Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
TUSINDER AF ÅR GAMMEL LIGGER EN SIMPEL STATUETTE, EN MARMORFIGUR, UNDER JORDEN PÅ EN LILLE Ø I DET ÆGÆISKE HAV. SÅDANNE SMUKKE OG GÅDEFULDE IKONER EFTERSPØRGES AF BÅDE SAMLERE OG GRAVRØVERE.Som barn tilbringer Helena McCloud somrene hos sine bedsteforældre i Athen. Det er i slutningen af 1960’erne. Grækenland er styret af et brutalt militærdiktatur, hvor hendes iltre og strenge bedstefar er general.En sommer mange år efter vender Helena drevet af kærlighed tilbage til landet, og hendes interesse for arkæologi vækkes, da hun som frivillig deltager i udgravningen på en lille græsk ø. Et forfærdeligt forræderi tænder dog også et ønske om hævn i hende. Hævn over forsmåelsen, hævn over sin bedstefars fornedrelser. Hævn for genoprejsning.Tilbage i Athen gennemgår Helena den forladte lejlighed, som hun har arvet, og opdager en skjult samling af uvurderlige antikviteter. Hun spørger sig selv, hvordan hendes bedstefar dog har opnået sådan en samling og beslutter sig for at returnere de dyrebare genstande til deres retmæssige ejere. Det fører hende ind i en kriminel underverden, hvor hun må tage en beslutning om, hvilke værdier der er værd at kæmpe for.
Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad.
Bogen dækker Istrien, Kvarner-Bugten, Split, Dubrovnik og Dalmatien samt Zagreb, Slavonien og Baranja. Guiden giver indblik i livet i Kroatien og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst, mad og drikke, natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.
Tavernaen går helt ned til vandkanten. Iskold vin, grillet fisk og duftende oregano. Søde tomater og salt feta. Fede oliven. Behageligt badeliv om dagen og fest og flirt om aftenen. Minoernes myter ved Knossos åbner en fantastisk fortid. Omgivet af landsbyer i frodige dale med appelsinlunde og oliventræer. Byer med moskeer, markeder og snørklede gader. Varmen omslutter kroppen behageligt. En havbrise får kjolen til at danse. Turen Går Til Kreta dækker Hania by og områderne omkring Hania, Réthymnon-provinsen, Iraklion området med Iraklíon by samt Lasíthi.
Akropolis troner fortsat på sin klippe, og havet er stadig indbydende turkis. Men Athen og resten af Grækenland har været igennem store omvæltninger de seneste år. Derfor udgiver Politikens Forlag nu en grundigt revideret udgave af Turen Går Til Athen & Det græske fastland. Den helt nye Turen Går Til Athen & Det græske fastland tager sine læsere med til spændende kvarterer i hovedstaden, ensomme klostre og hyggelige havnebyer som Nafplion og Galaxidi. Vi kommer både med ud på øerne nærmest fastlandet og helt op til Makedonien. Forfatteren fortæller indgående om alt fra urgamle ruiner til badestrande. Samtidig tager han i bogens baggrundsartikler temperaturen på et Grækenland med politisk og økonomisk uro, men hvor stolte traditioner inden for bl.a. mad og musik holdes i hævd.
