Bøger om Teori & æstetik

Byerne er menneskehedens første totalkunstværker, fra ende til anden kunstige frembringelser skabt ved en kollektiv indsats. Storbyens billeder - Fra industrialisme til informationsalder handler om udviklingen i billedkunstnernes fortolkning af storbyernes kultur og rum fra ca. 1850 til 1990erne. Det sanselige samspil mellem kunstnerne og metropoler som Paris, London, Berlin og New York i det 19. og det tidlige 20. århundrede er allerede ganske grundigt belyst, mens samtidskunstens mellemværende med storbyen hidtil har været et blankt kapitel i kunsthistorien. Af samme grund lægger bogen hovedvægten på perioden efter 1960.

Minimalismens æstetik er en tværgående undersøgelse af den amerikanske minimalisme inden for billedkunst og musik i 1960´erne og 1970´erne.Minimalismen har siden 1960´erne haft en markant betydning inden for alle kunstarter og står i dag som en af efterkrigstidens væsentligste æstetiske strømninger. Samtidig kan mange af minimalismens æstetiske principper ses som forløbere til vor tids digitale æstetik inden for nyere videokunst, elektronisk musik, netkunst og grafisk design.I bogen behandles en række af minimalismens væsentligste værker fra Frank Stellas stribede malerier, Donald Judds kasser, La Monte Youngs droneeksperimenter og Steve Reichs båndloops til ambiente installationer af eksempelvis Richard Serra, Bruce Nauman, Robert Smithson og Brian Eno. Disse analyser danner baggrund for en diskussion af minimalismens fundamentale tværæstetiske virkemidler, så som enhed og ensartethed, desubjektivering og dehierarkisering, instrumentalitet, processualitet, ambiens og gentagelse.Minimalismens æstetik er den første dansksprogede udgivelse i bogform om minimalisme og også internationalt en af de første komparative undersøgelser af minimalismen som tværæstetisk kategori. Bogen har med sin tværfaglige karakter relevans for alle med interesse i minimalismen som specifik kunst- og musikhistorisk strømning og som æstetisk fænomen i bredere forstand.

Den svenske modernist Gunnar Ekelöf anses for at være en af Nordens største lyrikere. Han var meget optaget af billedkunst og skrev en lang række ekfraser, dvs. billedbeskrivende digte. I disse ekfraser beskrives kunstværker rækkende fra byzantinske ikoner, abstrakte skulpturer til surrealistisk collager. Det særligt interessante ved Gunnar Ekelöfs billedbeskrivelser er deres nedbrydning af billedernes figurer. Billederne opløses for på paradoksal vis at antyde noget usynligt og ufremstilleligt. I det billedbeskrivende digt forholder teksten sig til et andet kunstværks æstetik og tegnsystem og profilerer dermed også sin egen æstetik. Ekelöfs poetik kan således uddrages af disse tekster.Bogen rummer, foruden en gennemgang af Ekel÷fs centrale ekfraser, en almen introduktion til det billedbeskrivende digts tradition og problematik, og diskuterer denne mimetiske digttypes forandring og funktion i modernismen.Anette Fryd (f.1970) er cand. mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet. Siden 1997 ph.d.-stipendiat på Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet, med et projekt om forholdet mellem billedkunst og litteratur i modernismen med vægt på tre nordiske forfattere - Gunnar Ekelöf, Ole Sarvig og Per Højholt.

For første gang foreligger nu en bredere dansk introduktion til den franske tænker Roland Barthes´ (1915-1980) mangesidige forfatterskab.Som sociolog, ideologikritiker, semiolog, strukturalist og essayist var Barthes en hovedfigur i efterkrigstidens franske åndsliv: fra eksistentialismen over den semiotiske strukturalisme til postmodernismens begærsanalyse og kropsforståelse. Det er især inden for den poststrukturalistiske retning, at Barthes i 70´erne fik en betydelig rolle med indflydelsesrige bøger såsom I tegnenes vold og Nydelsen ved teksten.Det vidner om Barthes´ popularitet, at han i modsætning til andre franske tænkere som Foucault eller Derrida blev oversat forholdsvis hurtigt til dansk. I modsætning til dem er der imidlertid ikke indtil nu udgivet en introduktion til hele forfatterskabet.Antologien har et dobbelt sigte. For det første introduceres de forskellige faser i forfatterskabet. For det andet dækker de ni artikler de vigtigste tematikker på tværs af værkerne og giver dermed et fyldestgørende billede af hele Barthes´ produktion. Tematikkerne er: utopiens former, skriftens væsen, forfatterkategoriens status, tegnets videnskab, institutionens magt, fotoets identitet, den teatralske tankemodus, romanens fristelser og amatørens aktiviteter.Artiklerne er skrevet af nordiske forskere:Jørn Boisen (Københavns Univ.), Peter Borum (Københavns Univ.), Arnfinn Bø-Rygg (Universitetet i Oslo), Julio Hans C. Jensen (Københavns Univ.), Peter Larsen (Universitetet i Bergen), Nikolaj Lübecker (University of Aberdeen), Carsten Meiner (Københavns Univ.), John Thobo-Carlsen (Syddansk Univ.), Anders Toftgaard (Københavns Univ.) og Frederik Tygstrup (Københavns Univ.).Bogen henvender sig til læsere med interesse for filosofi, sprog, litteratur- og kulturstudier.Udtaget til Årets Bedste Bogarbejde 2007 af Foreningen for Boghaandværk»Denne bogs design er et eksempel på det klassiske ideal, at typografiens ro

