Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tidlige 20. århundrede

Her finder du spændende bøger om Tidlige 20. århundrede. Nedenfor er et flot udvalg af over 10.560 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En brevveksling
    af Tove Ditlevsen & Ester Nagel
    165,95 kr.

    Forfatterne Tove Ditlevsen og Ester Nagel mødte hinanden i Unge Kunstneres Klub i 1940, og herfra udviklede sig et venskab, der i mange år først og fremmest blev holdt i live igennem en ivrig brevveksling. Denne brevveksling er samlet i bogen Tove og Ester.Tove Ditlevsen og Ester Nagel havde forfattergerningen til fælles - og de havde moderskabet, ægteskabet og alle de andre relaterede "små hverdagsproblemer" til fælles, og det der det, deres breve handler om: hvordan de forsøgte at forene forfatterskab med familieliv, og hvordan de levede deres liv som skrivende kvinder.Tove og Ester er en morsom og hjertevarm bog om forfatterliv, forstyrrelser og fællesskab.Tove og Ester er en revideret genudgivelse af bogen Husmor og skribøse fra 1986.

  • af Frida Skybäck
    119,95 - 190,95 kr.

    I sin mormors gamle sommerhus finder Rebecka en dagbog og en samling breve. De er fra 1940’erne, og snart viser det sig, at hendes familiehistorie er mere indviklet, end hun troede. Hvad er det for mørke hemmeligheder, hendes elskede mormor Anna skjulte gennem alle årene?Gennem brevene og dagbogen får Rebecka indblik i livet under Anden Verdenskrig. Den unge Anna er forelsket i Luca, og da han beder hende om hjælp til at smugle danske jøder over sundet, er hun villig til at risikere alt. Den beslutning kommer til at ændre deres liv for evigt.Efterhånden som Rebecka læser, går det op for hende, at hun ikke er den eneste, der må forsone sig med fortiden. Men kan familien finde hinanden igen, inden det er for sent?Dagbogens hemmelighed er en gribende fortælling om, hvordan man kommer videre efter en tragedie og en kærlighedsaffære så storslået, at den giver genklang i flere generationer.

  • - Fortællinger om Det Tredje Riges sammenbrud
    af Frode Kristoffersen & Erik Ingemann Sørensen
    119,95 - 248,95 kr.

    I 1973 gennemførte Frode Kristoffersen, Danmark Radios korrespondent i Vesttyskland, en række interviews med personer, der havde været tæt på Hitler i krigens sidste dage. Det er folk som storadmiral Karl Dönitz, Hitlers efterfølger og Det Tredje Riges sidste statsoverhoved, Albert Speer, arkitekten der blev rustningsminister, Erich Kempka, der var Hitlers chauffør og skaffede benzinen til hans og Eva Brauns ligbål og piloten Wolfgang Klemusch, der 1. maj lettede i en vandflyver på en mystisk mission til det indesluttede Berlin.Frode Kristoffersens drøm om at bruge det unikke materiale til en bog blev ikke til virkelighed. Men han efterlod et stort arkiv med blandt andet udskrifterne af de mange interviews. Nu i bogen Krigens sidste dage fortæller historiker og forfatter Erik Ingemann Sørensen med udgangspunkt i Frode Kristoffersens materiale de ukendte beretninger og afsløringer om 2. Verdenskrigs sidste dage i Europa.

  • - En roman om Sylvia Plath
    af Elin Cullhed
    248,95 kr.

    Ikonet Sylvia Plath står lysende klar i den Augustpris-vindende svenske succesroman.I Eufori møder vi Sylvia Plath sidst i tyverne – i hvad der skulle vise sig at blive forfatterens sidste år. Men det er ikke en apatisk fortælling om selvmord. I stedet er det en rasende, tindrende, balstyrisk medrivende historie om moderskab, kvindeliv og kunstnerisk skabelse i ægteskabet med Ted Hughes, der af samtiden blev betragtet som en vigtigere stemme end Plath selv. Hun måtte altid stå tilbage for ham, men hendes indre liv i Cullheds gestaltning viser et lysende intellekt og en forfatter af højeste karat. Cullhed låner sine egne erfaringer fra livet med små børn i kernefamiliens til tider skrækindjagende skød til Sylvia Plath for at skabe et enestående værk, der vil vække genkendelse hos mange læsere, og samtidig er helt sit eget. Elin Cullhed vandt Augustprisen som årets bedste svenske udgivelse med begrundelsen: "I tekstens bankende hjerte ser læseren Sylvia Plath, men også sig selv."

