Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ind i en stjerne er en autofiktiv roman om det ubærlige. Om at miste sin elskede, om lammende sorg og oprivende smerte, om livet med en utrøstelig, toårig dreng, der ikke forstår, hvorfor hans far pludselig ikke er der mere. Og om at føde et barn alene, tre måneder efter sin mands død. Men det er også en fortælling om livet, der langsomt melder sig igen i form af små glimt af glæde og taknemlighed – over de to børn, over selv at være i live. "Fornem entré i romanforfatternes kreds. (...) Rørende, som kun levet liv kan være det. (...) Det fine ved bogen er, at det i den grad er lykkedes at omsætte erfaringen, det selvbiografiske, til romankunst." - Weekendavisen "Ualmindeligt stærk debutroman. Forfatteren formår at skrive med en klarhed og renhed, som går direkte i hjertet på læseren." - Nordjyske, 5 stjerner "Helstøbt og bevægende fortælling om smertefuld erkendelsesrejse. Troværdig og gribende." - Kristeligt Dagblad, 5 stjerner. "Overvældende. Noget af en bedrift. Modig og insisterende roman. Hård og smuk." - Jyllandsposten, 4 stjerner "En livsbekræftende roman. Fin i sin enkelhed og stærk i sin tematik." - Information "Vidunderligt velskrevet (...) En debutroman, der formår det umulige: At sætte ord på sorgen og på dét, der følger efter: mere liv." - Litteratursiden
Till Berkhoffs seksårige søn Max er sporløst forsvundet. Alt tyder på, at han er blevet offer for Guido T., der sidder i retspsykiatrisk forvaring og allerede har tilstået mordet på to børn i området. Men nu tier den psykisk syge indsatte Guido T. efter råd fra sin advokat. Politiet føler sig sikker, men har ingen gyldige beviser, kun indicier. Uden den indsattes vidnesbyrd vil Max’ ulykkelige forældre således aldrig få vished over, hvad der er sket med deres søn. Så efterforskeren kommer med et utroligt tilbud til den desperate far: Han vil smugle ham ind på den psykiatriske forvaring, hvor Guido T. opholder sig i højsikkerhedsfløjen. Som en falsk patient, udstyret med en fingeret sygdomshistorie. Så han kan komme så tæt på morderen som muligt og få en tilståelse ud af ham. Fordi intet er værre end usikkerheden. Troede han ...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands allermest succesrige thrillerforfatter. Hans bøger lander med sikkerhed blandt de øverste titler af bestsellerlisterne, hver gang han udgiver en ny bog, læserne elsker hans bøger og han udkommer i 35 lande.
Martin Schwartz, psykolog i politiet, mistede sin kone og søn for fem år siden. Det skete under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas, men ingen kunne fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete. Martin har været et vrag lige siden og bedøver sig selv ved at begive sig på rene selvmordsmissioner som hemmelig efterforsker. Midt i en mission modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte foden på et skib igen – men han kan ikke lade være og følger tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er med afstand Tyskland allermest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Fitzek har som første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser, Jussi Alder-Olsen, m.fl.
Hvad er sorg? Hvordan viser sorg sig, og hvordan forløber den? Kan man blive syg af sorg? Går sorg over – eller lever man med den? Og hvordan kan man bedst få hjælp, hvis man er i sorg? Hvordan kan familie og venner hjælpe – og hvornår er der brug for terapi? KORT & GODT OM SORG henvender sig til dig, der oplever sorg – enten fordi du har mistet en kær person, eller fordi omstændigheder i livet betyder, at der er muligheder eller ting, du ikke kan opnå eller få. Begge dele kan udløse sorg, også selv om det er individuelt, hvordan man reagerer og på hvad. I bogen finder du viden om, hvad sorg er, hvordan de typiske sorgreaktioner viser sig, og hvordan sorg forløber. Du kan læse om sorgens påvirkning af hjernen og resten af kroppen, og om hvordan man skelner mellem den sorg, vi alle kan opleve i forbindelse med et tab, og den vedvarende sorg, der kræver terapi. Der er også gode råd om, hvad man selv kan gøre for at leve med sorgen, og hvordan man kan tale med andre om sorgen og ad den vej få hjælp og støtte. Pårørende kan også læse med, så de bedre kan hjælpe personen i sorg til at leve med tabet. Om forfatteren: Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi, godkendt supervisor og ph.d. Som psykolog har hun arbejdet med mennesker med tab og sorg i 20 år. Hun er seniorforsker og leder forskningsprogrammet Tab og Sorg og har udgivet flere bøger om sorg.
