Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Over grænsen" fortæller historien om forholdet mellem den unge katolske lærer Cushla og den midaldrende protestantiske borgerrettighedsadvokat Michael i de tidlige 1970'eres Belfast, hvor The Troubles var på deres højeste, og diskrimination, frygt, selvtægt og magtmisbrug præger tilværelsen. Cushla lever et stille liv, underviser om dagen, serverer på familiens pub om aftenen. Der møder hun Michael, protestant og gift. Cushla falder for ham og hans sofistikerede verden, og de indleder en affære. Da en ung studerendes far bliver slået ned, vendes der op og ned på Cushlas liv. Om forfatteren:Louise Kennedy er vokset op i Belfast og bor nu i Sligo. "Over grænsen" er hendes første roman. Hun har skrevet for The Guardian, The Irish Times og BBC Radio og arbejdet som kok i 30 år. "Over grænsen" er shortlisted til the Women's Prize for Fiction 2023.
Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun føler sig ikke hjemme i de sortes miljø, hvor snakken går på racespørgsmålet. Ensom og rastløs beslutter hun at tage til familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men efterhånden bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vender tilbage til USA. Med sig har hun ensomheden og bevidstheden om at være en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som begge er vokset op i Harlem, og som tilfældigt mødes efter mange år. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er blevet gift med en hvid mand. Da hun møder Irene, gribes hun af et uimodståeligt behov for at være sammen med farvede. Men hun løber risikoen for at blive afsløret, hvilket kan få katastrofale følger. .
De plejede at lave sjov med hendes små lister over ting, han skulle gøre. Han vidste bare ikke, hvor meget han ville få brug for en, når hun var væk.Joshua Park havde aldrig nogensinde forestillet sig, at han skulle blive enkemand. Med sit ensomme job som forsker, sin lille kreds af venner og familie og den sociale akavethed, han altid har lidt af, har Josh ingen idé om, hvordan han skal håndtere denne nye, uønskede fase i livet. Men hans elskede kone, Lauren, havde en plan, der skal holde ham i gang og lede ham på en rejse gennem sorg, vrede og fornægtelse – tolv breve.Tolv breve, der skal hjælpe ham gennem det første år uden hende og føre ham ud på en hjerteskærende, smuk og ofte humoristisk rejse for at finde glæden igen. Fra han for første gang skal ud at købe dagligvarer som enkemand, til han finder en ny bedste ven, mens han hulkende bryder sammen i en tøjbutik, giver Joshuas sorg ham plads til at lære Laurens mest værdifulde lektie: Vejen til lykke følger ikke en lige linje.---"En fantastisk smuk udforskning af kærlighed, liv og sorg; denne bog knuste mit hjerte – og syede det så sammen igen. Kristan Higgins er en mesterlig historiefortæller." - Colleen Oakley"Et rørende og livsbekræftende portræt af sorg, som med garanti får tårerne frem." - Kirkus Reviews"Higgins er en mester i kvikke dialoger, og hendes karakterer er autentiske og relaterbare – hvad der er nødvendigt for denne type roman. Kernen i historien er tragisk, men ligesom i det virkelige liv er der humor gemt i de mørkeste øjeblikke. Denne varme, hjertelige historie om sorg, familie og kærlighedens forløsende kraft vil appellere til fans af Katherine Center og Jennifer Weiner." - Booklist"Perfekt tempo og plot løfter Higgins' mesterlige seneste bog. Den vil knuse (og hele) masser af hjerter." - Publishers Weekly"New York Times bestsellerforfatter Kristan Higgins fortæller en hjertevarm – og hjerteskærende – historie om ung kærlighed, tab og sorgens vedvarende konsekvens ... En historie om modstandsdygtighed og evig kærlighed – denne fantastisk skrevne fortælling er en sand tåreperser." - Good Morning America"Kristan Higgins er elsket for sine nuancerede, hjertevarme sagaer – og hendes seneste roman leverer varen." - Woman’s World"Higgins har skabt en af de smukkeste kærlighedshistorier, jeg nogensinde har læst. Den vil få dig til at græde, men den vil også efterlade dig åndeløs og længselsfuld efter en kærlighed som Joshua og Laurens." - Bookreporter
