Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hackerangreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang. DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi. “David Lagercrantz slipper godt fra sit livtag med Stieg Larssons elskede krimiunivers.” Jyllands-Posten “David Lagercrantz har leveret den hidtil mest velskrevne bog i Millennium-serien.” Vejle Amts Folkeblad “Med fare for at træde nogen alvorligt over tæerne vil jeg sige, at det ikke gør noget, at forfatteren er skiftet ud: Stemning, tone og stil er lige så god som altid.” Femina “Salander holder stadig.” Fyens Stiftstidende “Både spænding og smerte er effektivt doseret.” Ekstra Bladet “Lisbeth Salander forbliver den mest gådefulde og fascinerende anti-heltinde i skønlitteraturen.” The Financial Times “Jeg elsker de tre Millennium-bøger. Jeg elsker også den raffinerede fjerde bog.” Der Spiegel “Bare rolig, Lisbeth Salander-fans – vores punkhackerheltinde er i gode hænder.” USA Today “En respektfuld og kærlig hyldest til originalerne.” The Guardian “Lagercrantz har fanget Salander på kornet, og han spinder perfekt det melodramatiske net, hun trives i.” The Telegraph
“Først må man finde sandheden. Så tage hævn.” Lisbeth Salander Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men da en ung kvinde fra Bangladesh bliver mishandlet i sin celle, griber Lisbeth ind. Det betyder konflikt med Benito, en brutal livstidsfange med gode kontakter både inden for og uden for murene. Lisbeth får besøg i fængslet af Holger Palmgren, der har fået fat i dokumenter, som kaster nyt lys over hendes barndom. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i Alfred Ögrens Kapitalfond. Hvordan hænger en velbeslået finansmands baggrund sammen med Lisbeths? Og hvordan skal Lisbeth håndtere den stadig alvorligere trussel fra Benito og hendes bande? MANDEN DER SØGTE SIN SKYGGE, femte bog i Millennium-serien, er en historie om statslige overgreb, æresrelaterede konflikter og de skygger fra barndommen, der stadig plager Lisbeth Salander. ”Lagercrantz demonstrerer nye store ambitioner for serien. ’Manden der søgte sin skygge’ intensiverer de mytologiske elementer fra Stieg Larssons univers … og løfter serien op på højde med Star Wars og Harry Potter.” Washington Post, USA "Fantastisk … Det er svært at forestille sig en fortsættelse mere tro mod det oprindelige univers end denne." The Wall Street Journal, USA ”Medrivende, fængslende - gennemsyret med en nerve og en fremdrift, der ville gøre Larsson stolt.” USA Today "Lagercrantz' fremragende andet bidrag til Stieg Larssons Millennium-serie er en kompliceret, fascinerende krimigåde." Publisher's Weekly, USA ”Med sin anden Millennium-krimi træder David Lagercrantz frem som forfatter i sin egen ret … Især to ting er Lagercrantz’ egne: Matematikken – Stieg Larsson opfandt Salanders matematiske begavelse, men Lagercrantz nyder godt af den. Og – først og fremmest – musikken, som findes i hans skrivemåde, en stadig fremadstræbende puls, hvis spændingshøjdepunkter kommer som paukeslag. Men også som tema i fortællingen, dens egentlige hemmelighed.” Dagens Nyheter, Sverige "Lagercrantz leverer plot, der holder, velfortalt, i godt tempo med både action og indlevelse." Ekstra Bladet
Morgenen efter at en voldsom orkan har hærget i Skåne, findes en kvinde myrdet uden for en strandhytte. Snart sker der endnu et brutalt overfald, og fremgangsmåden peger i begge tilfælde på en dansk voldtægtsmand og morder, som hærgede i København nogle år tidligere. Uroen vokser blandt indbyggerne i Malmø. KriminalinspektørTess Hjalmarsson, chef for Skånes Cold Case-gruppe, bliver inddraget i jagten sammen med sin makker Maria Erling og efterforskere fra København. Da gerningsmanden endelig efterlader sig et DNAspor, finder man en kobling til en sag, der har hjemsøgt Tess i mange år: Den 19-årige Annika Johanssons forsvinden en sommernat for 16 år siden FORSVUNDET er første bind i den svenske krimiserie Cold Case, der er inspireret af uopklarede kriminalsager fra den virkelige verden.