Størst af alt er en brugsbog for sørgende. Bogen fortæller om sorg og om hvad et menneske er. Den rummer tillige to kapitler med spørgsmål, som den sørgende selv kan tænke videre over og eventuelt nedfælde sine svar til. På den måde kan bogen personliggøres og blive til en bog, hvori man bevarer erindringen om det menneske, man har mistet. Bogen er skrevet i forlængelse af den kristne traditions menneskesyn og særligt inden for en luthersk forståelsesramme. Mette Grymer er sognepræst i Nyborg, sorggruppeleder og uddannet i sjælesorg og gestaltterapi. Mads Christensen er cand.mag. i filosofi og dansk, specialkonsulent for Rigsarkivet.
I 1973 tager 20-årige Moll Gladny morgenbussen væk fra landsbyen. Fem år forløber uden en lyd. Forældrene Paddy og Kit forsøger at leve med det uforståelige tab. Snakken går i det lille samfund, men også den forstummer. Så en morgen dukker Moll ganske uforklarligt op igen.”Donal Ryan har en særlig sans for forsoningsprocessen, for de umærkelige skift i menneskets sind, der går fra forseelser og fortvivlelse til en form for forløsning” har Wall Street Journal skrevet om dette unge, men allerede velkonsoliderede, irske forfatterskab. En præcis karakterstik for også Ryans nyeste roman, Sælsomme vækster. Sælsomme vækster er en blidt vedholdende fortalt roman om en lillebitte familie på de store saftiggrønne jorder i Tipperary County (hvor også Ryans andre romaner udspiller sig; og den skarpsindige læser vil muligvis spotte en enkelt genganger i alle bøgerne). Et county, der i sig selv er et lillebitte sted i en stor verden i forandring.Donal Ryan er en af de helt store, unge irske forfattere; han har modtaget bl.a. The Guardian First Book Award, EUs Litteraturpris og The Irish Book Awards, været shortlistet til the IMPAC Dublin Literary Award og to gange longlistet til Man Booker prisen. På dansk er endvidere udkommet romanerne Rust; Som røg fra vinden og Fra et smult og stille hav samt novellesamlingen Et sving mod solen.
Mia er flyttet til en ny by med sin mor, lillebror og papfar Jan. Hun har fået nyt hus og ny skole, og hun hader det alt sammen og ønsker sig tilbage til sit gamle liv, hvor hendes far og hunden Matti også var en del af hverdagen. En aften stikker hun af efter et skænderi og gemmer sig i genboens forladte have, der viser sig ikke at være helt forladt. Men det er ikke kun det magiske træ i haven, der vogter over hemmeligheder. Mia har også gjort noget, hun gerne vil skjule."Natblomst" er en historie om ensomhed, tab og venskab og ikke mindst om vores forhold til den natur, vi selv er en del af. Romanen er selvstændig forsættelse af "Sølvblomst", Cecilie Ekens bestseller fra 2002 om drengen Jonas og hans oplevelser med et ganske særligt plantevæsen.Om forfatteren:Cecilie Eken (f. 1970) har siden sin debut i 1993 skrevet eventyrligt og poetisk for børn og unge i mange former: billedbøger, digte, romaner, serier. Hun har modtaget en mængde priser og legater for sit forfatterskab, bl.a. Kulturministeriets børnelitterære pris to gange, Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas Pris. I 2019 blev hendes roman "Styrke (Karanagalaksen Log I)" nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Cecilie Eken er medlem af Det Danske Akademi.