Det skulle være drømmen, der gik i opfyldelse ...Det virkede som en god idé. At sælge alt, hvad vi ejer. Bare Mark og jeg, der bytter vores lillebitte rækkehus i London – og hjertesorgen over ikke at kunne stifte familie – ud med et kæmpestort slot midt i Frankrig. Det har altid været vores drøm. Og nu går den i opfyldelse.Da jeg drejer den rustne nøgle om og åbner den store, knirkende trædør til det faldefærdige eventyrslot, der officielt er vores nye hjem, tænker jeg: Hvad kan der dog gå galt?Mit franske er åbenbart ikke særlig godt – og jeg har alt for sent indset, at jeg virkelig burde have lært at tale flydende, før vi flyttede. For svaret på mit spørgsmål viser sig at være: 'le tout'. Med andre ord vil 'alt', der kan gå galt, gå galt.Vil vores ægteskab overleve dette eventyr? Vil vi med alt det forfaldne murværk?Mens den franske sol brænder over os, står én ting klart: Det bliver et yderst mindeværdigt år ...---"En rørende historie om at finde den styrke, man ikke vidste, man havde. Varm, sjov og helt igennem vidunderlig. Jeg elskede den." – Nicola Gill"Hvis du overvejer at købe et faldefærdigt slot i Frankrig, og du kan lide spændende, enormt lærbar fiktion, så er det her bogen for dig. Og hvis du ikke har nogen slotsplaner, så kan du stadig tage del i den adrenalinfyldte oplevelse, som den udspiller sig på hver side i Gillian Harveys nyeste roman!" – Sue Teddern"En hjertevarm fortælling om et par, der restaurerer et fransk slot, med masser af overraskelser undervejs og øjeblikke, hvor man griner højlydt – jeg var vild med den!" – Catherine Cooper"Drømmen om det franske slot virker til at være skrevet af en person, som virkelig forstår, hvad livet kan finde på at udsætte os for. Jeg synes, at Drømmen om det franske slot er en moden, intelligent og spændende fortælling, som er godt skrevet og overraskende rørende. Jeg kan varmt anbefale den." – Linda’s Book Bag"Jeg har læst alle Harveys romaner, der udspiller sig i Frankrig, og jeg tror, at den her er min favorit, fordi den ikke kun handler om ’den franske drøm’ ... Du kommer til at sluge den i en eller to omgange, så lav en kop varm kakao, eller hæld et glas vin op, og sæt dig godt til rette. En fantastisk læseoplevelse lige til lænestolen!" – eat. live. travel. write."Jeg blev ved med at bladre til næste side, så jeg kunne se Emma komme ud af sin skal og alle de (nye!!) planer gå op i en højere enhed, og jeg jublede af glæde, når tingene endelig så ud til at gå godt. Jeg var HELT VILD med historiens øvrige karakterer – de fik mig både til at grine og gispe og gav mig troen på næstekærlighed tilbage. Karaktererne, stedet, plottet og slutningen vil give dig en lykkeindsprøjtning, som vil få dig til at smile hele dagen!" – Reviews by Chloé
