Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"De vidste jo ikke, at jeg var syg. De troede bare, jeg var besværlig." Min elskede psykose er en spændingsfyldt roman, der udmærker sig ved at sætte et nyt perspektiv på et ellers nok så fortærsket emne som psykisk sygdom og psykoser, og på, hvordan virkeligheden opfattes af det psykotiske menneske. Romanens kvindelige jegfortæller er på fortælletidspunktet diagnosticeret maniodepressiv med forskellige personlighedsforstyrrelser. Samtidig er hun sygeplejerske. Hun er raget uklar med SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, i en debat om aktiv dødshjælp til psykisk syge; en ting, som hun er ivrig fortaler for. Denne konflikt og jegfortællerens egne lidelser munder tilsammen ud i, at hun beslutter sig for at offentliggøre og iscenesætte sit eget selvmord ved under mediernes bevågenhed at springe ud fra Rundetårn. Det er hér, læseren møder hende: i den alleresidste tid inden det altafgørende spring. Min elskede psykose tematiserer, hvordan man kan definere og afgrænse psykosebegrebet, samt hvor forskelligartede karakterer, en psykose kan have. For fortælleren begynder de synlige tegn på psykose at vise sig i form af en besættelse af en mandlig kollega og det forvrængede virkelighedsbillede, den medfører. Læseren mindes om, at psykisk sygdom kan være en særdeles svær størrelse at definere, og Min elskede psykose fremstår som et friskt pust til debatten om, hvornår et menneske kan regnes for at være i stand til at kunne råde over sin egen død.
Hvilke kompetencer skal man tilegne sig som studerende på en professionsbacheloruddannelse? Hvordan kan man som professionsbachelor bidrage til udvikling af praksis efter endt uddannelse?Det giver denne bog Professionsbachelor – uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis nogle bud på. Bogen henvender sig til alle studerende, der uddanner sig til professionsbachelor. Den beskriver, hvordan man som professionsbachelor til stadighed udvikler egne kompetencer og den praksis, man er en del af. De indledende kapitler beskriver uddannelsernes formelle rammer og deres placering i samfundet, opdateret med de seneste ændringer. De følgende kapitler er bygget op omkring centrale professionskompetencer: refleksionskompetence, undersøgelseskompetence, udviklingskompetence, formidlingskompetence og studiekompetence.I denne anden reviderede udgave af bogen er en række kapitler kommet til, andre er fornyet, bl.a. kapitler om litteratursøgning, udviklingsprojekter, tværprofessionelt samarbejde, formidling og den nye studieaktivitetsmodel. Bogen er skrevet af fagpersoner med særligt indblik i de kompetencer, som er relevante for alle studerende på professionsbacheloruddannelserne.Professionsbachelor – uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis er redigeret af ph.d. Bodil Nielsen, vicedirektør Niels Grønbæk Nielsen (University College Lillebælt) og lektor Niels Mølgaard (VIA University College).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.