Heidi Honig Springs liv ændrer sig på et splitsekund, da hun på en løbetur bliver kørt ned af en højresvingsbilist. Hun overlever mirakuløst, og kæmper sig tilbage til livet i løbet af et langt hospitalsophold. Fortællinger fra stue 62 er Heidis hudløst ærlige, hjerteskærende og galgenhumoristiske beretning om at være patient i det danske hospitalsvæsen. Der er både stor taknemmelighed og inderlig ros, men også kritik – fx, når man som patient oplever at blive trængt i baggrunden af ressourcer, kultur og organisering, og når relationskompetencen hos de professionelle til tider lader noget tilbage at ønske. Bogen giver også læseren et billede af, hvad det vil sige at miste sit liv og sin værdighed – og alligevel kæmpe for at leve og finde håb i en håbløs situation. Der er noget at lære for os alle – sundhedspersonale, patienter, pårørende og alle andre, der interesserer sig for det enkelte menneskes erfaringer med identitetstab, sorg, krise og veje til bedring.
"De største begivenheder i vores liv er kun sjældent forbundet med det, som er let. Tværtimod ligger livets dybe glæde ofte i alt det, som også kan være svært og tungt at bære." Hjertesorg rammer os ikke kun, når et menneske, vi holder af, forlader os eller dør fra os. Hjertesorgen er ikke kun forbundet med den romantiske kærlighed, men er et grundvilkår, der følger os hele livet - på godt og ondt. Med udgangspunkt i et væld af eksempler fra både litterære og religiøse tekster samt episoder fra sit eget liv beskriver sognepræst Anna Mejlhede, hvordan og hvornår hjertesorgen rammer os: når vi føler os svigtede; når ensomheden rammer os; når vi føler, at vi er forkerte eller ligefrem mister os selv. Med andre ord: Når vores sårbarhed og skrøbelighed står allermest tydeligt for os. Både som præst og som menneske undersøger Anna Mejlhede, hvordan hjertesorgen giver os en større forståelse af livet og af os selv - og hvordan den største sorg på paradoksal vis også er uløseligt forbundet med den største glæde.
Boystown (eng. The Great Believers) er en prisvindende og anmelderrost roman om venskab, kærlighed og tab under 80'ernes AIDS-epidemi i USA.Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og efter hans ven Nicos begravelse kommer sygdommen helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv. Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.Romanen var bl.a. finalist til Pulitzer-prisen og National Book Award og vinder af Carnegie-medaljen."Medrivende og menneskelig (...) En pageturner om sygdom og dødelighed." New York Times"Makkai skriver tankefuldt og sikkert om betydningen af erindring og eftermæle og den smerte, der følger med at overleve." The Guardian
Min sorg min dannelse er en samlet, lettere revideret udgave af Charlotte Bork Høvsgaards bøger om at miste en ægtefælle og om at skulle leve videre bagefter.I bogens første del, ”Så er Thomas væk,” beretter Charlotte om sygdomsforløbet og om sin egen rolle som pårørende. Hun beskriver det overvældende møde med magtesløsheden, da hun oplever at stå alene tilbage med sin søn i en evigt forandret verden.Bogens anden del, ”Her bor de levende,” anskuer sorgen og sorgbearbejdelsen i et længere tidsperspektiv. Hvad gør årene ved sorgen? Hvad vil det sige at være enke, og hvad svarer man, når folk spørger, om man er ved at være kommet videre?Charlotte Bork Høvsgaard (f. 1972) er cand.mag. i Dansk sprog og litteratur og Filosofi, underviser i gymnasiet og holder foredrag om tab og sorg med udgangspunkt i bøgerne om Thomas’ død.To af Danmarks bedste sorgbøger i samlet PB.Indsigtsfuld og sørgelig bog om døden. ***** POLITIKENUendelig fin bog om at miste … dybt, dybt troværdig. KRISTELIGT DAGBLADTankevækkendeSympatisk … usentimental. WEEKENDAVISEN