  • af Eve Chase
    128,95 - 167,95 kr.

    "Et fængslende mysterium; velskrevet med mindeværdige karakterer og masser af dybe, mørke hemmeligheder." - Kate MortonEngland, 1970. Da familien Harringtons hjem i London brænder ned, flytter mrs. Harrington med sine to børn og hushjælp til Foxcote Manor. De omkringliggende skove er dog ikke så fredfyldte, som de ser ud. En dag finder trettenårige Hera en baby efterladt på deres grund. De undrer sig over, hvor hun kommer fra, men tager hende til sig. Den lille pige spreder glæde og håb og lyser husets mørke kroge op. De beslutter at holde hende hemmelig for omverden, men da et lig dukker op i skoven, knuses deres drøm om at forblive en samlet familie. Fyrre år senere har Sylvie taget en stor beslutning og er gået fra sin utro mand. Hun er klar til at starte på en frisk, men hendes teenagedatter begynder at grave i fortiden og beder Sylvie om hjælp. Det bringer hende til Foxcote Manor, hvor sandheden langsomt falder på plads."Døtrene fra Foxcote Manor handler i sidste ende ikke om et mord eller et uhyggeligt hus, men om familie - dem, vi er født ind i, dem, vi selv skaber - og i særdeleshed dem, vi flygter fra." - The New York Times"Eve Chase er en enestående forfatter, og Døtrene fra Foxcote Manor er indtil videre hendes absolut bedste bog. Ingen beskriver familie så komplekst, elskeligt og aldeles troværdigt som hende." - Lisa Jewell

  • - 100 ting, du ikke vidste om Spanien og spanierne
    af Pia Sloth Poulsen
    165,95 kr.

    Danskerne lærte i første omgang Spanien at kende på charterferien, da turisterne fra Nordeuropa begyndte at strømme sydpå i 60’erne. Men meget er sket siden da, og Spanien har vist sig at være så meget andet og mere end sol og strand.Pia Sloth Poulsen og Lars-Ole Nejstgaard tegner med et kærligt glimt i øjet et portræt af landet gennem 100 tekster og tilhørende illustrationer.Vi kommer vidt omkring i et land, hvis nationalsang ikke har nogen officiel tekst, og hvor punktlighed ikke er alles stærke side. Undervejs præsenteres vi for de tre hellige konger og de elskende fra Teruel, apostle og helgener, legionærerne og deres ged – og så selvfølgelig den helt almindelige spanier.Vi kommer med til botellón og byfester og lærer det spanske folkefærd lidt nærmere at kende. Er de virkelig så misundelige, som de selv mener? Kan de alle danse flamenco? Sover de egentlig alle sammen siesta? Vi bliver inviteret med på chiringuito og indenfor bag de nedrullede persienner i de spanske hjem, såvel som med i supermarkedet.Lidt sproglige fif får vi da også med på vejen, et par bandeord inklusive. Den spanske gastronomi er ikke til at komme udenom, så vi smager på tapas og tortilla og sidder med til la sobremesa og drikker en cortado efter måltidet. Vinen kan vi lære at drikke af porrón, eller vi kan tage en kop af troldmandens queimada. Spain is different. Der er bestemt stadig noget om det gamle reklameslogan.

  • af Conny Palmkvist
    348,95 kr.

