Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nogen havde en skandaløs affære i biblioteket under Parkhurst-ballet. Var det mon lord Canby, med tjenestepigen, på divanen? Eller miss Fairchild, med en skørtejæger, op mod væggen? Måske var det butleren?Det eneste, Charlotte Highwood ved, er, at det ikke var hende. Men rygtet siger noget andet. Medmindre hun kan afsløre de hemmelige elskendes sande identitet, er hun tvunget til at gifte sig med lord Granville, den mest arrogante mand, hun nogensinde har mødt.Sammen sætter de jagten ind på de rigtige syndere, men Charlotte opdager hurtigt, at den på overfladen så regelrette lord Granville gemmer på mørke hemmeligheder, og – ikke mindst – at han kan gøre en kvinde blød i knæene med et enkelt kys."Dydens smalle sti" er femte selvstændige bog i den romantiske serie om den lille by Spindle Cove i 1800-tallets England. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk
Lysets våben foregår i den lille fiktive by Kingsbridge i slutningen af det 18. århundrede og følger flere familier og mennesker, hvis liv bliver vendt på hovedet af industrialiseringen og alle de nye maskiner og den mekanik, der påvirker erhvervslivet og dagligdagen. Det fører til opgør, strejker, voldelig modstand og tvangsrekruttering til militæret.Den industrielle revolutions stridigheder og brutalitet intensiveres af en 23 år lang krig mellem Storbritannien og Frankrig – en krig, der når sit klimaks i slaget ved Waterloo.Pressen skriver: ”Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.”– Politiken om Aftentid og morgengry”En detaljerig fortælling om en voldsom tid.”– Femina om Aftentid og morgengry”Formidabel at lade sig opsluge af.”– Kristeligt Dagblad om Aftentid og morgengry
Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.Men hvad hun ikke ved, er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hendes kønne øjne og kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en meget alvorlig forelskelse.Stolthed og fordom er en af verdenslitteraturens store kærlighedsromaner og en gnistrende satire over sladder og snobbethed i samtidens engelske middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine giftefærdige døtre så fordelagtigt som muligt.Romanen er filmatiseret adskillige gange og foreligger med denne nyoversættelse på dansk i en uforkortet udgave.
Marianne Dashwood har følelserne uden på tøjet, og da hun forelsker sig i den flotte men upassende John Willoughby, ignorerer hun sin storesøster Elinors advarsel om, at hendes impulsive opførsel gør hende til genstand for sladder og hentydninger. Elinor er derimod altid opmærksom på de sociale konventioner og kæmper for at skjule sin egen romantiske skuffelse, selv for sine allernærmeste.Gennem søstrenes sideløbende erfaringer med kærlighed – og frygten for at miste den – lærer de, at de må være både fornuftige og følsomme, hvis de skal finde lykken i et samfund, hvor magt og status afgør kærlighedens spilleregler.’Fornuft og følelse’ er en af verdenslitteraturens største kærlighedsromaner, som nu udgives i en ny oversættelse af Vibeke Houstrup.
Jane Austens klassiske fortælling Overtalelse nyoversat af Vibeke Houstrup. For otte år siden forelskede 19-årige Anne Elliot sig i den fattige men ambitiøse søofficer, Frederick Wentworth. Dengang overtalte Annes familie hende til at bryde forlovelsen. Da Anne atter møder Frederick Wentworth, er hun 27 år, ugift og er aldrig kommet sig over sin forelskelse. Han er blevet velhavende og er stadig på udkig efter en hustru, men han har ikke tilgivet hende, at hun afviste ham dengang. Overtalelse er en morsom og gribende klassiker om kærlighed og kvindesind. Det er den sidste roman, Jane Austen selv færdiggjorde, og den blev udgivet posthumt i 1818.
A new dark academic fantasy by the New York Times bestselling author of The Poppy War
Når ravnen kalder er en spændingsroman fyldt med action, skrevet af bestsellerforfatteren Wilbur Smith. En handlingsmættet roman om en mands stræben efter hævn, om slaveriet i Amerika og den ubalance i mennesket, som kan drive os fremad - eller knuse os.Augustus Mungo St John, søn af en velhavende plantageejer og en hengiven mor, er vant til rigdom og luksus, som følge af hans privilegerede opvækst. Da han efter afsluttet universitetsuddannelse vender hjem, må han konstatere, at hans familie er ruineret, hans arv forsvundet og hans barndoms store kærlighed, slaven Camilla, frarøvet ham af den umoralske og grænsesøgende Chester Marion. Ansporet af vrede såvel som af kærlighed sværger Mungo at hævne sig og redde Camilla - og at ødelægge Chester.Uden magt over sin egen skæbne og holdt fanget i New Orleans, må Camilla gøre hvad hun kan for at overleve Chesters brutale opførsel. Mungo må kæmpe med sin egen skæbne og modgang for at opnå den hævn, som driver ham, og for at generobre sin egen magt. Han opdager, hvad det kræver af en mand at overleve, selvom han ingenting har, og hvad han er villig til at gøre for at få, hvad han vil have.
