Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tidsrejse

Her finder du spændende bøger om Tidsrejse. Nedenfor er et flot udvalg af over 37 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Merlin P. Mann
    137,95 - 147,95 kr.

    Er du også nysgerrig på, hvad der skete med Sofie og Dixie imellem Tidsrejsen 1 og 2? Få historien her.Sofie og Dixie er færdige med at rejse i tiden, og Dixie skal nu finde sin plads i Sofies liv og hverdag. Men hvordan er det overhovedet muligt at slå sig ned i nutidens Danmark, når man bare dukker op ud af det blå og hverken har forældre, pas eller et sted at bo.Efter et anonymt tip får kommunen færten af, at der er noget mystisk ved Dixie. Samtidig er han rastløs og keder sig, mens Sofie har travlt med skole og nye opfindelser. Sofie og Dixies forhold kommer under pres, og Sofie har brug for mod, held og ikke mindst sin nyligt afdøde farfars hjælp. Er det overhovedet muligt for Dixie at lægge fremtiden bag sig? Og vil det lykkes Sofie at give slip for at holde fast på dem hun elsker?Merlin P. Mann er forfatter og manuskriptforfatter. Han brød igennem med bestseller-serien Taynikma i 2005, som solgte over en halv million i 13 forskellige lande. Siden har han skrevet børnebøger, radiodrama og tv, senest om nordisk mytologi i animationsserien Høj, der kan ses på DR Ramasjang.

  • af Marie Priem
    238,95 kr.

    Hjemme hos skrædderkaninerne i Papirskoven er der noget galt. Bornholmeruret i syværkstedet er gået i stå. Det er, som om det er blevet tømt for tid. Derfor rejser skrædderkaninerne til Nordfjeldet, hvor deres gode ven Bingobjørnen bor. For er der nogen, der ved noget om tid, så er det hende. Nogle tror, at bjørne går i hi, men i virkeligheden rejser de i tiden. Tag med skrædderkaninerne og Bingobjørnen på en rejse i tiden, hvor det er DIG, der bestemmer fortællingens handling. Når du læser bogen, skal du nemlig selv vælge, hvor du vil rejse hen. Tidsrejsen begynder ved Tidens Tre Porte, der fører til Fortiden, Evigheden og Fremtiden. ”Skrædderkaninerne og Bingobjørnen rejser i tiden” er en eventyrlig billedbogsroman til de børn, der er blevet lidt ældre, og som kan fastholdes i en længere fortælling, men som stadig har brug for at kigge på tegninger undervejs. Bogen er 116 sider lang og indeholder forskellige handlingsforløb, der på forunderlig vis bindes sammen af de valg, der bliver taget undervejs.

  • - Dårlige tider
    af Chuck Dixon
    137,95 - 217,95 kr.

    MILLIONER VAR DØDE. MANGE MILLIONER VILLE GØRE DEM SELSKAB.Rangerne tager tilbage til historiens blodigste borgerkrig, alt sammen efter ordre fra en mand, de ville foretrække var død. Et sted i et imperium, der er i færd med at slide sig sønder og sammen, ligger en hemmelighed begravet, som det er værd at dræbe og dø for. Lee, Chaz, Jimbo og de andre er villige til at gøre det første og kæmper med fandens vold og magt for at undgå det sidste.

  • af Audrey Niffenegger
    138,95 - 297,95 kr.

    Henry DeTamble lider af en sjælden genetisk sygdom, der gør, at han rejser frem og tilbage i tiden uden selv at have kontrol over det. I løbet af sine tidsrejser møder han pigen Clare, hvis liv han igen og igen glider ind og ud af. Clare følger med tiden ligesom alle andre, mens Henrys kaotiske tilstand gør, at han aldrig ved, om den Clare, han støder på, overhovedet har mødt ham endnu."Den tidsrejsende kvinde" blander på uforlignelig vis den psykologiske roman med science fiction og krydrer det hele med en god portion romantik. Bogen blev en bestseller i Audrey Niffeneggers hjemland, USA, og er sidenhen blevet oversat til en lang række fremmedsprog. Bogen er tidligere filmatiseret og er blevet lavet til serie i 2022.

  • af Michael Holm Nielsen
    103,95 - 147,95 kr.