Lisbeth Salanders fortid skyller ind over hende som snavset sort vand. Det er på tide at bryde ud af de kvælende skygger af ondskab, som hendes far, Zalachenko, alt for længe har kastet over hendes liv. Lisbeth tager til Moskva for én gang for alle at gøre regnskabet op med sin tvillingesøster Camilla. HENDE DER MÅ DØ er den storstilede afslutning på Millennium-serien. Romanen væver politiske skandaler og magtspil på allerhøjeste niveau sammen med DNA-forskning, Himalayaekspeditioner og livsfarlig hacking. Det var i 2005, vi mødte Stieg Larssons elskede og legendariske romanfigur Lisbeth Salander for første gang i MÆND DER HADER KVINDER. Stieg Larsson skrev tre intense og fremragende spændingsromaner inden sin alt for tidlige død i 2004. David Lagercrantz fortsatte i 2015 Larssons Millennium-serie med tre storstilede og energiske spændingsromaner om Lisbeth Salander, Mikael Blomkvist og verden. “Jeg vil være katten i stedet for musen.” Lisbeth Salander
Efter at have født et barn taber forfatteren Anna sin plads i verden.Stadig chokeret efter fødslen flytter hun med sin svenske kæreste, Aksel, og deres lille søn til et sneomsust Stockholm. Snart må parret se sig selv falde ind i gamle kønsroller mod deres vilje, og en afgrund åbner sig imellem dem. Angst truer med at opsluge Anna, der læser alt for mange nyheder på nettet og shopper alt for meget tøj, hun ikke har råd til. For at stå imod en truende galskab må hun læse og skrive sig til rette i verden igen.Mit arbejde er en roman om den enestående og grundlæggende erfaring at sætte børn i verden. Den blander prosa, digt, journal, brev og meget mere for at udforske forholdet mellem moderskab og skrift. En bog om fødselsdepression, husholdning og shopping. Og om hvordan man kan lære at elske det ængstelige, åbne liv med et barn.
En kold vintermorgen løber en ung kvinde ud på en tilfrosset sø. Hun går igennem isen og drukner. Hun er ny i den lille skånske by, og ingen lader til at vide ret meget om hende. Blev hun tvunget derud, eller var det selvmord?Politiefterforsker Fredrika Storm, som er opvokset i den lille by og netop er vendt tilbage efter mange år i Stockholm, bliver sat på sagen sammen med sin nye kollega, Henry Calment. Men efterforskningen bliver kompliceret, da det viser sig, at flere spor peger mod mørke hemmeligheder i Fredrikas egen familiehistorie.Kan sagen om den druknede kvinde have forbindelse til en mand, der forlod byen tyve år tidligere, og måske endda også til Fredrikas mor, der forsvandt sporløst samme år?Pressen skriver: ”Plottet fungerer og er veludført. Det samme er persontegningen. Det er her, Skybäck virkelig brillierer … rigtig spændende.”– Skånska Dagbladet”Kvinden på isen er en velskrevet udkantsnoir. Karaktererne er originale, komplekse og troværdige.”– BTJ”Skybäcks første krimi er en imponerende debut. Hun tegner så hurtige og gode portrætter, at jeg må overgive mig.”– Smålandsposten
Hvorfor forsvandt Sophie?Den tidligere dommer Mona Schiller er flyttet tilbage til den lille by Vargön for at starte forfra. Men det hele er gået galt, og nu vil hendes voksne sønner ikke længere tale med hende.Mens Mona kæmper for at komme på fode igen, ringer en gammel ven og kollega til hende og beder om hjælp til at finde sin datter Sophie. Det viser sig hurtigt, at det ikke er første gang, at Sofie er forsvundet.Samtidig får Monas søn Anton, der er politibetjent, til opgave af efterforske et dødsfald. En ung pige har hængt sig i et træ ved Trollhättans kirke. Pigen har ingenting på sig, der kan afsløre hendes identitet. Men hvad der i første omgang ser ud til at være et selvmord, viser sig at være et drab, da retsmedicineren fastslår, at pigen allerede var død, da hun blev hængt …"Skamløkken" er fjerde del i serien om den stærke, uforfærdede og ABBA-elskende livsnyder Mona Schiller, der hjælper politiet med opklaringer, men skjuler sine egne mørke hemmeligheder.