Noget der hjælper er en roman om tab og venskaber, om indre styrke og om en ung piges seksuelle opvågning. Bogens klare og afdæmpede sprog tegner et smukt portræt af en sårbar og selvstændig ung kvinde, som med et rigt indre liv og en fintfølende interesse for naturen går sine egne veje mod sammenbrud og frigørelse. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2013 Mona Høvring har udgivet tre romaner, blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2013 og har udgivet 6 digtsamlinger. Politiken <3 <3 <3 <3 <3 (5 hjerter) Vand bliver Lauras element, havet, der både tager og giver, vandet, der siler, drypper, favner, lindrer. Det lyder banalt, men bliver det aldrig i Høvrings karske roman, hvor intet billede får lov til at fryse fast i klicheen.Ud af al denne tilfældige omsorg og ufuldstændige modererstatning vokser kvinden Laura frem som et menneske, der ser ud til at hvile i sin selvstændighed og finde styrke i sine valg. Lige indtil modig enegang slår over i skrøbelig ensomhed. Er man sin suicidale mors suicidale datter, eller hvad er man egentlig, når man ikke længere er barn? Dette store spørgsmål er selvsagt ikke nyt, men Mona Høvring får det virkelig til at lyde sådan. Berlingske Tidende - 5 stjerner »Noget der hjælper« er en slags coming of age-roman, hvor morens død hele tiden murrer i Laura, men også en mere udefinerbar apati lige midt i de år, hvor seksualiteten rejser sig. Jeg kom undervejs til at tænke på Sylvia Plaths »Glasklokken« og Françoise Sagans »Bonjour Tristesse«. Ikke bare hvad angår det ulmende mørke i ungdommens lys, sanselighed og spændstighed, men også på grund af den sproglige klarhed og sprødhed og den udsøgte fornemmelse for scener.Det er både trist og og præget af livslyst. Det samme gælder det begær, hun retter mod de ældre kvinder. Tabet og lysten i samme bevægelse. (...) Det er ikke let. Sådan at erotisere det hverdagslige. Men det kan Høvring, ligesom hun selvfølgeligt indkredser sårbarhed, selvstændighed og et sammenbrud, som måske, måske ikke, ligner det, der førte til morens selvmord. Alt sammen i en roman på 131 luftige sider. Det er virkelig en kunst.'
Livets fodspor er en personlig, autentisk og bevægende fortælling, som tager udgangspunkt i smerten ved at miste sin søn, som valgte det jordiske liv fra, og hvordan livet på et splitsekund rykkes itu, og alle de ikke placerebare følelser, der efterfølgende melder deres ankomst, men stille og roligt også hvordan lyset igen blev tændt, da sønnens tilstedeværelse blev mærkbar. Bogen beskriver også rejsen fra det almindelige hverdagsliv, der på et tidspunkt bliver åbenbaret af kontakten til det åndelige, og en ny rejse begyndte igen at give livet mening. Bogen giver genkendelighed og hjælp til dig, der har mistet, dig, der har sorg i livet af andre årsager, dig, der er pårørende, kollega eller bekendt. Bogen er også en fortælling om, hvordan rejsen ind i det spirituelle igen gav livet mening efter sønnens død.
