Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I mellemkrigstidens Moskva dukker Satan op i skikkelse af manden Woland. I selskab med et slæng af banditter og en skydegal kat, der går på to ben, spiller han skak, drikker champagne og infiltrerer byens kulturelle verden. En del af denne verden er Mesteren, der skriver på sin store roman om Pontius Pilatus, der lod Jesus korsfæste. Men ingen vil binde an med at udgive værket, og Mesteren ender på en galeanstalt, uden at den hemmelige kæreste, Margarita, forstår, hvad der er sket. Ved Wolands mellemkomst – han straffer forlæggerne for deres tøven – får Margarita imidlertid skaffet Mesteren oprejsning, og selv oplever hun det utrolige at blive inviteret til bal hos Satan selv. Her optræder hun som ballets under-skønne, rituelt indviede dronning og belønnes i sidste ende med at blive genforenet med Mesteren. Mesteren og Margarita er veloplagt, actionmættet, absurd og fantastisk læsning – og så rummer romanen politiske lag og et blik for det dæmoniske i samfundet, som kan få det til at gyse i enhver. Således var romanen i årtier forbudt i Sovjetunionen, fordi den ikke bare var litterært mesterlig, men også beskrev Stalintidens politiske forhold på en prik.
Selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev i 2004
Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang. Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.
I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".
I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.
Det filosofiske essay udkom på fransk i 1942 og fremstår i dag som en nøgle til forståelsen af begreberne absurditet og eksistens i Albert Camus' forfatterskab.
Det kribler med mus og mænd i denne meget korte, meget præcis roman af John Steinbeck. Det er en roman, der for alvor iscenesætter to mænd, der har fattigdommen helt inde i inderlommen, sveddryppende tæt på kroppen. De er daglejere. De bevæger sig fra ranch til ranch, den ene mere adræt end den anden, den anden mere gumpetung end den første, og det er sidstnævnte, der vækker mest sympati, for han er også mentalt lettere hærget. Hvem er der tale om? Der er snak om George og Lennie. George forsøger at holde sammen på de to, og han nærer en drøm om at blive fri af de fastlåste lejesituationer. Her er Lennie anderledes indstillet. Han kan ikke rigtig være til stede i den verden, vi møder. Han gør alt for at få en hundehvalp, og han kommer for skade at sige ting, der ikke skal ud i dagens skarpe lys. Han bringer dem for et godt ord i fedtefadet. Det er komisk, det er skarpt fortalt. Lennies gøren og laden får en dag fatale følger. Dem hører vi om her i denne fine fortælling, blandt andet.Beskrivelsen blev leveret af Martin fra Litteraturlinjer.dk
Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.
Lærredsindbundet genudgivelse. Martin Andersen Nexøs hjerteskærende klassiker Ditte Menneskebarn er en af dansk litteraturs mest bevægende og detaljerige skildringer af underklassens vilkår omkring år 1900 og et af de største kvindeportrætter nogensinde skrevet.Det er beretningen om det uønskede fattigbarn Dittes opvækst i samfundets nederste sociale lag, hvor hendes hjælpsomhed bliver misbrugt og udnyttet gennem hele hendes liv. Den eviggyldige historie om undertrykkelse, nød og elendighed, klassekamp, livsvilje og ægte godhed.26. juni 2019 er det 150 år siden, at Martin Andersen Nexø blev født.
"Det er en tidlig Morgen paa Toppen af det stejle East-Cape, der danner Sibiriens yderste Forbjerg mod Øst... Landskabet har en rolig Vælde over sig;langt ude skimtes Horisontens Soldis Øen Store Diomedes, der her i Strædet danner Skellet mellem Amerika og Asien. Fra det Sted, hvor jeg staar, ser jeg fra Verdensdel til Verdensdel, thi bag Store Diomedes fortoner en anden Ø sig som en blaa Taagebanke; det er lille Diomedes, og den hører til Alaska." I 1921 begyndte Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition. Rejsen varede i hele 3 år og strakte sig over 18.000 kilometer, det halve af jordens omkreds. På sin færd satte Knud Rasmussen sine fødder i Sibirien, Grønland og i det nordligste Amerika. Dette er hans egen fortælling, om en rejse, der ikke blot var fuld af spændende oplevelser, vild og storslået natur, men som også var ved at koste ham livet mere end én gang.
Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.1943. Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.2015. 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd - kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.
Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025
PARIS, 1929. ER EUROPA FOR LILLE TIL AT REALISERE SOPHIAS LIVSDRØM?Paris, 1929. Sophia har svært ved at finde fodfæste i lysets by. Efter en traumatisk oplevelse er hun overbevist om, at hun aldrig kommer til at opleve kærligheden igen, men må gå ensom gennem livet.Sophia beslutter sig for at rejse over Atlanten til Amerika for at finde lykken, og i New Yorks pulserende gader får hendes liv igen farve. Et uventet forretningstilbud fra den anerkendte Elizabeth Arden åbner nye døre for hende, men skæbnen er lunefuld.En nådesløs rivalisering raser mellem hendes gamle og nye arbejdsgiver, Elizabeth Arden og Helena Rubinstein, og Sophia står endnu engang overfor en usikker fremtid. Pludselig er alt igen på spil – hendes kærlighed, hendes fremtid, hendes lykke.Pressen skriver: "Elsker du bøger af Lucinda Riley og Santa Montefiore? Så bliver du vild med Corina Bomann."– MAX Magazine"En ny Lucinda Riley er født, og hun hedder Corina Bomann."– de Volkskrant"En ægte pageturner."– Nederlands Dagblad
1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.
Morten er lige romandebuteret med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han modtager et brev fra sin far med titlenTil mine børn. I løbet af en enkelt hektisk dag forsøger Morten at begrive, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man - måske - kan forsone sig med sin skæbne.Nøglebarn er første roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorier. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut fra 2015, Planen.
Januar 1940: Den sovjetisk-finske krig, som kommer til at hedde Vinterkrigen, har stået på i næsten to måneder. Molly er på turné i Sverige, hendes teaterkompagni rejser fra sted til sted, mens det langsomt går op for hende, at hendes skuespillerkarriere er ved at gå i stå. Hendes kæreste Henry er i felten, udsendt som journalist for at dække kampene. Men han må lære, at ikke alt kan fortælles – i krigen ofres sandheden, for nationens ve og vel. I marts 1940 kommer freden, og Molly og Henry forsøger at lappe deres medtagne forhold. Men freden varer ikke ved. Kjell Westö har skrevet en slående kærlighedsroman om en tid ikke ulig vores, hvor krig farver alle forhold: Alt er usikkert, alt er skrøbeligt i tusmørkets lys.Om forfatteren: Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han debuterede i 1986 med lyrik og har siden udgivet en række store romaner, bl.a. "Luftspejling 38" (da. 2014) og senest "Tritonus" (da. 2020). Westös værker er oversat til mere end 20 sprog, og han har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Råds litteraturpris og Finlandia-prisen.
Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland
Berlin, 1926. Er verden klar til en ung kvinde med store drømme?Den unge Sophia Krohn er gravid, men barnets far vil ikke kendes ved hende. Samtidig har hendes familie vendt hende ryggen, og drømmen om en lysende karriere inden for kemi synes knust.Men skæbnen fører hende fra Berlins dystre gader til Paris' funklende boulevarder, hvor en uventet mulighed venter. Den legendariske Helena Rubinstein bliver betaget af Sophias særlige karisma og revolutionerende cremer. Hun tilbyder Sophia en unik chance på én hjerteknusende betingelse: at Sophia sværger at forblive ugift i et helt årti, og det netop som en ny flamme har tændt en gnist i hende.I en verden, hvor ambitioner kræver personlige ofre, bliver Sophia udfordret til det yderste. For hendes rejse er mere end bare en søgen efter kærlighed – den er opfyldelsen af en livsdrøm.
I begyndelsen af det 20. århundrede er det ikoniske Grand Hôtel i Stockholm centrum for overklassens fester og udskejelser. Hotellet er en af byens smukkeste perler, men det er i økonomiske vanskeligheder. Den respekterede og frygtede hotelejer Wilhelmina Skogh bliver derfor udpeget til at føre hotellet tilbage til dets storhedstid.Samtidig ankommer den unge Ottilia til storbyen for at arbejde på det glamourøse Grand Hôtel, som hun altid har drømt om. Men bag den glitrende facade knokler de hårdtarbejdende kvinder uden samme rettigheder og frihed som mændene. Intrigerne står i kø, utilfredsheden ulmer, og sammen med sine kvindelige kollegaer tager Ottilia kampen op mod uretfærdighed i en mandsdomineret verden.For der er nye tider på vej, og på Grand Hôtel kæmper kvinderne for retten til frihed – også i kærlighedslivet.