En trykkende varm sommer tager forfatteren Faye til Athen for at undervise i et skrivekursus. Allerede i flyet på vej derned begynder livshistorierne at udfolde sig omkring hende, og hendes rejse bliver en rejse ind i andre menneskers fortællinger. Som en tom beholder med et lyttende øre lader hun sig udfylde af andres historier. Selvom der næsten intet røbes om Faye selv, tegner der sig gennem hendes spørgsmål og de mange samtaler et billede af en kvinde, der forsøger at komme sig over et stort tab. Pressen skriver: »Vanvittig interessant læsning ... Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at have læst en kommende klassiker.« ****** – Femina »Livskloge Rachel Cusk skriver sig ind under huden på sin læsere med en roman om kvinden alle har lyst til at betro sig til.« ***** – Politiken »Fornyer romankunsten.« ***** – Kristeligt Dagblad »Cusk udforsker friheden ved at tie helt stille. Det er frysende gjort.« – Weekendavisen »En virkelig vellykket roman. Forestil dig, at Henry James' psykologiske mesterværk 'De ensomme i Venedig' møder Karen Blixens øje for detalje og mystik, og du har en fornemmelse af, hvad Rachel Cusk kan.« – Litteratursiden
På cykeltur i bjergene med picnic-kurv på styret. Nyd stilheden og et glas kølig vin på den lokale taverna. Og spring i turkisblå bølger langs smukke, hvide sandstrande. Cypern smager og dufter af dybstegte blæksprutter, havsalt og citrus. Og spænder fra antikke templer til natklubber i Nicosia. Turen går til Cypern tager dig med hele vejen – fra hovedstaden Nicosia til Lanarka og det sydøstlige hjørne; Limassol og sydkysten, Troodosbjergene og Pafos samt det nordlige Cypern. Uanset om man er til badeferie, beachparty eller bjergvandring, oldgamle ruiner eller Middelhavs-køkken i hyggelige fiskerlejer, så leverer Cypern varen.
Lonely Planet Croatia is your passport to the most relevant, up-to-date advice on what to see and skip, and what hidden discoveries await you. Sail the island-speckled coastline, marvel at historic forts and mansions or walk Dubrovnik's city walls; all with your trusted travel companion.
Karl Ove Knausgård er en eftertragtet essayist, også internationalt, og det essayistiske er en drivende kraft i hele hans forfatterskab. I denne samling følger vi ham på en rejse gennem Amerika og ind på en operationsstue i Albanien, hvor der udføres hjernekirurgi. Samlingen består tillige af tekster om litteratur, maleri, fotografi, om kunstens tilblivelse og vilkårene for at skabe, altid med det underliggende ønske om at se bag de kategorier, der former vores blik på os selv og verden. Han skriver blandt andre om Anselm Kiefer, Anna Bjerger, Jon Fosse, om Michel Houellebecq og Laurie Anderson. "Knausgård er et enormt essayistisk talent." The New York Times
I 1942 er der mange værre steder at opholde sig end Zürich, og Bernie Gunther har set sin del af dem. Så da hans overordnede beder ham om at opspore UFA-filmstudiernes starlet Dalia Dresner i Zürich, tager Bernie jobbet. Ikke at han har et valg: Hans overordnede er Joseph Goebbels, og propagandaministerens interesse i Dalia er mere end professionel. Missionen bringer Bernie fra Zürich til Zagreb og videre til de kroatiske udryddelseslejre. Inden længe har han den amerikanske efterretningstjeneste på nakken, og det schweiziske politi vil have ham til at se på en gammel sag, der måske har en forbindelse til Berlin. Men værst af alt: Bernie Gunther er ved at forelske sig i den gådefulde Dalia. Og Goebbels er ikke en mand, man ønsker at have som sin fjende.KVINDEN FRA ZAGREB er tiende, fritstående bind i Philip Kerrs prisbelønnede Berlin Noir-serie. Den bevæger sig dybt ind i hjertet af den tyske propagandamaskine og UFA-filmstudierne i Babelsberg.
