Bøger om Symbolisme

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens.Menneskekød: Grotesker 1910-1920 er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da Det sukker så tungt udi skoven udkom i Serie for grotesker i 2018.Indhold: Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”Laurids Skands: ”Golgata-Studien”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”Karin Michaëlis: ”Erasta”Laurids Skands: ”Menneskekød”Gustav Bauditz: ”Morfinguden”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”Johan Plesner: ”Nocturne”Carl Gandrup: ”Ene med Satan”Ingeborg Johansen: ”Tanker”

Ikke for ingenting kaldes Claussen erotiker. Imidlertid skal ordet ikke forstås i den vanlige forstand. Claussens digte er ikke pikante scenerier eller dristige ritorneller, som det kendes fra Danmarks anden store lyriske erotiker, Emil Aarestrup. Det erotiske er en kvalitet og et ideal i Claussens digtning, nærmere end det er en tematik. Hans sprog gennemsyres af det sanselige, og eros knytter an til den oprindelige græske gud Eros, der var guden for skabelse, poesi og for både den jordiske og den himmelske kærlighed. For Claussen er dyrkelsen af Eros også dyrkelsen af livskraften. Endvidere bliver den erotiske situation, og de følelser der omgærder den også klangbunden for den lyriske virksomhed. Dette ses tydeligt i de to rejseromaner Antonius i Paris og Valfart, hvor episke beskrivelser af kærlighedsmødet fungerer som kontekst for de forskelligartede digte. - Sidsel Sander Mittet

Fjorten tekster fra dansk og norsk litteratur er samlet i denne antologi. De stammer alle fra perioden mellem 1900 og 1910, hvor den overnaturlige uhygge og det groteske begyndte at manifestere sig som en mærkbar understrøm i de to landes fælles litterære landskab.Bogens sider befolkes af et righoldigt udvalg af bizarre skabninger fra genfærd og menneskeøgler over havfruer og døde guder til kannibalistiske katte, mens teksternes ophav strækker sig fra i dag totalt glemte skribenter til kanonforfattere, der lejlighedsvis udforskede det fantastiske og groteske. Også geografisk spænder fortællingerne vidt og byder på en rejse rundt i Europa – fra Danmark til Sverige og Norge og fra Island til Frankrig og Spanien.Perioden fra 1900 til 1910 er lige på kanten af modernitetens endegyldige indtog i Norden, og bogens fortællinger gennemløbes både af erindringen om folketroens gamle sagn og myter og af en gryende modernisme.Teksterne i bogen foregår i grænselandet mellem det virkelighedsnære og det overnaturlige og mytologiske. En mand bevæger sig gennem en giftig og regnvåd skov frem mod stedet, hvor den store gud Pan har lagt sig til at dø. En ond norsk olding har gemt en uhyggelige hemmelighed i gammel jernmine. En sindssyg gammel kone driver et herberg i en dyster storby, hvor både mørkets kræfter og hendes katte har frit spil. En desperat adelsmand i Paris opdager, at han kan dræbe alene ved hjælp af sit eget dybe, glødende had. En mand i Danmark taler i telefon med sin afdøde ven. En udhungret mand i Spanien forvandler sig til en menneskeøgle. Og i den sidste fortælling lægges hele verden øde af ragnarok. Vildsindet forfølger en relativt upåagtet grotesk litteraturhistorisk strømning i dansk og nordisk litteratur tilbage til det tyvende århundredes begyndelse. Udgivelsen viderefører det litteraturarkæologiske gravearbejde, som i 2017 resulterede i udgivelsen af antologien Menneskekød i Serie for grotesker. Indhold:Harald Kidde: ”Pan” Thit Jensen: ”Den lodne hånd”Sigurd Mathiesen: ”Den gamle grube”Holger Rygaard-Hansen: ”Rundjernet”Sten Drewsen: ”Hunger”Thomas Krag: ”Djævlebesættelse”Johannes V. Jensen: ”Vinternat”Sigurd Mathiesen: ”Jernkor­set”Thit Jensen: ”Spøgelset i bispereden”R. Jahn Nielsen: ”Et brev til en ven”L.C. Nielsen: ”Visioner II”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Marietta – Marietta!”Johannes V. Jensen: ”Kondignogen”Harald Kidde: ”Vidar”