    ”Vi må redde så mange, vi kan.”I efteråret 1943 havde Danmark været besat af Tyskland i tre og et halvt år, men det var først på det tidspunkt, nazisterne indledte deportationen af de danske jøder og tog fuld kontrol over den danske ordensmagt. Den trussel, som så længe havde ruget over befolkningen, kom nu endelig for dagens lys.En gruppe danske modstandsmænd og betjente fra det svenske sikkerhedspoliti risikerede livet for at redde så mange som muligt til Sverige over Øresund. Under dæknavnet Helsingør Syklub lykkedes det danskerne med hjælp fra politiet i Helsingborg frem til sommeren 1944 at fragte knap 1500 modstandsmænd og flygtninge til Sverige.Syklubbens modige skipper, Erling Kjær, som i ly af natten med dødsforagt krydsede over Øresund i en lille motorbåd mellem minefelter og tyske jagere, gik under navnet den røde nellike. Det her er beretningen om, hvordan han og de andre nelliker hjalp deres medmennesker og ofte satte deres eget liv på spil, når der var brug for det. Fordi det ganske enkelt var det eneste rigtige og anstændige at gøre.Under arbejdet med Sundets røde nelliker har Conny Palmkvist interviewet mange af de tilbageværende slægtninge til medlemmerne af Helsingør Syklub. Bogen bygger også i vidt omfang på ikke offentliggjorte private samlinger.

  • - En ufuldstændig historie
    af Lars Ørlund
    102,95 - 111,94 kr.

    Af og til sker det, at noget – en person eller en begivenhed – får mig til at tvivle på denne verdens videnskabelige forklarlighed. En sådan begivenhed fandt sted, da jeg en morgen for nogle år siden sad på Bagatelle, min rundt- om-hjørnet-café i Nice, for at indtage den traditionelle cappuccino og dagens første varme croissant. Det startede med, at en britisk soldat satte sig ved mit bord og spurgte: Tror du på genfødsler?Denne bog er beretningen om den historie, en helt fremmed mand ved navn Andrew Thompson over nogle måneder fortalte mig, mens jeg drak min morgenkaffe.
Hvem fanden var Andrew Thompson? Lars Ørlund (1948) har gennem mere end tredive år arbejdet og boet i Asien, Afrika og Sydamerika. Han
har deltaget i tre krige og som journalist produceret artikler, samt mere end 250 radio- og tv-programmer fra verdens brændpunkter. Han har desuden skrevet ere end 20 bøger bl.a. afrikaromanen Himlens klare stjerne og ikke mindst trilogien Kapring over Kairo, Blackjack og Den Serbiske Forbindelse.Han har ernæret sig som gamewarden og storvildtjæger på de afrikanske savanner og gennem længere perioder boet blandt nogle af klodens sidste naturfolk.
Privat er han ivrig dykker, jæger og sker og opholder sig i både Danmark, Storbritannien og Sydafrika.

  • - en lille piges liv
    af Karin Michaëlis
    34,95 - 117,95 kr.

    "Bibi - en lille piges liv" er første bind af Bibi-bøgerne, der kom i syv bind 1929-39. I disse ungpigeromaner møder læseren stationsforstanderens datter Bibi, der er moderløs, men netop derfor fri. Hun er en idealistisk pige, der rejser gratis med statsbanerne og kæmper uforfærdet for dyrenes sag."Karin Michaëlis' popularitet i hendes samtid kan ses i, hvordan hun var til inspiration for andre forfattere. Bl.a. er det kendt, at den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907-2002) læste Karin Michaëlis, og udover navneligheden minder Lindgrens Pippi og Michaëlis' Bibi også på mange måder om hinanden. Bibi laver skarnsstreger og er umådelig selvstændig, egenrådig og fandenivoldsk. Bøgerne om Pippi og Bibi adskiller sig bl.a. fra hinanden ved Bibis ofte lidt sørgmodige omtale af sin døde mor, som faren stadig sørger over, og ved deres historiefortællinger. Hvor Pippi er lidt af en lystløgner, der digter røverhistorier om sine rejser på de syv have, er Bibi videbegærlig og en decideret klog pige, der rummer et væld af faktuelle oplysninger om især geografi. Samtidig er Bibi idealistisk og kæmper for de svageste, især dyrene, men begge piger er moderløse og frie, har alternative kæledyr, en abe og en tam skade, og de er det, som mange ville kalde drengepiger." - Forfatterweb

  • af Fiona Valpy
    119,95 - 190,95 kr.

