Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I vinteren 1948 skulle vi drenge hente brænde til landsbyskolens kakkelovn. Barndommen blev tilbragt i trygge rammer i det midtsjællandske skovområde. Realeksamen blev afsluttet på privatskole i Roskilde. Flyttede til København som 15-årig, hvor en ny og anderledes tilværelse ventede med nye udfordringer. Det blev starten på et langt og spændende liv til søs. Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med bl.a. sejlads til og fra Havana under Cubakrisen. Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe. Rejste til limfjordsøen Mors i 1973 og blev viet tre måneder senere om bord på et af Mærsk- skibene. Et par år i mindre skibe, inden jeg blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors. Med spændende rejser og et aktivt fritidsliv er seniorlivet en gave.Uddrag af bogenI august 1976 ankrede Johannes Mærsk op på Tema red, Ghanas kyst. Vi forventede et par stille dage for afventning af kajplads. Et døgn senere havde jeg været gennem min til dato værste og mest sindsoprivende ankervagt. På hundevagten kl. 0130 spottede jeg fra brovingen en stor kano med 10-12 indfødte. For de skulle føle sig iagttaget lyste jeg dem op med morselampen. Kort efter opdagede den kinesiske matros og jeg, at der allerede var kommet indfødte om bord. Inden vi fik set os om, var vi omringet af folk med knive og køller. Med en kniv for struben blev vi ført ned på dækket, hvor vi blev bagbundet på hænder og fødder, for til sidst at blive surret fast til en luftventil.Om forfatteren Bent Flemming Nielsen (f. 1941) har haft en lang karriere som matros og senere styrmand. Da han gik i land, arbejdede han som havnefoged i Nykøbing Mors.
Logbog 2 fortsætter der, hvor Logbog 1 slutter, hvor fortælleren begynder sin teoretiske uddannelse til styrmand og skibsfører på Marstal Navigationsskole. Efter overstået eksamen tager fortælleren hyre i tramprederiet Ove Skou. Herfra fortælles om tjenesten i tre af rederiets skibe, bygget som den tids moderne stykgodsskibe. Trampfart indebærer, at skibene chartres af internationale rederier, som besejler alle verdenshavene. Det bringer fortælleren kloden rundt på kryds og tværs flere gange. Til Arkhangelsk i nord – til Magellan Strædet i syd, til Fjernøstens havne og til øerne i Stillehavet. Fortælleren konfronteres med: vejrfænomenernes voldsomheder, håndtering af en ofte vanskelig logistik, krigen i Vietnam, brand i lasten, som truer med en katastrofal eksplosion, der vil udslette skib og mandskab, alvorlige arbejdsulykker, pludseligt opståede situationer, som udfordrer hans sømandskab, og ofte urimeligt lange arbejdsdage. Afsavnet ved ikke mindre end 1-1½ års udmønstring samt den mentale bagage, fortælleren bærer med sig fra barndommen, får til slut fatale følger for hans skæbne.Uddrag af bogen På rejsen til New York erfarede jeg den værste orkan, jeg har oplevet på Nordatlanten. I løbet af en morgenvagt blæste det op fra stormende kuling til mere end orkanstyrke 12 på Beaufortskalaen, svarende til ca. 40 meter/sek. Normalt bedømmes vindstyrken ved at vurdere bølgernes udseende og højde. I den aktuelle situation var det umuligt. Havet blæste fuldstændig hvidt af skum. Toppen af søerne blev reduceret, fordi stormen rev vandet med sig. Stormstyrken gjorde det umuligt at opholde sig i brovingen. På et tidspunkt fornemmede jeg, at søen fladede ud. Skibets bevægelser blev roligere. Faktisk kunne maskinens omdrejningstal øges. Himlen forekom næsten skyfri med en blegt lysende måne. Det skumhvide hav og månelyset dannede et underligt hvidt lys – som et snelandskab. Det var en mærkværdig oplevelse. Scenariet varede en times tid, så var den enorme sø tilbage, sammen med piskende regn. Skibet havde passeret i yderkanten af orkanens øje, hvor isobarerne ligger tættest og vindstyrken er stærkest.Om forfatteren Peter Clausen, født 1939 på Ærø, er uddannet navigatør, socialrådgiver og merkonom. Han kom til søs som 15-årig. Sejlede på langfart i mange år. Som overstyrmand erhverver han skibsførerbevis af 1. grad. Derefter socialrådgiver, først på Kofoeds Skole, siden i offentlige socialforvaltninger. Som 53-årig blev han nødhjælpsarbejder og udsendt til konflikt- og katastrofeområder indtil 2008.
Livet som sømand er noget helt særligt.Styrmand Niels Simon Nielsen har igennem et langt liv til søs samlet stoffet til denne bog og har et ganske særligt talent for at få øje på den gode historie og ikke mindst fortælle den. Her får læseren god underholdning og muligheden for at få et indblik i en helt særlig verden. Samtidig afspejler anekdoterne flere årtier i den danske handelsflåde og bliver dermed til den lille historieskrivning i øjenhøjde, som mange kolleger kan nikke genkendende til. Niels Simon Nielsen fortæller i en stribe anekdoter om episoder af alle slags til søs – lige fra de sjove og de grove til de tankevækkende, de pinlige og de ekstreme. Alle sammen episoder, der er kendetegnet ved at foregå i et tæt miljø. Man har kun det, man har, og dem, man er omgivet af – langt væk hjemmefra. Med sådan et udgangspunkt kan der ske lidt af hvert – og det gør der – velkommen ombord!
Rane er gået i land og bor på Mosegården, men en sadistisk gode efterstræber hans søn Halvdan, og til sidst bliver det for meget.Det kommer til et opgør, og Rane forrådes flere gange, inden han får sin hævn. Undervejs får han nok en gang lejlighed til at være styrmand for konger.Er du til kamp og heltegerninger, skipperskrøner, fagre møer og stolte vikinger – det hele krydret med bramfri tale og en god portion humor – så er dette et godt bud på nogle timers underholdende læsning.Rane – Jauns forbandelse er andet bind af historien om Rane – Den første viking.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.