Bøger om Tjenestefolk

Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.

I 2021 er det 100 år siden, at tyendeloven blev ophævet. Der blev dermed sat punktum for århundreders tilsidesættelse af tjenestefolks rettigheder. F.eks. var det nu slut med den forhadte skudsmålsbog, og det var ikke længere tilladt at slå sine tjenestepiger og -drenge.Denne bog skildrer for første gang tjenestefolkets historie som en samlet fortælling. Den beskæftiger sig med både karle og piger på gårdene samt med tjenestefolk hos borgerskabet i byerne. Hoved­fokus er på perioden 1682-1921 med tråde helt tilbage til middelalderens trællesystem og op til nutidens ofte skjulte arbejdsudnyttelse. For der er stadig i dag mennesker, der arbejder under kritisable forhold og udfører samme type arbejde, som tyendet varetog tidligere.Bogen er skrevet til historieundervisningen på landets ungdomsuddannelser. Den forholder sig til kernestof som ideologiernes kamp (klassekamp og faglig organisering) og nationalitet (bl.a. svenske tjenestepiger, polske roearbejdere og filippinske au pairer). Hertil kommer temaer om køn og klasse, familiestrukturer før og nu, ud- og indvandring samt historiebrug.På his2rie.dk kan du finde kildetekster, arbejdsspørgsmål og ekstramateriale til bogen.Bertha Rex Coley underviser i historie og engelsk ved Gefion Gymnasium og er oversætter for Arbejdermuseet. Rikke Lie Halberg er tidligere gymnasielærer og inspektør ved Arbejdermuseet. I dag er hun ph.d.-studerende ved Lunds Universitet.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd i Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter..."Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.Læs også den efterfølgende roman \"Tiden efter Johanna\"Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Novellerne i "Ravnene" kredser om livet i de lavere klasser og de trivialiteter, sorger og glæder, der karakteriserede hverdagen for tjenestefolk og de handlende i Danmark omkring århundredeskiftet. Som altid gemmer der sig en samfundskritik i Herman Bangs realisme, som han i "Ravnene" mestrer til fulde. Ud over titelnovellen indeholder bogen novellen "Julegaver".Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Tjenestepigen Ida Kristina er den centrale figur i denne roman af Lars Widding. Men persongalleriet er omfattende: kokkepigen Siri, der er ivrigt medlem af Svenska Missionsförbundet, den unge løjtnant Vallerius, der er stærkt interesseret i byens kvindelige indbyggere, trælasthandler Sulliwan, der støder an mod moralen i den lille by ved åbenlyst at lade sin elskerinde flytte ind hos sig. Derudover møder vi politimester Sandin, fru landshøvding Bohmansson og mange flere. Lars Widding skildrer provinsbyens idyl og konflikter og viser de forandringer, der nødvendigvis må komme under indtryk af internationale begivenheder og nye tanker, der kommer til byen.Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950.