En sommer fuld af kærlighed, overraskelser og erfaringer for livet.En knægt kommer ind i din boghandel og ... Gæt engang? Han er din søn. Den søn, du bortadopterede for 18 år siden. Ham, du aldrig har fortalt nogen om. Surprise!Og det er i den grad en overraskelse. Det er en stor overraskelse for Matthews adoptivmor, Monica, som troede, at hun havde et tæt forhold til sin næsten voksne søn. Men han følte åbenbart behov for at arrangere en sommerferie til Cape Cod, så han kunne møde sin biologiske mor ... uden at sige et ord til hverken hende eller sin far.Det er også en overraskelse – for at sige det mildt – for Harlow, den kvinde, der i al hemmelighed bortadopterede sit barn for så mange år siden. Hun har brugt årene siden da på at opbygge et stille liv. Hun driver en boghandel sammen med sin bedstefar, hænger ud med sine fire yngre søskende og er mere eller mindre lykkeligt single, selvom hun ikke kan lade være med at blive tiltrukket af Grady Byrne, hendes gamle gymnasieven. Han er flyttet tilbage til byen sammen med sin 4-årigedatter, uden en kone i billedet. Men hun har altid tænkt, at hendes liv skulle være børnefrit, så det komplicerer tingene.Da Matthew kommer ind i Harlows butik, besvimer hun. Monica går i panik. Og alle deres forestillinger – om hvad det virkelig vil sige at være forælder – eksploderer. Sommeren bliver fuld af endnu flere overraskelser, når formen på to familier redefineres ... og begge kvinder lærer, at der for dem ikke er nogen grænser for en mors kærlighed.---"Med et råt og ægte blik på moderskabet er En lille solstråle en smuk ode til kærlighed i alle dens mange former, til familie, tabt og genfundet." - Ashley Poston"Der er så meget dybde i denne historie og utroligt dragende og veludviklede og relaterbare karakterer, der gør det til den perfekte sommerlæsning!" - Chick Lit Central"En lille solstråle er en herlig historie fyldt med dialog og karakterer, som er skabt til at få læseren til at bryde ud i et smil eller et fnis." - Fresh Fiction"Higgins har evnen til at skabe flerdimensionelle, nuancerede og ofte fejlbehæftede karakterer, som vi læsere kan relatere til, uanset om vi har prøvet at være i deres sko eller ej." - The Romantic Dish"En opløftende historie om kærlighed og taknemmelighed – for ikke at nævne frustration, frygt og fiasko – i alle slags familier" - Kirkus Reviews
Anker er født ind i denne verden aldeles alene. Uden familie. Uden venner. Og uden hår. Alligevel bliver han frisør. Han har talent for de fineste frisurer – og for mageløse papirklip.“Forstyrrer jeg?”“Næh,” siger Solvej.“Måske har du travlt?” spørger Anker.“Næeh,” siger Solvej.“Nåh …” siger Anker. Han kommer til at klippe lidt i sin kittel.“Jeg ville bare spørge …” siger Anker. Han klipper en knap af og putter den i lommen.“Jeg tænkte, om jeg måske kunne være … om vi kunne …”Ankers historie er en fortælling for alle aldre, som i tekst, spinkle blyantsstreger og betagende papirklip skildrer det at fatte mod til at gøre noget, der kan forandre en negativ livssituation. Bogen kan læses af såvel børn som voksne (og vil måske egne sig ganske særligt som morgengaven efter et bryllup :)
For at være med i denne hundebog forsøger kaninen at bevise overfor de skeptiske hunde, at den også er en hund. Kan den lide at løbe efter en bold? Selvfølgelig! Kan den bruge hundeøjne til at tigge med? Absolut! Lugter den også gerne til høm-hømmere? Æhm … Kan vi vende tilbage til det senere? Kaninen besvarer efter bedste evne en række spørgsmål om hundes væsentlige egenskaber – men selvfølgelig er en kanin i sidste ende en kanin, ikke en hund. Det virkelige spørgsmål er, om det overhovedet betyder noget?Denne charmerende historie er skrevet udelukkende i dialog og med en herlig blanding af tør og fjollet, fnis-fremkaldende humor. Og en med den underliggende pointe, at det allervigtigste er venlighed og rummelighed. P.S: Prøv at lege historien med et par børn – dét er sjovt!
Lix: 12”Hvor kommer du fra?” spørger damen i bussen. Og Sara ved det ikke. Eller jo. Hun kommer fra Aarhus. Og hun er født i Korea. Men hvem er hun? Indeni? Sara går rundt med et hul. Et stort hul i kroppen. Det svier og gør ondt. Men det kan gå væk. Det tror Sara. Hun skal bare finde ud af, hvor hun kommer fra. Sådan rigtigt.