Poul Smidt tegner i sin politiske biografi et portræt af Frederik 8. og ikke mindst af den tid og de begivenheder, der kom til at farve hans liv som kronprins og konge. Hans skæbne var bestemt, men hans rolle var vanskelig. Han var en kronprins og konge, der skulle finde sin vej i en turbulent politisk tid, og snubletrådene på hans vej mod tronen var mange. Gennem blandt andet familiens egne beretninger og breve skriver Poul Smidt fortællingen om en mand, der levede 42 år som kronprins og 6 år som konge – om manden og mennesket, om hans store kongelige familie og dens forhold til hinanden og tidens begivenheder, og ikke mindst om en tid af Danmarkshistorien med forfatningskamp og Systemskiftet i 1901. I historieskrivningen har Frederik 8. været klemt mellem sin far Christian 9., Europas svigerfader, og sin søn Christian 10., der blev genforeningens og besættelsestidens konge. Men trods et par dramatiske slag på parlamentarismens kant, fremstår han endeligt som den første danske konge med vilje til folkestyre. Klemt var han også i familien. Christian 9. holdt valgte at holde sin søn ude af magtens cirkler, og hans mor og søstre kom aldrig til at acceptere hans hustru, den svenske prinsesse Louise.
"En af årtiets mest uforglemmelige historiske romaner." - Sunday Times Kåret som Årets bedste roman 2016 ved British Book Awards og af boghandlerkæden Waterstones. En historisk roman om naturvidenskab, tro og overtro - men også om kærlighed. 1893. Noget skræmmende er blevet set i marsken langs kysten ved Essex, og i den lille by Aldwinter er folk på randen af hysteri. Rygterne går om, at det er et søuhyre, der før har taget menneskeliv og nu er skyld i et nyt dødsfald. Den unge enke Cora er for nylig flyttet til byen sammen med sin søn. Hun interesserer sig for naturvidenskab og dyreliv og er overbevist om, at der må findes en naturlig forklaring på rygterne. Hun starter sin egen undersøgelse, men i mødet med den lokale præst bliver hendes livssyn og holdninger omkring videnskab og religion udfordret, og nye følelser vækkes. PRESSEN SKREV "Uimodståelig. Dette er den bedste roman, jeg har læst i årevis." - Daily Telegraph "En pragtpræstation." - Independent "Udsøgt og fængslende. Som at læse Dickens." - Daily Express "Søslangen i Essex er en nydelse at læse, fuld af vid og charme, skrevet af en meget talentfuld forfatter." - Sarah Waters "Ambitiøs ... frodig og fantastisk." - New York Times "Uimodståelig debutroman." - Washington Post "Utrolig underholdende." - Wall Street Journal "En historisk roman med dybde. Perry skriver fantastisk og fortjener stor opmærksomhed." - The Bookseller Sara Perry (f.1979) er britisk forfatter. Hun er født i Essex, har en ph.d i creative writing og bor i Norwich. Uhyret i Essex er hendes første bog på dansk.
Den 15. juni 1815 om aftenen samles den engelske overklasses fornemste repræsentanter i Bruxelles til, hvad der senere skal gå over i verdenshistorien som et af de mest berygtede baller – hertuginden af Richmonds bal. Det er aftenen før Slaget ved Waterloo, og mange af ballets flotte unge mænd vil den følgende dag optræde på slagmarken. For Sophia Trenchard, den unge, smukke datter af storhertugen af Wellingtons krigsleverandør, kommer denne aften til at forandre alt. Men det er først 25 år senere, da den opadstræbende Trenchard-familie flytter til Belgravia, Londons nybyggede rigmandskvarter, at aftenens virkelige eftervirkninger bliver mærkbare. For i denne nye verden, hvor aristokratiet må omgås med nyrige opkomlinge, er der dem, der ville foretrække, at fortidens hemmeligheder forbliver skjulte … Forfatteren af tv-serien Downton Abbey har skrevet en ny grandios roman, Belgravia – en verden af sladder og intriger, et mylder af personer, høje som lave, herskab og tjenestefolk, deres indbyrdes relationer, drømme, kampe og kærlighedsliv. Belgravia er tidligere udgivet som e-bogs- og lydbogs-føljeton og foreligger nu i en smuk indbundet udgave.
