Bøger om Thorvaldsen

Bogens tre bind gennemgår omfanget af pompejansk udsmykkede interiører i private boliger og offentlige bygninger i Danmark i perioden fra 1830 til ca. 1890.De tre bind indeholder sammenlagt mere end 900 illustrationer, heraf langt de fleste i farver. Her præsenteres kunstnernes farvelagte dekorationsudkast, fremragende eksempler på periodens billedkunst, ældre fotografier af nu forsvundne ejendomme og dekorationer, samt fotografen Ole Akhøjs mange pragtfulde nyoptagelser af de bevarede udsmykninger fra perioden.Denne dekorationshistoriens storhedstid udfolder sig på baggrund af danske kunstneres og arkitekters studierejser til Italien, hvor de hentede ny inspiration ved udgravningsstederne i Napolibugtens forsvundne antikke byer og det kejserlige paladsbyggeri. Samtidigt vågnede de liberale og senere de nationalliberale frihedsbevægelser i Danmark, som afsluttede det enevældige kongedømme og skabte et konstitutionelt kongedømme, et folkeligt demokrati og en frihedsforsvarende grundlov. Disse to væsentlige hovedstrømninger i perioden – populært kaldet den danske guldalder – forenes i en kunstart, som beriger privatboligen med dekorationer og kunst, og opløfter de offentlige institutioner rundt om i landet med den "antikke" ånd. Alle tre bind introducerer hvert årti med en Danmarkshistorisk ramme, hvori også kunstnernes egen rolle beskrives, ligesom deres kamp for liberale reformer på Kunstakademiet og for oprettelsen af en skole for dekorationskunsten.Læs mere på forlagets hjemmeside www.rhodos.dk

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) tegnede livet igennem både på nyt, rent papir, men ligeså gerne på alt papir, der var indenfor rækkevidde (bagsiden af andre tegninger, bagsider af breve, invitationer, regninger etc.). Thorvaldsens tegninger er først og fremmest skitser til hans skulpturer og relieffer, mere eller mindre gennemarbejdede, men næsten altid af stor kunstnerisk værdi og ekspressivitet. Tegningerne er en vigtig kilde til vores viden og forståelse af tilblivelsesproces og kontekst for Thorvaldsens billedhuggerkunst.Bogen rummer en grundig gennemgang af over 150 af Thorvaldsens tegninger samt en indledning med en række kortere afsnit om Thorvaldsens brug af tegningerne, om hans tegnestil og metode, forholdet mellem tegning og skulptur, om forlæg for tegningerne og om, hvordan skiftende tider har set på Thorvaldsens tegninger.I bogen gør Stig Miss status over tegningernes fund, brug og reception og giver derefter et både præcist og nuanceret livs- og motivoverblik gennem et yderst velvalgt værkudvalg. Forfatteren formår dermed ikke blot at formidle et billede af Thorvaldsen som tegner og give os indsigt i alsidigheden i hans tegnekunst og motivkredse, men han udvælger og bruger også sine eksempler aktivt til at tegne et portræt af Thorvaldsen som kunstner og som menneske. Med udgangspunkt i tegningerne rejser vi næsten ved siden af Thorvaldsen fra først til sidst med de venner og kolleger, idealer, begivenheder, motiver og værker, der optog ham. Det er et smukt træk, der ophøjer beskrivelserne af tegningerne til noget nær en novellesamling, der hver for sig og samlet skaber et billede af en idealistisk og dybt menneskelig billedhugger og tegner.

Portrættet har en instinktiv tiltrækningskraft. Hvem er mennesket bag ansigtet, og hvem er vi selv?Hvor malede og fotografiske portrætter kan være umiddelbart fængslende og fascinerende, kan skulpturelle portrætter virke sværere at komme nær. Der er ingen baggrund og kun få detaljer til at orientere beskueren. Resultatet er, at man ofte kun registrerer dem i forbifarten: som irrelevante, immaterielle og måske endda kedelige. Men sådan har det ikke altid været.Bertel Thorvaldsen (1770-1844) var en af Europas mest populære portrætkunstnere. I løbet af hans levetid færdiggjorde han omkring 180 skulpturelle portrætter – fra medlemmer af Europas kongehuse til førende kulturelle personligheder og almindelige danske borgere. Thorvaldsens skulpturelle portrætter udgør dermed den største del af hans livsværk.Dengang var skulpturelle portrætter almindelige. Bogen forholder sig til, hvorfor de gik af mode. Vi bliver i dag bombarderet med portrætter på de sociale medier, men interessen for det tredimensionelle skulpturelle portræt er faldet drastisk. Hvad betyder det for vores forståelse af portrættet som medium?