    Historien om Jens og hans magiske træ, sætter alle på en alvorlig prøve.Op igennem hans voksenliv, må han stå på mål for at styre sin nysgerrighed og de mange prøvelser træet stiller.Træet afslører undervejs nogle af sine hemmeligheder, og som belønning giver det mulighed for at rejse i tiden, men intet går efter planen.

  • af Dorte Roholte
    241,95 kr.

    Alma falder igen tilbage til fortiden, denne gang under 2. Verdenskrig. Hun møder den fantastiske og modige Hansi, og hun er ulykkelig, da hun vågner op i nutiden. Alma vil tilbage til ham for enhver pris, så hun risikerer både venskab og helbred, da hun selv provokerer et insulinchok ...ALTID ALMA #3 er sidste bind af en trilogi om ukuelige Alma, hvis sukkersyge sender hende på drømmeture til fortiden.Hverdagsfortælling, socialrealisme og spænding. Danske Dorte Roholte vil rigtigt meget med denne serie om Alma. I første del af trilogien formår hun at gøre historien både spændende, rørende og interessant nok til, at det føles ærgerligt at måtte vente på de kommende bind i serien. Anbefales indkøbt bredt af folkebiblioteker og PLC.LEKTØRUDTALELSEN på første bindDorte Roholte har udgivet ca. 80 bøger, langt de fleste for børn og unge. Dorte Roholte fik SKRIVERPRISEN og blev nomineret til ORLA for første bind af serien om MÆRKELIGE MYNTHE med de overnaturlige evner.

  • af André Sandgreen Jensen
    197,95 kr.

    Hendes navn havde stået tydeligt på forsiden som medforfatter, men Albert havde en særskilt fornemmelse af, at alt dette var hendes værk og ikke omvendt. Han var bevidst og i den grad opmærksom på, at han var havnet i en eller anden form for løkke – problemet lå bare i logikken. Ideen om at elektromagnetisme kunne rejse igennem simulationen, hvor ikke-tid regerede, nagede ikke så meget som implikationerne af, hvad det kunne kreere og destruere, hvis det ikke blev gjort med rolige hænder.Albert Heimm, excentrisk fysiker med tvivlsomme sociale egenskaber, funderer spørgsmålet om den myrdede Natsumi Akiyama, og hvem, der husker de døde. Med en 500 terawatt laser og en hypotese om det tidlige univers' bestanddele og egenskaber, bliver mordet uvildigt omgjort med fatale konsekvenser til følge. En fundamentalistisk religiøs biolog fra fremtiden og en tyrannisk diktator-filosof forsøger at forhindre Albert og Natsumi i at ødelægge verden med deres tidsmaskine, men hvilken version, for ud af alternativets spørgsmål, og Alberts egne tvetydige motiver, møder to iumodståelige kræfter hinanden i et uløseligt paradoks.Kan Gud skabe en sten så tung, at han ikke selv kan bære den?

  • af Kenneth F. Pedersen
    297,95 kr.

    Som en overspringshandling for at undgå at lave matematik begynder 12-årige Jonathan og Anton at udspionere Jonathans fem år ældre fætter, Frank, der går i gymnasiet. Ham har de egentlig aldrig lagt særligt mærke til, kedelig og nørdet som han er – altid klædt i praktisk friluftstøj og besynderlige hatte. De kunne ikke have taget mere fejl! Snart ruller snebolden … 500 år tilbage i tiden.Den ubeslutsomme konge er første bog af tre, der tager afsæt i en genkendelig nutid og katapulterer sine tre hovedpersoner ud på tre tidsrejser til begivenheder, hvor Danmark har balanceret på kanten af kaos.(Hvem kongen i bog nr. 1 er, skal ikke afsløres her ... men et hint er, at han ikke er populær i Stockholm).

  • af Klaus Nørgaard Jørgensen
    147,95 - 197,95 kr.

    De 10 er sci-fi-historien om en forfatter, der under et tordenvejr bliver hvirvlet ind i den første af en række tidssekvenser, hvor han i hver sekvens, i en yngre udgave af sig selv, skal løse en opgave. Ti opgaver i alt i samme område, men til forskellige tider, fra fortid til fremtid. Undervejs ændrer reglerne sig. Hvem kan han stole på, hvem er hans fjende, og hvad pokker er det egentlig, han har givet sig i lag med? Indsatsen er hans liv, men hvad er reelt præmien?

  • af Dorte Roholte
    241,95 kr.

