Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Styring

Her finder du spændende bøger om Styring. Nedenfor er et flot udvalg af over 13 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Organisation, udvikling og samskabelse
    af Sverri Hammer & Mette Elting
    437,95 kr.

    Dette er 3. udgave af Ledelse og organisation.Ligesom organisationer og forventningerne til god ledelse forandrer sig, så har denne bog også forandret sig. Derfor er bogens titel tilpasset det opdaterede indhold. Ledelse, organisering og strategisering: Organisation, udvikling og samskabelse sætter fokus på den kompleksitet og den mangfoldighed af perspektiver og tilgange til organisationsfeltet, som ledere møder.Bogen adskiller sig fra de fleste eksisterende organisationsteoretiske lærebøger ved at indtænke organisationen og dennes udvikling i en ledelsesmæssig kontekst. Forfatterne belyser organisationen i forhold til de rammer, der gives for ledelse i dag, og de udviklingsmønstre, der tegner sig for ledelse fremover. Bogen giver en grundig indføring i centrale temaer og behandler såvel klassiske som nye teorier. I denne 3. udgave er kapitlerne revideret, tre kapitler er taget ud og tre nye kapitler om adaptiv ledelse, økonomi- og ressourcestyring samt strategisk styringsarkitektur er kommet til.Ledelse, organisering og strategisering: Organisation, udvikling og samskabelse henvender sig først og fremmest til studerende på lederuddannelser på diplom- og bachelorniveau og på andre videregående uddannelser, hvor der undervises i organisationsteori i en ledelsesmæssig kontekst. Men bogen kan også med fordel læses af andre med interesse for ledelse og organisation.Bogens forfattere har alle en baggrund i organisationsforskning, ledelse og ledelses- og strategirådgivning og repræsenterer tilsammen mange års forskning og praktisk erfaring med ledelse, organisation og strategi. Med bogen giver de et spændende indblik i feltet for både den studerende og den erfarne leder.

  • af Jacob Torfing & Peter Triantafillou
    367,95 kr.

    New Public Governance gør det muligt at skabe offentlig værdi på nye måder. Men NPG er ingen trylledrik, der fra den ene dag til den anden skaber balance mellem borgernes store forventninger og en trængt økonomi. Og når NPG skal fungere side om side med de gamle styringsparadigmer, New Public Management og bureaukratiet, opstår der tit dilemmaer.New Public Governance på dansk er den første introduktion til NPG på dansk. Bogen giver bud på, hvordan tankerne i NPG kan omsættes til konkrete former for styring og ledelse i den offentlige sektor, og udfolder og diskuterer gevinsterne og begrænsningerne ved NPG i forhold til en lang række opgaver og udfordringer. Blandt de emner, der bliver behandlet, er politiker- og embedsmandsroller, ledelse, borgerinddragelse og samskabelse, samspillet mellem offentlige og private aktører, behovet for kontrol og retlige forhold som ansvarsplacering.Bogen er skrevet i et klart og tilgængeligt sprog og henvender sig til forskere såvel som studerende og praktikere.

  • af Lotte Bøgh Andersen & Lene Holm Pedersen
    217,95 kr.

    Bogen fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. Hovedpointer inkluderer at styring kan indføres på en sådan måde, at den offentlige medarbejder ser den som understøttende for arbejdet fremfor demotiverende.Der tilbydes desuden en indføring i motivationsformer og diskussion af politiske styringsrelaterede beslutninger.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektorKapitel 2. Motivation og styring mellem riddere og knægte, dronninger og bønderKapitel 3. Motivation og performanceKapitel 4. Opfattelsen af styring som kontrollerende eller understøttendeKapitel 5. Motivation, rekruttering og fastholdelseKapitel 6. Styringsmæssige ulemper og trade-offs forbundet med motivationKapitel 7. Hvordan skabes en bedre sammenhæng mellem styring og motivation?Referencer

  • - Nye veje til afbureaukratisering
    af Tina Øllgaard Bentzen
    242,95 - 287,95 kr.