Det skulle bare have været for en enkelt nat …Da den selvstændige og ugifte forfatterinde Amanda Briars fylder 30, giver hun sig selv en helt særlig fødselsdagsgave: en nat med en mand.Så da en høj, flot mand dukker op på det aftalte tidspunkt, forventer hun derfor en lidenskabelig nat med en fremmed, hun aldrig skal se igen.Hvad hun ikke ved er, at manden er Jack Devlin, en fremadstormende forlægger, der har opsøgt hende for at tale om hendes bøger. Han gennemskuer misforståelsen, men kan ikke modstå chancen for at give Amanda en smagsprøve på det, hun drømmer om. Bare for én nat.Da Amanda møder ham igen og opdager, at han er den forlægger, som har købt hendes manuskript, bliver hun rasende. Jack vil udgive det for enhver pris, men langsomt går det op for ham, at det ikke længere kun er forretningsmanden i ham, der vil have hende. Han har tabt sit hjerte til Amanda og må nu overbevise hende om, at hun ikke er nødt til at vælge mellem sin frihed og kærligheden.Min i nat er en underholdende kærlighedshistorie, der udspiller sig i 1800-tallets London, om to viljestærke mennesker, der forelsker sig.Pressen skriver:"Hvis du har læst andet af Lisa Kleypas eller generelt er vild med bøger fra 1800-tallets England, så kan jeg varmt anbefale denne". - Deungesord.dk
Da Bow Street-agenten Nick Gentry bliver hyret til at opspore en forsvundet ung kvinde, forventer han nemt at kunne fuldføre sin mission. Men det er kun, indtil han finder Charlotte Howard. Hun er nemlig parat til at gøre alt for at undgå det arrangerede ægteskab, hun er flygtet fra.Den usædvanlige og modige kvinde tænder ukendte følelser i Nick, men det bliver hurtigt klart for ham, at der skal noget særligt til, hvis han vil vinde hendes hjerte, ligesom Charlotte langsomt finder ud af, at den mand, hun er ved at falde for, også har sine hemmeligheder … En pikant handel er tredje, selvstændige bind i Bow street-serien af dronningen af historisk romance, Lisa Kleypas.
I 2020 fejres 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel. Få komponister har haft så stor betydning for musikhistorien og inspireret så mange musikere. Den anerkendte musikformidler Peter Dürrfeld giver i BEETHOVEN. DEN SYMFONISKE MESTER en indføring i Beethovens musikalske univers.Beethoven var et musikalsk vidunderbarn. Han udgav sit første værk som 12-årig, og som bare 13-årig spillede han med i hofkapellet i Bonn. Han besad en særlig viljestyrke og et heftigt temperament. Beethoven levede for sin kunst og var fuldstændig bevidst om sit unikke talent.Trods tiltagende døvhed komponerede han helt til sin død storslåede musikalske værker. Han var den sidste wienerklassiker og indvarslede romantikken. Som kunstner komponerede han for fremtiden og fornyede de musikalske genrer, han dyrkede. Det gælder i højeste grad symfonien, som han gennem sit liv komponerede ni af. Netop symfonierne er denne bogs nøgle. Gennem en forståelse af dem forstår man også manden bag.BEETHOVEN. DEN SYMFONISKE MESTER hjælper både uerfarne og mere garvede lyttere ind i Beethovens univers. Bogen er skrevet i et veloplagt og tilgængeligt sprog og består af tre dele, tre satser, om man vil. Gennem disse indvies læseren i Beethovens omskiftelige liv og virke og de begivenheder, der udspillede sig undervejs og påvirkede hans værker.PETER DÜRRFELD (f. 1942) har årtiers erfaring med at formidle klassisk musik til et dansk publikum. Siden 2011 har han været musikanmelder for Kristeligt Dagblad,og han er forfatter til en lang række bøger om klassisk musik, herunder 117 symfonier (2016), Den lille Carl Nielsen (2014) og Den lille Mozart (2005).