    Alma er ved at få styr på, hvordan hun skal undgå at få for lavt blodsukker og insulinchok, og den ellers uopnåelige Tue har opdaget hendes eksistens. Det er Alma henrykt over, men til gengæld er det nedtur, at døren til hendes drømmeuddannelse er lukket på grund af hendes diabetes og hun kæmper stadigvæk med sin sorgfulde mors periodevise alkoholmisbrug.Alma og hjerteveninden Freya bliver inviteret med til en fest hos én af Tues kammerater. Men det går galt, og Alma mister bevidstheden. Hun vågner op igen i 1919, hvor hun er forældreløs køkkenpige hos en familie af det bedre borgerskab i København. I Danmark raser Den Spanske Syge og koster liv til højre og venstre, og Alma møder Karen Blixen, der stadig er kendt i hendes nutid, og som får indflydelse på hendes fremtid … ALTID ALMA #2 er andet bind af en trilogi om ukuelige Alma, hvis sukkersyge sender hende på drømmeture til fortiden. Sidste bind forventes at udkomme i efteråret 2023.Hverdagsfortælling, socialrealisme og spænding. Danske Dorte Roholte vil rigtigt meget med denne serie om Alma. Men her i 1. del af trilogien formår hun at gøre historien både spændende, rørende og interessant nok til, at det føles ærgerligt at måtte vente på de kommende bind i serien. Anbefales indkøbt bredt af folkebiblioteker og PLC.LEKTØRUDTALELSEN på første bind i trilogienDorte Roholte har udgivet ca. 80 bøger, langt de fleste for børn og unge. Dorte Roholte fik SKRIVERPRISEN og blev nomineret til ORLA for første bind af serien om MÆRKELIGE MYNTHE med de overnaturlige evner.

  • - Sjælealkymi III
    af Katrine Williams
    147,95 - 213,95 kr.

    Da Stella rejser til London for at overvære Jareds retssag, bevæger situationen sig i en forkert retning. Cassie søger hævn over sin afdøde bror og eftersætter Stella i en vild jagt. Den skræmmende modstand sender Stella og hendes venner ud på en farefuld færd. Det bliver begyndelsen på en hæsblæsende tidsrejse gennem Londons mørkeste afkroge i 1800-tallet.De må indgå en ny forening for at overleve blandt vampyrer og alkymister. Stella og hendes venner kommer ud på en prøve, der saboterer venskaber og skaber splittelse, for at løse sjælealkymi-forbandelsen en gang for alle.Tilbage i nutiden er en ny sekt Neo Mori ved at overtage magten, mens broderskaberne Ouroboros og Memento Mori er nølende. Kepler har en ondsindet plan, der involverer mord og eskalerer tingene endnu mere. Stella må lære at stole på sine egne evner.Stormvind af energi er tredje og sidste del af Sjælealkymi-serien, som er en YA-fantasy.

  • - da filmen fik lyd på
    af Sandra Daniella Neerhøj
    272,95 kr.

    I Danmark i 1930’erne er der lige så meget fart på udviklingen som det nye lyntog, der passerer den nybyggede Lillebæltsbro. I filmbranchen sker der også store forandringer, hvor stumfilmen nu for alvor forstummer til fordel for tonefilmen. 30’ernes film kendetegnes ved den muntre genre fyldt med komik, romantik og musik. Marguerite Viby og Hans W. Petersen titter til hinanden, Christian Arhoff ’Okke-ja’er og ’Okke-nejer’, imens Ib Schønberg snart for alvor skal blive hele Danmarks Ibbermand. Hvor der i den virkelige verden ikke var meget at grine ad i de voldsomme krisetider, så stod smil og latter i kø i de mørke biografsale. Det var dog ikke lystspil hele vejen igennem, for faktisk starter tonefilmen med kendte dramatiske værker af både Blicher og Drachmann. Danskerne kunne også stifte bekendtskab med skattefrie historiske film og de første danske musicals. Velkommen til en fantastisk tidsrejse igennem filmens første tonefilmsårti – 1930’erne.Uddrag af bogenI 1931 udkommer Nordisk Films Kompagni med den første danske tonefilm, ’Præsten i Vejlby’. Det krævede sin tilvænning og især for de mange og efterhånden garvede filmfolk. De fik sved på panden ved tanken om at skulle filme på en helt anden måde og med nyt og dyrt teknisk udstyr. Det var ikke bare ligetil. Filmproduktioner blev i det hele taget meget dyrere, og mange filminstruktører var bange for at give slip på deres ’stumfilmstider’. Men det krævede også tilvænning hos publikum, som hidtil kun havde mødt filmstjernerne stumme på lærredet. Man havde selv dannet sig en ide om, hvem de var, og hvordan de skulle lyde, og det stemte ikke altid overnes med virkeligheden, når filmen pludselig fik lyd på.Om forfatterenSandra Neerhøj er født 1990 i Sønderborg. Efter endt skolegang og studentereksamen var det lærergerningen, Sandra tog fat på, hvor historie var selvskrevet som undervisningsfag. Det er netop historie, som er Sandras store passion, og dette i særdeleshed den danske film-, teater- og revyhistorie, som hun har interesseret sig for siden den tidligste ungdom.