”… nu kommer de ikke i kirken længere, de går til bjergsøen igen, de fortæller andre historier …”Indbyggerne i bjerglandsbyen drømmer urolige om røde papegøjer. En ung kvinde er forsvundet. En forsvunden mand er dukket op. Man forsøger at holde sig til traditionerne og samle sig om fejringen af byens grundlæggelse for 370 år siden. Og dog, for måske ligger en ny start endnu længere tilbage?Bjergets mund er en kollektivroman om en fattig sydamerikansk landsby, hvis primære indtægtskilde er rosenfarme, men som samtidig er på sporet af en anden og ældre rigdom.Dea Sofie Kudsk (f. 1990) er cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier og historie. Sammen med sin colombianske mand og deres søn bor hun delvis i Salling, delvis i Colombia. Hun debuterede med romanen Bogotana (2017) og er siden udkommet med romanerne fjorden kysten (2018) og Udstrakt landskab (2020). Forfatterskabet bærer bl.a. præg af Kudsks arbejde med antikoloniel teori og af livet på to kontinenter.
“Man venter altid på noget. Døden eller livet. Om lidt kommer toget. Vi er i Berlin.”En teaterassistent, en ejendomsmægler, en anorektiker, en pusher, en aftenskolelærer, en anbragt, en pædagog ... Alle fortæller vi de historier om os selv, vi kan leve med. Indtil vi heller ikke kan dét mere. Under en mørk himmel mødes syv mennesker på en perron, de stiger ind i samme togvogn, drevet af smerte, hidkaldt af Q.Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og billedkunstner.
Fem stjerner i Berlingske: "En opfindsom og underholdende roman med en umiskendelig undertone af alvor, mytologi og undersøgelsen af fremmedhed." Jørgen Johansen, Berlingske♥ ♥ ♥ ♥ Politiken: "Forlaget Jensen & Dalgaard har endnu engang åbnet et vindue mod verden." Bjørn Bredal, Politiken”Det ene skrig følger det andet, hver gang med kortere pauser imellem, og nu blandet med eder og skældsord på jiddisch, som får min far til at krympe sig – det er ham, min mor forbander.”På sin 38-års fødselsdag ser Guedali Tartakovsky tilbage på sit liv som kentaur. Vi læser hans fascinerende livshistorie, mens han flirter med en ung kvinde, som i samtale med Guedalis hustru får hendes historie om samlivet med Guedali.Kentauren i haven er en universel fortælling om længsel efter at være som andre – og savnet af originalitet, når man bliver det. En forunderlig historie fortalt med en særegen lethed.Moacyr Scliar (1937-2011) var brasiliansk læge og forfatter; hans værk omfatter mere end hundrede titler og fortællinger inden for alle genrer og han er oversat til mere end et dusin sprog, ligesom en del af hans titler er adapteret til film, teater og tv. Forfatterskabets hovedtema er jødisk identitet i diasporaen. Kentauren i haven regnes af mange for Scliars hovedværk, mens den internationalt mest kendte roman er Max e os Felinos, der menes at have inspireret Yann Martel til romanen Pi’s liv; indtil nu har kun Los leopardos de Kafka (Kafkas leoparder) været oversat til dansk.
"Hvis det bliver mørkt, svøber jeg mig i et stykke af himlen. Stjernerne kilder som sodavandsprikker over hele kroppen."En pige og en morfar ser på skyer og blomster og fugle. Mormor snakker med fra foderbrættet foran køkkenvinduet eller fra en sky på himlen. Så vinker pigen og morfaren og trutter i deres trompeter, til morfars kinder er ved at eksplodere.Hvis det bliver mørkt er en livspoetisk bog om rødder og vinger, om før og nu, og om barnets blik på at blive gammel og skulle dø. Velegnet til oplæsning og som udgangspunkt for samtaler mellem generationer – om generationer.Bogen er skabt i tæt samarbejde mellem Inge Duelund Nielsen, som – med egne ord – er "lidt gammel", og som har arbejdet med værket gennem en periode, hvor hun mistede sin sidste forælder og selv blev bedstemor; og illustrator Simon Væth, der er ung og nybagt far ... og det er tydeligt i værket, at de begge er optaget af liv og død, fortid og fremtid.