Tag med til det solbeskinnede Cypern i Lucinda Rileys vidunderlige fortælling rig på familiehemmeligheder, drama og romantik. 24 år er gået, siden Helena tilbragte en fuldkommen vidunderlig ferie på Cypern, hvor hun oplevede sin første stormende forelskelse. Nu hvor hun har arvet huset Pandora efter sin gudfar, vender hun tilbage til øen for at tilbringe sommeren der med sin familie. Men gensynet med huset er også et gensyn med Helenas dybeste hemmelighed – en hemmelighed, hun har holdt skjult for manden, William, og sønnen, Alex, som er en sårbar teenager, der gerne vil beskytte sin elskede mor, men også er opsat på at få sandheden at vide om sin rigtige far. Da Helena ved et tilfælde møder sin første store kærlighed igen, sætter det gang i en kæde af begivenheder, der vil få hendes fortid og fremtid til at kollidere. Og både Helena og Alex ved, at deres liv aldrig vil blive det samme igen, når først alle Pandoras hemmeligheder har set dagens lys. Pressen skriver: »Nye læsere kan fint stige på her, og trofaste fans kan, helt som sædvanlig, føle sig godt underholdt …« ***** – Søndag »Det er en rigtig Riley-fortælling, der kredser om kærlighed, familierelationer og en hemmelighed, der bliver sværere og sværere at bære på. « ***** – Familie Journal »… så lækkert, velskrevet og – tro det eller ej – spændende, at man ikke kan rejse sig fra hængekøjen, men er nødt til bare at forsvinde ned i græske olivenlunde, smukke haver og enorm arv. Nyd den.« **** – Femina »Vidunderlig og storslået roman om familie, kærlighed og sammenhold i et ganske særligt hus …« – Litteratursiden
PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.
Rejseguide på 212 sider, heraf 16 med farvefotos samt 28 detailkort. Guiden viser dig vej til fjerne og gemte byer som Peshkopia og Erseka. Detaljeret beskrivelse af dyrelivet, nationalparker, vandreruter og strande. For de kultur og historieinteresserede dækker guiden også arkæologiske seværdigheder i Butrint og Byllis samt Byzantinsk kunst og vignetter om personligheder i Albaniens historie. Fuld beskrivelse af backpacker hostels og andre alternativer.
"Verdens bedste bog", Anders Kofoed, forfatter til Superkryb og 100 myter om dyr . England, 1935: Durrell-familien får nok af det fugtige, grå engelske klima, sælger huset og flytter til den solbeskinnede græske ø Korfu. Her opdager den yngste af de fire børn, ti-årige Gerald, glæden ved naturen og dyr: Han indsamler frøer og skildpadder, flagermus og sommerfugle, skorpioner og blæksprutter - og gennem prægtige olivenlunde og over kridhvide sandstrande forfølger Gerald sin nye interesse til både gru og glæde for resten af familien.
Bestsellerforfatter Victoria Hislop vender denne gang tilbage til Kreta med en længe ventet selvstændig opfølger til verdenssuccesen Øen.Om aftenen den 25. august 1957 er der stor fest i fiskerlejet Plaka for at markere den endelige lukning af spedalskhedskolonien på den lille ø ud for Kretas nordkyst: Spinalonga. Man har fundet en kur mod den frygtede og invaliderende sygdom, og øens ufrivillige beboere har omsider fået lov til at vende hjem til deres familier og starte på et helt nyt liv. En tragisk hændelse midt under festlighederne sætter imidlertid en brat stopper for fejringen. Hvad kan være så dyrebart for nogen, at de sætter alt ind på ikke at miste det – om det så skal koste friheden eller livet? En aften i august genforener læserne med Anna, Maria, Manoli og Andreas, og for de læsere, der endnu har Øen til gode, er der her bagest i bogen et uddrag af romanen, der har gået sin sejrsgang over hele verden og er blevet solgt i over ti millioner eksemplarer.
1957. Bernie Gunther, der nu kalder sig Christoph Ganz, lever et beskedent liv i München, hvor han arbejder som assistent i et lighus. Ad snirklede omveje bliver han ansat som taksator i et tysk forsikringsselskab, og Bernie går til jobbet som en gammel sporhund, der lugter blod. Han bliver bedt om at tage til Athen for at undersøge sin landsmand og tidligere kampdykker i Hitlers flåde, Siegfried Witzel. Hans skib, Doris, er gået ned, og nu gør han usædvanligt store krav mod forsikringsselskabet. Men der er to ting, der spænder ben for, at det bliver et let job for Bernie i Athen: Witzels skib er stjålet fra græske jøder, der blev deporteret til Auschwitz under krigen. Og Witzel findes død skudt gennem begge øjne – en modus operandi, der åbner op for sluserne til uhyrligheder begået i 1943.
Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.
Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.
"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.
Forblændet af kærlighed har Medea forladt sit hjem ved Sortehavet og er rejst til Grækenland med den charmerende Jason. Lykken viser sig dog at vare kort: Efter at have fået to børn med Medea beslutter Jason sig for at sikre sin fremtid ved at gifte sig ind i den græske kongefamilie. Fornedret, rasende og ydmyget af den mand, hun har ofret alt for, står Medea nu over for landsforvisning, og hun og hendes sønner går en usikker fremtid i møde. Hvordan kan hun finde en hævn, der er grusom nok?Euripides' tragedie er en dramatisk milepæl, og Medea er prototypen for stolte og kompromisløst hævngerrige kvinder i europæisk kulturhistorie.
'Forestillinger om Ana Ivan' begynder i Brooklyn et forår hvor en ung, dansk praktikant møder kunstneren og matematikeren Ana Ivan. Ana er opvokset i Rumænien i tiden op til Ceausescus fald i 1989, og hendes livshistorie indeholder en dramatisk og afgørende begivenhed. Over de næste måneder hjælper praktikanten Ana med at gennemføre et eksperiment, der skal opløse hendes tidsfornemmelse, og inden længe er han viklet ind i den historie, der har hjemsøgt Anas familie i generationer. Fra et matematisk institut i Ceausescus Rumænien, over en landsby i Marokko, til Bergens kunstscene og et mørklagt galleri i New York følger vi Ana og hendes familie på deres flugt fra fortiden og dybt ind i en ung mands liv. 'Forestillinger om Ana Ivan' er en fængslende historie om venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse og skuffelse. I særdeleshed er det historien om fortællingers evne til at forføre og forvandle verden omkring os, og om hvor vigtigt det er både at finde frem til og finde sig til rette i sin egen livsfortælling.
Yiayia, a captivating novel by Anastasia Miari, invites readers into a world of heartfelt emotions and vivid imagery. Published in 2023 by Hardie Grant Books (UK), this book is a testament to the author's ability to weave intricate narratives that resonate with readers across the globe. The genre of this book is hard to pin down, as it seamlessly blends elements of drama, romance, and adventure, creating a unique reading experience that is both engaging and thought-provoking. Yiayia is not just a book; it's an exploration of life's complexities through the lens of compelling characters and gripping plotlines. Every page is a journey, and every chapter is an adventure. So, if you're looking for a book that is as enriching as it is entertaining, Yiayia by Anastasia Miari is the one to pick. Published by Hardie Grant Books (UK), it's a literary masterpiece that is sure to captivate your imagination.
Tidsskjul er Georgi Gospodinovs længe ventede tredje roman. En stor europæisk roman om tid og erindring, identitet og etik, som Gospodinov har researchet til i bl.a. Danmark. Udkom i Bulgarien i ’20 og er allerede solgt til udgivelse i 14 lande. Romanen er tildelt den nationale Kulturfonds fineste pris som Årets Roman - samme ære tilfaldt Gospodinovs forrige roman, Melankoliens fysik, Georgi Gospodinov er dermed den eneste forfatter, som har modtaget prisen to gange.Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”. Læs også hans to første romaner, En naturlig roman og Melankoliens fysik samt novellesamlingen Blinde Vajsja, alle i Helle Dalgaards oversættelse.