  • af Gillian McAllister
    143,95 - 222,95 kr.

    Hvordan stopper man et mord, som allerede har fundet sted?Det er alle forældres mareridt. Din glade, sjove og uskyldige søn begår en forfærdelig forbrydelse: Han myrder en fremmed. Du ved ikke hvem. Du ved ikke hvorfor.Du ved kun, at din teenagedreng er varetægtsfængslet – og hans fremtid tabt på gulvet.En nat bliver Jen vidne til, at hendes søn begår drab. Da hun vågner næste dag, er det dagen før drabet. Dagen efter er det to dage inden, han stak en fremmed mand ned foran deres hus. Langsomt bevæger Jen sig tilbage i tiden efter svar. Kunne hun have gjort noget anderledes? Og kan hun forhindre, at det sker igen?Dem vi bliver er en gribende psykologisk thriller om en mors kamp for at redde sin søn fra den forbrydelse, han har tænkt sig at begå. Bogen strøg ind på bestsellerlisterne hos Sunday Times og New York Times, er solgt til filmatisering og udvalgt til Reese’s Book Club. Bogen er desuden solgt til 39 lande.

  • af Salina Schjødt Larsen
    60,95 - 292,95 kr.

    Tempus er væk. Han ofrede sig i forsøget på at forhindre POWER i at skabe en fremtid, hvor folk med superkræfter bliver holdt som slaver. Og nu ser det sort ud for Maria og Ehsan, for POWER har skabt en ny gruppe, der består af alle de værste skurke, De nye helte og De unge helte nogensinde har mødt. Den danske regering har samlet superheltene De nye helte for at bekæmpe de mange superskurke, der truer verden. Men heltene finder snart ud af, at ikke alt er, hvad det ser ud til at være.

  • af Dorte Roholte
    241,95 kr.

    Alma får et insulinchok - og befinder sig pludselig i en helt anden tid og et helt andet miljø, hvor møder hun grevinde Danner, og hun erfarer, hvad rigtig fattigdom er. Alma kommer ret hurtigt retur til nutiden, som ikke altid er lige fed. Hun har nemlig mistet sin far, da hun var ganske lille, og hendes mor sørger stadigvæk.Alma er netop flyttet til en ny by og føler sig meget alene, men bliver heldigvis venner med Freya. Ikke længe efter får hun igen insulinchok, og her kommer hun tilbage til 1988 (og forfærdes blandt andet over tidens skrækkelige mode). Alma bor pludselig på børnehjem, hvor hun møder en af de ansatte, der hedder det samme, som hendes far hed, nemlig Heino, og som er født samme dag i 1971.Men hvorfor døde han egentlig – og hvordan var hans liv i tiden før?ALTID ALMA #1 er første bind af en trilogi om ukuelige Alma, hvis sukkersyge sender hende på drømmeture til fortiden. De næste to bind forventes i foråret og efteråret 2023.Hverdagsfortælling, socialrealisme og spænding. Danske Dorte Roholte vil rigtigt meget med denne serie om Alma. Men her i 1. del af trilogien formår hun at gøre historien både spændende, rørende og interessant nok til, at det føles ærgerligt at måtte vente på de kommende bind i serien.Anbefales indkøbt bredt af folkebiblioteker og PLC.LEKTØRUDTALELSENDorte Roholte har udgivet ca. 80 bøger, langt de fleste for børn og unge.Dorte Roholte fik SKRIVERPRISEN og blev nomineret til ORLA for første bind af serien om MÆRKELIGE MYNTHE med de overnaturlige evner.

