Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvert år er 6000 børn og unge under 18 udsat for at miste en forælder, en bror eller en søster. Og mange af dem oplever, at venner, skolekammerater og voksne i deres omgivelser undgår at tale med dem om deres sorg og tab.Jeg vil gerne tale om min sorg er en opfordring til at bryde tavsheden. Ud over at beskrive, hvad sorg er, og hvilke udtryk sorgen ofte får, præsenterer bogen viden om, hvordan institutioner som skoler og hospitaler kan opbygge et beredskab, så de ved, hvordan de kan tale med børn og unge i forbindelse med sygdom, ulykke og dødsfald. Bogen indeholder eksempler på, hvordan sådanne samtaler kan forløbe, og den giver retningslinjer for, hvornår sorgen bliver så kompliceret, at børnene og de unge har brug for egentlig terapeutisk behandling.Jeg vil gerne tale om min sorg er skrevet til professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge, men den kan læses af alle voksne. For en væsentlig pointe er, at vi alle kan hjælpe, hvis vi har modet til at møde barnet eller den unge i sorgen og tale med dem.Bogen er skrevet af Mai-Britt Guldin, Atle Dyregrov & Kari Dyregrov, Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg, Det Nationale Sorgcenter), Per Bøge & Martin Lytje (OmSorg, Kræftens Bekæmpelse), Ditte Bruun Eriksen, Kristine Halling Kehlet & Gitte Frydendal Stark (Center for Patientstøtte, RegionH) samt Ingelise Nordenhof.
Tværfagligt samarbejde er en krævende og vigtig udfordring for alle, der arbejder inden for sundhedsområdet, det sociale område og undervisningssektoren.Forfatterne kombinerer teoretisk indsigt med praktisk erfaring og lægger vægt på de pædagogiske udfordringer, der er knyttet til tværfagligt samarbejde.
Bogen "Ældre og sundhedsfremme og forebyggelse - et spørgsmål om samarbejde!" er en meget spændende håndbog, der viser, hvordan man kan kombinere at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende til gavn for vore ældre medborgere. Dens hovedkonklusion er, at det både i forebyggelse og sundhedsfremme er vigtigt at tage udgangspunkt i de ældre selv. De ældre skal involveres i arbejdet og gøres til aktive medejere af forløbet.Analysen tager udgangspunkt i både teori og praksis og er derfor en fremragende guide til både sundhedspersonale, medarbejdere i ældresektoren, embedsmænd og ikke mindst politiskebeslutningstagere.
Kommunikation er et centralt begreb for vort liv med hinanden. Sundhedskommunikation, som betegnelse for den interaktion og kommunikation, som foregår i relation til menneskers sundhed og sygdom rummer en række essentielle nuancer, som kan være altafgørende i de situationer, hvor de udspiller sig. I det danske sundhedsvæsen er man meget opmærksom herpå, og interessen for og bestræbelserne på at kommunikere på måder, som giver mening, er respektfulde og hensigtsmæssige i bestemte situationer, er store og mange, når vi som i dette seriehæfte har bedt en række sundhedsprofessionelle sætte ord på deres tanker om sundhedskommunikation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.