Bøger om Stenalderen

I HESTENES DAL fortælles om Aylas kamp for at overleve i vildmarken. Det er hårde vilkår, hun udsættes for, og selv om hun finder venskab og midlertidig støtte hos de dyr, hun tager til sig, savner hun menneskeligt selskab. Men langt mod vest har to unge mænd af Cro-Magnon-stammen begivet sig af sted... HESTENES DAL er andet bind i serien Jordens Børn. ”Den er fyldt med spændende beretninger om, hvad vor heltinde oplever under flugten fra neandertalerne, og da hun endelig møder mennesker af sin egen slags.” - Århus Stiftstidende

Historien om Danmark, det land der stod da indlandsisen efter den sidste istid trak sig tilbage og gjorde landet mellem Østersøen og Vesterhavet beboeligt. Historien om de mennesker der byggede landet fra stenalderen ca. 13.000 f.Kr. til vikingetiden ca. 1050 e.Kr. - fortalt af en af Danmarks bedste historieformidlere, arkæologen, forfatteren og museumsmanden Jørgen Jensen 1936 - 2008. Johannes Brøndsted var Jørgen Jensens store forbillede, og hans sidste store projekt at skrive sin tids oldtidshistorie lykkedes i den grad med udgivelsen af de fire bind om Danmarks oldtid fra 2001-2004 med stor succes.Denne kompakte udgave - 1152 sider mod de fire binds 2500 sider - er en loyal sammenskrivning ved cand.mag. Gert Posselt, 100% trofast mod forlægget. Gert Posselt er Jørgen Jensens eget valg. For første gang i mere end 50 år en nyskrevet oldtidshistorie med den nyeste forskning og med et større internationalt pespektiv. Et enigt anmelderkorps erklærede - med Politikens Steffen Heibergs ord - "En af de største præstationer i dansk historieskrivning nogensinde."

Det første bind i Jean M. Auels berømte serie Jordens Børn, om pigen Ayla og hendes oplevelser i istiden for cirka 25.000 år siden. Ved et jordskælv bliver Ayla forældreløs, men møder siden en klan af neandertalere. De er små, tætte og med flade pander, mens Ayla er høj og lys. Da den brutale leder tvinger den fjortenårige Ayla til at forlade klanen, tager hun alene af sted over de øde stepper i et uvejsomt landskab nær de mægtige gletsjere, indtil hun kommer til hestenes dal. ”Betagende læsning fra menneskets tidligste liv” - Børsen ”Læs den bog. Den giver en oplevelse ud over det sædvanlige” - Aktuelt

Det begyndte med Hulebjørnens klan... Nu er Ayla tilbage! Med Hulernes sang afslutter Jean M. Auel sagaen om istidspigen Ayla - en af verdens største bogsucceser med et salg på mere end 45 millioner eksemplarer verden over. Ayla måtte som femårig lære at overleve i en storslået og nådesløs natur, da et jordskælv udslettede alle hendes nærmeste. Siden blev hun optaget i en klan af neandertalere, hvor hun levede som outsider og blev oplært af medicinkvinden Iza. Udstødt fra klanen måtte hun igen klare sig på egen hånd, lære at jage og helbrede sig selv. Hun tæmmede en hest og opfostrede en ulv, som blev hendes nærmeste venner, og hun mødte en enlig rejsende, Jondalar, som tog hende med til sit folk og gjorde hende til sin mage. Sammen har de nu fået datteren Jonayla, og Ayla er i træning til at blive Zelandoni, en spirituel leder og healer. Det er et ærefuldt hverv, men også svært at forene med hendes nye rolle som mor. På trods af, at hun nu er tilbage hos et folk, der ligner hende selv, stikker hun ud på grund af sin mærkelige accent og fremmedartede væremåde. Ingen her har før set en kvinde, der har tæmmet en ulv og har en så enestående evnet til at aflæse naturen. Og det er ikke alle, der er lige begejstrede for den fremmedartede kvinde.

