Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Systemisk tilgang

Her finder du spændende bøger om Systemisk tilgang. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En grundbog, 2. udgave
    af Asbjørn Molly & Hanne V. Moltke
    417,95 kr.

    Systemisk coaching er en grundbog for coaches og andre samtalepartnere, der ønsker at dygtiggøre sig i arbejdet med samtaler og coaching. Den giver læseren mulighed for at opbygge eller videreudvikle et teoretisk fundament for at arbejde med samtaler og coaching på et systemisk og anerkendende grundlag. Med den systemiske tilgang til coaching flyttes fokus fra individ til relationer og fra problem til muligheder – og nye perspektiver og muligheder skabes.Bogen udkom første gang i 2009 og har siden etableret sig som en populær grund- og studiebog i coaching. Denne 2. udgave er gennemskrevet og opdateret med ny litteratur, og der er tilføjet nye kapitler om grafisk facilitering, coaching med modeller og parathed hos fokusperson og coach.Bogen vil kunne inspirere alle, der på tværs af brancher arbejder professionelt med samtaler – blandt andet ledere, konsulenter, vejledere og sagsbehandlere.”Systemisk Coaching har fungeret både som lærebog og som fysisk anker for min ledelse. Det er en klog bog, som udfordrer og skubber ens forståelse af samtaler, både når man læser den første gang, og når man læser den femte gang.” – Jan Henriksen, konsulentchef, KL´s konsulentvirksomhed, KLK”Bogen giver en unik indsigt i den teori og praksis, som en systemisk coach trækker på. Samtidig får enhver leder værdifuld inspiration til de mange samtaler, hvor især spørgende, undersøgende, værdsættende, nysgerrige og rammesættende dialoger er i spil.” – Camilla Wang, rektor, professionshøjskolen ABSALONOm redaktørerne:• Hanne V. Moltke er partner og organisationskonsulent i konsulentvirksomheden New Stories, underviser og proceskonsulent. Uddannet cand.mag. og certificeret coach.• Asbjørn Molly er ledelses- og organisationskonsulent i konsulentvirksomheden New Stories, ekstern lektor ved AAU, underviser og proceskonsulent. Uddannet cand.mag. og certificeret coach.Om medforfatterne:• Per Møller Janniche. Chefkonsulent i KLK samt vært i Væksthus for Ledelse. Uddannet cand.pæd. i biologi. Medforfatter til kapitel 3 og 14.• Lars Munch Svendsen. Afdelingschef i Finanssektorens Uddannelsescenter. Uddannet cand.mag. og MBA. Medforfatter til kapitel 3 og kapitlet 'Systemiske grundbegreber'.• Kim Martin Nielsen. Ledende partner i konsulentvirksomheden LEAD - enter next level. Uddannet cand.mag. i pædagogik og master i management development. Medforfatter til kapitel 12.• Jesper Jørvad. Erhvervspsykologi hos virksomheden Ennova. Uddannet cand.psych. Coach og specialist i ledelse- og talentudvikling. Medforfatter til kapitel 1.• Morten Ziethen. Lektor i anvendt filosofi på Aalborg Universitet. Uddannet ph.d. og cand.mag. i filosofi samt cand.pæd. i generel pædagogik. Medforfatter til kapitel 2.

  • - En verden til forskel. 2. udgave
    af Gitte Haslebo
    427,95 kr.

    RELATIONER I ORGANISATIONER er den første bog i Danmark, der med et afsæt i socialkonstruktionisme viser, hvordan systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling kan formes i praksis og bruges i organisationer. Det illustreres af bogens mange cases, der belyser begivenhederne i flere perspektiver.Bogen viser, hvordan en lang række grundlæggende antagelser kan føre organisationsmedlemmer på afveje, indsnævre deres handlerum og forhindre dem i at skabe den ønskede sociale verden. Det er uhensigtsmæssige grundantagelser, der gemmer sig i hverdagskommunikation og gængse metoder til personlig udvikling, problemanalyse og konfliktløsning. Bogen viser vej til nye antagelser, der kan udvide handlerummet, styrke den indbyrdes forbundethed og respektere en relationel etik.Denne 2. udgave rummer et nyt forord, hvor Gitte Haslebo sætter bogen ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, samt et nyt kapitel, der særligt henvender sig til ledere. Bogen er også opdateret med relevant litteratur.RELATIONER I ORGANISATIONER er et hovedværk inden for ledelses- og organisationslitteraturen. Den har præget og inspireret generationer af ledere, medarbejdere, konsulenter og studerende. Bogen er en af de mest benyttede på leder- og konsulent-uddannelser og henvender sig til ledere, medarbejdere, tillidsvalgte, interne samt eksterne konsulenter og studerende, der er optaget af læring og udvikling i organisationer."Bogen er (...) inspireret af innovative og banebrydende systemiske og socialkonstruktionistiske tænkere, som radikalt har brudt med tidligere, modernistisk præget tænkning (...) På fornem vis har Gitte Haslebo med denne bog formået at forene idéer fra disse og beslægtede forfattere i en elegant og tilgængelig syntese og har koblet dem til praksis i en dansk kontekst (...) Gitte Haslebo har været en af pionererne i Danmark med hensyn til at udbrede og videreudvikle disse idéer i praksis og har inspireret ledere, konsulenter og undervisere landet over." - Fra bogens forord af Lone Hersted, ph.d. i relationel ledelse, underviser og forsker ved Aalborg UniversitetGitte Haslebo er organisationspsykologisk konsulent, sparringspartner og coach for ledere samt foredragsholder. Grundlægger af konsulentfirmaet Haslebo & Partnere, der siden 1991 har gennemført konsulentopgaver i offentlige og private virksomheder ud fra systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.