Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tutankhamon

Her finder du spændende bøger om Tutankhamon. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Philip Steele
    147,95 kr.

    En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden til faraoernes land, hvor fabelagtige skatte lå begravet i tusinder af år. De fantastiske og næsten fotografiske illustrationer viser nogle af Det gamle Ægyptens mest storslåede skatte på nært hold. Fra Tutankhamons gyldne maske og den verdensberømte statue af Nefertiti til smukke malerier og brætspil. Find ud af, hvad de gamle ægyptere troede, der skete med mennesker efter døden, og hvorfor de begravede de døde med bøger fulde af magiske formularer. Se, hvordan man dækkede et bord for en prinsesse, og hvordan en kattemumie ser ud. Tag med på en rejse ind i fortiden, og oplev nogle af verdens vildeste skatte.Fra ca. 8 år.I samme serie: Den fantastiske bog om Det gamle Rom

  • Spar 16%
    af Nicky Nielsen
    237,95 - 292,95 kr.

    Da arkæologen Howard Carter efter ti års ihærdig søgen den 4. november 1922 fandt indgangen til barnekongen Tutankhamons grav, var hans lykke gjort. Der var nok guld til at gøre ham og hans sponsor, adelsmanden lord Carnarvon, både berømte og stenrige. Men ikke alt var fryd, guld og gammen. Fundene førte til slagsmål mellem journalister, styrkede nationalistiske strømninger i Egypten og var med til at forværre det anspændte forhold mellem Egypten og Storbritannien. Jagten på Tutankhamon er ikke kun en dramatisk fortælling med helte og skurke, forbandelser og ørkenstøv, glitrende guld og rygter om et 3.000 år gammelt kongemord. Det er i høj grad også en historie om skattens betydning, det oldegyptiske samfund og Carters egyptiske kolleger – de kvinder, mænd og børn, som er blevet glemt. Det er historien om Tutankhamons korte liv og den lange søvn, som Carter vækkede ham af. Og endelig er det fortællingen om, hvordan fundene kom til at præge den vestlige verdens syn på de gamle egyptere. Nicky Nielsen er lektor i egyptologi ved University of Manchester. Den danske forsker har deltaget i en lang række udgravninger i Egypten. Jagten på Tutankhamon er hans første bog på dansk.

  • af Allan Vendeldorf
    137,95 - 297,95 kr.

    I 1890 slår en 17-årig englænder sig ned i Ægypten for at leve som kunstner. Howard Carter hedder han, og med sig har han en stor interesse for ægyptisk oldtidshistorie. Mens han maler blandt andet templer, friser og relieffer. Han bliver knyttet til flere udgravningsprojekter, hvor internationale forretningsmænd på lykke og fromme søger uåbnede kongegrave. Carters idealistiske og kompromisløse holdning til dette arbejde giver flere fjender end venner. Alle ser ham som fantast og dagdrømmer, indtil han møder en landsmand, der finansierer en udgravning lige efter Carters hoved. Netop som den pengestærke partner får kolde fødder, gør Carter i sidste forsøg fundet af barnekongen Tut Ankh Amons gravkammer og dermed verdens største arkæologiske fund. Allan Vendeldorf afslører undervejs sin egen indsigt i ægyptisk historie, og elegant bliver fakta og fiktion vævet sammen til en eventyrlig fortælling, der bringer læseren tusinder af år tilbage til dengang, den civiliserede verden var i sin vugge.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.