Bind fem i serien Jordens Børn. Ayla og Jondalar har fuldført deres rejse tværs over Europa, som det så ud i istiden, for at blive forenet med Jondalars folk Zelandonierne. I Zelandonifolkets Niende Grotte vil de sætte bo, og her vil Ayla føde det barn, hun bærer på. Mens de gør klar til den formelle Mageceremoni, hvor de to bliver forenet, viser det sig, at ikke alle er lige venligt stemt over for den fremmedartede Ayla, som er opdraget hos dem, de andre kalder fladskaller, men som hun selv kalder Klanen. Først da alle formaliteterne er overstået, er det tid til, at Ayla satser alle sine færdigheder og instinkter på at finde sin plads i dette komplicerede samfund. ”Med det seneste bind i serien har Auel [...] i dén grad leveret varen, at man ærligt under hende både læserne og rigdommen.” - Anne Knudsen, Weekendavisen ”Efter 12 års venten kunne man have frygtet en skuffelse, men Jean M. Auel fortsætter hvor hun slap.” - Tina Hannberg, B.T.

Fjerde bind i serien Jordens Børn handler om Ayla og hendes elskede Jondalars rejse videre gennem det farefulde og uvejsomme istidslandskab. Mens de i selskab af deres heste og tamme ulv krydser Europas stepper, udsættes de for både naturens luner og menneskers ondskab. Takket være Jondalars mod og Aylas snarrådighed og fortrolighed med alt levende klarer de dog alle strabadserne og møder overalt forbundsfæller blandt både dyr og mennesker. Femte bind, Folket i klippehulerne, udkom 30. april 2002.

MAMMUTJÆGERNE er tredje bind i serien Jordens Børn. Ayla forlader sin dal sammen med Jondalar, den mand hun har elsket og holdt sammen med, siden hun fandt ham hårdt såret efter et overfald af en løve. De møder Mamutoi-folket, Mammutjægerne, og Ayla nærmer sig dem med både frygt og nysgerrighed. Hun bliver optaget af deres musikinstrumenter, af deres levevis og bopladser - og ikke mindst tiltrækkes hun af den mørke, flotte Ranec, der er mester i at skære elfenbensfigurer. Mammutjægerne fascineres af hende, af hendes lægekunst, hendes dygtighed som jæger og hendes evne til at tæmme vilde dyr. I MAMMUTJÆGERNE beskriver Jean M. Auel farlige jagter, hverdag og storslåede fester, kærlighed og lykke - kort sagt livet som det kan have formet sig for mænd, kvinder og børn i istiden for 25.000 år siden. ”Bogens over 700 sider fastholder læseren til sidste side.” - Kristeligt Dagblad

In this acclaimed bestseller, an explorer and Neanderthal hunter takes us on a riveting journey of discovery'With the style of a poet and imagination of a philosopher, Ludovic Slimak probes the minds of Neanderthals. . . This fun and provocative book is a reminder that we still have a lot to learn about biological intelligence' Steve BrusatteWhat if we have completely misunderstood who the Neanderthals truly were?For over a century we saw them as inferior to Homo Sapiens. Today, Neanderthals are seen as fully human, different from us only because of their distant cultural traditions. But does the truth lie somewhere else entirely?Neanderthal hunter and paleoanthropologist Ludovic Slimak understands these enigmatic creatures like no one else after studying them for three decades. Taking us on a fascinating archaeological investigation from the Arctic Circle to the deep Mediterranean forests, he traces their steps, deciphering their stories through every single detail they left behind.In this stunning, bold book, he argues that Neanderthals should be understood on their own terms. They had their own history, their own rituals, their own customs. Their own intelligence. A remarkable intelligence, for sure, but an intelligence that may have been very different from ours - although it can still teach us much about ourselves.A thought-provoking detective story, written with wit and verve, The Naked Neanderthal shifts our understanding of deep history - and in the process reveals just how much we have yet to learn.

