Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Georgias stemme(r) er min personlige beretning om at være en ung kvinde med skizofreni og alt, hvad sådan en alvorlig psykisk sygdom indebærer. Fra manglende motivation til positiv og negativ stress, fra indlæggelse på psykiatrisk afdeling til den forbandede ambivalens, fra vanskeligheder ved kommunikation til oplevelser med mobning – og så selvfølgelig stemmerne! Gennem min blog, Georgias verden, er jeg ved at finde min stemme. Jeg skriver for det første, fordi det falder mig lige så naturligt som at trække vejret, men også fordi det er utroligt givende for mig at komme af med mine tanker og oplevelser. Det er terapeutisk, og jeg føler, det opbygger min identitet – på MINE præmisser. Jeg er altid blevet stemplet som ”den stille pige”, og det er en grænseløst frustrerende rolle at være i, når jeg har så meget på hjerte – men bare ikke kan kommunikere det mundtligt som følge af min sygdom. Og så er det da fantastisk, at jeg kan hjælpe andre samtidig! Skizofreni er en tabubelagt sygdom omgærdet af myter og misforståelser, og det er min oplevelse, at mange med skizofreni er bange for at fortælle andre, at de lider af det på grund af alle fordommene omkring sygdommen. Vidste du fx, at skizofreni ikke er, når man har flere personligheder? Det er en helt anden sygdom. Eller at langt de fleste med skizofreni ikke er voldelige eller farlige? Desværre bidrager mange medier ofte til denne fejlagtige opfattelse af skizofreni. Jeg håber, at jeg med dette værk kan være med til at bryde tabuet omkring skizofreni og vise, at vi med skizofreni er helt almindelige mennesker med værdier og talenter, styrker og særheder, meninger og håb og drømme for fremtiden. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil blive klogere på en ”usynlig” sygdom, der rammer 1 ud af 100. Du kender sikkert én! Den er også yderst relevant for fagfolk, der arbejder med psykisk sårbare, for pårørende og ikke mindst andre unge med skizofreni, der forhåbentligt vil læse med en følelse af lettelse – og ”jeg er ikke den eneste, der har det sådan!” Jeg håber også, at min historie kan bidrage til en rarere ungdomskultur end den, jeg ser i dag som værende barsk og præget af mobning. Jeg lægger ikke skjul på, at mine oplevelser med mobning har sat deres spor og måske endda udløst min sygdom. Forhåbentligt kan min beretning inspirere til, at man i stedet for at nedgøre en anden, rækker hånden frem. Om forfatteren Georgia Blane Brask er 23 år gammel. Hun er født og opvokset i London som datter af en skotsk mor, der er sangskriver, og en dansk far, der er bestyrelsesformand. Hun og familien, der inkluderer lillebroren Oliver, flyttede til Roskilde, da hun var 10 år gammel. Georgia har tegnet og skrevet, siden hun kunne holde på en blyant, og at udgive en bog er for hende en livslang drøm, der går i opfyldelse – selv om historien er noget anderledes, end hun havde forestillet sig! Georgia elsker at være kreativ og går til keramik hver uge med sin elskede farfar.
Hvert år rammes flere tusinde børn og unge af tab og sorg, og de har alle brug for, at omgivelserne er opmærksomme på dem.Forfatteren voksede selv op i skyggen af sorg, og dengang savnede hun voksne, som turde spørge ind til hende. Gennem sit voksenliv har hun erfaret, at død og sorg stadig er tabubelagt, og at vi generelt savner et sprog for og viden nok om børns sorgprocesser.Bogen er ikke en fagbog, men tilbyder viden, perspektiver og konkrete råd til alle med interesse i emnet.I bogen er der samtaler med en børnepsykolog, en sorgforsker, en præst, en bedemand, en bededame, en hospicepræst og to sorggruppeledere, som alle har børn og sorg tæt inde på livet via deres arbejde. Dertil kommer en ægtemand og far, der fortæller personligt om at miste. Alle deler de ud af deres vigtigste viden og erfaringer, så vi kan finde modet til at støtte og hjælpe børn, som lever i skyggen af sygdom, eller som har mistet.Om forfatterTina Hofman Wolff er uddannet lærer og har gennem 16 år arbejdet som både lærer og leder i grundskolen. Gennem sit arbejde har hun været tæt på mange børn og familier, som har mistet familiemedlemmer, og som har haft sorgen som livsvilkår. Tina har gennem sit arbejdsliv siddet i sorgudvalg og har udarbejdet sorghandleplaner for børn og unge i sorg. Til daglig er Tina desuden frivillig sorggruppeleder i København.E-bogen er lavet i fixed format
Tre kvinder – en tidligere misbruger, en retsmediciner og en måske alkoholiseret efterforsker. En kvinde findes død. Er det selvmord, et uheld eller drab? Kvinden, Marianne, er tidligere misbruger, og selvom det er flere årtier siden, så sættes der ikke gang i den store efterforskning fra politiets side. Tidligere misbruger tager sig et fix og dør af det. Sagen bliver lukket som ’uafklarede omstændigheder’. Én gang narkoman, altid narkoman. Sidse, Mariannes veninde og kollega, nægter at acceptere politiets konklusion. Sammen med veninderne Else og Fadime sætter hun sig for at løse det uløselige, for hvis Marianne ikke selv har indtaget heroinen, hvad er der så sket? Flere dødsfald følger efter, og de tre kvinder drages ind i et spind af løgne, bedrag og mord. Uafklarede omstændigheder er første bind i en serie om de tre kvinder Sidse, Else og Fadime. Udover at være en krimi stilles der skarpt på det, ”vi ikke taler om”. Specielt de tabubelagte emner for kvinder, der er ude over den første ungdom. Uddrag af bogenHun havde vinket farvel til Sidse, da veninden på sin cykel kørte afsted mod Odense. Bagefter var hun gået i bad og havde været omhyggelig med sin makeup, fordi hun ventede en gæst. Han skulle komme. De havde spist en dejlig middag, hygget og grinet. Og hvad så? Hvordan havde kærlighed og latter ført til denne tilstand? Igen flød tankerne sammen, og hun koncentrerede sig med en enorm kraftanstrengelse. Fokuser. Det gælder dit liv. – Hvorfor gælder det mit liv? spurgte hun sig selv og åbnede øjnene. Rædslen fyldte hende, da hun så, hvad der lå på sofabordet foran hende. En sprøjte, en ske … Jeg må væk, må bevæge mig. Hun forsøgte at bevæge sig, men kroppen ville ikke lystre. Han, hendes nye kærlighed, sad ved siden af hende, og da hun løftede blikket til hans ansigt, syntes hun, han så bedrøvet ud. Uendelig bedrøvet. Nu rakte han ud efter hendes arm, og uden at kunne forhindre det så hun, hvordan han førte nålen ind gennem hendes hud, fandt en blodåre og langsomt trykkede væsken ind i hende.Om forfatteren Sia Mau (f. 1956) er psykoterapeut og har arbejdet i misbrugsbehandling i mange år. Er nu bosiddende i Spanien og skriver om det, hun kender bedst til: livets bagsider, misbrug, mennesker, glæder og sorger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.