Marcel Schwobs dekadente hovedværk Monelles bog (1894) er en hallucinatorisk hyldest til det flygtige, et portræt af titelfiguren Monelle og hendes tolv søstre. Hun er en flygtighedens profet, både kynisk og klartseende, naiv og omsorgsfuld. Hendes skikkelse er gadepigens og moderens, men først og fremmest barnets.Monelle lærer fortælleren om kunsten at miste i en roman, hvis handling er lige så svær at fastholde som Monelle selv. Første del handler om fortællerens møde med Monelle og hendes lektion om at leve i et evigt nu. Anden del er en serie af bittert ironiske lillepigeeventyr om Monelles søstre: unge piger, præget af lige dele barnlig enfoldighed og overmenneskelig viljestyrke, som konfronteres med en mindre eventyrlig virkelighed. Tredje del handler om Monelles død og genopstandelse.Romanen er skrevet på forfatterens sorg over tabet af en ung kvinde ved navn Louise. Man ved ikke mere om hende, end at hun formentlig var prostitueret, at hun døde af tuberkulose, og at Schwob elskede hende. Romanfiguren Monelle er Schwobs litterære genopvækkelse af Louise, som belærer ham: "Glem mig, og du skal få mig tilbage."Ud over at være et vidnesbyrd om personlig sorg er romanen en dybt intertekstuel bog, der trækker på folkeeventyr, på nietzscheanske aforismer og på Tusind og én Nat. Og ligesom den er inspireret, har den inspireret andre: André Bretons roman Nadja, en kernetekst i surrealismen, ville være utænkelig uden Monelles bog. Derudover har Schwob, virkelig en forfatternes forfatter, fundet så forskellige beundrere som Oscar Wilde, R.L. Stevenson, Alfred Jarry, William Faulkner, Jorge Luis Borges og Roberto Bolaño.Marcel Schwob (1867-1905) var fransk-jødisk polyhistor, journalist og forfatter. En opvækst mellem bibliotekshylder gav ham det encyklopædiske fundament, som han byggede sine selv- og altandetrefererende fiktioner på. Han var plaget af dårligt helbred, døde for tidligt af lungebetændelse og efterlod sig adskillige ufuldendte værker.

This book is a collection of short stories, articulated in 7 sections. Cassandra is about vision. A "premonition." It is loosely related to neuro difference, mental illness, mental states often considered "altered." Hell is about death (as an ultimately altered state), but not only. Also about our imaginary of the afterlife, especially about the figure of the devil/demon, the idea of evil. Mozart, a section about love, declined by a number of different love stories, some happy some not, some complex, some linear. In Color is also about love, but from a child's point of view. It is about childhood. I should say girlhood. About coming of age, but it goes backwards and closes upon infant memories. Alter Alter contains the title story, and it focuses on the main theme of the book. It contains several stories of sisterhood, either biological or not. All the stories in Long Distance add to the relationship with the other an element of displacement and remoteness. Drift amplifies the distance and resumes a surreal tone, similar to that of the first section.

A Strange Case from the 1890s in fin de siècle Paris. A chilling tale of decadence and delirium, to quicken even the deadest, darkest heart ...

Gelebtes 2023 in Wort und Bild,lyrisch eingefangen, mit verkratzter Linse festgehalten.

