Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Trusler

Her finder du spændende bøger om Trusler. Nedenfor er et flot udvalg af over 13 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af David Baldacci
    298,95 kr.

    Hver morgen klokken 6.20 tager den tidligere soldat, Trevis Devine, toget sydpå til Manhattan og det arbejde som analytiker i et investeringsfirma, han hader. Og hver aften kører han hjem igen. Sådan tager den ene dag den næste, indtil han en morgen modtager en anonym mail: Hun er død. Devines kollega og ekskæreste, Sara Ewes, har – tilsyneladende – hængt sig i lagerrummet på sit arbejde. Devine får besøg af politiet, og før dagen er omme, bliver han tvunget til at indgå i en hemmelig undersøgelse af det firma, han arbejder for, hvis ikke han ønsker sine hemmeligheder fra tiden i militæret offentliggjort. Pludselig er hans fremtid på spil, og samtidig kunne noget tyde på, at en morder er på fri fod …David Baldacci (f. 1960) har skabt sig et ry som en af verdens bedste thrillerforfattere. Hans bøger stryger direkte ind på de amerikanske bestsellerlister. De er oversat til 45 sprog og udgivet i mere end 80 lande.

  • af Christina Englund
    187,95 kr.

    En villavej i Virum. En nationalpark i Utah. En forsvinden. Hemmeligheder og trusler fra det ydre rum.Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller. Aftenen inden har de skændtes. Nu er Sara alene tilbage med børnene Malte og Lærke på 17 og 10 år. Michael er astrofysiker og har holdt familien i et stramt greb baseret på videnskab, selvdisciplin og praktiske rutiner. I hans fravær begynder de varme, tørre julidage at blive mere og mere underlige – en svimmel fornemmelse af, at noget er lidt ved siden af, eller at noget er på vej. Malte fordyber sig i klaverspil og i sin fascination af naboens datter. Lærke tegner sorte huller med farvekridt. Imens mister Sara langsomt grebet om familiens velordnede hverdag, og da hun ikke kan få kontakt til Michael, bliver hun i tvivl, om han nogensinde er nået frem til konferencen. Sara begynder at undersøge Michaels gøren og laden i tiden op til afrejsen, og her kommer helt nye sider af hendes mand frem.Den sidste sol er en roman om den lille kernefamilie under det store kosmos, om det ganske nære og det allerfjerneste. Og om de dragende, destruktive kræfter, der kan styre begge dele.

  • af Nicci French
    348,95 kr.

    Alice Loudon har alt: en vidunderlig kæreste, en god lejlighed i London, et tilfredsstillende karrierejob og en god vennekreds. Hun kaster alt over bord, da hun en dag får øjenkontakt med en fremmed mand på gaden. To måneder efter gifter hun sig med Adam Tallis, som den smukke fremmede hedder. Han er bjergbestiger og af pressen udråbt til helt, fordi han under en katastrofal opstigning på Mount Everest reddede flere menneskers liv.Adam fortæller ikke meget om sig selv, men Alice er ligeglad, hun er besat af sin nye mand og elsker ham. Kun langsomt reagerer hun på faresignalerne omkring sig: de anonyme trusselsbreve, de konstante opringninger fra en, der aldrig siger noget og Adams modvilje mod at fortælle om sig selv. I al hemmelighed forhører Alice sig om Adams tidligere kærester, og der tegner sig et helt andet billede af den mand, hun først var besat af, men nu er forfulgt af.Nicci French er pseudonym for det engelske forfatter- og ægtepar Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). Sammen har de skrevet en lang række kriminalromaner og psykologiske thrillere.

  • af Bøje Aagaard Kristensen
    93,95 - 148,95 kr.

    Johannes er adoptivbarn. Hans drikfældige adoptivfar terroriserer ham og har gjort det i de fleste af hans 20 leveår. Der er kun få lyspunkter i Johannes' liv. Det største af dem er vidunderlige Kathrine, som arbejder på en gård i nærheden. De drømmer om sammen at finde lykken. Men vejen dertil kan rumme både et sats, hævn og en risikabel rejse i det ukendte. Vil det mon lykkes?Susan og Leif Nielsen drømmer også. De drømmer og rigdom. Og endnu mere rigdom. De er villige til at gøre 'alt' hvad der er nødvendigt. Også selv om de må ty til embedsmisbrug, løgn, falske anklager og trusler mod helt uskyldige. Og måske bortførelse og mord. Daniel involveres tilfældigt. Med venners hjælp graver han i sagen. Derved bringes også de i fare.Daniel har også en drøm. Han holder meget af musik. Da hans nummer ét idol kommer til landet, tager han familien med til koncerten. Han drømmer om at møde idolet. Daniel er ikke den eneste, der e begejstret for stjernen. Én i hendes stab vil gå langt for at få opfyldt sine drømme om hende.Daniels moralbegreber sættes på prøve. Både hvad angår troskab og kærlighed, og hvor langt man må gå for at forsvare dem man holder af. Er det okay at dække over et drab?

  • af Maria Lang
    273,95 kr.