    Paris, 1940Tre unge pariserinder forsøger at klare den daglige tilværelse trods nazisternes besættelse. Hver især gemmer de på en hemmelighed, der kan bringe dem alle i alvorlig fare, og da sløret endelig løftes, tvinges de til at træffe et umuligt valg.Paris, i dagTo generationer senere forsøger Harriet at finde svar på fortidens gåder. Hun er rodløs og higer desperat efter at få mere at vide om sin families historie. Da hun følger i sin mormors fodspor til Rue Cardinale, åbenbares sandheden endelig for hende. Men det er en sandhed, der er mørkere og mere smertefuld, end hun nogensinde havde forestillet sig.Syersken fra Paris er en uforglemmelig og rørende fortælling om tre unge kvinders skæbnesvangre valg under krigen, om deres stærke venskab og loyalitet mod hinanden og forræderiet, der risikerer at splitte dem ad i deres mørkeste skæbnestund.

  • - VED UDSOLGT HENVISER VI TIL 9788711991220
    af Peter Harmsen
    138,95 - 236,95 kr.

    Laurits Andersen var en dansk-kinesisk tobakskonge og en fremtrædende erhvervsmand i Kina fra 1884 og til sin død i 1928. Han blev direktør for det amerikanske handelsfirma Mustard & Co i Shanghai, som introducerede maskinfremstillede cigaretter i Kina i slutningen af 1800-tallet, hvor cigaretter var på vej til at opnå enorm popularitet i andre dele af verden. Han blev kendt i sit hjemland i slutningen af sit liv, da han donerede en formue til ombygningen af Nationalmuseet, hvor han var kommet som dreng. Da han døde i 1928 - ti år før museet blev genindviet - havde han etableret en fond, hvor hans arv blev placeret. Laurits Andersens Fond eksisterer stadig med hovedformålet at fremme dansk handel og industri med særlig fokus på Kina.Laurits Andersen (1849-1928) voksede op i landsbyen Ømosen mellem Tikøb og Helsingør. Udlært som klejnsmed i København. Bosat i Østen fra 1870 og til sin død i 1928. Laurits Andersen står tilbage som en rollemodel, der havde modet til at søge lykken udenlands, og som med gåpåmod, stor arbejdsindsats og viljestyrke nåede til tops i en international virksomhed.

  • - Fortællingen om de danske udvandrere
    af Ole Sønnichsen
    138,95 - 248,95 kr.

    Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

  • - Med bidrag af Maria Helleberg og familien
    af Anna Filges
    46,95 - 98,95 kr.

    Jeg vil ikke græde endnu – en autentisk beretning om ægteparret Anna og Vilhelm Filges. Vilhelm var grænsegendarm under 2. verdenskrig og blev sammen med sine kolleger taget af tyskerne den 19. september 1944 og senere sendt til Neuengamme koncentrationslejr. Anna skrev dagbog mens Vilhelm sad i lejrene og Vilhelm indtalte mange år efter krigen en mundtlig beretning om tiden i koncentrationslejr på bånd. Både Annas dagbog og Vilhelms mundtlige beretning er gengivet uredigeret som skrevet og sagt, med enkelte udeladte passager. Bogen er blevet til takket være et stort bidrag fra Maria Helleberg, som lagde linjen og skrev det første omfattende og væsentlige udkast. En stor tak til Maria, uden hvem denne bog aldrig var blevet til noget.Familien er enige om ikke at ville profitere på at udgive Anna og Vilhelms historie. Alt overskud, der ellers ville tilfalde forfatterne, gives derfor ubeskåret videre til Ungdomsgården i Vamdrup. Hvorfor valget lige er faldet på Ungdomsgården i Vamdrup, vil være klart for enhver, som giver sig tid til at læse denne bog og høre Annas stemme.

  • - Med forord af Jens Christian Grøndahl
    af H. C. Branner
    73,95 - 152,95 kr.

    Branners debutroman fra 1936 skildrer livet i et engrosfirma, der handler med legetøj. Men dens egentlige tema er løgnen og bedraget mellem mennesker, fremkaldt af angst og magtbegær. Firmaet er et minisamfund, et forfærdende billede på tiden i 30'erne med fascismens fremvækst.

  • af Elly Griffiths
    138,95 - 242,95 kr.

