Alice er ligeglad, hun er besat af sin nye mand og elsker ham. Kun langsomt reagerer hun på faresignalerne omkring sig: de anonyme trusselsbreve, de konstante opringninger fra en, der aldrig siger noget og Adams modvilje mod at fortælle om sig selv. I al hemmelighed forhører Alice sig om Adams tidligere kærester, og der tegner sig et helt andet billede af den mand, hun først var besat af, men nu er forfulgt af.Nicci French er pseudonym for det engelske forfatter- og ægtepar Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). Sammen har de skrevet en lang række kriminalromaner og psykologiske thrillere.

  • af Lisa Metz
    178,95 - 214,95 kr.

    Hver tredje måned mødes den 24-årige kok Abigail med sine to kokkevenner Russ og Eli, hvor de skiftes til at give hinanden en udfordring. Denne gang er det Abigails tur, og med en udfordring om ikke at måtte have sex de næste tre måneder drager hun ud i verdenen mod en kokkekonkurrence og en flytning til Seoul, Sydkorea. Abigail har ingen problemer med at holde sin udfordring, altså indtil hun møder k-pop-idolet Taki, som ikke er bange for at udfordre hendes udfordring.Bogen Jeg har aldrig er oprindeligt skrevet som en fanfiction inspireret af k-pop-verdenen og byder på humor, drama, stalking, romantik og erotik.

  • - A true story
    af Lotte Bach
    228,95 - 298,95 kr.

    This is the story about how I met a true psychopath. He contacted me on Facebook using a fake profile, and before I knew it, I had to run for my life, when he came for me and my children. He started out as my best friend and ended up my worst nightmare.I hope that one day I can look back at it all with a smile on my face as I truly understand why everything happened as it did. And I hope that this book will help you understand about psychopaths and narcissists, so you never end up in such a situation.This story is real. This story is my life.

  • - A True Story
    af Lotte Bach
    198,95 - 298,95 kr.

    This is the story about how I met a true psychopath. He contacted me on Facebook using a fake profile, and before I knew it, I had to run for my life, when he came for me and my children. He started out as my best friend and ended up my worst nightmare.I hope that one day I can look back at it all with a smile on my face as I truly understand why everything happened as it did. And I hope that this book will help you understand about psychopaths and narcissists, so you never end up in such a situation.This story is real. This story is my life.

  • - Sådan håndterer du en stalker
    af Eydis Dali
    166,94 kr.

    Hvordan spotter du en stalker?Hvilke røde flag skal du være på udkig efter?Hvordan kan du få hjælp hurtigst muligt?Og hvordan kan du vende et stalkingmareridt til noget positivt og vokse som menneske?Dette er blot nogle af de spørgsmål, som bliver rejst og besvaret af forfatteren, der beskriver sit eget mareridt – et stalkingforløb på atten måneder med forfølgelse, overvågning og manipulation.Hun beskriver også det efterfølgende forløb med healing af de psykiske skader, og hvordan hun kom ud på den anden side som en klogere og sundere kvinde.Bogen er til andre ofre for stalking, enten direkte eller in direkte som pårørende.OM FORFATTERENEydis Dali (f. 1974) er opvokset på Færøerne, men har boet i København siden 1996. Hun er uddannet ejendomsmægler. Eydis er en selvstændig kvinde med sin egen stemme, som ikke finder sig i fysisk eller psykisk vold. Hun føler et medansvar til at oplyse om stalking og inspirere andre kvinder til at bruge deres stemme.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.