Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tyskland

Her finder du spændende bøger om Tyskland. Nedenfor er et flot udvalg af over 27.604 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 25%
    - 6. Bind
    af Philip Kerr
    81,95 - 224,95 kr.

    Berlin 1934: Nazisterne har overtaget magten. Livet forandrer sig for de fleste tyskere, ikke mindst for jøderne, der diskrimineres og udelukkes fra samfundet. Nazificeringen af politiet har fået Bernie Gunther til nødtvunget at forlade politiet og i stedet tage arbejde som hoteldetektiv. Alligevel formår han ikke at holde sig uden for begivenhedernes gang, da kombinationen af to ligfund, forberedelserne til De Olympiske Lege 1936, en smuk, amerikansk journalist og en brutal Chicago-gangster sender ham direkte ind i mørkets hjerte.Havana 1954: Gunther har fundet et tilflugtssted i det præ-kommunistiske Cuba under et nyt navn. Han arbejder på at realisere drømmen om at vende tilbage til Tyskland for at leve resten af sit liv der. Men fortiden stikker hovedet frem, og Gunther finder endnu en gang sig selv i rollen som detektiv. Det, der skete i Berlin tyve år tidligere, må nu finde sin afslutning.OM DØDE EJ OPSTÅR er sjette bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. ”Nazikrimi skrevet med fingerspitzgefühl. OM DØDE EJ OPSTÅR er en forrygende historisk ’tour de force’ og en blændende godt fortalt krimi. [...] gedigen og spændende underholdning…et særdeles flot historisk tidsbillede. Jan Vandall, MetroXpress

  • Spar 23%
    af Per Stig Møller
    118,95 - 269,95 kr.

    Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.

  • af Jacob Mikanowski
    105,95 - 215,95 kr.

  • Spar 24%
    af Jenny Erpenbeck
    187,95 - 227,95 kr.

    “En af de hårdeste og smukkeste bøger, jeg nogensinde har læst.” – The Guardian I 1986 mødes to mennesker tilfældigt ved Alexanderplatz i Østberlin. Den ene er nittenårige Katharina, den anden er Hans, som er over tredive år ældre og gift. Hun er i gang med at uddanne sig ved statstrykkeriet i DDR og kender ikke til andet end det politiske system, hun er født og opvokset i. Han er forfatter, søn af en nazist og har selv valgt at bosætte sig i DDR. I årene, der følger – de sidste før murens fald – har Katharina og Hans en hemmelig affære, der både er lidenskabelig og destruktiv, og som næres af en fælles passion for klassisk musik og kunst. Men da Katharina under en praktik på et teater er sammen med en anden, vækker det Hans’ jalousi. Deres forhold begynder at smuldre – det samme gør verden omkring dem. Kairos er en storslået og raffineret roman fra DDR-tidens Berlin af en af Tysklands største nulevende forfattere. Det er en fortælling om altopslugende kærlighed og et regime i opløsning – og om et enkelt øjeblik, der forandrer alt.

  • Spar 25%
    af Leif Davidsen
    165,95 - 223,95 kr.

    Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.

  • Spar 13%
    af Carsten Werge & Per Frimann
    217,95 kr.

    Hvem var verdens bedste fodboldspillere i 2024? To af Danmarks mest populære fodboldeksperter ser tilbage på fodboldåret. Dukkede nye stjerner op under sommerens EM-slutrunde i Tyskland? Har nogen af de danske topspillere sneget sig ind på årets liste? Historierne om de enkelte profiler er krydret med Werge og Frimanns personlige iagttagelser fra kampe og bag kulisserne. Du får også friske billeder af alle spillerne samt de væsentligste facts om deres karriereforløb, bedrifter og særlige talenter.Per Frimann er fodboldekspert på TV3 Sport og tidligere professionel fodboldspiller i bl.a. Anderlecht og på det danske A-landshold. Carsten Werge er fodboldredaktør på TV 2 og har som sportsjournalist skrevet om og kommenteret adskillige EM- og VM-slutrunder. Sammen har de blandt meget andet kommenteret 14 Champions League-finaler.

  • Spar 33%
    - Historien om fire danskere, som oplevede Det Tredje Riges undergang, mens de med livet som indsats skrev verdenshistorie
    af Tom Buk-Swienty
    202,95 - 234,00 kr.

    Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025

  • Spar 36%
    af Michael Katz Krefeld
    187,95 - 206,00 kr.

    Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

  • - Erindringer 1954 – 2021
    af Angela Merkel
    151,95 - 347,95 kr.

    I 16 år stod Angela Merkel i spidsen for den tyske regering, førte landet gennem kriser og prægede politik og samfundsforhold, i Tyskland og internationalt. Men Merkels historie begyndte længe før. I sine erindringer ser hun tilbage på sit liv og fortæller om sin barndom og ungdom, om det dramatiske år 1989, hvor Muren faldt, og hendes politiske liv begyndte. Hun lukker os ind i møder med de mest magtfulde mennesker i verden og belyser, hvordan beslutninger blev truffet i afgørende øjeblikke, som kom til at forme vores tid. Hendes bog giver et enestående indblik i magtens indre - og er et forsvarsskrift for frihed.Om forfatteren:Angela Merkel, tysk kansler fra 2005-2021, er den første kvinde, der har bestridt landets mest magtfulde embede. Født i Hamborg i 1954, men vokset op i DDR, hvor hun læste fysik og fik en doktorgrad. i 1990 blev hun valgt ind i den tyske forbundsdag. Hun afsluttede sin aktive politiske karriere i 2021.

  • Spar 24%
    af Corina Bomann
    147,95 - 227,95 kr.

    Berlin, 1926. Er verden klar til en ung kvinde med store drømme?Den unge Sophia Krohn er gravid, men barnets far vil ikke kendes ved hende. Samtidig har hendes familie vendt hende ryggen, og drømmen om en lysende karriere inden for kemi synes knust.Men skæbnen fører hende fra Berlins dystre gader til Paris' funklende boulevarder, hvor en uventet mulighed venter. Den legendariske Helena Rubinstein bliver betaget af Sophias særlige karisma og revolutionerende cremer. Hun tilbyder Sophia en unik chance på én hjerteknusende betingelse: at Sophia sværger at forblive ugift i et helt årti, og det netop som en ny flamme har tændt en gnist i hende.I en verden, hvor ambitioner kræver personlige ofre, bliver Sophia udfordret til det yderste. For hendes rejse er mere end bare en søgen efter kærlighed – den er opfyldelsen af en livsdrøm.

  • af Wilbur Smith
    119,95 - 138,95 kr.

    I Sydafrikas vildnis, bjerge og ørkener og i hjertet af nazisternes Tyskland udkæmper familierne De La Rey og Courtney deres private fejde, der fører dem fra ufattelig rige guld- og diamantminer til de illegale sydafrikaneres hemmelige tilholdssteder i denne hæsblæsende spændingsroman.Der er gået mange år, siden Centaine de Thiry første gang stod ansigt til ansigt med Lothar De La Rey, den mand, der reddede hendes liv, og som hun har født en søn. Følelserne fra dengang overskygges af det altovervældende had, hun nu føler til ham. Den ubarmhjertige fejde mellem dem har i første omgang givet Centaine overtaget. Men hendes hævn viser sig at være en boomerang, der rammer hende selv hårdt.Det er også skæbnebestemt, at det første møde mellem Manfred De La Rey og Shasa Courtney skal resultere i en konfrontation, der varsler ilde. Selv om de kun er unge drenge, er mødet nær ved at ende med mord, og det bliver starten på den hensynsløse magtkamp, de nu indleder. Og de er stadig uvidende om, at de er brødre.

  • af Wilbur Smith
    119,95 - 138,95 kr.

    Der er krig i Europa, og den dumdristige sydafrikanske pilot Michael Courtney falder ned med sit fly i Frankrig. Han bliver hårdt såret hjulpet på fode igen af Centaine de Thiry og hendes familie. Første verdenskrig har raset længe, men alligevel finder de to unge tid til at forelske sig i hinanden, kun for at blive skilt igen under det frygtelige slag ved Somme.Deres kærlighed har fået følger, og Centaine bærer på Michaels barn. Men tanken om ham giver hende den ufattelige styrke, hun behøver for at komme alene gennem krigens rædsler og kæmpe sig vej mod Michaels elskede hjemland.Da hun ankommer til Afrika, må hun begive sig ud på en spændende og opslidende vandretur, der bringer hende dybt ind i det afrikanske vildnis. Her lærer hun sulten og angsten at kende, men også at overvinde farer og fornedrelse.Der er eventyr og drama i denne storslåede beretning fra Afrika.Den brændende kyst er fjerde bind i serien om familien Courtney.