    Dejlig bog i den typisk engelske genre om piger på kostskole i "gamle dage".Velskrevet og underholdende, og den har et publikum blandt nutidens danske piger. I hvert fald de gode læsere, der vil gå i gang med bøger af en vis tykkelse.Anbefales!- Lektørudtalelsen Spænding, mystik og humor i et klassisk kostskolemiljø. Elly Griffiths, som står bag den populære krimiserie for voksne om arkæologen Ruth Galloway, tager os i sin nye detektivserie for børn med på en klassisk kostskole for piger i 1930’ernes England. Seriens hovedperson, den 12-årige Justice Jones, er som datter af en berømt forsvarsadvokat og en detektivromanforfatter, den fødte detektiv. De evner får hun brug for, for kostskolen viser sig at gemme på uhyggelige hemmeligheder. Da en voldsom snestorm afskærer skolen fra omverdenen, får det dødbringende konsekvenser. En spændende serie, som er tilpas uhyggelig til målgruppen (9-12 år). Læserne vil sætte pris på den seje og sympatiske heltinde, der skal begå sig i et snobbet, konkurrencepræget og dystert miljø. Griffiths’ elegante stil og talent fungerer også perfekt for børn, der vil gyse af fryd over den Enid Blyton-agtige atmosfære.

  • - Et folks tragiske kamp for frihed
    af Erik Kulavig
    298,95 kr.

    DEN RUSSISKE REVOLUTION 1917 er den dramatiske historie om det russiske folks kamp for frihed, der endte som en tragedie. I februar 1917 indledtes en euforisk tid i Rusland med håb om bedre tider - en periode, hvor Rusland blev kaldt verdens frieste stat. Det skulle hurtigt ændre sig. I løbet af 1917 voksede uroen, og i oktober var det slut, da bolsjevikkerne med Lenin i spidsen tog magten. Lenins løfter om fred, jord, arbejde og indflydelse viste sig hurtigt at være tomme. Men da folket protesterede, blev de mødt af bolsjevikkernes jernhånd. Det var begyndelsen på mere end 70 års diktatur, der først sluttede i 1991 med den kommunistiske stats sammenbrud.

  • af Morten Korch
    94,95 - 1.381,95 kr.

    Slægten Trolle har gennem tre generationer ejet den papirmølle, hvor det berømte Troldpapir fremstilles. Da Ruth Trolles far testamenterer Troldemøllen og den hemmelige formel på papirfremstillingen til hende alene, og derved forbigår hendes stedmor og dennes søn, den skurkagtige Ludvig, kommer hun til at stå over for formidable fjender. Direktør Brink, sønnen af hendes fars gamle kompagnon, frier til Ruth, men hun har forelsket sig over hals og hoved i den unge ingeniør Frank Falle. Denne gengælder hendes kærlighed, men han bærer på en dyb hemmelighed, og da han endvidere indgår i et fantastisk væddemål om Troldmøllens fremtid, er det op til Ruth at redde både sin mand og sin arv.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • af Isak Winkel Holm
    44,94 - 248,95 kr.

    Franz Kafka blev berømt i årene efter Anden Verdenskrig, i skyggen af atomtruslen og det 20. århundredes totalitarisme. Dengang lå det lige for at fortolke hans forfatterskab som et budskab fra en "kafkask" verden hvor det magtesløse menneske uvægerligt må bukke under for meningsløse bureaukratiske magter. Men Kafkas litterære værker er ikke "kafkaske". Tværtimod drømte han lige fra sine tidligste år om en politisk begivenhed, om et mirakuløst øjeblik hvor menneskene ikke er passive ofre for uforanderlige skæbnemagter, men selvstændige aktører der er i stand til at rokke ved fundamenterne for det fælles liv. I denne bog om en af modernismens vigtigste forfattere forsøger professor i litteraturvidenskab Isak Winkel Holm at trække Kafka ud af koldkrigstidens skygge og ind i vores tid.

  • af Ib Michael
    44,94 - 158,95 kr.