Hvad skjuler Mona?Liget af en mand bliver fundet i vandet ved den nedlagte papirfabrik i Vargön. Offeret er parteret, og kropsdelene er anbragt i sorte plasticsække. Alt, der kunne identificere ham, er omhyggeligt fjernet fra kroppen – bortset fra et enkelt kendetegn, som giver Mona en fornemmelse af, hvem manden er.Men hvis Mona fortæller politiet om sin mistanke, bliver hun nødt til at afsløre den hemmelighed, hun bærer på. En hemmelighed, som kan bringe hendes nærmeste i fare.Tag med til Vargön, den lille by med de store hemmeligheder. Her møder vi storslået natur, særlige personligheder og gådefulde mysterier."Vinterstrømmen" er tredje del i serien om den stærke, uforfærdede og ABBA-elskende livsnyder Mona Schiller, der hjælper politiet med opklaringer, men skjuler sine egne mørke hemmeligheder.
Femte bog i Kamilla Oresvärds populære krimiserie om den stærke, uforfærdede og ABBA-elskende livsnyder og dommer Mona Schiller, der hjælper politiet med opklaringer, men skjuler sine egne mørke hemmeligheder. Luciaaften 1989 finder en fisker en ung kvinde, som er frosset ihjel i en bugt i Vänern. En mand i kvindens vennekreds bliver dømt for mordet. 35 år senere fører en politiaktion i en forfalden hytte i skoven omkring Vargön til, at Mona Schiller, som var der den skæbnesvangre decemberaften, begynder at tvivle på den oprindelige dom. Var den mand, der blev dømt, i virkeligheden uskyldig? Mona starter sin egen efterforskning, som hverken hendes søn, politibetjenten Anton, eller indflydelsesrige personer i det lille samfund ser med milde øjne på. Jo tættere hun kommer på sandheden, jo større bliver truslen mod hende selv og hendes familie.ISNATTEN er det længe ventede femte bind i serien om Mona Schiller fra Vargön i Västergötland, der efterforsker et gammelt mord med forbindelse til hendes egen fortid.
En sen nat i 1990’erne forsvinder en femtenårig dreng fra et ungdomsfængsel. Han bliver aldrig set igen.Mange år senere sidder Piet Hoffmann i et andet fængsel, dømt for narkohandel efter at have hjulpet kriminalkommissær Ewert Grens med at infiltrere en narkoring. I samme fængsel sidder Lillebror, bror til Piets bedste ungdomsven – ham, der forsvandt sporløst fra ungdomsfængslet. Lillebror vil have Piet til at løse gåden om brorens forsvinden, og hvis han ikke gør det, vil Piets egen familie dø. Der er kun én udvej, hvis han skal redde sin familie og løse gåden: Han er nødt til at flygte.Med FLYGT slår Anders Roslund sin position fast som en af vor tids bedste og mest uomgængelige spændingsforfattere.
"En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat. Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase. Om forfatteren: Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril."
