Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Casting og Audition for skuespillere og statisterFra en af de mest rutinerede castere i Danmark kommer nu bogen om casting. Hvordan gør man? Hvem ringer man til? Og hvad må man for alt i verden ikke gøre, hvis man drømmer om at blive skuespiller? Det giver Tommy Duus svar på i bogen Casting og Audition, som i klare vendinger gennemgår casting fra bunden og undervejs bruger masser af eksempler fra virkelige castingsUnder castingen til spillefilmen ´2 ryk og en aflevering´ var Tommy Duus med til at caste over 1000 unge, som alle gerne ville være med i filmen - heriblandt en meget dygtig pige, som hele tiden gik videre til næste runde af castingen. Men pludselig viste det sig, at pigen skulle ud at rejse i tre uger, mens der var optagelse, og det vidste hun allerede, da castingen gik i gang. Hun måtte derfor vælge mellem rejsen og at kæmpe videre for en rolle i filmen. Pigen valgte rejsen. Men hun valgte samtidig, at hun aldrig igen ville komme i betragtning til en rolle hos de pågældende castere - når hun havde spildt deres tid én gang, ville hun måske gøre det igen.Sådan lyder en af anekdoterne fra Tommy Duus i bogen Casting og Audition, som giver svar på alle de spørgsmål om skuespilbranchen, man som skuespiller bør kende svaret på. For ligesom i de fleste andre brancher er det heller ikke her nok blot at have talent - hårdt arbejde og forberedelse betyder lige så meget som de kunstneriske færdigheder, og hvis ikke man kender spillereglerne, så løber alle konkurrenterne med rollerne.Derfor har Tommy Duus - caster på 10. år og ejer af Dansk Skuespil Katalog - skrevet bogen om casting, som henvender sig til alle med interesse for emnet - lige fra førstegangsstatisten og wannabe-skuespilleren til den professionelle skuespiller. Her gives der klare svar på alt; lige fra hvor castings bliver slået op, og hvordan man forbereder sig til en casting til overvejelser om casting-billeder, aflønning og vigtigheden af at skabe sig et netværk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.