Sænkningen af slagskibet Bismarck er en af de mest dramatiske episoder under Anden Verdenskrig. Det 50.000 tons tunge skib, der var udstyret med blandt andet 8 38-centimeterkanoner, var et ingeniørmæssigt vidunder, da det blev søsat i februar 1939. Med sin ildkraft og banebrydende teknik skulle skibet neutralisere den britiske marines overmagt og standse de allieredes livsvigtige konvojtrafik tværs over Atlanten.Bismarck lagde fra kaj i Gotenhafen natten til den 19. maj 1941. Trods alle forsigtighedsforanstaltninger blev det snart observeret af norske modstandsfolk, der straks rapporterede til London. Ud for Bergen blev Bismarck lokaliseret af et britisk rekognosceringsfly, men da det næste fly et døgn senere fløj hen over bugten, var skibet borte. De britiske skibe Hood og Prince of Wales blev sendt ud for at sænke Bismarck. Men hvor var skibet henne? Ude på Atlanterhavet var to store konvojer på vej...Michael Tamelanders og Niklas Zetterlings skildring af den dramatiske jagt bygger på beretninger fra de overlevende og på den nyeste militærhistoriske forskning. Bismarck - kampen om Atlanten indledes med en grundlæggende redegørelse for udviklingen fra 1871 frem til de store slagskibes æra, og den afsluttes med en spændende skildring - time for time - af den dramatiske og skæbnesvangre jagt på Bismarck, materialiseringen af Nazitysklands store håb om herredømmet på Atlanterhavet.Niklas Zetterling (f. 1963) og Michael Tamelander (f. 1960) er svenske militærhistoriske forfattere. De har i fællesskab skrevet en række bøger om 2. verdenskrigs store slag.
Med forord af Dorthe Nors. Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold. Kåret til århundredets danske roman.
Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad
I Sydafrikas vildnis, bjerge og ørkener og i hjertet af nazisternes Tyskland udkæmper familierne De La Rey og Courtney deres private fejde, der fører dem fra ufattelig rige guld- og diamantminer til de illegale sydafrikaneres hemmelige tilholdssteder i denne hæsblæsende spændingsroman.Der er gået mange år, siden Centaine de Thiry første gang stod ansigt til ansigt med Lothar De La Rey, den mand, der reddede hendes liv, og som hun har født en søn. Følelserne fra dengang overskygges af det altovervældende had, hun nu føler til ham. Den ubarmhjertige fejde mellem dem har i første omgang givet Centaine overtaget. Men hendes hævn viser sig at være en boomerang, der rammer hende selv hårdt.Det er også skæbnebestemt, at det første møde mellem Manfred De La Rey og Shasa Courtney skal resultere i en konfrontation, der varsler ilde. Selv om de kun er unge drenge, er mødet nær ved at ende med mord, og det bliver starten på den hensynsløse magtkamp, de nu indleder. Og de er stadig uvidende om, at de er brødre.
Året er 1913, og den tidligere soldat, nu storvildtsjæger, Leon Courtney, er i Britisk Afrika, hvor han fungerer som guide for rige og magtfulde mænd fra Amerika og Europa, som vil på safari i masaiernes territorium. En af hans klienter, den tyske industrimagnat, Grev Otto Von Meerbach, har et blomstrende firma, som bygger flyvemaskiner og køretøjer for den tyske kejsers hær. Leon forelsker sig i Eva, von Meerbachs smukke og uimodståelige elskerinde. Lige før 1. verdenskrigs udbrud bliver Leon rekrutteret af sin onkel, Penrod Ballantyne, den øverstkommanderende for de britiske styrker i Østafrika. Han bliver bedt om at indsamle information om von Meerbach og snubler samtidig over et komplot mod briterne, som involverer de desillusionerede overlevere fra Boer-krigen. Det er dog først, da Eva og von Meerbach vender tilbage til Afrika, at Leon opdager, hvad der virkelig ligger til grund for komplottet.Det skrev anmelderne, da bogen udkom"Smith manages to serve up adventure, history and melodrama in one thrilling package that will be eagerly devoured by series fans." - Publishers weekly
Der er krig i Europa, og den dumdristige sydafrikanske pilot Michael Courtney falder ned med sit fly i Frankrig. Han bliver hårdt såret hjulpet på fode igen af Centaine de Thiry og hendes familie. Første verdenskrig har raset længe, men alligevel finder de to unge tid til at forelske sig i hinanden, kun for at blive skilt igen under det frygtelige slag ved Somme.Deres kærlighed har fået følger, og Centaine bærer på Michaels barn. Men tanken om ham giver hende den ufattelige styrke, hun behøver for at komme alene gennem krigens rædsler og kæmpe sig vej mod Michaels elskede hjemland.Da hun ankommer til Afrika, må hun begive sig ud på en spændende og opslidende vandretur, der bringer hende dybt ind i det afrikanske vildnis. Her lærer hun sulten og angsten at kende, men også at overvinde farer og fornedrelse.Der er eventyr og drama i denne storslåede beretning fra Afrika.Den brændende kyst er fjerde bind i serien om familien Courtney.