I det nordligste Sverige hærger mørke kræfter. Hensynsløse internationale virksomheder udpiner undergrunden for værdifulde metaller, ødelægger det samiske folks jorde og svindler med greenwashing. Området bløder.Lisbeth Salander, Svala og Mikael Blomkvist befinder sig alle tre i Gasskas, der er egnens tættest bebyggede område. Fra hver sin kant forenes de i en indædt kamp på liv og død, for nogen har fundet ud af, hvordan de kan lokke Lisbeth til sig, og hvordan hun kan uskadeliggøres. Samtidig er Plague, Lisbeths livline gennem årene, forsvundet.LOSSENS KLØER er ottende selvstændige roman i den mægtige Millennium-serie – Sveriges største bogsucces nogensinde med flere end 100 millioner solgte eksemplarer verden over. Det er 20 år siden, Stieg Larssons MÆND DER HADER KVINDER udkom i Sverige.
89-årige Bo lever en stille og ensom tilværelse på landet i Jämtland, kun afbrudt af de daglige besøg fra hjemmeplejen. Hans engang så stærke krop er ved at give op, de svækkede, opsvulmede fingre kan knap åbne den dåse, hvor han opbevarer sin kones yndlingstørklæde. Hun er flyttet på demensplejehjem, men stoffet dufter stadig af hende og vækker minder til live. Heldigvis har Bo sin trofaste hund Sixten til at holde sig med selskab, og sønnen Hans kommer også jævnligt forbi. Men far og søn kæmper for at nå hinanden, og Hans er overbevist om, at faren ikke længere kan tage vare på hunden. Truslen om at miste Sixten sætter et virvar af følelser og tanker i gang hos Bo, som begynder at tage sit liv op til genovervejelse. Hvilken slags far han har været – og kan han nå at nærme sig sin søn, før det er for sent?Lisa Ridzén har skrevet en rørende smuk roman om en gammel mands sidste sommer, en medrivende fortælling om at bevare magten over sit eget liv, om faderskab, venskab og livslang kærlighed. En roman der vil berøre alle.
Falkenberg 1993: En ukendt pige bliver fundet død i skoven i grænseområdet mellem Halland og Småland. Meget tyder på, at hun er blevet holdt indespærret, men sporene er svære at tyde.Inspektør Björling fra det lokale politi tager sammen med Johanna fra Rigspolitiet fat på den vanskelige efterforskning. Begge er påvirket af begivenheder, som de helst ikke taler om. Han er lige blevet enkemand, hun bærer på ar fra sin opvækst i området. Da Björlings datter forsvinder under en campingtur med sin kæreste, spidser alt til.’’Din tid kommer’’ er en eksistentiel krimi fuld af nærvær og smerte. Og spænding.Carl-Johan Vallgren, født 1964 i Linköping og opvokset i Falkenberg, har længe boet i Berlin, men er i dag bosat i Stockholm. Han har udgivet en lang række romaner og thrillers, bl.a. Den vidunderlige kærligheds historie i 2002, som solgte over 350.000 eksemplarer alene i Sverige og blev tildelt Augustprisen for bedste roman. Carl-Johan Vallgrens bøger er udgivet i over tyve lande. Udover at være forfatter er han også musiker og sangskriver.
Lisbeth Salander er tilbage. Det er Mikael Blomkvist også.Millennium-bøgerne har taget hele verden med storm, og nu er handlingen flyttet til Nordsverige, nutidens vilde vesten, hvor skånselsløse virksomheder ikke skyer nogen midler for at få adgang til landområder og naturens ressourcer. Og kriminelle bander tiltrækkes af den enorme tilstrømning af nye penge og muligheder.Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist er hver for sig taget dertil af familiemæssige årsager. Deres veje krydser hinanden, og sammen havner de i en nådesløs kamp på liv og død i byen Gasskas, hvor onde kræfter er på jagt efter den helt store gevinst. Og hvor mænd fortsat hader kvinder.
