Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Svend, Bjørn og Pie Baastrup Thomsen var med i den danske inderkreds af specialenheden SOE – Special Operations Executive – som stod for opbygningen af den organiserede danske modstandsbevægelse.Svend, Bjørn og Pie – tre søskende i modstandskampen er beretningen om, hvordan tre unge familiemedlemmer bliver involveret i de første nedkastninger i Østjylland, hvordan de husede faldskærmsfolk og besætningsmedlemmer fra nedstyrtede engelske fly, og hvordan de siden deltog i opbygningen af en lang række sabotage- og nedkastningsgrupper. De stod for opbevaring og distribution af våben og sprængstoffer til hele landet og afholdt planlægningsmøder med modstandsbevægelsens ledelse.Men de betalte en høj pris. Da den største katastrofe for dansk modstandsbevægelse rammer i vinteren 1943-44 og flere hundrede modstandsfolk arresteres, hvoriblandt Hvidsten-, Hornslet, Aars- og Stoholmgrupperne optrevles, ender det også med fængsel, tortur, og koncentrationslejre for de tre; Pie i Cottbus, Bjørn i Neuengamme og Svend i Frøslev. Alt sammen med kraftige psykiske efterveer, der år senere endte i selvmord for den ene.Svend, Bjørn og Pie – tre søskende i modstandskampen er vigtig for alle med interesse for besættelsestiden, om nødvendigheden af at engagere sig, også selvom det indebærer den største risiko. Bogen indeholder en række personlige breve og et interview med Pies datter Lise.Bogen er særlig aktuel, da Pie er en af hovedpersonerne i den nye film Hvidstengruppen II – de efterladte, der har premiere 1. juledag 2021.
Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.
In this gripping biography of Giuseppe (Beppe) Porcheddu his grandson, David Ross, pieces together the extraordinary strands of his short but action-packed life. Beppe was born into a prosperous family in Turin, Italy. His father, however, had been born in poverty but became one of Italy's greatest construction engineers. In 1917 Beppe volunteered to join the Alpine troops to fight the Austrians and Germans in the Italian Alps. Nearly killed by a grenade he made a miraculous recovery but could only walk with the aid of a stick. Despite a degree in architecture he was drawn to art. Self-taught, he soon achieved major acclaim and aged 27 he was knighted by the King for services to the arts. Marriage followed but with the rise of Mussolini, his anti-fascist views led to exile in France for him and his family. Returning to Italy during the build up to World War II, he relocated to the Italian Riviera where he was less well-known. Hiding his anti-fascism he became a key figure in the clandestine partisan resistance. He helped in the arming and organisation of the local partisans and his villa became a key meeting place. At great risk to himself and his family, Beppe sheltered two British Army officers who were escaped prisoners-of-war, one of whom was later to marry his daughter. Surviving arrest and interrogation by the Fascists, Beppe continued his partisan activities. With the end of the war, Beppe returned to his art but following the marriages of his daughters, he disappeared. With unique access to family papers and previously undiscovered records and letters, Ross has been able to shine a light on this complex, brave and highly-principled man and explore the theories into Beppe's mysterious disappearance.
Studienarbeit aus dem Jahr 2014 im Fachbereich Geschichte Deutschlands - Nationalsozialismus, Zweiter Weltkrieg, Note: 1,0, Universität Konstanz, Sprache: Deutsch, Abstract: Der Schwerpunkt der vorliegenden Arbeit liegt auf der Leitfrage, mit welchen Mitteln versucht wurde, das faschistische Italien als rechtmäßigen Erben des Imperium Romanums zu legitimieren.Am 9. Mai 1936 um 21:45 Uhr verkündete Benito Mussolini auf dem Balkon des Palazzo Venezia: ¿L'Italia ha finalmente il suo imperö. Italien als ¿Imperium¿ auszurufen war für Mussolini nicht nur die einfache Verwendung eines Terminus, sondern sollte den Grundstein darstellen für die groß angelegte Adaption des Imperium Romanums. Abgesehen von der Ausrufung des Imperiums: ¿Il popolo italiano ha creato col suo sangue l¿imperö, rühmt er sich mit der Stärke der Antike: ¿della potenza del littorio romanö. Mussolini sah sein Werk: ¿la riapparizione dell¿impero sui colli fatali di Romä, als vollbracht. Zur Legitimation der Wiederherstellung stellte er den Anwesenden an diesem Tag folgende Frage: ¿ne sarete voi degni?¿ Diese antworteten ihm entschieden mit ¿Sì¿. Mit dieser Verkündung sollte für Italien ein neues Zeitalter anbrechen, ¿che il secondo secolo sia ancora più ricco di gloria del primo!¿ Das besagte Jahr wurde von Mussolini damals auch bedeutungsschwer als ¿Anno primo dell'imperö angepriesen.
Lorsque Joseph Cattin est retrouvé mort dans sa maison de Pressiat, un village paisible de l'Ain, les gendarmes et son petit-fils vont rapidement découvrir que ce vieillard n'était pas forcément cet homme discret et sans histoires qu'il avait laissé paraître pendant toutes ces années. Plongez au coeur de cette enquête policière captivante et voyagez dans l'Histoire du XXème siècle, de la région Rhône-Alpes à la baie de Naples, en passant par les steppes de Patagonie, en Argentine.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.