Dette er ikke blot en fortælling om to af Storbritanniens største skuespillere og deres liv sammen. Det er i høj grad en fortælling om kærlighed, sygdom, tab og sorg. Skuespillerinden Kika Markham fortæller åbent om sit liv med Corin Redgrave, en af de største skuespillere på den britiske teaterscene i nyere tid. På trods af tredive års lykkelig og turbulent kærlighed må Kika og Corin sande, at efter Corins hjertestop kan han ikke længere huske deres liv sammen. Kika fortæller om deres tid sammen med empati, humor og åbenhed. Gennem dagbøger og personlige breve træder begge parters private tanker og følelser om forløbet frem. Kika beskriver Corins sygdomsforløb, som involverer både kræft, hjertestop og hukommelsestab. Dette er derfor også en fortælling om at være pårørende til person, der ikke alene lever med alvorlig sygdom, men også har mistet ethvert minde om den fælles fortid– en sorg, som Kika beskriver med hudløs ærlighed. Uddrag af bogen ”Er det sandt, Corin, at du ikke kan huske dit liv med Kika?” ”Ja, det er sandt, jeg mener, jeg ved, at vi var lykkelige. Og jeg ved, at jeg elskede Kika, men jeg kan ikke huske vores liv sammen.” Altså var det, jeg altid havde gruet for og frygtet, faktisk sandt. Det var første gang, at nogen af os havde erkendt det i en ”saglig” sammenhæng, og dette så ærligt og enkelt, af min mand. Nu forstod jeg, at begge vores liv var gået tabt. For til hvilken nytte er minder, hvis de kun eksisterer hos en person? Mine minder var allerede ved at visne og dø inde i mit hoved. Den eneste måde, de kunne holdes i live, var ved at dele dem. Om forfatteren Kika Markham (f. 1940) er skuespiller og har haft en lang karriere inden for både film, fjernsyn og teater. Foruden sit virke i England arbejdede hun i Frankrig sammen med filminstruktører som Jacques Rivette og François Truffaut. I 1985 blev hun gift med Corin Redgrave fra det store engelske skuespillerdynasti.
"Det er befriende at læse om et frit menneske, der bare er, flyder rundt, svømmer frem og tilbage, spiller ping-pong, pendulerer, er i sorg, er glad osv."- Litteratursiden"Jeg anbefaler denne bog for dens finhed, de små detaljers skønhed midt i bølgegangen."- Asger SchnackSimple dage er Sternbergs til dato mest personlige digtsamling.Samlingen kredser om kærligheden i nuet og om de forhold, der var i fortiden. Og på den måde kommer det lige så meget til at handle om at finde et sted i verden, hvor man kan være.Det er digte om at være i forhold og om at miste. Det er digte om at ville kærligheden, og det er digte om det fælles vilkår, at vi allesammen har mennesker, vi engang var tætte på, men som vi nu i stedet bærer med os. Og hvordan gør vi så det?Sternberg står på kanten mellem sårbarhed og humor, svajer på et sted hvor intet større sker, og tilbyder læseren et digt at se verden igennem
'Helikopter' er en fortælling om drengen Kasper, der står i en af de sværest tænkelige situationer i livet. Han forsøger at tackle verdens urimelighed med hjælp fra superhelten Electric Mist og pigen Silje, og ved at søge tilflugt i et træ, som er hans helt eget. Det er en bog om at forsøge at komme videre, når det værst tænkelige rammer. 'Helikopter' er en autentisk kortroman af Morten Walther Rasmussen, skrevet i korte, episodiske kapitler, med indføling og poetisk sans. Den kan læses af såvel børn, unge og voksne. Bogens omslag og vignetter er lavet af Jon Gotlev / No Heroes, som hermed udkommer med sit første bogværk. Han har tidligere lavet pladecovers for bands som 'Lis er stille' og 'Spring offensive'.
En far fortæller sine børn, hvordan det var, dengang de mistede deres lillebror. Alen Domazet mistede sin 13 dage gamle søn til meningitis. I bogen fortæller han i børnehøjde om sorgens mange ansigter. "... et fund til højtlæsning om svære ting i familien - også når det ikke lige handler om døden." - Per Schultz-Jørgensen, professor, dr. phil. Om forfatteren Alen Domazet er født i 1983 i Bosnien. Han kom til Danmark i 1993 og er uddannet illustrator og folkeskolelærer. I sin praksis som lærer har Alen gjort det til sit kald at drøfte eksistentielle emner med sine elever – en praksis, han i den grad tager med i sit forfatterskab.