    En ung kvinde i den lille svenske provinsby Skoga har foretaget anonyme opkald og sendt trusselsbreve. Da hun findes myrdet, vælter det frem med motiver. Det bliver en sag for kriminalkommissær Christer Wijk at opklare, hvem der har mest at vinde ved den unge kvindes død.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • af Chenette Schou Tideman
    169,95 kr.

    En livsberetning om motivation, røvhuller og vanvittige rutsjeture. En livsberetning om vilde mål, drømme og kampgejst. Bogen, der ikke klager over mørket, men tænder dit lys.– Famler du i blinde, så læs med, måske finder du gnisten igen.Igennem mange år var jeg ved at udslette mig selv totalt. Overgreb og trusler tvang en tavshed ind over mig, som intet barn burde opleve. Løgne, manipulation og facader styrede mit liv, min puls og alt omkring mig. Borderline, psykisk vold og indlæggelser blev en stor del af menuen. Stoffer, kaos og identitetskrise blev mit mellemnavn, indtil jeg fik nok. Et utal af kærlige spark i røven, masser af støtte og motivation sprængte mørket itu.Nøglepersoner, boksehandsker og krøllede løsninger skulle vise sig at være vejen ud af det helvede, jeg befandt mig i. – Jeg rejste mig som Fugl Føniks og børstede asken af mig.Uddrag af bogenJoan viste mig igennem tiden, at nøglen til det hele handler om at vende det negative til det positive. Hun var en fighter, vi er en fighter. Vi bliver talerøret for mange. Vi behøver ikke en hær til at bekæmpe krige. Vi behøver ikke bekrige verden med ”øje for øje eller tand for tand”. Vi lærte bedre, intet mørke trænger igennem kærlighed, forståelse og accept. Ingen i denne verden skal negligere, underkue eller undervurdere hende igen. Sammen er vi en og samme person, vi er sammen den pæne pige, der ved rigtig og forkert, vi er pigen, der tager kjolen, de pæne sko og sminken på, men med sværdet på ryggen står vi stærkere end nogen sinde før.Om forfatteren Chenette S. Tideman er Din Motivator og ejer af hjemmesiden hjerteformere.dk. Hun er uddannet NLP- og hypnoseterapeut og er frivillig hos En Af Os og hos Kvisten. Motivation er hendes fokus og kodeordet i alt, hvad hun foretager sig. Hun taler ud fra egen livserfaring blandet med faglighed og viden.

  • af Ruth Lillegraven
    178,95 kr.

    Gribende og nervepirrende spændingsroman.”Velskrevet psykologisk spændingsromanom hævn, blodsbånd oggammelt svigt.” ***** – Stavanger AftenbladClara Lofthus udnævnes til Norges nye justitsminister, kort tid efter at hendes mand Haavard er død. Trusselniveauet mod hende er tårnhøjt, men hun nægter at lade sig følge af livvagter.En måned efter sin udnævnelse kommer Clara hjem til et tomt hus. Tvillingesønnerne er sporløst forsvundet, kun et brev ligger tilbage med et klart budskabt: Hvis hun fortæller nogen, at drengene er væk, bliver de slået ihjel. Den ellers så uovervindelige Clara står over for sin største udfordring nogensinde. Vil hun finde sine sønner, før tiden rinder ud? Af mit blod er ny bog i serien om Clara Lofthus. Som i den kritikerroste forgænger Alt er mit, foregår handlingen i både det urbane Oslo og i den vilde og brutale vestlandsnatur, hvor Clara har sine rødder. Ruth Lillegraven (f. 1978) debuterede med digtsamlingen Store stygge dikt i 2005. Siden har hun udgivet en roman og de tre digtsamlinger, der er oversat til flere sprog. Hun har også udgivet seks børnebøger og skrevet teaterstykket Cally. Hun er blevet indstillet til adskillige priser og vandt blandt andet Brage Prisen. Alt er mit er solgt til flere lande, og filmrettighederne er solgt til Nordisk Film.Forfatterskabet er oversat fra norsk af Sara Koch.

  • af lars røn
    78,95 kr.

    Favl Welterkraffl drømmer om frihed som den en glente har. Et møde med Gram Ton, overhoved for egnens skræk, slåsserne, sætter en forvandling i gang, og han bliver til Tynde.Han får sin egen bande, truslerne, splinten i barndommen, og med ondskab prøver han at finde friheden. Han bliver forelsket i Ilsebrina, og det skubber ham ud i et vanvid, der tvinger ham til at gøre op med hvem han og frihed egentlig er.

  • af Lars Erslev Andersen
    348,95 kr.