Da Sophia Sydney søger jobbet som assistent for politidommeren Ross Canon, chefen for Bow Street Runners, er det med ét mål for øje: at ødelægge ham både politisk og følelsesmæssigt. Det var ham, der dømte Sophias bror til tvangsarbejde og dermed indirekte var skyld i hans død. Men langsomt går det op for hende, at han ikke er den brutale og hjerteløse mand, hun troede, og tiltrækningen mellem dem er uundgåelig. Men hvad når Ross opdager, hvem Sophia virkelig er? Er der overhovedet en fremtid for dem?
I det fjerne er en bevægende debut om en ung svensk immigrants vej over de amerikanske vidder i den sidste halvdel af 1800-tallet.To brødre rejser med skib fra Sverige til England med New York som deres endelige destination, men undervejs bliver de væk fra hinanden og Håkan ender i stedet i Californien. I forsøget på at finde sin bror må han rejse tværs over Amerika til New York, som nytilkommet immigrant og helt uden forudsætninger for at begå sig i det fremmede land. Undervejs støder han på den store bølge af bosættere på vej mod vest og iblandt dem en broget skare af mennesker; kriminelle, religiøse fanatikere, svindlere, indianere og lovens håndhævere. Håkan klarer sig så godt han kan og hans møde med de mange forskellige mennesker giver ham snart et legendarisk omdømme.I det fjerne giver et fascinerende billede af Amerika, forskellene både i mennesketyper og levevilkår.Hernán Díaz var med denne roman finalist til både PEN/Faulkner- og Pulitzer-prisen i 2018.
Englænderne rykker frem i Spanien, og under franskmændenes forsøg på at standse dem blotter de deres ene flanke. Kommandør Hornblower har opnået stor berømmelse og ære blandt sine landsmænd og får nu ordre om at gå til angreb med skibet Sutherland. Han vinder snart flere sejr og håber, den endelige sejr snart er i hus.Pludselig vender lykken imidlertid for den tapre officer. Spanierne viser sig at være stærkere end forventet, og Hornblower frygter, at Sutherland ikke kan stå mål med overmagten. Samtidig er hans gravide hustru alene hjemme i England, og også her truer det hele med at gå galt. "Kommandør Hornblower" er syvende bog i seriens indre kronologi.Serien om den engelske søofficer kaptajn Hornblower tager os med tilbage til Napoleonskrigene og fortæller historien om den søsyge matros, der ender med at blive en vaskeægte søhelt i den engelske flåde. Bøgerne er blevet filmatiseret flere gange og har opnået stor popularitet verden over.C.S. Forester (1899-1966) var pseudonymet for den britiske forfatter Cecil Louis Throughton Smith, der blev kendt for sine fortællinger om krig til søs. Hans bogserie om den royale søofficer Horatio Hornblower blev oversat til en lang række sprog og gjorde ham meget populær. I 1951 blev hans bog "The African Queen" filmatiseret med Katherine Hepburn og Humphrey Bogart i hovedrollerne.
Gabriel Duke er berygtet for sin forretningssans, og da han køber et fornemt, men faldefærdigt hus, øjner han en god forretning, især fordi den adelige nabo vil kunne friste købere.Eller det tænkte han, indtil han mødte selvsamme nabo, lady Penelope, og hendes betragtelige familie af herreløse dyr. Ja, hun er indtagende, men hvem vil bo ved siden af et dusin killinger, en odder og en rapkæftet papegøje?Penelope har helt andre udfordringer. Hendes familie forlanger, at hun flytter ud på familiegodset, som det sømmer sig for en ugift kvinde – medmindre hun kan skaffe sig af med dyrene og finde en passende ægtemand.Det er ikke så nemt, når man foretrækker firbenet selskab, men måske kan hendes nye nabo hjælpe? Problemet er bare, at han er distraherende tiltrækkende og irriterende flabet. Og pludselig er det ikke kun Penelopes modvilje mod samfundets normer, der spænder ben for hendes plan, men også tiltrækningen mellem dem …"Sandsynligvis Dares bedste romance til dato." – PUBLISHERS WEEKLY
Da Sophia Sydney søger jobbet som assistent for politidommeren Ross Canon, chefen for Bow Street Runners, er det med ét mål for øje: at ødelægge ham både politisk og følelsesmæssigt. Det var ham, der dømte Sophias bror til tvangsarbejde og dermed indirekte var skyld i hans død. Men langsomt går det op for hende, at han ikke er den brutale og hjerteløse mand, hun troede, og tiltrækningen mellem dem er uundgåelig. Men hvad når Ross opdager, hvem Sophia virkelig er? Er der overhovedet en fremtid for dem?