    En sommerdag i 1912 skyller en mahognikiste indeholdende et ualmindeligt velbevaret lig af en sømand op på den nordsjællandske kyst. Den bliver fundet af den tolvårige Malte, der holder ferie på det nærliggende pensionat, hvor han har selskab af blandt andre en skytsengel, stuepigen Oda og hendes tilbeder, hr. Sjarles, en verdensmand, der er kommet rejsende langvejsfra med mange store og tunge kufferter. I den lille by fornemmer man, at der er en forbindelse mellem den døde sømand og Krageslottet, hvor den ældgamle, lidt sære grønlandskfødte Aviaja bor. Men først da Aviaja dør, og der på hendes testamentlige foranledning bliver afholdt en messe til minde for hende og den døde sømand, løfter romanen sløret for sømandens eventyrlige historie og sande identitet. "Læs selv, tør man roligt anbefale. Ib Michael har renere end nogensinde før forenet skipperskrønen og barndomsromanen, verdenshavene og andedammen, komik og tragedie, myte og realisme til en altopslugende beretning ... Han har skrevet sit hidtil modneste mesterværk." - Søren Vinterberg, Politiken.

  • af Arturo Perez-Reverte
    133,95 kr.

    En ekstraordinær kærlighedsroman af forfatteren til bestsellerne Det flamske maleri, Dumas-Klubben og Fægtemesteren. Året er 1928. En atlanterhavsdamper glider gennem natten. Inciterende tangomusik flyder ud i mørket. På dansegulvet en kvinde og en mand, fremmede for hinanden og fra helt forskellige verdener. Det er overklassekvinden Mecha og livsnyderen Max, der er ansat af rederiet som professionel dansepartner. I 1937 genforenes de to på Den Franske Riviera i skyggen af krigstruslerne, der hænger over Europa. Og næsten 40 år senere mødes de til en skakturnering i Italien og ser tilbage på det liv, de hver især har levet. Tangodanseren er en medrivende og dramatisk fortælling om et Europa i opbrud, om intriger og jetsetliv og om to mennesker, der går gennem tilværelsens tilskikkelser uden at miste stil og værdighed. Fortalt med tangoens dunkende rytme og med raffineret krydsklipning mellem tid og sted. .

  • - Flemming B. Muus – Helt og skurk
    af Sven Ove Gade
    188,95 - 248,95 kr.

    Biografi om den spraglede og kontroversielle danske modstandsmand, faldskærmschef og forfatter Flemming B. Muus.Allerede som 25-årig kom Flemming B. Muus i uføre, da hans familie forviste ham til Liberia, efter at han var blevet grebet i at forfalske checks. I Liberia modtog Muus nyheden om besættelsen af Danmark, og han søgte straks at melde sig i allieret tjeneste, men nåede først i april 1942 frem til England efter en dramatisk tur, der omfattede en syvdages kanorejse og et transportskib, der blev sænket ud for Irlands kyst. Samlet op af en britisk destroyer nåede han England, hvor Muus blev rekrutteret af Special Operations Executive (SOE). Efter endt træning blev han udpeget som leder af SOEs arbejde i Danmark, og 11. marts 1943 nedkastet syd for Nibe. Hans instruks lød på at organisere våbenmodtagelser i Jylland. I København, fik han kontakt til modstandsbevægelsens og de politiske inderkredse og gjorde et uvurderligt arbejde for at gøre Danmark frit. I december 1944 blev Muus kaldt til London, hvor han blev tilbageholdt, sigtet for undersleb. Resten af krigen hang anklagen over ham, indtil han i 1946 blev dømt for bedrageri mod den modstandsbevægelse, som han havde kæmpet for under krigen.Efter få måneder blev han benådet og rejste til Sydafrika, hvor han blev ansat i en guldmine. I 1949 vendte han hjem til Danmark, hvor han frem til sin død i 1982 ernærede sig som forfatter til en række drengebøger og til bestsellere baseret på sit eget liv.

  • - Illustrerede erindringsglimt og fortællinger, 1940-1945
    af Jacob Munkholm Jensen
    94,95 - 99,95 kr.

    ”Struer under Anden Verdenskrig – Illustrerede erindringsglimt og fortællinger” beretter om såvel dramatiske begivenheder som hverdagsbetragtninger i og omkring en vestjysk købstad under Besættelsen. Via et miks af barndomserindringer, udklip fra gamle aviser og billeder, har forfatteren skabt et perspektiveret portræt af Struer under Anden Verdenskrig. Kulissen er Struer, men alle byer og lokalsamfund i Danmark har en lignende historie at fortælle. Det er bare et spørgsmål om at gøre det, før det er for sent.