    Afbureaukratisering er et smertensbarn. Alle ønsker at afbureaukretisere og alligevel er det tilsyneladende vanskeligt for alvor at tage livtag med et stadigt mere komplekst bureaukrati. Hvorfor er det så svært? Og hvad skal der til for at lykkes med ambitionen om afbureaukratisering?Dét er omdrejningspunktet i Samskabt styring, som argumenterer for, at afbureaukratisering er et wicked problem, som må løses i tæt samarbejde med de mange forskellige aktører, der har aktier i problematikken. Den regel, der opleves bureaukratisk af én part, kan samtidigt opleves som helt nødvendig af en anden part. Der er derfor brug for en langt tidligere og meget mere gennemgribende dialog med frontlinjemedarbejdere og ledere, og også borgere og brugere, når styring skal designes, revideres eller afvikles. Robust afbureaukratisering kræver mere fokus på styringens inderside, altså hvordan den opleves blandt de aktører, som har aktier i styringen.Bogen lægger op til en nuancering af myten om bureaukratiet som den ensidige onde skurk og ideen om, at afbureaukratisering kun handler om at fjerne styring. En pointe er nemlig, at en del af det besværlige bureaukrati samtidigt spiller en vigtig rolle i forhold til at håndtere risici, sikre retssikkerhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Når styring ikke bare kan fjernes, er der brug for alternative strategier til at forankre eller forandre styring, så den opleves mere meningsfuldt af dem, der skal leve med den.Samskabt styring er relevant for ledere og administratorer i offentlige organisationer samt for politiske beslutningstagere med ambitioner om afbureaukratisering og også faglige organisationer samt lokale tillids- og MED-repræsentanter. Bogen er endvidere skrevet til undervisere og studerende både på professions- og universitetsniveau samt på masteruddannelser som eksempelvis Master of Public Governance og en række diplomlederuddannelser i offentlig styring eller ledelse.

  • af Heidi Houlberg Salomonsen
    313,95 kr.

    Denne bog har fokus på offentlige ledere og strategisk kommunikation. Strategisk kommunikation er blevet et ledelsesværktøj som synes mere og mere væsentligt, også for offentlige ledere. Bogen beskriver en række af centrale ledelsesudfordringer, som knytter sig til strategisk kommunikation i forbindelse med interne kommunikationsprocesser. Det kan være i forløb med forandringer og digitalisering samt i forbindelse med kommunikationen med medierne, for eksempel under kriser. Eller når man som leder ønsker at arbejde strategisk med sit omdømme. Bogens udgangspunkt er, at der er en række særlige kendetegn ved den offentlige sektor, både i de offentlige organisationer og i deres omgivelser, som skaber nogle specielle udfordringer. Det gælder også for offentlige lederes håndtering af de strategiske kommunikationsprocesser. Derfor diskuterer en række af bidragene, hvorledes mere generiske kommunikationsteorier kan oversættes til en sammenhæng, der gælder for den offentlige sektor.

  • af Leon Lerborg
    520,95 kr.

    "Den offentlige styring er i opbrud, og Leon Lerborg er styringsopbruddets kartograf. Rundt om i landskabet prædiker styringspræster hver deres evangelium: NPM er død! Afbureaukratisering! Professionerne er i krise! Slip anerkendelsen løs! Lerborg lader sig ikke rive med af denne tummel, men søger ned under disse udsagn og kortlægger de tankemønstre, som gør sig gældende i de stridende styringsparadigmer. Hvad er deres grundantagelser? Hvor er deres blinde pletter? Og ikke mindst: Hvordan kan de forbinde sig med hinanden? Gennem dette grundige arbejde skaber Lerborg grundlaget for en reflekteret og pluralistisk styringsdebat. Med bogen får vi både en begrebslig systematik og et væld af praksisnære, udfordrende iagttagelser, som er berigende, uanset hvor i landskabet man selv befinder sig." Klaus Majgaard Konsulent "…Fronterne i (styrings)debatten er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Der er behov for, at hellige køer slagtes i styringsdebatten. Kritikere af styringsteknologierne hævder, at de enten er nyttesløse eller skadelige. Omvendt mener fortalere, at der spildes alt for meget tid på sløseri i den offentlige sektor. For mig er det ikke et enten eller, men et spørgsmål om både og. Det, som man kunne kalde for reflekteret styring. At nogle metoder ikke virker eller virker mindre hensigtsmæssigt betyder ikke, at styring er uden betydning. Alle styringsmetoder kræver, at man er over dem det meste af tiden, forfiner dem, blander dem med hinanden, og hele tiden justerer..." Per Hansen Formand for Offentlige Chefer i DJØF Indholdsoversigt Forfatterens forord Prolog 1 Indledning 2 Indledende om styringsparadigmerne 3 Om de enkelte styringsparadigmer 4 NPM og DRP 5 Styringsparadigmer og styreformer 6 Eksempler på styringsparadigmer og styringstemaer 7 Styringsparadigmernes teoretiske rødder 8 Harmoni og/eller konflikt 9 Hvordan kombineres paradigmer? Oversigt over anvendte forkortelser Litteratur Epilog af Klaus Majgaard. Hvor sidder den sunde fornuft? Stikordsregister

  • - 100 opgaver i programmering fra begynder til ekspertniveau
    af Tom Mejer Antonsen
    144,95 - 212,95 kr.