"Anna Jacobina Jacobsen er en enerblandt de mange nye gode danske illustratorer for børn (og op). Ingen fortæller som hende. Hun ved, hvor sjælen bor" Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Anna Jacobina Jacobsen formår i Baglænsk at skildre en aldrings- og dødsproces så mildt og udramatisk, at mennesker i alle aldre kan få noget ud af det. Livets afslutning fremstår sørgelig og uafvendelig, men også befriende og naturlig” WeekendavisenEn alle-aldres illustreret historie om … den afstand der opstår, når barnebarnet bliver voksen og bedsteforældrene gamle … tiden der læner sig fremad, mens man selv læner sig bagud … at være gammel udvendig og så ung indeni, at det giver mening at tale baglænsk … det lille næppe hørbare klik der lyder, når sidste vers er sunget … og om at give slip (måske slippe ud) og blive let som en fjer.Der findes mange forestillinger om, hvad der sker, når man dør. Anna Jacobina Jacobsens Baglænsk er vist en af de smukkere!
I en alder af fem år forsøger Betty at gå hjemmefra. Hun pakker sin lille, røde kuffert og siger farvel. Det går slet ikke som planlagt, for Betty er ikke helt så god til at tænke tingene ordentligt igennem. I det hele taget er der flere ting, Betty ikke er så god til ...Dette er måske den vigtigste handling. Og så igen – måske ikke. Måske er den vigtigste handling kærligheden eller ikke-kærligheden, som hun møder både som barn, ung og voksen. Måske er det vigtigste de historier, der finder sted rundt om Betty.Betty har tisset rigtig meget i sine mørke bukser, og hun har hakket lidt i bjælkerne på et grønt haveskur, dog kun på bagsiden af plankerne, så ingen kan se det. Det er nemlig dét, det drejer sig om – at gå i mørkt tøj, så ingen bemærker pletterne, om lukkede døre, om halvt nedbrudte skure, om ønsket om endelig at være elsket.Lille idiot er en roman om tab og forsoning, om ensomhed, svigt og sorg, skam og skyld. Om håb, trods alt. Om at mestre et liv og om ikke at mestre det.Anette Broman Mølbæk, f.1980. Lille idiot er hendes debutroman. Anette er vokset op i Jylland, pt. bosat på Vesterbro i København."Hold kæft, mand, hvor er du dum. Man kan sgu da ikke løbe hjemmeframed de her åndssvage ting. Du har jo ingen penge eller mad." Hun tog nogle af tingene op og grinede ad mig."Var det bare for at gøre mor ked af det? Var det?"Jeg husker ikke, at jeg overhovedet fik sagt noget til hende, jeg sad bare der trukket godt sammen i hjørnet af sengen og måtte give efter for et par tårer. Jeg græder nemt.Karina rejste sig og kiggede på mig, som om hun et øjeblik overvejede at tilgive mig mine synder."Ja, hyl du bare, din lille idiot. Jeg er sgu da ligeglad. Der er sgu da ingen, der går hjemmefra midt om dagen, din idiot," sagde hun, hvorpå hun lukkede døren og gik.Og det havde jeg simpelthen ikke tænkt på. Jeg skulle selvfølgelig være gået hjemmefra, når det var blevet mørkt.
Når helt små børn der endnu ikke taler rent mister, kan det være vanskeligt at vide hvor meget de forstår. Således også svært at vide, hvordan man støtter dem bedst i deres sorg. Jeg fandt, at der var et minimalt udbud om sorg og tab blandt bøger for de yngste. Mit håb er, at vores egen lille historie om Victors mor, må blive til gavn for andre, som oplever tab.
Jeg har oplevet mange tab. Fra tabet af min første kæreste til den følelse af tab, som et barn kan opleve ved forældres skilsmisse. Jeg har mistet min far, min mor, min bror og min svigerinde. Jeg har mistet fire fostre og været på kanten til at miste min mand to gange inden for kort tid. Men hver gang har jeg vundet noget ..."Sjælens puslespil" har ikke løsningen, men giver bud på, hvordan livet kan bevæge sig fra at opleve egoets verden som den virkelige - en verden hvor frygt, sorg og adskillelse fylder - hen imod en større enhed med en selv og verden omkring.Det er en personlig beretning, som viser, hvordan det liv vi lever, og de personer og oplevelser vi møder på vores vej, hele tiden giver os muligheden for at vokse. Du bliver taget med på en rejse gennem livet og døden, gennem forskellige former for virkelighed og måder at opleve på.Når vi ikke længere er fanget af egoets drama, bliver livet mere meningsfyldt, og alle de brikker, vi har fået vist gennem tiden til vores sjæls puslespil, finder deres plads.Kanaliseret budskab fra bogen:"Alles formål er altid at lære, hvordan vi skal give slip på egoets domme og så kærlighed, kærlighed, kærlighed."