To bulgarere i New York … det lyder ikke særlig spektakulært, men når Alek Popov først får begyndt, gælder det om at holde på hat og læsebrille, for turen går fra Bulgarien direkte ind i Amerikas mørke hjerte.I 1990 modtager to bulgarske brødre, Ned og Angel, en usædvanlig pakke fra USA: en sort plastikæske med asken fra deres afdøde far. Men kan de være sikre på, at han virkelig er død? Femten år senere har de to brødre skabt sig vidt forskellige tilværelser i New York, den ene som succesfuld forretningsmand, den anden som hundelufter i Central Park, og pludselig begynder nogle svar at dukke op …Med udgangspunkt i myten om den amerikanske drøm undersøger den bulgarske forfatter Alek Popov menneskelige træk som grådighed, rodløshed og solidaritet. Med et glimt i øjet og stort overskud sender Popov hilsner til både Joseph Conrad, Bret Easton Ellis og John Irving. Hundene flyver lavt fra slapstick til børsetik (eller mangel på samme), fra Bulgariens mørkeste afkrog til Den Internationale Rumstation.
Milla er glad for dyr – allermest for edderkopper. Og når hun koncentrerer sig om noget, holder alt andet op med at eksistere.Peter går i fjerde, men ligner en fra første. Om dagen er han virkelig god til at tegne. Om natten drømmer han frygtelige drømme.Katja har ingen venner, og hun føler sig tyk og grim. Hun er bange for at tale med mennesker, men er lykkelig, når hun læser.Frans kan kun bevæge sig med krykker. Han er rasende. Og provokerende.De fire har forskellige aldre og mødes tilfældigt. I begyndelsen er de ikke engang venner, snarere mærkelige børn, som blot tilbringer tiden sammen.De mærkelige børns klub er en smuk børne-/ungeroman, som ikke med et ord nævner mulige diagnoser, hovedpersonerne måtte have, men på solidarisk vis ser verden med deres øjne ... en verden hvor de bare ønsker at få lov at være dem, de er, sådan som alle almindelige mennesker gør. Og hvem er egentlig almindelig, når det kommer til stykket?Petra Soukupová (f. 1982) er tjekkisk forfatter, og har foruden De mærkelige børns klub skrevet to andre børnebøger, hendes bøger er udkommet på 13 sprog. Bogens illustrationer er skabt af Nikola Logosová (f. 1992).
En børnebog om racisme i børnehøjde – fra barnets perspektiv. Lixtal: 23Forfatterne er mor og datter, som sammen har skrevet denne bog baseret på deres egne oplevelser på tværs af to generationer.Ella er sammen med sin mor, far og storebror Gustav flyttet til en ny by, og derfor skal Ella også starte i ny skole efter sommerferien. Hun skal starte i 2. klasse, og hun glæder sig til at møde sine nye klassekammerater. Familien har også fået en sød ny nabo, Kirsten, som har budt dem velkommen med saftevand og kage. Faktisk er alle omkring Ella og hendes familie søde og rare, men nogle gange siger de ting, som giver Ella ondt i maven, og hun forstår det ikke helt. Hverken det, de siger, eller det, hun føler. Hvorfor tror så mange for eksempel, at hun er kinesisk? Godt nok er hendes far adopteret fra Korea, men det har da ikke noget med Kina at gøre ... Og er alle prinsesser virkelig lyshårede?De fleste mennesker har ikke noget ønske om at gøre andre ondt eller at få dem til at føle sig utilpas. Men indimellem kommer vi til det alligevel, uden at vi er bevidste om det. Og det er denne primært utilsigtede, såkaldte 'hyggeracisme', som denne bog italesætter, og for en gangs skyld beskrives oplevelsen alene fra barnets perspektiv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.