Bøger om Stumhed

Da den populære franske romanforfatter Alphonse Daudet som 45-årig begyndte at få alvorlige symptomer på den syfilis, han havde lidt af siden teenageårene, valgte han at håndtere sygdommen ved at skrive om den. Hos Daudet kom syfilissen til udtryk som tabes dorsalis, rygmarvstæring, der resulterer i gangbesvær, koordinationsproblemer og voldsomt stærke smerter. I årene 1885-95 registrerede han i notatform sygdommens udvikling og smertens mange former, ligesom han beskrev de forskellige frugtesløse behandlingsformer, han lod sig underkaste, tillige med det stigende forbrug af morfin og sovemedicin. Alt sammen skrevet med en ubarmhjertig stoisk vilje til indsigt i sig selv og smertens væsen, men galgenhumoren er sjældent langt væk – for eksempel når han skildrer de kursteder, hvor borgerskabets syfilitikere flokkedes.Daudets rejse gennem smertens rige er både et uafrysteligt vidnesbyrd om livet som ensom smertepatient og en lille litterær perle om, hvordan sproget tager kampen op mod den stumhed, der truer, når den slidte og forpinte krop gør krav på al opmærksomhed.

Mennesker er ens og dog så forskellige.Vi er grundlæggende ens, når det kommer til følelser og behov. Men den måde, på hvilken disse udarter sig, er vidt forskellig. Desuden fødes vi med hver vore egenskaber, og vore personligheder udvikler sig forskelligt i mødet med opdragelse og miljø. Dette sammensurium af forskellige doseringer af evner, følelser og temperamenter giver unikke personligheder. Derfor findes du kun i en udgave på den hele klode.I Skæve portrætter møder du eksempler på mange forskellige mennesker, der er portrætteret med underfundig humor og glimt i øjet. Efter at have stiftet bekendtskab med et par stykker af dem, må du undrende ryste på hovedet og smile for dig selv. For ganske vist er de sære, men mon ikke du alligevel har mødt en, der kunne minde lidt om den portrætterede? Din nabo for eksempel eller dig selv?Du møder universitetslektoren, der bliver slået med stumhed; bageren, der pludselig får begge hænder fulde af børn; svigermoderen, der stjæler sine børnebørn; gartneren, der hjælper Vorherre med at holde jorden fri for ukrudt, og mange flere.

Blåbal siger ikke særlig meget, faktisk siger hun intet.Det er jo ikke, fordi hun ikke kan tale, eller høre, men hun gør det bare ikke.Der var engang hvor hun sagde ret meget, og pludselig en dag forblev hun helt stille…