”Man gør, hvad Inga siger,” sagde folk. De havde ret. Hun vidste altid bedst. Sådan havde det været, så langt tilbage, hun kunne huske. ”Hun kan lugte, hvis du lyver,” sagde de også. “Alle steder, der er mennesker, stinker det,” svarede hun, hvis hun blev spurgt, om det var sandt. To kvinder er besatte af tanken om at redde en han ud fra et avlscenter på Lolland. Den ene i jagten på kærlighed, den anden for at parre sig med ham. I udkants-matriarkatet spænder urkvinden Inga sine rensdyr for slæden og tager turen ned fra det nordligste Norge gennem fjeldene og over vandet, for at stoppe kvinderne. Hun ved nemlig, at hvis deres mission lykkes, og hannen kommer ud i det fri, bryder samfundet sammen igen.88% er Maren Uthaugs opfølger til vinderen af De Gyldne Laurbær, romanen 11% om en fremtid, hvor kvinder styrer samfundet og mænd bliver holdt i sikrede avlscentre. Halvtreds år er gået, og flere eksperimenter med frilandsmænd er slået fejl. Alligevel er der nogen, der ikke kan slippe tanken om, at manden også er et menneske.
Efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti, er ikke hvilke som helst pensionister. I deres livs efterår har Carl Hamilton en deltidsstilling som underviser på Søværnets specialuddannelse, og Erik Ponti arbejder på en historisk tv-serie om den svenske flådes største sejr mod Rusland.Deres stille liv tager en uventet og farlig drejning, da ukendte højreekstremister begynder at true en række kvindelige journalister. De to venner iværksætter et avanceret spil katten efter musen med en fjende, som de på alle måder har undervurderet, netværket Faklen.NOTATER FRA AFTENSANGEN er tredje selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære romanpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.
Efterforskeren Louise Olsen og hendes mand, sikkerhedseksperten Max Olsen, er endelig blevet renset for alle anklager og er tilbage i Göteborg.Max driver Agenturet og kontaktes af en person, der leder efter en forretningsmand, som tilsyneladende er død efter en dramatisk konkurs under finanskrisen. Men er han i live? Og i fare?Louise er træt af at være sygemeldt og er tilbage i politiet, men er hun klar? En tandlæge bliver fundet død, og Louise og hendes kolleger begynder at grave i hans fortid. Der synes at være en forbindelse til den sag, Max har påtaget sig.Sandheden viser sig at være mere omfattende, end Max og Louise kunne have forestillet sig. Hvor langt vil et menneske gå for at beskytte sig selv og sin hemmelighed?"Fire meter under jorden" er fjerde og sidste del i bestsellerforfatter Christina Larssons spændingsserie "Agenturet".
Det er ikke hvilke som helst pensionister, der havner i kampen mod ekstrem og særdeles velorganiseret kriminalitet. Den ene er journalistveteranen Erik Ponti, den anden hans gamle ven, den tidligere efterretningsofficer Carl Hamilton.Umiddelbart et umage par, som det dog vil være klogt ikke at undervurdere. De ender i et begivenhedsrigt og langtfra ufarligt eventyr.DEN DER DRÆBTE HELVEDES ENGLE er første bog i en planlagt serie om Carl Hamilton og Erik Ponti, som har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.
Journalistveteranen Erik Ponti og hans gamle ven, efterretningsofficer Carl Hamilton, er ikke hvilke som helst pensionister.Som en slags hobby er de gået i gang med at sabotere de virksomheder og netværk, der laver telefonsvindel.Men da Putins Rusland angriber Ukraine, forandres alt. Carl Hamilton indkaldes til tjeneste, og de to venner får adgang til landets militære ressourcer. På kort tid etablerer de en nøje udtænkt elektronisk krigsførelse, der effektivt vil kunne forhindre kriminelle netværk i at bedrive svindel.BEDRAG BEDRAGERNE er anden selvstændige bog i serien om Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.