To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøreksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede. DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.
Første verdenskrig er slut. Europa begynder langsomt at komme til kræfter igen, og snart råder optimismen og gåpåmodet, ikke mindst hos familien Lauritzen i Saltsjöbaden ved Stockholm. Lauritz er sammen med sine yngre brødre gået ind i byggebranchen. De vil lægge grunden til en ny verden. Oscar har ansvaret for Lauritzengruppens filial i Berlin, og her skaber han nye funktionalistiske beboelseskvarterer. Også den tredje bror, Sverre, befinder sig i Berlin. Han har efter sin elskede lord Alberts død mistet lysten til at male, men får snart stor succes som en af reklamebranchens pionerer. Ingen ser faren. I hele Europa forestiller man sig, at der aldrig mere kan blive krig. Men efterhånden begynder der at blæse nye politiske vinde, som også finder vej ind i familien Lauritzen. Den sorte slagskygge af ufattelig ondskab vokser sig større og større. MELLEM RØDT OG SORT er tredje bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet."Flot blanding af ægte indignation og kulørt underholdning holder dig fanget.Vejle Amts Folkeblad ★★★★★★Den snigende forgiftning af hverdagslivet er bogens hovedspor, og det fungerer godt.Weekendavisen...endnu en fascinerede historie om det ondes skød, som ifølge Brecht ikke var goldt endnu.Politiken ...oplever man med noget lig tilbageholdt åndedræt, hvordan optrapningen af statens voldsudgydelser og intensiveringen af jødehadet er som et tusindtonstungt tog, der drøner af sted med Tyskland med defekte bremser.InformationTredje bind i Jan Guillous romanserie om 'Det store århundrede' giver et velgørende tysk perspektiv på historien.Jyllands-Posten'Mellem rødt og sort' [er] medrivende og underholdende læsning, og det er med stor appetit, man fortærer romanens kulørte Europa-historie.Ekstra Bladet... han lykkes med projekt mellemkrigstid.Fyens StiftstidendeDet er velfortalt.ALT for damerne
Uden for Sveriges grænser buldrer den verdensbrand, som med tiden kommer til at hedde Anden Verdenskrig. Og snart er krigen ikke bare på vej til at splitte Europa, men også familien Lauritzen. Familiens største indtægter kommer fra Tyskland ligesom Lauritz’ og Oscars svigerforældre. Men Tyskland har besat brødrenes hjemland, Norge. Lauritz’ ældste søn, Harald, er Hauptsturmführer i SS og stationeret i Oslo. Den ældste datter arbejder for den norske modstandsbevægelse, hans yngste søn er officer i den svenske flåde, og den yngste datter ser ud til at være en slags spion. Hver gang det ser ud til at lysne, bliver det bare værre. Ikke engang i det idylliske Saltsjöbaden ved Stockholm, langt fra slagmarken, kan man længere beskytte sig mod mørket. Til sidst handler det kun om at overleve, fysisk og moralsk.IKKE AT VILLE SE er fjerde bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet.Det er et spændende og noget kontroversielt eksperiment, Guillou har gang i...Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★Guillou er en glimrende historiefortæller og mestrer som ingen anden antydningens kunst. Især da den moralske og troende Lauritz lader sig overrumple af kødets lyster. Og at slutte bogen med en cliffhanger er genialt.Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★Det er en lille genistreg, at Guillou vælger at skildre 2. Verdenskrigs begivenhederne fra et svensk perspektiv.Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★... en glimrende roman. Jan Guillous evne til at fortælle en god historie svigter ikke, og med lige dele kulørt underholdning, i form af lidt forbudt kærlighedsliv, og gedigen spænding, er man godt underholdt bogen igennem.Vejle Amts Folkeblad ★ ★ ★ ★Jan Guillou er ekspert i at levendegøre de store krige og verdensbegivenheder...Børsen...Jan Guillou har en særlig evne til at fremhæve ting fra Anden Verdenskrig, som ellers er gået i glemmebogen - blandt andet hvad man troede og ikke troede på i krigsårene.Helsingør DagbladIdeen er jo fremragende, og skrive, det kan og vil Jan Guillou.Fyens Stiftstidende
