Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En aften på stranden sidder Anders med kikkerten i hånden og betragter sin søn, Thor, der sammen med to venner er ude at dykke i havet for at harpunere fisk. Imens føres hans tanker tilbage til ungdomskæresten Cecilie, som han ikke kan få ud af hovedet, og en indre rejse begynder. Men samtidig lurer der en potentiel fare ude på vandet ... Tankerne om Cecilie bringer ham vidt omkring i sindets mange rum, blandt andet på en togtur rundt om jorden. Alt imens Anders lader sig føre med skinnerne, lærer han om kærlighedens og livets mange vildveje. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ende med ham og Cecilie? Og hvad med det, der er ved at ske ude på vandet? Genelsket er en roman om stor forelskelse og om kærligheden som drivkraft. Men det er også en rejseskildring og en historie om ulykkelig forelskelse, om ensomhed og om at famle og finde vej, til trods for alle de forhindringer vi støder på i tilværelsen. Uddrag af bogen I det fjerne ser han en sejlbåd med storsejl og forsejl. Båden krydser mod fralandsvinden og krænger en smule, så det øverste af kølen er synlig. Anders, der selv har sejlet en del i sit liv, bliver helt høj af at iagttage sejlbåden og følger den med blikket nogle minutter. Synet af den får ham til at tænke på sit tidligere liv. … Anders må koncentrere sig for at se det hele for sig. Hans tanker om båden laver tråde til fortiden. Med ét skrumper tiden ind, og historien om ungdomskæresten toner sig frem på hans nethinde. Om forfatteren Lars Bjerregaard Jessen (f. 1966) er uddannet cand.negot. og MBA. Han er tidligere kommunikationschef i en større privat virksomhed og underviser nu på videregående uddannelser. Han har udgivet trilogien: Nøgen hukommelse, Nøgen hjemkomst og Nøgent hjerte.
Ubbo Heide, tidligere politichef i Østfrisland, nyder det fredsommelige pensionistliv med sin kone. Altså lige indtil han nok engang bliver trukket ind i mordefterforskningens dystre verden, da en modbydelig pakke dukker op ved hans hoveddør. Pakken indeholder et mordoffers afskårne hoved; en mand, som Heide har forsøgt at få skovlen under i mange år. Da man finder en torso på stranden, går man ud fra, at den hører sammen med det afskårne hoved. Lige indtil et nyt hoved kommer med posten. Det tilhører også en kriminel, som aldrig blev dømt for sine forbrydelser. Politiinspektør Ann Kathrin Klaasen, der nu er sat på sagen, indser, at de muligvis står over for en brutal seriemorder. En, der tager retfærdigheden i egne hænder … Uddrag af bogen Carola løftede posen ud af kassen og lagde den på morgenbordet. Et par af flamingokuglerne rullede ud på skærebrættet. En af dem faldt ned i Ubbos kop te. Carola stak forsigtigt en brødkniv ind i affaldsposen. Luften hvislede ud. Hun kunne stadig ikke se, hvad der var deri. Ubbo skar en Seelchen over. Siden han flyttede til Wangeroogeøen havde han lært at elske denne specielle type brød, og hans yndlingspålæg var honning- eller ølpølse. Fra denne vinkel fik Ubbo øje på hår og en næse, og han rakte instinktivt over for at tage kniven fra Carola. I samme øjeblik kom der et skrig fra hans kone. Et afskåret hoved stak ud af affaldsposen på midten af deres morgenbord, dets filtrede hår fedtet og klistret til med tørret blod. Carola tabte kniven, som klirrende faldt ned på gulvet. Hun besvimede ikke, men rakte bagud og bakkede væk fra bordet, så langt som hun kunne komme, mens hun holdt sine hænder væk fra kroppen. ’Er det et rigtigt hoved’, spurgte hun åndeløst. ’Det er jeg bange for,’ sagde Ubbo. Han så det ikke blot, han lugtede det også. Om forfatteren Klaus-Peter Wolf (f. 1954) er forfatter af både bøger og filmmanuskripter. Han bor i den østfrisiske by Norden i det samme kvarter som sin kommissær Ann Kathrin Klaasen. Hans bøger og film er blevet tildelt talrige priser. Indtil nu er hans bøger blevet oversat til i alt 24 sprog og solgt i 8 millioner eksemplarer. Flere end 60 af hans manuskripter er blevet filmatiseret.
En lang skygge. En ræv og en bjørn søger i ly for solen. En løve og en vaskebjørn følger efter. Det ser ud til, at dyrene prøver at køle sig af i varmen. Så dukker en abe op, en krokodille, en elefant og en flodhest. Og en lille skildpadde kæmper for også at få plads. Men hvad er det, der kaster den lange, svalende skygge?Dette lille vidunder af en koreansk silent book (en bog der fortæller sin historie alene vha. billeder) blev i 2019 præmieret med den fine special mention i Bologna Ragazzi Awards kategori for debutværker. Juryen sagde bl.a.:"Kunstneren giver opfindsomt en fornemmelse af tidens forløb med lys og skygge i en sjælden atmosfære skabt af luftige rum og billeder [...] en billedbog, der giver en usædvanlig poetisk indsigt i legens hemmelige verden."
