Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Svensker

Her finder du spændende bøger om Svensker. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Torben Voss
    96,95 - 122,95 kr.

    Staldkarlen Peder og gøngedrengen Tokes far, Niels, skal som gønger med til Halland for at lave en fredsaftale med svenskerne. Samtidig bliver Toke og Ditlev tilbage med deres mor, Maren, i Landskrone hos organistdatteren Kristine og hendes forældre, Jens og Grethe. Da Peder og Niels vender tilbage, har de en vigtig besked fra kongen som tak. De begge skal til København og være drabanter – livvagter – for at passe på kongen på byens slot. Efter ankomsten får Toke en ny ven, som hedder Mikkel. Han er lidt ældre end Toke og har et specielt gemmested, hvor der er en god udsigt til slotspladsen. Det viser sig, at Mikkel er lidt af en rod, som kender gode og negative steder at opholde sig. Efter at Mikkel mod sin faders vilje stikker af for at sejle som matros, kommer Toke til at savne Kristine, men savnet af hende afløses af glæde, fordi hun kommer for, at hans forældre og Peder skal tage sig af hende – ja, måske helt til jul?Uddrag af bogen − Skal vi helt til Halland? sagde Kristine, som havde angst i øjnene for uvisheden om, hvad der skulle ske. − Ja, det skal vi, og det er med båd, svarede Toke. − Med båd? Kristine vidste ikke, om hun havde lyst til at sejle. Måske kunne de drukne, og det havde hun ikke lyst til. − Drukne! Nej, det gør vi ikke, sagde Toke, som virkede selvsikker. − Hvorfor er du så sikker på det? Toke fortalte, at både hans far og Peder skulle til et møde med svenskerne. Derfor var det umuligt, at der ville ske noget med båden. Kristine var sikker på, at de ikke kunne komme med, da de jo kun var børn. Da solen var ved at gå ned over Øresund, var det på tide, at de skulle hjem. Igennem Landskrones gader løb de hurtigt. De ville vide, om det kunne lykkes at komme med på sejltur Uddrag af bogen Om forfatteren Torben Voss (f. 1974) er forfatter og billedkunstner med en opvækst på begge sider af Øresund. Har siden 1993, som tidlig radiovært og som debattør, beskæftiget sig med Øresundsregionen og de dansk-skånske relationer inden for historie og samfundsforhold. Han har tidligere udgivet Gøngedrengen Toke.

  • - En dokumentarisk fortælling om Leonora Christian Ulfeldt og en bornholmsk familie
    af Arne Ipsen
    167,95 kr.

    Bogen giver bud på, hvordan grusom behandling af forhadte mennesker kan skabe medfølelse. Desuden bud på betydningen af ældre menneskers minder. Tiden er 1660-61, scenen er området omkring Hammershus på Bornholm. Corfitz Ulfeldt, dømt for landsforræderi, og hustruen Leonora Christina er fængslet og behandles nedrigt. I en opdigtet ejendom med smedje og beboelse bor der en opdigtet familie: Eskild Smed, hustruen Lisbeth, børnene Ivar og Ingrid og bedstefar Andreas. Corfitz Ulfeldt ophidsede Sverige til angreb mod Danmark. Det har skabt bitterhed blandt bornholmerne. 1650’erne var et hårdt årti med pest og svensk besættelse. I smedjen fyger det med meddelelser om fangerne. Børnene vil helst høre bedstefar fortælle Danmarks- og Bornholmshistorie. Især om hans medvirken i opstanden mod svenskerne. Men behandlingen af fangerne gør indtryk på smedefamilien. Ingrid plukker blomster til kongedatteren.Bent Katzeff har skabt bogens forsidebillede, Carsten Gissel bagsidens foto. Hammershus er Nordeuropas største borgruin og rummer meget historie.Uddrag af bogenBedstefar fortæller: ”Vi red i hurtig fart mod Skule Skov ved Blykobbeåen kort før Rønne. Ud til sandflugtens både skov og ørkenlandskab. I kender jo stedet. Vi så byfoged Gumløs og tre andre mænd stå mellem træerne. Så vi standsede et stykke fra gruppen og bandt hestene til et træ. Vi listede nærmere hen mod dem og gemte os bag en busk. Og vi lyttede alt hvad vi kunne. Det viste sig, at de ikke havde nået at fange lensmanden. Det var de vist temmelig ærgerlige over.””Hvorfor gik I ikke hen til dem?” spørger Ivar.”Nej, det var en lille gruppe af udvalgte personer, og vi var jo ikke inviteret med til Rønne.”Om forfatterenARNE IPSEN er tidligere journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk. Med historie, teater og ældreomsorg som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om topografi og folkeliv. Med Københavns nordlige omegn og især fødeøen Bornholm som baggrund. Historie, folkeminder og fortælleglæde er særlige drivkræfter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.