Berlin 1929. Livet leves med kabareter, svindlere, dejlige damer og gryende nazisme. Det er det berømte forår, hvor kommunistiske demonstrationer og andre optøjer truer statens sikkerhed.Gereon Rath, en desillusioneret, ensom politibetjent fra Køln, bliver overflyttet til Berlin-afdelingen, efter at han har dræbt en psykopatisk massemorder i selvforsvar. Hans nye job begynder med, at han opdager liget af en mand i en bil i floden Spree.Offeret, en russer, er helt tydeligt blevet både torteret og myrdet, før han er kørt i vandet. Og før Rath når at se sig om, er han dybt involveret i at opklare sagen om en plan om at smugle firs millioner mark fra det kommunistiske Rusland til Berlin.En rå fortælling i bedste amerikanske stil med masser af skurke, intriger og hårdkogt action, og et stemningsfuldt tidsbillede af byen Berlin i 1920’erne og de tidlige 1930’ere.DEN VÅDE FISK er første bind i Volker Kutschers historiske bestseller-krimiserie fra 1930’ernes Berlin.Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”."Det er saften og kraften i Kutschers tidsbilleder, der gør DEN VÅDE FISK til sådan en stor oplevelse at læse." *****– Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende"En hårdkogt, sort-hvid actionkrimi og et farvestrålende, pulserende tidsbillede af metropolen Berlin." *****– Sissel-Jo Gazan, Femina "Simpelthen underholdende historieundervisning på højt niveau." ******– Mikael Butsch, Jyllands-Posten"Den er spændende som et mareridt, man ikke ønsker at forlade."- Lars Bonnevie, Weekendavisen"Et pragtfuldt sprog vekslende mellem det bredt anlagte og det knivskarpe." *****- Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen"En fantastisk bog, der giver et glimrende billede af en fascinerende by i en historisk spændende og alvorlig tid."- Bjarne Nielsen, Arbejderen
General Sean Courtney og den unge skarpskytte Mark Anders mødes for første gang på Frankrigs slagmarker, og fra det øjeblik er deres skæbner knyttet uløseligt sammen. Efter sin hjemkomst til Sydafrika opdager Mark, at han har mistet både sin bedstefar, sin ejendom og sin arv.Da han føler, at der er noget galt, undersøger han sagen, og støder hele tiden på navnet Dirk Courtney. Skæbnen fører atter ham og Sean Courtney sammen, og han forelsker sig i Seans smukke datter, Storm. Mark føler sig imidlertid splittet mellem sit venskab med de strejkende minearbejdere og sit nære forhold til Sean, der leder regeringstroppernes kamp mod arbejderne. Og hans besættelse af den uopnåelige Storm vokser…I LØVENS SPOR er en stærk og realistisk, hensynsløs og åbenhjertig, men også eventyrlig roman fra pionerernes og zulukrigernes Afrika, som i slutningen af 1800-tallet blev taget i besiddelse af den hvide mand. Bogen er tredje bind i slægtskrøniken om familien Courtney. Sean Courtney er hovedperson i seriens tre første bind, Når løven jager, Torden over landet og I løvens spor.Wilbur Smith er født i det tidligere Rhodesia i 1933. Han har udgivet over 30 bøger, der i gennemsnit hver har solgt over tre millioner eksemplarer. Wilbur Smith er kendt for sin utroligt omhyggelige research og for sine medrivende naturbeskrivelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.