Det nygifte par tekstilkunstneren Cecilie og organisten Henrik bor i skønne Lyngdrup, som er beliggende ved skov og strand. Men da de vender hjem fra deres bryllupsrejse, er Lyngdrup ikke længere den samme. Trælasten er lukket, hvilket truer byens eksistens. Præsten er død, og en ny, som har en svær fortid i bagagen, bliver ansat på prøve. Henriks far kaster sig ud i et større projekt med fåreavl for at redde byen. Præsten kaster sig ud i nye kirkelige aktiviteter for at redde sit embede. Cecilie og Henrik involveres i begge dele. Det samme gør Bente, som er formand for menighedsrådet. Samtidig opsøges byen af en ulv – eller måske i virkeligheden af to? Romanen Lyngdrup er en selvstændig fortsættelse til romanerne Nøglen til Cecilie og Sommersonater, hvor man henholdsvis kan læse om Cecilies møde med tekstilkunsten og hendes møde med Henrik.Uddrag af bogen… men hvad er det egentlig, der er så slemt ved, at far gerne vil have et får eller to. Det kan der vel ikke ske så meget ved. Et får eller to! Henriks mor greb kniven og fægtede med den. Det er det, der er så vanvittigt. Han vil ikke kun have et får eller to. Han vil have i hundredvis. Han vil have dem over det hele. Henriks mor svingede kniven i en stor bue foran os. I hundredvis, gentog Henrik. Ja, i hundredvis!Om forfatterenBodil Sangill (f. 1951) er uddannet pædagog og debuterede som forfatter i 1977 med en række billedbøger for førskolebørn. Senere er det blevet til adskillige børnebøger, et par novellesamlinger og en række romaner. Bodil Sangill valgte i 2004 at skrive på fuld tid.
I Natursmut 2 er Liv og hendes venner ved vandkanten. Her finder de spændende sten, og de finder planter og dyr, der er skyllet op på stranden. Ved vandet er der mange andre oplevelser, der lokker: Du kan tumle, bade og lege i sandet - og der er masser af plads. Ude på vandet er der gang i surfbrætter og kajakker længere ude er fiskekuttere og coastere på arbejde. Nok at lave, nok at se på. Danmark er ét stort, spændende vandland!Natursmut 2 er poetisk med mundrette rim og smukke farvebilleder, og bogen henvender sig især til børn mellem tre og ni år, men i høj grad også til voksne - særligt til dem, der holder af rim og elsker at læse op for børnene.
"Strandklange" er en digtsamling-kunstbog udarbejdet af Dan Ole Faaborg (naturlyrik) og Jørgen Hansen (abstrakt kunst). Begge er tilknyttet Galleri Hammer i Hammer Bakker nord for Aalborg. Der er nordjyske motiver i både digte og kunstillustrationer, med en tæthed til naturen og til de kystnære landskaber omkring Vendsyssel og Limfjorden. De nordjyske strande har inspireret mange skabende mennesker og har åbnet manges øjne for det specielle lys og den specielle natur, som har tiltrukket folk langvejs fra. Bogen indeholder 30 digte og 33 abstrakte motiver, som er afstemt efter hinanden.
Klitopper er små skønne væsner, der bor under sandet i klitterne. De har hår af marehalm, så du kan altid se på en klit, om der er nogen hjemme, for deres hår bliver nemlig siddende oppe på klitten, når de hopper ned. Det bedste, de ved, er at sprede hygge på stranden, men deres verden trues af dårlig stemning og mørke.I håb om at få hjælp skrumper de menneskepigen Sandi, så hun bliver klitopstørrelse og tager hende med ned i deres verden.Lidt af en opgave Sandi kommer på, og den er ikke helt ufarlig.PS: Hvis du er træt af affald på stranden, kan du måske lære nogle tricks af Sandi og klitopperne.
En lille pige med tæerne i strandkanten, der hvor bølgerne ruller ind, oplever eventyret, da hun rejser i tiden sammen med sin lille nye ven. Det er en meget speciel ny ven, der har en million i familie. Den lille sten har koboltblå motorbriller og striber på kinderne fra sine mange ture til det, der er sket for længe siden. For den lille sten ved nemlig, hvordan stranden hvisker, når bølgerne ruller.Sammen oplever de historien om sørøverne, der prøver at bjærge en skat, og de finder ud af, at sømændene ikke er historiens første pirater. Dem har Danmark haft temmelig mange af.
Kontakt forlag for bestilling og køb af e-bog, PDF Se, hvordan på forlagets hjemmeside www.skjoldholmforlag.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.