  • - Dårlige tider
    af Chuck Dixon
    147,95 - 247,95 kr.

    De rejser til fortiden for at redde fremtiden. For at rette op på et menneskeskabt paradoks, der truer med at ændre menneskehedens skæbne for altid, må rangerne trodse Roms legioner på højden af deres magt. Deres mission er at redde én mand fra slaveri for at sætte verden fri. Et eventyr, der strækker sig over to årtusinder, fører dem fra kejsertiden over belejringen af en by på vej mod total krig og til en mareridtsverden, der kunne blive virkelighed, hvor civilisationen er reduceret til en myretue. Det hele er op til de fem, da de påtager sig opgaven som hævnengle.

  • af Else Lefmann
    96,95 - 167,95 kr.

    Hannah, Teitur og tiden er fortsættelsen af Kys, corona og ormehuller. Marie og Peter, der var havnet i 2020, er nu kommet hjem til 1956 og er stadig kærester. Men da Marie efter sommerferien skal i 4. mellem, og Peter skal gå i 1. g, begynder deres forhold at gå i stykker, især fordi der i Peters klasse går en yndig pige ved navn Hannah. Hende er Peter tilsyneladende meget interesseret i. Efter jul kommer der to nye drenge i Maries klasse, den ene, Teitur, er meget mystisk, synes Marie. Han er sød og køn, men kan lynhurtigt affotografere tegninger og lange sætninger, og så vil han hele tiden snakke med hende om tidsrejser. Hun er på den ene side tiltrukket af ham, men på den anden side også lidt bange for ham. Den anden dreng hedder Henning. Peter og Marie har jo lovet hinanden ikke at fortælle nogen om deres besøg i 2020, men måske ved Teitur alligevel noget? Uddrag af bogen Da jeg drejer til højre ned ad Smallegade, kan jeg se tre mennesker langt nede. Der er noget bekendt ved dem. Jeg tror … jeg tror, det er … kan det være? Jeg giver mig til at løbe igen. Jeg må nærmere. Nu er jeg næsten sikker … det er … jo, det er Peter, der går i midten, og så er det … det er Teitur, der går på den ene side, og det er Hannah, der går på den anden. Det er ikke til at forstå, for Teitur og Peter kender jo ikke hinanden. Og de går så underligt, ligesom så tæt. Måske er Peter taget til fange? Måske har de et våben rettet mod ham og tvinger han til at følge med?Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

  • af Kathrine Eg Mølhave
    147,95 - 157,95 kr.

    Spændende serie af Kathrine Eg Mølhave om et møde mellem en pige fra vores tid, der i mødet med sin bedstefars gamle ejendel på et loft bliver transformeret til en anden tid i hostorien, nemlig Det Gamle Ægypten. Her møder hun den mest kendte af alle faraoner, Tut Ank Amon og dennes ukendte, men handicappede bror og får de hårde love i Det Gamle Ægypten at mærke.Pludselig er hun viklet ind i vodsomme intriger og ender med at blive dømt til døden for forræderi. Heldigvis går det ikke så galt og der sker utroligt mange forviklinger inden det hele - selvfølgelig – ender i fryd og gammen. Meget velfortalt serie der rummer utroligt flotte illustrationer af Angelica Inigo. Lix 17 for serien. Indbundet som hardback. Der er ordliste over specialudtryk, ægyptiske navne og ordforklaringer bagest i bøgerne.

  • af Kathrine Eg Mølhave
    147,95 - 157,95 kr.

    Spændende serie af Kathrine Eg Mølhave om et møde mellem en pige fra vores tid, der i mødet med sin bedstefars gamle ejendel på et loft bliver transformeret til en anden tid i hostorien, nemlig Det Gamle Ægypten. Her møder hun den mest kendte af alle faraoner, Tut Ank Amon og dennes ukendte, men handicappede bror og får de hårde love i Det Gamle Ægypten at mærke.Pludselig er hun viklet ind i vodsomme intriger og ender med at blive dømt til døden for forræderi. Heldigvis går det ikke så galt og der sker utroligt mange forviklinger inden det hele - selvfølgelig – ender i fryd og gammen. Meget velfortalt serie der rummer utroligt flotte illustrationer af Angelica Inigo. Lix 17 for serien. Indbundet som hardback. Der er ordliste over specialudtryk, ægyptiske navne og ordforklaringer bagest i bøgerne.