I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Lix: 19.5 - ML = 9.0 LO = 10.5 Hvornår var stenalderen? Hvordan lavede folk redskaber af sten? Hvad spiste de, og hvordan boede de? Her i bogen kan du finde svarene og læse mere om stenalderen. Stenalderen er en del af en serie bøger til børn, der netop har lært at læse. Bøgerne er fyldt med flotte billeder og en letlæst tekst, som gør dem nemme for nye læsere.

Ulv lå på ryggen. Det var tydeligt, at han var dræbt af den pil, der sad boret gennem hovedet. Bjørn så væk, og en tanke tog form i hans hoved. Det var som om, at deres landsby var hjemsøgt af ulykker. Nærmest som om en forbandelse havde lagt sig over landsbyen. Alt for mange havde mistet livet siden sidste sommer. Hvem mon blev den næste?

En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere.Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.

”De sad stille en tid i dyb tavshed, mens de i fællesskab betragtede dalen, der tog sig trist ud i den begyndende aftenskumring. De kolde vinde, der hjemsøgte dalen, bragte ofte regn og tåge med sig oppe fra isvidderne, men nu var det klaret op igen, og selv tågen i bunden af dalen var væk. Gohan udpegede nogle store hønsefugle, der lod sig ane nede mellem dalens træer, og forklarede drengen, at de var lette at jage. Men drengen ænsede det dårligt. Gohan tav, da han forstod, at der var et eller andet, der havde fanget drengens opmærksomhed. Han fulgte drengens blik i retning mod de blå bjerge, der rejste sig som fjerne skyer på den anden side af dalsænkningen. Gohan kunne ligefrem mærke drengens anspændthed. Han havde set et eller andet, …”Mennesker og tyndskaller handler om vores møde med de første mennesker, neandertalerne, der allerede levede i Europa, da vi indvandrede fra Østafrika.Læseren følger romanens hovedpersoner tæt i deres sejre og nederlag under deres ofte blodige møder med fremmede folkeslag midt i en stressfyldt og overmægtig natur, hvor kun de stærkeste måske overlevede.Den gribende handling tager læseren ind i de dybeste huler og ud på en rejse i et Europa, som vi ikke ville kunne genkende i dag – fra det nuværende Belgien ned igennem Frankrig og Spanien til Gibraltar.Romanen beskriver vores sameksistens med den oprindelige fangerbefolkning og afprøver de mange nye teorier om, hvorfor neandertalerne forsvandt.Mennesker og tyndskaller er en kritisk kærlighedserklæring til de kæmpende og elskende mennesker, der uanset vores magiske lille forskel levede under fælles grundvilkår og fik børn sammen.

Danmarks førende neandertalerforsker er overbevist om, at vi en dag finder spor efter menneskets nærmeste slægtning her i vores egen baghave. Sandsynligheden for det handler denne bog om.Nordlige neandertalere giver dog først og fremmest en oversigt over, hvad vi ved om neandertalerne som menneskeart netop nu. Forskningen og interessen for dem er tiltaget stærkt, og de fleste vil i dag vide, at cirka 2 % af vores genetiske arvemateriale stammer fra, da mennesket, homo sapiens, blandede sig med Homo neanderthalensis. Og at de forsvandt for cirka 30-40.000 år siden efter at have været en del af det eurasiske landskab i mere end 300.000 år.Deres udbredelse mod nord er imidlertid omdiskuteret, men sandsynlig. Særligt er perioden lige efter den varme Eem-mellemistid for 100.000 år siden, tiden, der tilbyder de bedste samlede forhold for neandertalere i Danmark. Trine Kellberg Nielsen indkredser mulighederne for, hvornår og hvor de kunne have opholdt sig her, og hun fremlægger de fund, der hidtil er gjort i Danmark, som er blevet tolket som mulige spor efter neandertalere. Endelig viser hun, hvor det er, arkæologerne i dag graver for at finde det endegyldige bevis for, at de nåede helt op til vores breddegrader.TRINE KELLBERG NIELSEN er arkæolog. Hun færdiggjorde en ph.d.-afhandling om neandertalere i 2016 og forsker stadig specifikt i dette felt. Som lektor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet var hun bl.a. projektansvarlig for Moesgaard Museums særudstilling "Neandertaler – I mammutjægernes land", indtil hun i 2022 blev leder af arkæologisk afdeling på Moesgaard Museum.

