Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Trafikulykke

Her finder du spændende bøger om Trafikulykke. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Vanvidskørsel, vejvrede og kort lunte på fire hjul
    af Preben Lund & Kirsten Stubbe-Teglbjærg
    228,95 kr.

    »Træk for helvede ind til højre!«»Hvor har du trukket dit kørekort?!«»Fuck dig!«Vi kender det nok allesammen: Den søvnige, den alt for hurtige eller den uopmærksomme bilist, der gør trafikken farlig for os andre. Og af og til fortæller medierne historier om deciderede vanvidsbilister på de danske landeveje, eller om en uenighed på vejene, der er endt i rå vold.Egoismen er blevet større, og selv om de fleste opfatter sig selv som dygtige bilister og hensynfulde trafikanter, glemmes dyder som hensynsfuldhed og hjælpsomhed tit, når vi får et rat mellem hænderne og heftige hestekræfter under køleren.Politifolkene Vlado Lentz og Christian Berthelsen (begge kendt fra tv) følger professionelt med i, hvad der sker derude på asfalten. De bevidner i bogen her, hvordan den sunde fornuft alt for tit går fløjten bag rattet.Der er i hvert fald flere og flere tilfælde, hvor vreden og aggressionerne løber af med os, og langefingeren og hornet kommer i brug. Andre gange har vi bare svært ved at udvise den venlighed og smidighed, der ville få alting til at glide lettere. Hvorfor sker det? Trafikforskere, psykologer og andre med særlig indsigt søger svarene.Vi hører også om, hvordan det er i udlandet. Torsten Jansen var i en årrække som DR’s korrespondent bosiddende og bilist i USA. Forfatteren Leif Davidsen og journalist Matilde Kimer har begge boet i Sovjetunionen/Rusland i årevis. De fortæller om stilen på landevejene i de lande, de kender så godt.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og henholdsvis tidligere og nuværende medarbejdere ved DR.

  • af Milena Penkowa
    140,95 - 198,95 kr.

    Denne bog giver dig en helt ny og praktisk løsning, som du kan bruge, hver gang du rammes af en livskrise (f.eks. skilsmisse, fyring, trafikulykke, sygdom, tvangsauktion, sorg, chikane etc.), som sender dig ned i et sort hul. Det er en nytænkende selvhjælpsbog, der baserer sig på 10 sten – de 10 vise sten, som du skal bruge undervejs. Hver af de 10 sten repræsenterer noget uønsket (dele af krisen) og noget nyt (dele af løsningen). Grundlaget er viden om hjernen, og det hele er evidensbaseret, selvom det er en praktisk guide, alle kan læse uden forkundskaber til hjernen. Samtidigt er det fortællingen om forfatterens egne sorte huller, som hun hver gang har kæmpet sig ud af ved hjælp af de 10 vise sten. Uddrag af bogen Selvom jeg troede, jeg levede verdens bedste liv, mens jeg var professor på Københavns Universitet, så har jeg nu opdaget, at det kun var verdens næstbedste liv, for det allerbedste er det, jeg har nu. Men når vi er i det sorte hul, ser det hele som oftest bare sort og umuligt ud, og det er derfor svært for mange at tage hul på sin egen genopbygning. Skulle du forfalde til at sidde fast i det sorte hul, er du ikke den første, for vores hjerne er ikke en nem medspiller, når først stresshormonerne raser. Men du skal ud af hullet, for ellers bliver det dit livs værste tid, og du går glip af chancen for fornyelse og nye muligheder. Om forfatteren Milena Penkowa er ekspert i hjernevidenskab, sindet og sundhed. Hun har været professor på Københavns Universitet og bruger i dag al sin tid i virksomheden Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub. Hun bor sammen med Dr. Snubbi på Vesterbro i København.

  • - En traumepatients møde med hospitalsverdenen
    af Heidi Honig Spring
    93,95 kr.

    Heidi Honig Springs liv ændrer sig på et splitsekund, da hun på en løbetur bliver kørt ned af en højresvingsbilist. Hun overlever mirakuløst, og kæmper sig tilbage til livet i løbet af et langt hospitalsophold. Fortællinger fra stue 62 er Heidis hudløst ærlige, hjerteskærende og galgenhumoristiske beretning om at være patient i det danske hospitalsvæsen. Der er både stor taknemmelighed og inderlig ros, men også kritik – fx, når man som patient oplever at blive trængt i baggrunden af ressourcer, kultur og organisering, og når relationskompetencen hos de professionelle til tider lader noget tilbage at ønske. Bogen giver også læseren et billede af, hvad det vil sige at miste sit liv og sin værdighed – og alligevel kæmpe for at leve og finde håb i en håbløs situation. Der er noget at lære for os alle – sundhedspersonale, patienter, pårørende og alle andre, der interesserer sig for det enkelte menneskes erfaringer med identitetstab, sorg, krise og veje til bedring.

  • af Jesper Munk Jakobsen
    154,95 kr.