    Global terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben har under overskriften "asymmetriske konflikter" erstattet trusselsbilledet fra den Kolde Krig. Skiftende amerikanske præsidenters nationale sikkerhedsstrategi er USA's bud på, hvordan de globale trusler bedst imødegås. "Den amerikanske orden" forklarer ændringerne i den amerikanske tolkning af de globale trusler efter den Kolde Krig og Washingtons nye sikkerhedspolitiske strategier. Erslev analyserer dem konkret i fire studier af den amerikanske Mellemøst-politik i forholdet til Irak, Iran, Saudi-Arabien samt den israelsk-palæstinensiske konflikt. De forskellige sikkerhedsstrategier ses i sammenhæng med deres begreb om civilisation. Bogen viser, hvordan tre forskellige opfattelser af sikkerhed og civilisation har ligget til grund for den amerikanske Mellemøst-politik fra Reagan til George W. Bush.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLars Erslev Andersen (f. 1956) er en dansk forfatter og terror- og mellemøstforsker. Andersen har en kandidatuddannelse i idéhistorie fra Aarhus Universitet og har skrevet adskillige bøger om politiske, sociale og kulturelle forhold i Mellemøsten. Han blev i 1991 videnskabelig medarbejder ved Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet, og i 1996 blev han leder af samme center. Andersen har blandt andet udgivet bøgerne "Allegori og mimesis: Platon – Benjamin tur/retur" (1989) og "Yemen. Mellem stamme og modernitet" (1994).

  • af Georges Simenon
    228,95 kr.

    Maigret bliver opsøgt af en gammel bekendt: Ferdinand Fumal.Fumal fortæller Maigret, at han føler sig truet. Noget peger i retning af, at de omtalte trusselsbreve er af Fumals egen produktion - og så burde sagen være lukket, er Maigret overbevist om.Men der er noget helt galt, og pludselig bliver Ferdinand Fumal fundet myrdet.Fransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

  • af Georges Simenon
    268,95 kr.

    Hvis der er én ting, man ikke skal tage let på i kriminalkommissær Jules Maigrets nærvær er det hans yndlingspibe. En dag sker det utænkelige, piben forsvinder. Det er sket den samme dag, som Maigret har haft besøg af en ung mand og hans mor, der påstår, at fremmede hjemsøger hendes lejlighed, når hun ikke er der.Kort efter deres besøg forsvinder sønnen, men hvilken sammenhæng kan sønnens forsvinden have med Maigrets pibe?Fransk kriminalserie om den piberygende kriminalkommissær Jules Maigret, der har viet sit liv til at opklare forbrydelser. Serien består af 75 romaner og 28 noveller oprindeligt udgivet mellem 1930 og 1972.Georges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

  • af Orla Johansen
    249,95 kr.

    Generationerne støder sammen i romanen "Ministeren tager imod". To personer står overfor hinanden på hver sin side af ungdomsoprøret, men bliver pludselig tvunget til at skulle finde frem til en løsning - nogen mere tvungent end andre. For ungdomsoprøret tager en ny drejning, da en yderligtgående aktivist beslutter sig for at tage sagen i egen hånd og afpresser undervisningsministeren med trusler om at skabe en skandale så stor, at den vil ryste regeringen...Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

  • af Mary Higgins Clark
    348,95 kr.

    Patricia er tv-journalist og flytter til Washington, hvor hendes første opgave er at lave en udsendelse om senator Abigail Jennings. Hun glæder sig til gensynes med Sam, der er kongresmedlem, og som hun er forelsket i. De har haft en kort affære for et par år siden, og nu håber Pat, at deres forhold kan udvikle sig. Men hun er også bange for fortidens spøgelser i det hus, hvor hun tilbragte de første tre år af sit liv, og hvor hendes lykkelige barndom fik en brat slutning, da begge hendes forældre døde, og hun selv blev alvorligt kvæstet. Mens Patricia er åbenbart ikke den eneste, der er bange. Allerede før hun flytter til byen, får hun anonyme opringninger, der advarer hende om at holde sig væk fra huset og lade være med at lave udsendelsen.Abigail var gift med et kongresmedlem, Willard Jennings, da denne blev dræbt ved et flystyrt. Som 32-årig var hun den sørgende enke, som overtog sin mands plads i kongressen og siden arbejdede sig op til at blive senator. Abigail kommer fra meget jævne kår, og hendes vej mod toppen har ikke været nem. Lige siden skoletiden har hun været gode venner med Toby, en ikke så kvik fyr med enorme kræfter, som vil gøre alt for hende ... Efterhånden bliver de advarsler, Patricia får, mere direkte og mere og mere skræmmende. Men hun er fast besluttet på at dykke ned i fortiden – både sin egen og Abigail Jennings'.Meget står på spil, og det hele kulminerer den aften, hvor Patricias udsendelse om Abigail omsider skal sendes.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMary Higgins Clark (f. 1927) er en amerikansk forfatter til over et halvt hundrede romaner. Hun er primært kendt for sine spændingsromaner, hvoraf langt de fleste har tilbragt befundet sig på bestsellerlister rundt omkring i verden. Clark begyndte allerede at skrive i en tidlig alder og udgav blandt andet noveller og andre skriveopgaver for at bidrage til husholdningen. Hendes debut, "Aspire to Heavens", solgte ikke særligt godt, og det var blandt andet denne oplevelse, der fik Mary Higgins Clark til at slå ind på den genre, som hun siden er blevet verdensberømt for: spændingsromanen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.