  • af Kathrine Eg Mølhave
    147,95 - 157,95 kr.

    Spændende serie af Kathrine Eg Mølhave om et møde mellem en pige fra vores tid, der i mødet med sin bedstefars gamle ejendel på et loft bliver transformeret til en anden tid i hostorien, nemlig Det Gamle Ægypten. Her møder hun den mest kendte af alle faraoner, Tut Ank Amon og dennes ukendte, men handicappede bror og får de hårde love i Det Gamle Ægypten at mærke.Pludselig er hun viklet ind i vodsomme intriger og ender med at blive dømt til døden for forræderi. Heldigvis går det ikke så galt og der sker utroligt mange forviklinger inden det hele - selvfølgelig – ender i fryd og gammen. Meget velfortalt serie der rummer utroligt flotte illustrationer af Angelica Inigo. Lix 17 for serien. Indbundet som hardback. Der er ordliste over specialudtryk, ægyptiske navne og ordforklaringer bagest i bøgerne.

  • af Inge Duelund Nielsen
    257,95 kr.

    ”Holder én i spænding til det sidste. Efter at have læst bogen, får man brændende lyst til selv at besøge de gamle observatorier og gå uden mørk aften for at se på stjernehimlen” Anja C. Andersen, astrofysiker”Fantastisk og anderledes … varm anbefaling” Dansk BiblioteksCenter”Det lykkes at holde balancen mellem fiktion og fakta på fremragende vis … Her bliver læseren klog på en smuk, men også spændende måde” Nordjyske”I form af en grundlæggende spændende fortælling og et veldrejet plot får MurmellemruM stillet spørgsmål til vores liv og færden på denne klode og til tanker om hele universets sammenhæng” Bogbotten.dkMurmellemruM er en roman om flugt og frygt, katte og kikkerter, venskab og stjerner … ja, måske hele universets sammenhæng.Af og til kan man være så optaget af noget, at tiden står stille. Måske kan man faktisk sætte tiden i stå. Katinka og Tyge kommer på sporet af nogle tidslommer, hvor tiden står stille. Nu kan de måske redde Jakob, Tyges alvorligt syge lillebror, ved at holde ham skjult, indtil han kan få et nyt hjerte fra en donor. I et kapløb med tid, politi og forældre kæmper de for at redde Jakobs liv. Og de får uventet hjælp fra en 300 år gammel bog, som Katinka har fundet i Tycho Brahes observatorium på Hven.

  • af Ove Vith
    157,95 - 164,95 kr.

    Hvis der er noget, Jonas’ far er god til, er det at finde på spændende rejser til nye og ukendte destinationer! Denne gang har han slæbt Jonas og hans mor med til Rumænien! Men rejsen byder på en overraskelse, som den trettenårige Jonas ikke havde drømt om. I det bjergrige Transsylvanien modtager han på et kloster en lille bog med et brev og en flaske. Blot et par dråber af flaskens indhold vil bringe ham tilbage i tiden til Landet bag Bjergene, hvor den onde fyrst Throk er ved at tage magten over landet. Fyrsten skal bare lige have slået kronprins Tharuk ihjel! I brevet beder en ukendt ven fra et ukendt land i en anden tid Jonas om hjælp! Hvis altså han tør drikke af flasken ... Hvis altså han tør rejse tilbage i tiden og prøve at forhindre fyrst Throk i at gennemføre sine ondskabsfulde planer! Uddrag af bogen Kære Jonas, jeg beder dig på vort lands vegne, for Guds skyld, tage dette brev alvorligt. Hvis du bladrer nogle sider frem, vil du konstatere, at der er skåret et hul i siderne, så en lille flaske har kunnet lægges ind. Drikker du nogle dråber fra flasken, vil du blive bragt tilbage i tiden! Smid den endelig ikke væk, for den er samtidig din vej tilbage til din egen tid, når og hvis du har hjulpet os. Vor gamle, kloge vismand Sofiakar er sikker på, at du får vort budskab. Jeg er selv i tvivl, og alligevel håber jeg, at vi en dag vil mødes. Din ven fra fortiden. Tharam Landet bag Bjergene Om forfatteren Ove Vith har i sit forfatterskab tidligere skrevet flere bøger og skuespil for børn og unge. Som pensioneret folkeskolelærer har han altid været optaget af, at børn lærer meget gennem fascinationen af historier og teater. Ove Viths historier bevæger sig meget i både den historiske og fantasifulde verden.