Til min elskede samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig.Til min elskede indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.
Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv."Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" - Bo Tao Michaëlis, Politiken"Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." - Lilian Munk Rösing, Information"Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." - Kathrine Lilleør, Berlingske
Sydafrika, 1820. Ann Waite finder to overlevende fra et skibsforlis ved Algoa Bay; en ilde tilredt sømand, en død kvinde og en lille dreng, som stadig er i live. Sømanden Ralph Courtney drager videre og nægter at tage drengen med sig. Ann og hendes mand Frank beslutter sig derfor for at opfostre ham, som var det deres eget barn.Ann og Frank forsøger at etablere sig som landmænd i det barske Sydafrika, men høsten slår fejl år efter år, og det ender med en katastrofe, en oversvømmelse og ødelæggelse af deres gård, og Frank mister livet i forsøget på at redde den. Ann og drengen Harry forlader fortvivlet resterne af deres liv på gården og søger tilbage til Algoa Bay. Her møder Ann igen Ralph Courtney, den skibbrudne sømand. Han er sammen med to kammerater, hollænderen Marius og den sorte Jobe. Sammen er de flygtet fra fangeøen Robben Island. Ralph vil ikke have noget med Ann eller drengen Harry at gøre, men af forskellige grunde kommer de alligevel med på det gode skib Farewell, hvor Ralph tvinger skipperen til at sejle nordpå og lede efter den skjulte og utilgængelige Nativity Bay, som han har hørt om som barn. Her vil Ralph og hans to kammerater søge lykken og rigdommen.Der går dog ikke lang tid, før Ralph, Ann og de andre bosættere erfarer, at Nativity Bay ligger på grænsen til et mægtigt kongerige, hvor krigerkongen Shaka hersker. Uden mulighed for at komme tilbage til Algoa Bay, tvinges Ralph til at slå en handel af med krigerkongen, og det tvinger ham til at konfrontere sin fortid, som han har flygtet fra hele sit liv.Krigerkongen er det 21. bind i Wilbur Smiths Courtney-serie.
"Kaptajn Hornblower" tager sin begyndelse i 1808, hvor Hornblower har kommandoen over HMS Lydia - en fregat med 36 kanoner. Han har fået ordre om at sejle til Stillehavet, nærmere betegnet Nicaraguas kyst og levere støtte til en lokal godsejer i form at krudt og skydevåben. Planen er, at godsejeren Don Julian Alvarado skal gøre oprør mod Spanien, som er Frankrigs og Napoleons allierede. Men da Hornblower ankommer til Nicaragua viser det sig, at godsejeren er blevet rablende gal og nu kalder sig selv for el Supremo (Den Almægtige). Hornblower forstår, at godsejeren nu har sin helt egen dagsorden, og da det spanske skib Natividad ankommer med sine 50 kanoner står Hornblower over for sin karrieres største udfordring. "Kaptajn Hornblower" var den første Hornblower-roman C.S. Forester udgav. Bogen blev populær, og læsernes efterspørgsel gjorde, at han i alt skrev 12 romaner om sømanden Horatio Hornblower. "Kaptajn Hornblower", som er fra 1937, endte med at blive seriens bind 5, hvis man skal følge seriens indre kronologi.Serien om den engelske søofficer kaptajn Hornblower tager os med tilbage til Napoleonskrigene og fortæller historien om den søsyge matros, der ender med at blive en vaskeægte søhelt i den engelske flåde. Bøgerne er blevet filmatiseret flere gange og har opnået stor popularitet verden over.C.S. Forester (1899-1966) var pseudonymet for den britiske forfatter Cecil Louis Throughton Smith, der blev kendt for sine fortællinger om krig til søs. Hans bogserie om den royale søofficer Horatio Hornblower blev oversat til en lang række sprog og gjorde ham meget populær. I 1951 blev hans bog "The African Queen" filmatiseret med Katherine Hepburn og Humphrey Bogart i hovedrollerne.
Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.
Den dramatiske fortælling om drengen Ismael og den hvide dræberhval ’Moby Dick’ er en af verdenslitteraturens helt store klassikere. Ismael drømmer om at blive hvalfanger og får arbejde på kaptajn Akabs skib The Pequod. Akab har mistet sit ene ben i kamp med den hvide hval og er nu besat af tanken om hævn. Hans vanvittige jagt på det farlige dyr bliver en kamp på liv og død, der bringer hele besætningen i fare.Herman Melville (1819-1891) var en amerikansk forfatter, hvis bøger bygger på hans egne erfaringer som sømand. I dag er Herman Melville verdensberømt for sin roman "Moby Dick", men i sin samtid blev romanen dårligt modtaget og hurtigt glemt igen. Først mange år efter Herman Melvilles død blev "Moby Dick" genopdaget og regnes i dag i blandt de allerstørste klassikere i den amerikanske litteratur.
Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, er en af danmarkshistoriens mest berømte kvinder. Hun brød samtidens strenge moral, da hun i 1840’erne indledte et kærlighedsforhold til og siden giftede sig med Frederik VII, som på det tidspunkt allerede havde to ægteskaber bag sig. Det vakte skandale, fordi Louise ikke alene var fra arbejderklassen, men tillige havde et barn uden for ægteskab med Carl Berling, som hun elskede og gennem hele livet bevarede en tæt forbindelse med.Bodil Wamberg går i sit portræt ind under huden på den kloge, sensible kvinde, hvis liv på var præget af drama. Vi ser hende blomstre og siden lide som elskerinde til en mand, der ikke turde gifte sig med hende, og vi følger hende i rollen som kongens store kærlighed, der i årevis var hans holdepunkt og forhindrede ham i at gå til grunde i druk.Grevinde Danner betalte en høj pris for at følge sit hjerte og have et selvstændigt liv, og hun kæmpede for både sin egen og det spirende demokratis fremtid.Forfatteren Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Hun er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger."En smuk bog om et bevægende menneske." – Information"Endnu en gang lever Bodil Wamberg op til sit ry som "de store damers skildrer" ved at gå bag om storheden og ind i mennesket." – Jyllands-Posten
Den 23. august 1812 blev en skelsættende dag i den unge soldat Christen Pedersen Lørslev liv, da han forarmet og stærkt beruset foretog en handling, der gjorde ham til kriminel.Denne bog beskriver de vilkår og hændelser i CPL’s liv, der førte frem til denne impulsive handling og følger ham i det videre liv, som afspejler de store omkostninger hans forseelse affødte, idet han senere to gange idømmes en toårs straf som tugthusfange.CPL’s fortælling tjener som billede på et forarmet og udsigtsløst liv, som det kunne se ud på samfundets bund i Danmark i første halvdel af 1800-tallet, og i fortællingen inddrages de vilkår og konsekvenser som CPL’s nære familie hvirvles ind i.Fra bogens fortælling om det levede liv på historiens skyggeside, trækkes der linjer op til de samfundsmæssige begivenheder og institutioner i 1800-tallets begyndelse som dannede rammen for de begivenheder, der udspiller sig.Bogen er bygget op, så hvert andet kapitel fortæller om Christens liv, og hvert andet kapitel perspektiverer hans liv i for-hold til de samfundsmæssige forhold og den politiske historie.Bogens beskrivelser af Christens liv og samfundsforholdene bygger på et udførligt kildemateriale, som bl.a. omfatter; amtsjournaler, fattigprotokoller, politi- og justitsprotokoller, lægdsruller, skifteprotokoller og naturligvis kirkebøger og folketællinger.
Horatio Hornblower er blevet chef for den lille engelske flåde i Vestindien, og krigen mod Napoleon er forbi. Men Hornblower har til gengæld nok at se til med områdets sørøvere, med folk, der ønsker at befri den tilfangetagne Napoleon på øen St. Helena, oprørsbevægelserne i Sydamerika og Englands vaklende holdning dertil. Ovenikøbet kommer han – på hjemrejsen mod England – ud for sit livs værste orkan."Hornblower i Vestindien" er den 11. og sidste roman i C.S. Foresters serie om den tapre søofficer Horatio Hornblower.Serien om den engelske søofficer kaptajn Hornblower tager os med tilbage til Napoleonskrigene og fortæller historien om den søsyge matros, der ender med at blive en vaskeægte søhelt i den engelske flåde. Bøgerne er blevet filmatiseret flere gange og har opnået stor popularitet verden over.C.S. Forester (1899-1966) var pseudonymet for den britiske forfatter Cecil Louis Throughton Smith, der blev kendt for sine fortællinger om krig til søs. Hans bogserie om den royale søofficer Horatio Hornblower blev oversat til en lang række sprog og gjorde ham meget populær. I 1951 blev hans bog "The African Queen" filmatiseret med Katherine Hepburn og Humphrey Bogart i hovedrollerne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.