    Denne bog indeholder mere end 100 opgaver til at lære programmering i Programmerbare Logiske Controllere (PLC). Samtidig giver de mange opgaver viden om, hvordan maskiner og industrianlæg kan automatiseres.Der er opgaver på begynderniveau med logik, tællere og timere. Herefter er der opgaver med ARRAY, STRUCT, STRING samt opgaver med matematik, funktioner, funktionsblokke, programdesign, sortering, FIFO og dataopsamling. Nogle opgaver omhandler valg af sensorer, sekvensteknik, manuel/automatisk drift samt datakommunikation til en robot, frekvensomformer eller vision-kamera.Opgaverne er ordnet efter sværhedsgrad, så du kan starte med de nemmeste opgaver i starten af bogen og arbejde dig op til de mere komplekse opgaver, hvor der skal benyttes mange metoder og teknikker. Alle opgaverne tager udgangspunkt i relevante praksisnære problemstillinger inden for automation.Opgaverne kan løses i alle typer PLC, uanset mærke, hardware eller model. Der er opgaver til mindst 400 timers hjemmearbejde!Bogen er udarbejdet til brug på uddannelser som indeholder PLC programmering f.eks. automatiktekniker, elektriker, automationsteknolog eller maskinmester. Opgaverne kan naturligvis ændres og tilpasses andre uddannelser hvor der undervises i grundlæggende programmering eller automatisering. Forfatteren er en erfaren ingeniør og lektor godkendt med 30-års erfaring inden for softwareudvikling. Han har undervist i PLC-programmering på videregående uddannelser hos Erhvervsakademi Dania i Randers i mere end syv år.

  • - Hvordan den offentlige sektor grundlæggende er blevet forandret i 00´erne
    af Carsten Greve
    267,95 kr.

    Denne bog handler om reformer i den offentlige sektor og hvordan man analyserer reformer. Den offentlige sektor er blevet reformeret markant gennem de seneste år: Politireform, domstolsreform, strukturreform og kvalitetsreform. Bogen beskæftiger sig med 11 reformer i den danske offentlige sektor og har en grundig case-analyse af kvalitetsreformen. Den offentlige sektor i dag er en grundlæggende helt anden offentlig sektor end for ti år siden.Bogens budskab er, at reformer er blevet en central måde at drive politik på i dagens Danmark. En reformproces er ikke en teknisk, administrativ øvelse, men en politisk proces, der vedrører politikere, offentlige ledere, interesseorganisationer og borgere. Bogen inddeler også reformer i forskellige kategorier, som f.eks. ”kampagnereformer”.Bogen nøjes ikke med at beskrive og analysere reformer, men har også et kapitel til sidst, der kommer med råd til, hvordan reformatorer kan forberede nye reformer i fremtiden. Carsten Greve er Ph. D. og professor i offentlig ledelse og styring på Department of Business and Politics, Copenhagen Business School. Han har siden 2009 været studieleder for Master of Public Governance-uddannelsen – den fleksible master i offentlig ledelse, som hvert år efteruddanner offentlige ledere i stat, regioner og kommuner.

  • Spar 19%
    - Håndbog i personligt kriseberedskab
    af Jesper Hede
    102,95 - 137,95 kr.

    Er du klar til at beskytte dig selv og din familie, hvis krisen rammer? Denne bog er skrevet til helt almindelige danskere, der – ligesom de bruger sikkerhedssele i bilen og har en indboforsikring – også ønsker at være forberedt på uventede krisesituationer. Uanset om det drejer sig om en strømafbrydelse, en oversvømmelse eller en anden krise, viser denne bog dig, hvordan du kan tage vare på dine nærmeste med enkle midler og smarte løsninger. Inddelt i overskuelige afsnit guider bogen dig gennem alt, hvad du har brug for i en nødsituation – ofte med ting, du allerede har i hjemmet. Skrevet i et letlæseligt sprog og fyldt med praktiske skemaer og lister, gør den det nemt for dig at tage de nødvendige skridt uden at overkomplicere tingene. Du lærer ikke at bygge en bunker eller folde en ‘sølvpapirshat’, men derimod at forstå de små, men vigtige ændringer i din hverdag, som kan gøre en enorm forskel, når det virkelig gælder. Gør dig selv og din familie en tjeneste – tag styringen over din egen sikkerhed og vær klar til at handle, når det virkelig gælder. Om forfatteren Jesper Hede (f. 1975) har over 30 års erfaring med overlevelse og primitivt friluftsliv i vildmarken. Han arbejder til daglig som instruktør hos Bushcraft Europe, hvor han underviser folk i at klare sig med meget få midler og uden hjælp ude i vildmarken. Jesper arbejder ligeledes som underviser på Skovskolen og Københavns Universitet, hvor hans mange års erfaring inden for overlevelsesteknikker og mentalitet ofte trækkes på i skrevne, tv- og nyhedsmedier.