  • af Hans Peter Hjerl Hansen
    74,95 - 318,95 kr.

    ”Danske pionerer i Sibirien” er H.P. Hjerl Hansens store beretning om det danske handelsfremstød i Sibirien, som begyndte omkring år 1900 og varede frem til den russiske revolution. Bogen henvender sig til enhver, der interesserer sig for rejsebeskrivelser og kulturhistorie og fortæller blandt andet om den sibiriske landsby, om bøndernes levemåde og familieliv, om de fester, der er forbundet med de religiøse højtider, og om overtro. Der er også viet et par interessante kapitler til Sibiriens oprindelige befolkning – kirgiserne, tatarerne og kalmukkerne – og til de forviste politiske og kriminelle fanger.Hans Peter Hjerl Hansen (1870-1946) var en dansk forretningsmand og kortvarigt finansminister i Otto Liebes regering i kølvandet på Påskekrisen i 1920. Hjerl Hansen var en af pionererne i det danske erhvervsfremstød i Sibirien i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den transsibiriske jernbane havde åbnet op for nye handelsmuligheder. Han grundlagde i øvrigt frilandsmuseet Hjerl Hede, som blev opkaldt efter ham selv.

  • af Peter Seeberg
    44,94 - 138,95 kr.

    Om sin forkastelse af Sære historier i 1952 skriver Ole Wivel i sine erindringer Tranedans (1975), at „Ingen af os [fra Heretica-kredsen] havde endnu gehør for denne absurde digtnings tonart, dens intellektuelle niveau og etisk-sociale engagement“. Det havde de heller ikke for Peter Seeberg (1925-99) og hans digtning, der endnu mere radikalt end Villy Sørensens kan siges at have bidraget til det opgør med „tanteriet“, som Tage Skou-Hansen havde spået måtte komme. Seebergs mærkværdige debutroman Bipersonerne (1956) blev afvist på både Gyldendal og Schønbergs og Hans Reitzels forlag. Hvorfor vides ikke, men romanens uheroiske syn på modstandskampen og dens forfatters ophold i Nazityskland under krigen kan have virket provokerende.

  • af Luigi Pirandello
    288,95 kr.

    Luigi Pirandellos berømteste roman, er en besk-humoristisk beretning om en ynkelig vogter af et gammelt overset bibliotek, hvis tilværelse forpestes af de to kvinder i hans liv – hans rappenskralde af en hustru og den afskyelige svigermor. Men en dag forlader han det hele uden at sige et ord til sine omgivelser, og da alle tror, han har begået selvmord, kan Mathias Pascals nye tilværelse begynde ...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen italienske forfatter og dramatiker Luigi Pirandello (1867-1936) modtog Nobelprisen i litteratur i 1934. Mest kendt er han for skuespillene "Seks personer søger en forfatter" og "Henrik IV" samt for romanen "Mathias Pascal".

  • - Burma Banshees
    af Yann
    158,95 kr.

    1944. De japanske styrker har okkuperet hela Burma og truer nu med at fortsætte ind i Indien og Kina. I et forsøg på at bremse den japanske fremrykning har den amerikanske hær oprettet en luftbro, der forsyner kinesiske og amerikanske baser i Kina med våben og fornødenheder. Angela "Angel" McCloud er en WASP, en af flyvevåbnets kvindelige transportpiloter. På den farlige rute over "Puklen", bjergkæden i det nordligste Burma, eskorteres transportflyene af "Burma Banshees", jagerfly af model Curtiss P-40 Warhawk. For at vinde kamppiloternes respekt må Angel vise, at hun har det mod og de evner, der kræves for at klare udfordringerne ved fronten. Det her er hendes historie. Den eminente franske fly-tegner Romain Hugault (kendt for ”Den Store Hornugle”) er tilbage med et nyt, storslået krigsdrama, denne gang henlagt til Anden Verdenskrigs slutspil i Asien. Ekstra: Ordliste med militære begreber og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Angel Wings indgår i Cobolts nye kollektion af fly- og krigstegneserier, der foreløbig også omfatter serien Den Røde Baron.