For romantikerne er der ingen skarpe grænser mellem kunst, liv og erkendelse. Kunsten er en del af tilværelsens uendelige skabelsesproces, og bevidstheden er gennem poesien forbundet med kosmos. I begyndelsen af det 19. århundrede udløser den romantiske vision en artistisk energi af hidtil usete dimensioner. Men den afsætter også et virkelighedsproblem, der gennemarbejdes i de enkelte kunstværker og kunstarter.I sin bog, Formationer i europæisk romantik, præsenterer Marie-Louise Svane, i tekst og billeder, romantikken i Tyskland, England og Skandinavien. De litterære repræsentanter er Ludwig Tieck, Novalis, brødrene Schlegel, Heinrich von Kleist, Joseph von Eichendorff, Heinrich Heine, John Keats, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher. Fra romantikkens billedkunst gennemgås værker af især J.C. Dahl og Caspar David Friedrich.Marie Louise Svane er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har blandt andet (sammen med Lis Møller) udgivet antologien Romanticism in Theory (2001). Hun skriver i øjeblikket på en bog om den danske romantiske digter Adam Oehlenschläger.

Kierkegaard er ikke alene en tænker, der skriver om og praktiserer ironi. Han er samtidig bevidst om selve tænkningens ironi. I bogen Ironiens tænker: Tænkningens ironi - Kierkegaard læst retorisk viser Jacob Bøggild, hvorledes stilen er indholdsbærende i Kierkegaards skrifter og præciserer hvad Kierkegaard mente med at skrifterne er indirekte meddelte og tilbagekaldte. Analysen tager udgangspunkt i Om begrebet ironi, men inddrager også tekster fra Enten-Eller, Frygt og Bæven, Begrebet Angest og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. Jacob Bøggild, ph.d., er lektor ved Institut for Nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet

Gennem filmmediet kan skuespilleren kommunikere følelser til tilskueren. Spillets kunst - følelser i film viser hvordan. Bogen henter sine eksempler fra bl.a. Colin Nutleys Englegård, Roberto Rossellinis Rejse i Italien, Robert Bressons Blodpenge, Bille Augusts Pelle Erobreren og hhv. Laurence Oliviers og Mel Gibsons udgaver af Hamlet. I en række analyser af udvalgte scener forklares de psykologiske mekanismer, der gør tilskueren i stand til at læse skuespillerens udtryk. Stilbegreber som visuel og verbal komik, verfremdung og method-acting sættes i forhold til centrale temaer som spillestil, rollefortolkning og realisme. Og det vises hvordan forskelle i amatør- og stjerneskuespillerens spillestil afspejles i fotograferingen og klipningen. Bogen slutter med at stille en række spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for en generel analyse af filmskuespillets mange facetter. Spillets kunst - følelser i film er det første værk, der systematisk behandler forholdet mellem spil og følelser på film. Bogen henvender sig til alle, der har ladet sig forføre af filmkunsten og undret sig over, hvad det er skuespillerne gør, når de river os med.Johannes Riis, cand.phil., er adjunkt på Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.

De to Schlegelbrødre behandles særskilt af Jesper Gulddal i bogen, Friedrich Schlegel og hermeneutikken - Fragmenter af en teori om forståelsen.Gulddal foretager en historisk rekonstruktion af Friedrich Schlegels originale bud på en teori om forståelsen, der - fordi Schlegel dyrkede fragmentet og den korte artikel - findes samlet over et utal af små tekstpassager, spredt over hele forfatterskabet. Schlegels teori var banebrydende ved at forene en filosofisk og en filologisk fortolkningstradition, og den har spillet en central rolle i de senere års litteraturteoretiske og hermeneutiske debat.Jesper Gulddal er ph.d.-studerende ved Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Han har tidligere (sammen med Martin Møller) udgivet Hermeneutik. En antologi om forståelse (1999).