  • af Lene Krog
    137,95 kr.

    Tanken om hævn var altid en tro følgesvend. Og i dag var tanken insisterende. Den ville føres ud i livet, og det skulle være lige nu.Vidar Baltzer er overvundet, men Caris Bellis er ikke. Hendes fortsatte søgen efter den ønskede marling trækker et spor af ødelæggelse gennem landet, godt hjulpet på vej af udøde Grå og sorte ånder. Men Merian vil finde marlingen først, og hun håber, at Caris’ død kan hæve forbandelsen over Kord.Mens Aia kæmper for at få sin hukommelse og sin magi tilbage, samles hekseklanerne for at styrke hende. Leander satser på den oprindelige plan og har ikke meget til overs for spøgelser, der fører Aia på afveje.Men planen er i fare, for ældgammelt fjendskab har påvirket skæbnetrådene, og når gudinder begår fejl, kan det ende med hele Bragimarks undergang.Heksens storm er andet bind i serien om pigen fra Månehøjen

  • af Chr. Køpmannæhafn Winther
    117,95 - 127,95 kr.

    Et ungt menneske udvælges til at teste et nyt system der endelig kan opklare alle uopklarede forbrydelser. Men hvad sker der når det åndelige sættes op i en algoritme?Retsindigheden handler om hvordan vi fælles hæfter for at sætte retfærdighed på formel, og om hvordan vi (måske velment) søger, at systematisere det åndelige. Den handler om hævn og fremdrift, og det der leder op til forbrydelser og overvejelser om selve begrebet forbrydelse. Om overgangen fra ondt til godt og omvendt. Gråzoner og omstigninger. Ødelæggelser og dannelser. Det er rejsen mellem stadierne i menneskets udvikling, Retsindigheden beskriver gennem fragmenterede, smukke og rørende erindringsglimt fra en rejsende. Det der ligger ind imellem det gængse. Der hvor valgene træffes. Selve den diffuse bevægelse til et erkendelsespunkt. Det, der måske ender med at have mest betydning for det indre og dermed det ydre i eksistensen. Men den handler også om menneskets iboende frygt for undergang - alle de oplevelser der minder det moderne menneske om det forestående.Retsindigheden og rejsen for at besegle er på én og samme tid en skabelsesberetning og en undergangsfortælling.“Tak, fordi jeg har måttet læse Retsindigheden! Den tekst har forfatteren ikke selv skrevet! Den er blevet skrevet gennem denne. Man mærker smerten og omkostningen. Læsningen giver mig associationer til f.eks. Edvard Munchs Skriget.“Peter Holm, ProvstChr. Køpmannæhafn Winther debuterede i 2017 med den sort-hvide, dystopiske billedbog om Verdens Rigeste Mand og hans tro tjener Boris, der modtog Niels Klim Prisen for bedste danske science fiction novelle.

  • af Gunnar Wille
    147,95 - 197,95 kr.

    Med denne sjette og afsluttende udgivelse i serien De Wille Drenge samles trådene i det omfattende univers af tidsrejser, naziguld og hævngerrige inka-indianere, der har udfoldet sig i de foregående fem bøger. Men først skal denne bogs hovedpersoner overleve en guerillatræningslejr i Peru og helt op til Nordnorge i en fjern fremtid, hvor også København ligger begravet under lava. Planeten Jordens eksistens hænger i en tynd tråd. Serien ’De Wille Drenge’ handler om en række 12-årige drenge, der ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld. N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge

  • af Gunnar Wille
    147,95 - 197,95 kr.

    Året er 2001, Magnus' far er gået undercover i New York, på flugt fra nogle hævngerrige inka-indianere. Ved et tilfælde hvirvles Magnus gennem tiden frem til 2012, kun for straks at blive sendt tilbage til 2001 med viden om, at han for alt i verden må forhindre sin far i at gå til et møde i World Trade Center d. 11/9. Det bliver til et par nervepirrende døgn i New York og flere rejser over Atlanterhavet og gennem tiden. Den stærke dreng er femte bog i serien De Wille Drenge; en på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld. N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge

  • af Rikke Aarøe Carlsen & Nadia Aarøe Danielsen
    62,95 kr.