Westeuropa vor rund 40.000 Jahren. Die junge Neandertalerin Idigi wartet vergeblich auf die Rückkehr der Männer ihrer Sippe. Hunger und Kälte zwingen sie dazu, mit den Frauen und Kindern ihres Stammes nach Süden zu ziehen ¿ eine gefahrenvolle Reise, an deren Ende sie auf die gefürchteten modernen Menschen trifft.Eine unterhaltsame und lehrreiche Kurzgeschichte über die Bereitschaft einer Frau, den Wandel ihrer Zeit anzunehmen.

Naher Osten vor 55.000 Jahren: Eine Sippe moderner Menschen kämpft an den Ufern des großen Jordansees ums Überleben. Der Tierbestand nimmt immer weiter ab, und die Winter sind hart. Zudem machen die Jäger eine besorgniserregende Entdeckung: Sie sind nicht allein in diesem Jagdgebiet. Und diese Fremden sind anders - ganz anders! Allein ihre seltsam helle Haut und der massive Körperbau wirken verstörend. Sind sie eine Bedrohung für die eigene Sippe? Oder kann man sich mit ihnen irgendwie verständigen? In der Geschichte der Menschheit gibt es mehrere Ereignisse, die einen entscheidenden Wendepunkt darstellen. Die erste Begegnung von Homo sapiens und Neandertaler während der mittleren Altsteinzeit ist ein solches Ereignis. Ohne diese Begegnung wäre unsere Spezies heute eine andere.

Tøj og tekstil i Danmarks oldtid er et samlet overblik over udviklingen og produktionen af det tøj, oldtidsmennesket i Danmark gik med lige fra den ældste stenalder til og med vikingetiden. Hvad enten det er lavet af skind eller fremstillet af vævet stof. Til fortællingen om dragten i oldtiden hører også bælter, huer, sko og hårmode.Tekstiler og skind har i tusindvis af år beskyttet os mod vejr og vind, og i Danmark findes en af verdens mest enestående samlinger af forhistoriske tekstiler og dragter. Forskningen i disse samlinger har de seneste 20 år givet mange overraskende og nye resultater. Vi ved derfor nu meget mere om de materialer, farver og dragter, som man gik klædt i i oldtiden. Det fortæller en masse om vores forfædre, og derfor også en masse om os.Ulla Mannering er forhistorisk arkæolog med speciale i nordeuropæisk dragt- og tekstilproduktion. Fra 2005-2016 arbejdede hun på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning, som hun var medinitiativtager til. Fra 2010 var hun samtidigt ansat som seniorforsker ved Nationalmuseet og har siden 2020 været forskningsprofessor her.

Denne bog er for alle, der er nysgerrige og har lyst til at arbejde med jægerstenalderen. Man kan få en lidt mere interessant strandtur med flintehugning. Bogen kan også bruges aktivt i folkeskolen i historieundervisningen osv.