    ’Da jeg blinker, er du væk’ er en intens, direkte og ærlig oplevelse af at miste og være i sorg. Historien er autofiktion med en jeg-fortæller, og foregår primært i nutid. Den er skrevet af Jesper Munk Jakobsen.Den 29. august 2017 skulle være en dag som alle andre, da det ringer på dørtelefonen hos en ung mand. To politimænd træder ind ad døren og giver ham en besked, der ændrer hans verden. Hans kæreste gennem syv år er død i en trafikulykke.Manden indleder en ensom rejse i sig selv for at forstå, hvad der er sket, og genvinde tilliden til den verden, der har forrådt ham. Han må lede efter sin egen vej i sorgens mørke ved at forholde sig til sine inderste eksistentielle følelser og tanker, som både er irrationelle, ærlige og uendelige, imens han spørger sig selv: Hvorfor overhovedet lede?Da jeg blinker, er du væk er en skildring af forfatterens oplevelse af at miste sin kæreste. Flere af kapitlerne er direkte beretninger af følelser og tanker fra den dag, de indfandt sig. Bogen giver et ærligt indblik i et menneskes sorg.

  • af Finn Buhl
    148,95 - 214,95 kr.

    Leif ”den lykkeliges” ulykkelige kærlighed bind 2 starter i 1986 i tiden lige efter den trafikulykke, hvor Isabella er tæt på at omkomme, hvor hendes foster bliver dræbt, og lægerne – for at redde hendes liv – har måttet fjerne hendes livmoder. Isabella kaster sig herefter over interessante interesser for at få sig et liv: vandreture, efterrenæssancemusik og religion. Leif forsætter stort set i den samme gamle skure. Isabella vil gerne adoptere. Det vil Leif ikke. I maj 1993 træder en ny person ind i Isabellas liv. Det er Karin. Hun var passager i den bil, der forårsagede ulykken i 1986. Karin er gravid og nu enlig og tilbyder Isabella at blive ”venindemor” til sit barn. Efter en kort overvejelse tager Isabella imod tilbuddet, dropper Leif og flytter sammen med Karin på venindebasis: Dét – og hvordan det går – handler resten af historien om – plus endnu et trafikuheld i 1994. Uddrag af bogen Så brød Leif tavsheden: ”Du siger, du vil flytte, betyder det så, at det er slut? Jeg mener rigtig slut – permanent?” Hans stemme lød en anelse grådkvalt. ”Ja! – Det må vi nok se i øjnene,” svarede Isabella og lød meget overbevisende: ”Jeg tror, jeg må ud på en helt ny utraditionel ”vej” – måske bliver jeg ”kørt over” – Måske kommer jeg ud på ”dybt vand”, så dybt, at jeg ”drukner”, men jeg er nødt til at prøve. Det må briste eller bære!” ”Jamen hvad er det, du er på vej ud i?” Leif fattede stadig ingenting. ”Det er dét, jeg siger, du helst ikke vil vide.” Isabella virkede ”lukket”, men helt fattet. ”Jo, fortæl,” appellerede Leif, ”og kræver det, at jeg dropper Lise for at få lov til at være med, så gør jeg det!” ”Nej!” sukkede Isabella. ”Det ER for sent. Vi skilles her! Du har opbrugt ”din kvote”…!” Om forfatteren Finn Buhl er født i 1951 i Roskilde. Som 17-årig arbejdede han først i postvæsenet. Derpå lidt spredt. Blev atter ansat i postvæsenet, hvor han gjorde karriere op til personalevagtmester. Han blev i 2002 ansat som kirketjener ved Eliaskirken på Vesterbrotorv, hvorfra han blev pensioneret i 2012.

  • af Mary Wesley
    288,95 kr.

    Den unge kvinde Julia er passager på et tog, da hun pludselig opdager et væltet får på marken. Hun får stoppet toget øjeblikkeligt og skynder sig ud for at redde fåret. To mandlige medpassagerer får øje på hende. Den empatiske Sylvester, hvis liv ligger i ruiner efter en lang og kompliceret skilsmisse og den uhyggelige privatdetektiv Maurice. Begge mænd er dybt optaget af Julias mærkværdige opførsel og det sørgmodige udtryk i hendes ansigt. Efter oplevelsen på toget begynder de tre personers veje at krydse hinanden og langsomt afsløres Julias tragiske fortid. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

  • af Inger Højmark
    86,95 kr.

    Vi var en lille familie på 4: far Poul Erik, mor Inger og 2 børn ved navn Dorte og Jens. Og jeg er den ældste i en søskende flok på 6. I 1994 blev jeg blandt andre ulykkelige hændelser skilt efter 33 års ægteskab, og det tragiske skete, at jeg mistede min elskede søn, Jens, i en trafikulykke. Han blev 28 år.Jeg har nogle bud på, hvordan man kan håndtere så stor en krise, og hvordan man kan blive glad og finde lyset igen.Formålet med den er kun det ene, at jeg måske kan råde og trøste andre mennesker, som har måttet lægge deres barn i en kiste. Jeg vil samtidig gerne forsøge at give små "opskrifter" på, hvordan man kan finde lyset og glæden igen. Og også hvad andre kan gøre i selskab med et nedbrudt menneske. Og jeg kan så ikke dy mig for at sige lidt om, hvad man ikke skal gøre!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.