    Første bog i en planlagt serie om Musen Magnus’ eventyr rundt omkring i verden. Det er en blanding af historiebog og rejsebog for børn. Bogen er illustreret i sort streg og kan eventuelt også bruges som malebog.Fortællingen i denne første bog i serien begynder med, at Musen Magnus flytter ind på en musikskole, hvor han opdager, at han kan danse sig tilbage i tiden. På den måde havner han i Venedig i fortiden. Her oplever han opførelsen af byen i lagunen, byens storhed, udvikling af vigtige industrier, og opførelsen af kendte monumenter.Igennem tiden møder Musen Magnus både historiske personer, der har spillet en rolle i Venedig, og en række dyrevenner, som deler nogle af hans oplevelser.

  • af Hanne Fabricius
    131,95 - 207,95 kr.

    Et jordskælv midt i København vækker de tre 12-årige børn Margrethe Hatt, Thea Borch og Sigurd Rama. Efter at Margrethe, Sigurd og Thea har sundet sig lidt, opdager Margrethe, at den gamle, keltiske druide har forladt det store maleri, som hænger på væggen inde i stuen. Og nu er han pist forsvundet. Margrethe, Sigurd og Thea følger i druidens fodspor, og de ender inde på Margrethes morfars kontor, hvor de opdager, at hans gamle globus i virkeligheden er en tidsportal med en nisse og en kattelak inden i. Over den magiske globus ser de, at der hænger en svævende by, som hedder Lutitia. Byen Lutitia blev i jernalderen sendt ud i verdensrummet af Mørkets Troldmænd, der styres af den onde troldmand Skrindorn, og her svæver byen stadig rundt mellem to universer i Ingentiden. Hvis byen skal befries, skal børnene finde den forsvundne druide og hjælpe ham med at få fat på Frihedens Nøgle. Bagefter skal børnene finde prins Æthelbear, for han er den eneste, som kan forhindre kongeriget Gwendormias undergang fra Mørkets Troldmænd. Tidsrejsen fører i første omgang Thea, Margrethe og Sigurd tilbage til jernalderens og druidernes mystiske bautasten i Carnac (Bretagne, Frankrig.) Her finder de den gamle druide Belloch. Men snart er de på vej videre med druiden Belloch til soltemplet Stonehenge i England. som ligger lige uden for kongeriget Gwendormia. Her får de endelig tilintetgjort Skrindorn og Mørkets Troldmænd, så prins Æthelbear kan sætte sig på kongetronen i Gwendormia. Soltemplets hemmelighed er bind 2 i serien Tidsdetektiverne.www.tidsdetektiverne.dk Første bind hedder "Øgledronningens forbandelse."

  • af Gunnar Wille
    147,95 - 197,95 kr.

    Sigurd bor i en lejlighed i Skindergade nær Rundetårn i København. Året er 2001. Og han finder, som seriens forrige hovedpersoner, ud af, at lejlighedens pulterrum fungerer som en tidsmaskine. Til alt held, for på den måde redder han Antonius, der i 12 år har været fanget langt, langt ude i fremtiden og forgæves har søgt efter det sted i junglen, hvor huset engang må have stået. I nutiden er huset i fare, for voldsomme eksplosioner opstår, hvis en person dér møder sig selv fra en anden tid. Og selv om Sigurd er en klog dreng, kan han så regne ud, hvem den mand, der overvåger hans hus, er? Den kloge dreng er fjerde bog i serien De Wille Drenge; en planlagt serie på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld. (N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge)

  • af Gunnar Wille
    137,95 - 197,95 kr.

    Lorens bor i en villa i Roskilde med sine forældre, men på få dage tager hans liv en dramatisk drejning: først dræbes hans hund, så hans mor; faren går under jorden for ikke at blive anklaget for drab; Lorens flytter op til sin onkel i Nordnorge, men stikker af – han vil i det mindste hellere bo hos sin farfar i Skindergade lige ved Rundetårn … for det er tilsyneladende også dér, faren opholder sig, hvis det da ikke er enten langt ude i fremtiden eller i en fjern fortid? Den tavse dreng er tredje bog i serien ‘De Wille Drenge’; en planlagt serie på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld. (N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge)

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.