I dagens Danmark er jagt ikke et livsgrundlag for nogen. Fiskeriet er dog stadig i mindre grad, men det kan slet ikke måle sig med dengang, hvor selve livet afhang af, hvad der kunne jages, fiskes og indsamles.Jagt og fiskeri i Danmarks oldtid beskriver disse erhvervs historie ud fra arkæologien fra den ældste jægerstenalder til og med vikingetiden. Bogen følger udviklingen fra dengang, hvor udbyttet af jagten var altafgørende for livets opretholdelse i den tidligste tid, til indførelsen af agerbruget og husdyrholdet gjorde afhængigheden af jagten, fiskeriet og indsamlingen mindre.Jagt og fiskeri i Danmarks oldtid giver et overblik over udviklingen af jagt- og fangstmetoder, redskaber og våben. Klima, afskovning og fænomener som indvandring har til stadighed påvirket måden, vi har jaget, fisket og indsamlet på, ligesom dyrearternes varierende forekomst og årstidsvariationen har givet udfordringer for oldtidsmennesket.Serien I Danmarks oldtid er en ny, temabaseret serie om Danmarks oldtid, der kronologisk skildrer udviklingen inden for enkelte, relevante og vedkommende temaer. Populærvidenskabelig formidling på højt niveau skrevet af de fremmeste forskere med et bredt sigte. Jagt og fiskeri i Danmarks oldtid er tredje bind i serien.SØREN H. ANDERSEN (f. 1941) er lektor emeritus ved Institut for Forhistorisk Arkæologi, Moesgaard, Aarhus Universitet, og tidligere centerleder for National- museets Marinarkæologiske Forskningscenter og forskningschef sammesteds. Han modtog den anerkendte Westerbyprisen i 1995. Søren H. Andersen har ledet de epokegørende undervandsudgravninger i Tybrind Vig og formidlet arkæologisk forskning i encyklopædier, håndbøger og gennem udstillingsvirksomhed samt været gæsteforelæser ved 40 universiteter rundt i hele verden.

Claus Clausen cand.scient. og Ph.D i astrofysik og kulturenes anvendelse af astronomi. Han har deltaget i 9 internationale konferencer, hvor temaet var arkæoastronomi med fokus på netop kulturenes anvendelse af astronomi. Desuden har Claus Clausen skrevet 10 videnskabelige og 15 populærvidenskabelige artikler om emnet bl.a. i tidsskrifterne Aktuel Astronomi og Aktuel Naturvidenskab. Claus Clausen har desuden undervist i astronomi på Tycho Brahe Planetarium og for Folkeuniversitetet mange steder i Danmark. Claus Clausen arbejder fortsat med orientering og placering af de danske megalitter (storstensgrave). Megalitternes orientering er meget ensartet fra egn til egen, men deres indbyrdes placering er meget forskellig. Hvorfor det er sådan, er endnu en gåde, som forfatteren håberat kunne løse inden for de kommende år.

Titel: Gereimte Evolution Untertitel: Eine Kurzfassung der Evolution in VersenReihentitel: Wissen in Versen

Klima og katastrofer i Danmarks oldtid introducerer til vores nuværende viden om Danmarks klima i oldtiden.Klimaet og miljøet har altid ændret sig på vores planet – i forskellige hastigheder, i forskellige retninger og i forskelligt omfang – og menneskerne har gennem tiden konstant skullet forholde sig til forandrede vilkår. Over de enorme tidsrum af oldtiden er også Danmarks tidligste indbyggere blevet udsat for både klimaændringer og ekstreme hændelser påvirket af dels lokale, dels globale naturkatastrofer som vulkanudbrud, tsunamier og jordskælv. Takket være en bred vifte af videnskabelige landvindinger hen over de sidste år ved vi nu meget mere om fortidens klima og miljø. Disse nye indblik har tydeliggjort, at klimaet og miljøet skal tages alvorligt som drivkræfter i samfundets udvikling – dengang og i dag.Serien I Danmarks oldtid er en ny, temabaseret serie om Danmarks oldtid, der kronologisk skildrer udviklingen inden for enkelte, relevante og vedkommende temaer. Populærvidenskabelig formidling på højt niveau skrevet af de fremmeste forskere med et bredt sigte. Klima og katastrofer i Danmarks oldtid er andet bind i serien. Felix Riede (f. 1978) er uddannet inden for fagområdet geoarkæologi og har siden 2018 været ansat som professor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Han har siden sin studietid været optaget af menneskets forhold til miljøet og naturen og af, hvordan forhistorie er skabt i samspil med samfunds- og miljømæssige kræfter. Parallelt med sin arkæologiske grundforskning er Felix Riede også dybt engageret i anvendt bæredygtighedsforskning.