Stella Petersen var uden tvivl en af de mest populære undervisere på Lessing Gymnasium. Hendes livsglæde, intelligens og lærdom gav hende accept, anerkendelse og naturlig respekt fra både kolleger og studerende. Og helt afgjort kærlighed fra Christian, en af hendes studerende. Den gensidige kærlighed, der overraskede det umage par i slutningen af sommerferien, fører pludselig til en stor mængde følelsesmæssig forvirring og overvældende intensitet.Siegfried Lenz har skrevet en fantastisk roman om en skoledrengs kærlighed til sin lærer, en historie om at vokse op og blive voksen, en historie, hvor den dybeste lykke er tæt forbundet med den dybeste sorg.Siegfried Lenz, født i 1926, er en af de mest læste og betydelige tyske forfattere i moderne tysk litteratur. Hans værker er udgivet af Hoffmann & Campe siden 1951 og er blevet tildelt alle priser undtagen en. I Danmark og internationalt fremstår Tysktime som det ubestridte hovedværk.
I en lysning i skoven med udsigt til bjerge i det fjerne bor de to venner Stenberg og Granlund. De fylder dagene med udflugter, nybrygget kaffe og smørstegte kantareller. Og senere sidder de sammen i skumringen og ser solen synke bag ved trætoppene.Men så sker der noget helt forfærdeligt: Stenberg dør. Sådan bare bom - så er han væk.Granlund bliver fortvivlet.Kort efter lander en kæmpestor blå ugle i den afsides lysning.Hvad vil den og hvorfor kommer den til Granlund?Med BLÅUGLEN har Lotta Geffenblad skabt en blåtindrende fortælling for alle aldre om sorgens og venskabets væsen.
De syv historier i Bitterhed undersøger, hvordan mennesker håndterer det at miste en ægtefælle, et barn eller en slægtning i en verdenskrig. Nogle oplever den prøvelse og smerte, det er at miste en kær i et flystyrt, ved dødelig sygdom eller i forbindelse med ugengældt kærlighed. Novellernes forpinte mennesker er blandt andre krigsveteraner, et ungt menneske, der har forårsaget sin bedste vens død, og en livstræt ingeniør, som bliver del af en utraditionel seksuel trekant. Historierne skildrer ofte mennesker, der træffer ukloge og nogle gange destruktive valg, og som kæmper for at når frem til et nyt livsafsnit.
Josy, datter af den anerkendte psykiater Viktor Larenz, er forsvundet under mystiske omstændigheder. Viktor kan ikke komme sig over sit tab og lever tilbagetrukket i et sommerhus på en afsidesliggende, lille ø. Men en dag opsøger en fremmed kvinde ham i hans selvvalgte eksil. Kvinden lider af skizofrene vrangforestillinger hvor en lille pige, der har mange ligheder med Josy, bliver ved med at dukke op. Har kvindens hallucinationer noget at gøre med Viktors datters forsvinden? Eller er det blot ønsketænkning hos en far i sorg?Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er Tysklands mest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 14 millioner eksemplarer og oversat til 36 sprog.
Andet bind i svenske Rebecka Aldéns Søredderne-serie er skærgårdskrimi og intens psykologisk spænding i ét. På en stenstrand i Stockholms skærgård ligger liget af en kvinde, skyllet op fra havet. For Søredderne Annika og Simon ligner det en ulykke. Men da kvindens datter dukker op, viser det sig, at hendes mor havde ringet kun få timer før og afsløret en frygtelig sandhed. Ægteparret Charlotte og Fredrik tager på en romantisk sejltur, bare de to. Men mødet med en gruppe gamle venner bringer velbevarede og fatale hemmeligheder op til overfladen. Rebecka Aldén (f. 1972) er svensk journalist og forfatter. Hendes krimiserie Søredderne foregår på en søredningsstation i Stockholms smukke skærgård og blander klassisk krimidrama med intens psykologisk spænding.