  • - Dagbog og breve 1941-1945
    af Kim Malthe-Brun
    128,95 kr.

    Kim Malthe-Bruun blev henrettet af nazisterne for sin deltagelse i frihedskampen, 21 år gammel – blot en måned før befrielsen. Hans dagbog og breve fra krigens år rummer en nysgerrighed, livskraft og kærlighed, der har hjulpet og inspireret generationer langt ud over hans egen. Med sine dagbogsoptegnelser fra livet på søen, breve til kæresten Hanne og den tunge afsked fra fængslet inden døden tegnede han ikke blot et portræt af Danmark under besættelsen, men gav et af de stærkeste vidnesbyrd i dansk litteratur om vunden og tabt ungdom.

  • af Philip Roth
    196,95 kr.

    I det ækvatoriale Newarks lammende varme raser en skrækindjagende epidemi. Den truer New Jerseys børn med lemlæstelse, lammelse, livslang invaliditet – sågar død. Dette er det foruroligende og overraskende emne for Roths nye knugende roman: en krigstids polioepidemi i sommeren 1944 og de konsekvenser, den har for livet i et familieorienteret kvarter i Newark.  I centrum for NEMESIS står den energiske, pligtopfyldende 23-årige legepladsleder, Bucky Cantor, der ihærdigt tager sig af de lokale børn og ligeså ihærdigt frustreres over sit dårlige syn, der har forhindret ham i at kæmpe side om side med sine jævnaldrende. Ved at stille skarpt på de dilemmaer Cantor kæmper med, da Polioepidemien rammer hans legeplads, trækker Roth med suveræn sikkerhed sine læsere igennem hele spektret af følelser en sådan pest producerer: frygt, panik, vrede, forvirring, lidelse og smerte.

  • - Våben til Modstandsbevægelsen
    af Anders D. Henriksen & Hans A. Schrøder
    298,95 kr.

    TABLE JAM 231Våben til ModstandsbevægelsenTakket være en række heldige omstændigheder lykkedes det i 50 året for Danmarks befrielse at identificere den Royal Air Force flyvemaskine og den besætning, som om natten den 30./31. marts 1945 havde kastet 24 containere med våben og ammunition ned til Modstandsbevægelsen i Næstved. Nedkastningen skete ved Droning Margretes Høj ved Saltø Gods nord for Rappenborg Skov. Det lykkedes endda den 4. maj 1995 at etablere et møde mellem et af maskinens besætningsmedlemmer og et antal af de modstandsfolk, som havde stået nede i mørket og taget imod våbnene. Derved blev det muligt ikke blot at beskrive selve nedkastningen set fra modstandsfolkenes side, men også besætningens oplevelser lige fra de mødte om morgenen i eskadrillen på flyvestationen i England og til de langt ud på natten atter var tilbage. Dette igangsatte et ønske om at se nærmere på Modstandsbevægelsen i Næstved. Hvem var de? Hvilke aktioner gennemførte de? Hvorledes var de organiserede? Og hvilke våben var de udrustede med i majdagene 1945? Med hjælp fra mange sider, ikke mindst i form af sam-tidige fotografier, er det lykkedes stærkt støttet af Næstved Lokalarkiv at rekonstruere svarene på ovennævnte spørgsmål. © Forlaget Devantier Alle rettigheder forbeholdes

  • af Jens Jessen
    289,95 kr.

    Besættelsen set med tyske øjne af Jens Jessen er en fotografisk skildring af Danmark under besættelsen fra 1940 til 45, hvor det er tyske soldater, stationeret i Danmark, der har taget billederne. Små og store begivenheder er foreviget, mange af soldaterne var for første gang i udlandet, og kameraet var en nem måde at fortælle familien hjemme, hvordan der så ud i Danmark. Så godt som hele Danmark er repræsenteret på optagelserne. Bl.a. stammer en serie fotos fra Bornholm, hvor filmen var blevet indleveret i krigens sidste dage af en lettisk soldat i tysk uniform, men aldrig blev afhentet. Først mange år senere så billederne dagens lys. Et enkelt kapitel er helliget før og nu billeder, hvor det oprindelige motiv er fotograferet igen, og sidste kapitel omhandler de kameraer, man fotograferede med dengang.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.