To af Skandinaviens store krimiforfattere skriver ny serie sammen.Tom Borg er en berømt krimiforfatter, hvis liv tager en skræmmende drejning, da han bliver vidne til et mord, der er identisk med åbningsscenen i hans nyeste thriller.Han flygter over hals og hoved fra gerningsstedet med politiet i hælene – og som hovedmistænkt. Sagen efterforskes af den unge kvindelige kommissær Olivia Woolf, hvis forbindelse til Tom viser sig at være noget tættere, end han bryder sig om, og langsomt strammes nettet om ham.Men Olivia har sine egne hemmeligheder. Hun er en kimære – dvs. hun har to sæt dna. Og et grønt og et blåt øje. Hun siger til sine kolleger, at hun dyrker jiu-jitsu, men i virkeligheden er hun MMA-fighter. Og om natten trækker hun sin lyserøde elefanthue over hovedet og hævner sig på voldsmænd, der overfalder kvinder.Men hvem er det, som driver det farlige spil med Tom Borg? Svaret viser sig at være mere uhyggeligt, end han havde forestillet sig i sit værste mareridt.
Januar 1940: Den sovjetisk-finske krig, som kommer til at hedde Vinterkrigen, har stået på i næsten to måneder. Molly er på turné i Sverige, hendes teaterkompagni rejser fra sted til sted, mens det langsomt går op for hende, at hendes skuespillerkarriere er ved at gå i stå. Hendes kæreste Henry er i felten, udsendt som journalist for at dække kampene. Men han må lære, at ikke alt kan fortælles – i krigen ofres sandheden, for nationens ve og vel. I marts 1940 kommer freden, og Molly og Henry forsøger at lappe deres medtagne forhold. Men freden varer ikke ved. Kjell Westö har skrevet en slående kærlighedsroman om en tid ikke ulig vores, hvor krig farver alle forhold: Alt er usikkert, alt er skrøbeligt i tusmørkets lys.Om forfatteren: Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han debuterede i 1986 med lyrik og har siden udgivet en række store romaner, bl.a. "Luftspejling 38" (da. 2014) og senest "Tritonus" (da. 2020). Westös værker er oversat til mere end 20 sprog, og han har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Råds litteraturpris og Finlandia-prisen.
17. bind i den populære serie om politikommissær Anders Knutas.Da højsæsonen på Gotland nærmer sig, bliver en kvinde fundet myrdet i Lummelunda- grotten. Aftenen forinden har hun deltaget i en velbesøgt natterundvisning i grotten. Hvordan har morderen båret sig ad med at slå hende ihjel? Og hvorfor har ingen opdaget noget?Politikommissær Knutas leder efterforskningen, og det viser sig, at der for mange år siden var en lignende sag i Norrland, som aldrig blev opklaret. Knutas' kollega og kæreste Karin Jacobsson er højgravid og burde gå hjemme, men hun kan ikke lade sagen ligge, og det får store personlige konsekvenser ...
Louise og Max Olsen befinder sig i Berlin og er internationalt eftersøgt for mord. De kan ikke komme i kontakt med deres familie, de forlader kun i nødstilfælde deres nedslidte lejlighed, og de mangler penge. Da de bliver tilbudt en kompliceret opgave med et honorar på flere millioner kroner, siger de ja, selvom der er store risici. Pengene vil give dem mulighed for at vende tilbage til Göteborg og bevise, hvem der står bag de falske anklager mod dem.Cato Wilhelmsson, leder af politiet i Göteborg, er magtbegærlig og rasende – og parat til at gå meget langt for at slippe af med Louise og Max. Og i den kriminelle underverden er der udlovet en stor dusør til dem, der får fat i parret.Hvem kan Louise og Max stole på?TO SIDER AF SAMME SAG er anden del i bestsellerforfatter Christina Larssons spændingsserie Agenturet.