Mie er en ung kvinde, der i en tidlig alder må klare sig selv efter tabet af sine forældre. Hun bliver stillet i et stort dilemma, da folk kommer langvejsfra for at finde hendes famile.Hun får valget mellem at sende en af sine brødre eller selv tage afsted.“Folk” fra rummet leder efter en udvalgt, de kan få oplysninger fra. De har sendt en til Jorden for mange år siden, han er nu død, men hans efterkommer lever.Børn, børnebørn og oldebørn … en skal vælges?Hun flygter sammen med “folk” fra rummet for at redde sin bror fra at blive valgt.De bliver jagtet af politiet, da de har valgt hendes bror.
Manto lever et stille liv i en havneby i landet Assuldúr. Det forventes, at han en dag skal være smed, men Manto plages af mærkelige drømme, og det begynder at gå op for ham, at hans formål med livet måske ikke skal findes i smedjen …Da en af byens fiskere en dag får en uventet fangst i nettet, vikles Manto ind i et livsfarligt magtspil med tråde tilbage til et urgammelt sagn om Assuldúrs oprindelse. Et sagn, som involverer drager og mystiske sten – og som kan betyde hele landets undergang. Manto må lære at stole på sig selv i en verden, hvor intet er, som det ser ud. ”Jeg er Manto” er anden bog i serien om Assuldúr. Læs også ”Jeg er Saga”.Om forfatteren:Silja Okking (f. 1983) er bedst kendt som Ramasjang-vært og sanger. Fritiden går ofte med at spille Dungeons and Dragons, hvilket kan følges i podcasten, Stemmernes Tårn. Silja er ambassadør for @danskfantasy og deler åbenhjertigt egne læse- og skriveoplevelser på Instagram: @silja_ok_king. Med temaer som forventningspres og søgen efter identitet behandler Silja emner, der ligger hendes eget hjerte meget nært.
"Stop. Det er vigtigt – vigtigt – du må ikke gå glip af det her, de sidste øjeblikke. Men du kan ikke lide det. Du vil have det overstået hurtigt. Du lader dig føre væk, fjerne, dræbe."I denne sprængte roman hjemsøger død og vold en række fragmenterede beretninger, som indhylles i en tåge af forskellige landskaber og store, nøgne byer. Samtlige karakterer er navnløse, og selv fortælleren veksler mellem et 'jeg' og et 'vi', hvor den myrdede og morderen forbliver uadskillelige. Danielle Collobert (1940-1978) var fransk forfatter, aktivist og journalist. Hun var engageret i den algeriske frigørelseskamp og rejste næsten uafbrudt. Hun nåede at udgive fire værker, inden hun begik selvmord i Paris på sin 38-års fødselsdag.
”Sort sejl” er første bind i den nye krimiserie Søredderne, der foregår i Stockholms smukke skærgård.En ensom sejlbåd driver på bølgerne i skærgården udenfor Stockholm. Da søredderen Annika går om bord, er der helt tomt. Båden er forladt. Har den revet sig løs? Ankeret er trukket op, og alle tove er på plads. Hvad er der sket?Varmen dirrer i luften, da Joanna står på molen og kigger ud over lystbådehavnen. Hun skal sejle et par dage med sin storebror Zack. Med sig ombord bærer hun en tung sorg. Kan havet og samværet med broren hele hende?Det bliver nogle stegende varme sommerdage på havet. Bagefter er alt forandret.Om forfatteren:Rebecka Aldén er journalist og forfatter til en række psykologiske thrillere, hvoraf ”Den ottende dødssynd (2017) er udkommet på dansk. ”Sort sejl” er første bind i serien Søredderne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.