Dette er en digtsamling som jeg startede på 2016. Da det var en tid der var svær for mig, havde jeg brug for at skrive mine tanker og oplevelser ned. Jeg havde oplevet flere af dem der har læst mine digte efterfølgende har opfordret mig til at udgive dem. Da de fleste af dem der læste, kunne se det abstrakte, tvetydigheden i den måde jeg skriver på og kunne leve sig ind i det jeg forsøgte at fortælle med digtene.Dette er den første digtsamlingen i en serie ud af 3

Ferdinand Hodlers ausdrucksstarke Figurenbilder, Berglandschaften und Porträts sind Ikonen der Moderne. Bereits zu Lebzeiten fand das Werk des Schweizer Malers (1853-1918), der den Symbolismus mitgeprägt hat, international große Beachtung. Zeitgenoss*innen sahen in Hodler vor allem den Menschendarsteller, "der durch den Körper die Seele zu gestalten weiß", so der Künstler Paul Klee 1911. Was heute kaum bekannt ist: Hodlers Weg zum Ruhm führte auch über Berlin. Neben Paris, Wien und München hatte sich die Reichshauptstadt zu Beginn des 20. Jahrhunderts zu einer der wichtigsten europäischen Kunstmetropolen entwickelt. Diese Städte boten Hodler die Chance, sein Werk über die Schweizer Landesgrenzen hinaus bekannt zu machen. Mit rund 50 Gemälden Hodlers und Werken von u.a. Lovis Corinth und Hans Thoma, die mit Hodler in Berlin ausstellten, wird erstmals seine Erfolgsgeschichte an der Spree erzählt.

“Døden er livets vigtigste øjeblik”, sagde den franske forfatterinde Gabrielle Wittkop, og at sige, at hendes forfatterskab kredser om døden, ville da også være en underdrivelse. De fem noveller i Eksemplariske bortgange (Les départs exemplaires, 1995/2012) handler om seks særegne dødsfald. En spion og selskabsløve forsvinder i den malaysiske jungle med alle sine hemmeligheder; en ung kvinde lider en grusom sultedød i en slotsruin med udsigt over Rhinen; Edgar Allan Poe rammes af delirium i Baltimore; en sælger med moderbindinger dør som vagabond i New Yorks kloakker; og et hermafroditisk og incestuøst tvillingepar myrdes på flugt fra Paris.Det eksemplariske er på en og samme tid noget forbilledligt og det, der kan tjene som et karakteristisk eksempel. Forstået på sidstnævnte vis er det så som så med det eksemplariske ved bortgangene, der er højst atypiske, men forstår man det eksemplariske som noget forbilledligt, er det en anden sag: Der er ikke noget nobelt ved bortgangene, der er resultatet af tilfældighedernes spil. Men dødsøjeblikket forlener i novellerne livet med tyngde, med det ekstraordinære.Wittkops blik er kynisk og klinisk, og verdensordenen altid amoralsk: “Øjet, der betragter Kain, er den rene fiktion”, men til gengæld er der æstetisk nydelse at hente i novellernes sanselige orgier, hvis kølige elegance viser inspiration fra forfattere som Marquis de Sade, Edgar Allan Poe, E.T.A. Hoffmann og Charles Baudelaire.Gabrielle Wittkop (1920-2002), fransk forfatter, journalist, oversætter og tegner. I sin faders private bibliotek læste hun som 13-årig Marquis de Sade og blev, som hun selv sagde, "et barn af Oplysnings­tiden". Sammen med E.T.A. ­Hoffmann og Edgar Allan Poe er Sade en tydelig inspiration for et forfatterskab, der er lige så amoralsk, som det er skønheds­søgende. Under anden ­verdenskrig indgik Gabrielle, der efter eget udsagn var biseksuel, misogyn og børne­hader, ægte­skab – en såkaldt "intellektuel alliance" – med den ­homoseksuelle tysker Justus Wittkop for at redde ham fra nazisterne. Begge begik med års mellemrum selvmord for at undgå uhelbredelig sygdom; hun med beskeden: "Jeg ­ønsker at dø, som jeg har levet: som en fri mand".