Faysa Idle er fanget mellem det almindelige samfund og brutal bandevoldI 2015 bliver en ung mand skudt og dræbt i det nordlige Stockholm. Faysa Idle kender ham, han er hendes bedste ven. Resten af Sverige kender ham som en af grundlæggerne af det kriminelle netværk Dödspatrullen.Skuddrabet markerer begyndelsen på en voldelig tid i Sveriges historie. Venner bliver til fjender i løbet af en enkelt nat, og snart hærger en dødelig konflikt i gaderne. Stockholms forstæder brænder, og Faysa står midt i ilden. En ung poet med en fod i begge lejre af den bandekrig, der har kostet hundredvis af liv i løbet af det sidste årti.Bogen skildrer hendes kamp for at skabe sig et liv, mens alle omkring hende lever på lånt tid.”I løbet af mit liv er jeg blevet kaldt mange ting. Skide flygtning, kriminel somalier, for svensk, for muslimsk. For meget hud, for lidt hud, tag tørklædet på, tag tørklædet af, læs Koranen, du er ikke Koranen værdig, et fejltrin og ingen vil have dig, du skal dø, have tæsk, voldtages og kvæles. Man var aldrig rigtig. Så hvem var jeg egentlig? Og hvordan fanden var verden blevet så modbydelig?”Faysa Idle (f. 1998) er vokset op i Tensta og har mistet både venner og familiemedlemmer i de svenske bandekrige. Et ord for blod, har ramt Sverige som en mavepuster midt i en dødsspiral, hvor bandevolden eskalerer.Daniel Fridell er svensk forfatter og instruktør. Han har tidligere skrevet blandt andet Med livet som insats, Svartenbrandt og Sökarna.Theodor Lundgren er svensk forfatter og har skrevet blandt andet Där jag kommer ifrån med Dragomir Mrsic. Han har også været redaktør på Tills alla dör af Diamant Salihu.***”Det er en bog om kvindernes kamp, siger Faysa Idle. En bog, hun har skrevet til sin mor, til sin søster og vennerne i orten – forstaden – hvor hun kommer fra. I sin bog sætter hun ord på den normalisering af vold, som bandekulturen har skabt. Og den drøm om status og luksus, som banderne lokker de unge med, så de kan flygte fra den ’tomhed, der æder dem op indefra’.”POLITIKEN”Faysa Idle kan blive en af de svenske forfattere, der afgør, om svensk litteratur også i fremtiden kan have en værdi ud over ren underholdning.”Malin Persson Giolito, DAGENS NYHETER
Den eksplosive afslutning på trilogien om Vincent Walder og Mina Dabiri.Det er december i Stockholm, og Sveriges justitsminister modtager dødstrusler. Samtidig bliver der i undergrundsbanen fundet en bunke menneskeknogler, som viser sig at stamme fra en højtstående forretningsmand.Efterforskeren Mina Dabiri og hendes arbejdsgruppe har det stadig svært efter de traumatiske begivenheder sommeren før, der endte med en kollegas død. Mina beder derfor mentalisten Vincent Walder om hjælp med sagen.Vincent indvilliger, men føler i stigende grad, at verden lukker sig sammen omkring ham. Og da endnu en bunke menneskeknogler bliver fundet i undergrunden, bliver gruppen sat på prøve: Hvad er det, der foregår i tunnelerne dybt under Stockholm? Og hvem er det, der er ude efter justitsministeren?
I begyndelsen af det 20. århundrede er det ikoniske Grand Hôtel i Stockholm centrum for overklassens fester og udskejelser. Hotellet er en af byens smukkeste perler, men det er i økonomiske vanskeligheder. Den respekterede og frygtede hotelejer Wilhelmina Skogh bliver derfor udpeget til at føre hotellet tilbage til dets storhedstid.Samtidig ankommer den unge Ottilia til storbyen for at arbejde på det glamourøse Grand Hôtel, som hun altid har drømt om. Men bag den glitrende facade knokler de hårdtarbejdende kvinder uden samme rettigheder og frihed som mændene. Intrigerne står i kø, utilfredsheden ulmer, og sammen med sine kvindelige kollegaer tager Ottilia kampen op mod uretfærdighed i en mandsdomineret verden.For der er nye tider på vej, og på Grand Hôtel kæmper kvinderne for retten til frihed – også i kærlighedslivet.