  • - set i et organisatorisk perspektiv
    af Mikkel Kaels
    227,95 kr.

    Hvornår er et offentligt projekt en succes, og hvordan bør projektet gennemføres for at opnå succes?Skaber et projekt værdi, bliver det en succes, men hvordan forstås værdi i de offentlige organisationer? Det kommer an på øjnene, der ser. Offentlige projekter i politisk styrede organisationer har særlige vilkår, som er vigtige at sætte sig ind i. Det offentlige projekt - set i et organisatorisk perspektiv giver aktørerne i og omkring offentlige projekter en bredere forståelse af præmisserne for offentlig projektledelse.I bogen præsenteres de rammer, som de offentlige projekter opstår i, skal løses i, og som de gerne skal have succes i: såkaldte projektarenaer. Projektarenaer rummer en lang række forskellige og modsatrettede krav og forventninger, og det påvirker projekter på forskellige måder og sender dem ofte i forskellige retninger med den konsekvens, at kompleksiteten omkring dem øges voldsomt.Det offentlige projekt - set i et organisatorisk perspektiv er til ledere, mellemledere, projektledere og medarbejdere i og omkring det offentlige. Bogen kan også bruges på uddannelser og efteruddannelser inden for projektledelse i det offentlige.

  • af Sacha Uldahl
    107,95 - 137,95 kr.

    Jeg blev hentet hjem af et familiemedlem med få ord om, at jeg skulle med hjem. På vejen hjem så jeg en masse biler med forskellige blink på og tænkte blot: Hold da op, hvad er der sket i byen?Mit liv tog en uventet drejning tilbage i mine tidlige teenageår, hvor alt simpelthen blev vendt op og ned på vores liv som familie.Jeg ved, at der mange ting, jeg havde gjort anderledes, hvis jeg kendte opskriften på forhånd, ting, jeg i dag stadigvæk fortryder, jeg gjorde, men desværre handlede jeg ikke ud fra, hvad hjernen sagde, men ud fra følelser og styring, som jeg desværre ikke selv havde magt til at håndtere korrekt og konstruktivt.Denne bog er om ulykken, der vendte min familie på hovedet, der ændrede mig som person og gjorde, jeg røg ud i et misbrug, som havde store konsekvenser for mit videre liv.

  • Spar 11%
    - Strategi, ledelseskraft og handlekraft i den offentlige sektor
    af Martin Lundkvist
    343,95 kr.

    Dette er en anden udgave af bogen Falkeblik, som er den første bog om strategi, der går helt tæt på de offentlige lederes strategiske praksis. Den er baseret på 5 års research af den strategiske performance hos over 200 ledere i mere end 100 store og mellemstore offentlige virksomheder. Bogen fører dig ind i det reelle strategiarbejde i ledergrupper på alle niveauer. Du får mulighed for at se, hvad der fungerer og ikke fungerer, og får gennem en række levende cases inspiration til at styrke din egen strategiske performance. Falkeblik bidrager til at styrke struktur og systematik i dit strategiarbejde, hvor du får et konkret værktøj, Strategi 9-model en, der binder ideer og praksis sammen i en fælles platform af strategitænkning. Falkeblik fører dig konkret fra strategisk analyse og målsætninger til en vurdering af virksomhedens strategiske performance, og frem til beslutninger om fremtidige strategiske prioriteringer. Falkeblik sætter fokus på ledernes ledelseskraft og handlekraft bag de strategiske beslutninger, som en afgørende forudsætning for, at strategien omsættes til effektfulde resultater. Bogens metode har allerede vakt stor interesse blandt forskere og praktikere i Danmark og Sverige. Indholdsoversigt Forord Indledning Kapitel 1. Kodeks for god offentlig topledelse Kapitel 2. Hvad er strategi? Kapitel 3. Strategi – Strategi 9-modellen Kapitel 4. De strategiske træk – uddybning af trin 7 Kapitel 5. Strategikraft, ledelseskraft og handlekraft i den offentlige sektor Kapitel 6. Måltyranni Kapitel 7. Topledelse og strategi – før og nu Kapitel 8. Nye og større krav til topledelse i det offentlige Kapitel 9. Coaching og sparring af toplederen Kapitel 10. Strategi i erhvervslivet Kapitel 11. Den offentlige sektors styringsparadigmer – lidt historik Kapitel 12. Strategi i driftsenhederne Kapitel 13. Strategisk ledelse i (pædagogiske) institutioner Kapitel 14. Er folkeskolen dumpet? – Ledelse, styring og koordinering Kapitel 15. Strategi på sundheds- og socialområdet Kapitel 16. Afsluttende refleksioner Litteraturliste

  • af Jørgen Torp m.fl.
    127,95 kr.

    -

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.