"Iliaden" er titlen på det episke heltedigt, der beskriver nogle få uger i løbet af den ti år lange trojanske krig, og handler om peleiden Achilleus' vrede og hans beslutning om at trække sig ud af krigen - med fatale konsekvenser for begge af de stridende parter.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHomer er navnet på den græske digter, der siges at have skrevet de to episke værker "Iliaden" og "Odysseen". Det vides hverken, hvor Homer var født, hvor han var fra, om han i virkeligheden var blind, og allerede omkring hellenistisk tid blev der sået tvivl om, hvorvidt "Iliaden" og "Odysseen" reelt set er skrevet af Homer. Denne diskussion har stået på lige siden, og bliver omtalt som det homeriske spørgsmål.
Lonely Planet's Pocket Athens is your passport to the most relevant, up-to-date advice on what to see and skip, and what hidden discoveries await you. Marvel at the Acropolis raised spectacularly over Athens, follow in the footsteps of Socrates at the Agora and step into the Temple of Olympian Zeus- all with your trusted travel companion.
Hvad er det ved Sapfo, som altid fortryller? Sapfo, som levede omkring 630 f.v.t. og var så stor en digter, at hun bliver kaldt den tiende muse. Sapfo, som sang om kærlighed, ikke krig. Sapfo, som sang om Afrodite, ritualer, erotik. Sapfo fra Lesbos, heraf ordet lesbisk. Gåden Sapfo. Sapfos store værk er kun overleveret i form af brudstykker gennem andres citater og på itureven papyrus fundet på lossepladser og i krokodillemumier. Så meget er gået tabt, så meget er for længst forsvundet. Stoffet er helt bogstaveligt i stumper og stykker. Og alligevel føles Sapfo helt tæt på her og nu.SAPFO er digter Mette Moestrups og klassisk filolog Mette Christiansens gendigtning af Sapfos uafrystelige kærlighedspoesi. Fragmenterne bliver her til lyslevende poesi på dansk og gør det muligt at læse Sapfo som en samtidsdigter.
Empire is a captivating novel penned by the renowned author, Conn Iggulden. Published by Penguin Books Ltd (UK) in 2023, this book is a testament to Iggulden's mastery in storytelling. The genre of the book is such that it engrosses readers in its gripping narrative, taking them on a journey through its pages. The story of Empire is set in a world of intrigue, power, and ancient civilizations. Iggulden, with his unique writing style, transports readers into the heart of the Empire, introducing them to a cast of unforgettable characters and a plot that keeps them on the edge of their seats. This year, immerse yourself in the world of Empire and experience the magic of Conn Iggulden's storytelling. Published by Penguin Books Ltd (UK), this book is a must-have for all literature enthusiasts.
Den skrøbelige grænsezone mellem Bulgarien, Tyrkiet og Grækenland gemmer på utallige historier om soldater, spioner og flygtninge, der ønskede at krydse grænsen mellem øst og vest. I 1970’erne og 80’erne, mens Kapka Kassabova var barn, vrimlede grænseområdet med mennesker på jagt efter et bedre liv på den anden side. I dag står den bjergrige, skovklædte og historietunge del af Europa tilbage med dybe ar efter fortidens brutale politiske magtspil. Kapka Kassabova opsøger skattejægere, grænsevagter, flygtninge, smuglere og kloge koner i jagten på historierne fra grænselandet. Den sidste grænse tager os med til en glemt del af Europa. Et Europa, som emmer af overraskende, mystiske og uhyggelige historier om at stå på den forkerte side af skiftende menneskeskabte grænser. Kapka Kassabova (f. 1973) er forfatter og digter, født i Sofia i Bulgarien, men bosat i det skotske højland. Hun har skrevet en lang række digtsamlinger, romaner og rejsebøger. Anmeldelser: "Fremragende rejseskildring (...) Bulgarske Kapka Kassabova skriver poetisk om at opsøge barndommens grænseland, hvor fortiden spørger og nutidens lykkejægere går på gløder." - Weekendavisen Fængslende smukt skrevet – Times Literary Supplement Sensationelt god – Sunday Times Skiftevis bevægende og humoristisk … Vi har brug for bøger som denne – Financial Times Ophøjer rejselitteratur til kunst – Herald En exceptionel bog – New Statesman
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.