Sverige 1884. Den unge Alexandra Rosenkvist er sendt i eksil i det nordlige Sverige efter en skandale, der har rystet adelen i Stockholm. Atle Falk, en mand med en mørk fortid, får til opgave at hente hende hjem. På overfladen har den drømmende, idealistiske Alexandra og den kyniske Atle intet til fælles. Men på rejsen kommer de tættere på hinanden, og forbudte følelser opstår. I Stockholm venter Alexandras rige og konservative familie imidlertid. Og de har helt andre planer for hendes fremtid. Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er Nordens ukronede romancedronning. Hun skriver både nutidige og historiske romaner, er udgivet i 23 lande og alene i Sverige solgt i over en million eksemplarer. Simona Ahrnstedt er en dedikeret ambassadør for romancegenren og for bøger af, om og for kvinder.
To hårdt sårede personer bliver bragt til Sahlgrenska Sygehus i Göteborg. Den ene er Lisbeth Salander, som er efterlyst, mistænkt for tredobbelt mord. Hun har en livstruende kugle i hjernen og må straks opereres. Den anden er Alexander Zalachenko, en ældre mand som Lisbeth har hamret en økse i kraniet på. Kuglen i hovedet er Lisbeth Salanders mindste problem. Stærke kræfter vil gøre hende tavs én gang for alle. Men mens hun ligger isoleret på hospitalet, graver Mikael Blomkvist i hendes fortid og kommer efterhånden på sporet af sandheden. Han går i gang med en afslørende reportage, som vil rense Lisbeth og ryste regeringen, Säpo og hele landet i dets grundvold. Endelig får Lisbeth Salander en chance for at gøre op med fortiden. LUFTKASTELLET DER BLEV SPRÆNGT er tredje bog i Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bogen fik i 2008 Glasnøglen for Nordens bedste kriminalroman."Alt det bedste fra den skandinaviske krimi ... Stieg Larsson er kongen af krimi.Fyens StiftstidendeDet umage par, anarkisten Salander og borgerdyret Blomkvist, vil få en smuk plads i krimi-historien ... Læs selv – det er de mange sene nattetimer værd.WeekendavisenFor satan da for en sortie.Politiken
Lisbeth Salander vender tilbage til Sverige efter længere tids ophold i udlandet. Hun har skaffet sig en stor sum penge og er for første gang i sit liv økonomisk uafhængig, men hun er også helt alene. Mikael Blomkvist, ansvarshavende redaktør på Millennium, har fået fingre i en varm nyhed. Journalisten Dag Svensson og hans kæreste, forskeren Mia Bergman, har fundet afslørende oplysninger om en omfattende sexhandel mellem Østeuropa og Sverige, og mange af dem, der er involveret i trafficking-historien, har betydningsfulde stillinger i samfundet. Hændelser i Lisbeth Salanders fortid stikker hovedet frem, og da der sker et brutalt mord, rettes mistanken mod Lisbeth. Hun bestemmer sig til at straffe dem, der har fortjent det, og Mikael Blomkvists og Lisbeth Salanders veje krydses endnu en gang. PIGEN DER LEGEDE MED ILDEN er andet bind i Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist."Plottet er så åndeløst, så sindsoprivende og så hjertegribende, at man bare står og stamper i gulvet, når man når frem til sidste side.Jyllands-PostenDet er uhyggeligt troværdigt, det er fabelagtigt, det er fremragende. Tilbage er blot at skrive: Læs den!Jydske VestkystenVidunderligt skrevet, hårrejsende spændende, vedkommende, begavet og på alle måder verdens bedste kriminalroman.Femina
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.