This book is a presentation of the photographer Peder Fjordvang's photo collages. The pictures are made from the photographer's own photos, which are then compounded to a new reality. The photo collages are rooted in both the surreal and the symbolic, but also have essential elements of expressionism. Many collages have gained inspiration from adventure and imagination. So there are many interpretations for each collage. See the pictures and choose your own interpretation and throw yourself into the adventure universe's filled with anything from the depths of the souls.

Efter udgivelsen af debutromanen En kritisk Tid i 1897 navngav anmelderne Jakob Hansen (1868-1909) ”Rædselsrealisten”. Han er i litteraturhistorien oftest beskrevet som både sensymbolist og – i kraft af sin baggrund – en form for arbejderforfatter. I dette udvalg er målet dog i stedet at sætte fokus på de sære og groteske sider af Hansens forfatterskab. Han var særligt inspireret af Edgar Allan Poe, men modsat de fleste andre af Poes disciple placerede Hansen altid sine fortællinger i en konkret virkelighed. Måske fordi virkeligheden forekom ham rædselsvækkende nok i sig selv. Jakob Hansen blev efter sin tidlige død glemt. Hvis han overhovedet blev husket, var det som ven af Martin Andersen Nexø. Dette udvalg peger på ham som en særegen forfatter, der skildrer moralsk fordærv med et kynisk blik. Udvalget samler Jakob Hansens debut En kritisk Tid og syv udvalgte noveller, heriblandt den aldrig før udsendte “Tabu”, som efter Hansens død blev fundet blandt hans efterladte papirer. ”på dansk findes [ikke] en mere rå og modbydelig Kadaverstank end den, der driver som en tyk Em over denne Skildring.” - Stubbekøbing Avis, 16.9.1897 ”Han var og forblev en ener. Han kom for tidligt. Hans kunst er en torso, men det hænder, at det ufuldendte arbejde fortæller mere om livets dybder og besvær, end den mere fuldendte form er i stand til det. Når man én gang har set, hvor lidenskabeligt livet og døden brydes i denne kunst, er det svært at glemme den.”- Julius Bomholt ”Poes mørke psykologisk betingede rædselsrealisme slår ud flere steder i Jakob Hansens forfatterskab. Men hans dekadente stiltræk modsvares (…) af en vitalistisk livsfilosofi og social indignation.” - Henrik Wivel, Dansk litteraturs historie, 2006-2009

At være på vej. Undervejs. Det er som en bro indhyllet i nattemørke kun oplyst af de passerende bilers blændende forlygter. Først startes motoren langsomt og tøvende. Måske var det ikke en god ide? Man sætter foden på speederen, og betænkeligt begynder maskineriet at bevæge sig. Dette er den samme proces som at skrive, først varsomt og derefter mere beslutsomt.På samme måde har eleverne, som har deltaget i dette års forfatterværksted på Risskov Gymnasium, trillet ned af en trafikeret bro med en pensionists forsigtighed og fart. Vi har ligesom letbanen foretaget en del prøvekørsler sammen med vores lærer, som tålmodigt har guidet os igennem trafikken ved at kaste benspænd, inspiration og kage efter os. Tilsammen har det resulteret i årets antologi, som har været længe undervejs.Tak til Pernille Abd-el Dayem, som tog sig tid til at læse vores tekster og kom med respons, råd og en masse erfaring fra hendes egen oplevelse som forfatter. Tak til Risskov kantine, som har overrasket gentagne gange med nye kagekreationer. Til sidst men ikke mindst vil vi takke vores lærer, Gitte, som har medbragt kreativitet, humor og skriveglæde til køreturen.

"Litteraturbilleder" består af fem afhandlinger om modernismen i dansk litteratur. Johan de Mylius ser nærmere på nogle af de allerstørste danske forfattere, nemlig Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Tom Kristensen og H.C. Andersen. Vinklen er lagt på de billeddannende kræfter i litteraturen, og hvordan man gennem symboler og billeder kan forstå litteraturen og det, den formidler, mere indgående.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.