  • af John Boyne
    93,95 - 247,95 kr.

    Berlin, 1942: Da Bruno en dag kommer hjem fra skole, opdager han, at hans ting er ved at blive pakket ned. Hans far er blevet forfremmet, og familien må flytte til et nyt hus langt, langt væk, hvor der hverken er nogen at lege med eller noget at lave. Et højt hegn strækker sig så langt øjet rækker, og afskærmer ham inde fra de underlige mennesker i horisonten. Men Bruno møder alligevel en anden dreng, som lever et helt anderledes liv, og deres møde bliver til et venskab, der har frygtelige konsekvenser. Denne internationale bestseller har rørt millioner af læsere verden over, og er nu tilgængelig i en smuk luksusudgave med illustrationer af den anerkendte Oliver Jeffers. .

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 122,95 kr.

    Da Ravn bliver involveret i en forsvindingssag, udvikler det sig til en dramatisk jagt på sandheden. Sporene fører til Berlin og en uhyggelig sag fra Stasi-tiden – en sag der bringer Ravn i stor fare, da han i sit forsøg på at løse mysteriet får vækket fortidens rædsler til live …SAVNET er en højspændt krimi om en ensom mand der begår underslæb for at rejse til et hemmeligt møde i Berlin, men som forsvinder sporløst. Ravn bliver gennem mandens søster Louise involveret i eftersøgningen og må sande, at flere enlige mænd er forsvundet på mystisk vis i den tyske hovedstad. Snart er Ravn selv i fare på sin jagt efter at løse mysteriet. SAVNET er andet selvstændige bind i MICHAEL KATZ KREFELDs serie om privatdetektiven Ravn. Pressen skrev om første bind i serien:"Med AFSPORET viser Katz Krefeld, at han stadig befinder sig i den liga, han landede i, da han sidste år modtog Det Danske Kriminalakademis pris for årets danske krimi. Blandt de bedste." POLITIKEN"AFSPORET er den slags letantændeligt brænde, der giver læserne ophedede, søvnløse nætter." BERLINGSKE"Ny krimiserie fra én af Danmarks bedste spændingsforfattere er et særdeles behageligt og spændende bekendtskab." LITTERATURSIDEN"En helt igennem fantastisk velskrevet krimi. Efter de første par sider sad jeg og ønskede, at jeg kunne læse meget hurtigere, da spændingen bare blev bedre og bedre, og da bogen var slut, sad jeg og ærgede mig over, at jeg var bleven for hurtig færdig." KRIMIFAN

  • af Volker Kutscher
    119,95 - 138,95 kr.

    Berlin 1929. Livet leves med kabareter, svindlere, dejlige damer og gryende nazisme. Det er det berømte forår, hvor kommunistiske demonstrationer og andre optøjer truer statens sikkerhed.Gereon Rath, en desillusioneret, ensom politibetjent fra Køln, bliver overflyttet til Berlin-afdelingen, efter at han har dræbt en psykopatisk massemorder i selvforsvar. Hans nye job begynder med, at han opdager liget af en mand i en bil i floden Spree.Offeret, en russer, er helt tydeligt blevet både torteret og myrdet, før han er kørt i vandet. Og før Rath når at se sig om, er han dybt involveret i at opklare sagen om en plan om at smugle firs millioner mark fra det kommunistiske Rusland til Berlin.En rå fortælling i bedste amerikanske stil med masser af skurke, intriger og hårdkogt action, og et stemningsfuldt tidsbillede af byen Berlin i 1920’erne og de tidlige 1930’ere.DEN VÅDE FISK er første bind i Volker Kutschers historiske bestseller-krimiserie fra 1930’ernes Berlin.Bøgerne om politibetjent Gereon Rath er også blevet filmatiseret til TV-serien “Babylon Berlin”."Det er saften og kraften i Kutschers tidsbilleder, der gør DEN VÅDE FISK til sådan en stor oplevelse at læse." *****– Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende"En hårdkogt, sort-hvid actionkrimi og et farvestrålende, pulserende tidsbillede af metropolen Berlin." *****– Sissel-Jo Gazan, Femina "Simpelthen underholdende historieundervisning på højt niveau." ******– Mikael Butsch, Jyllands-Posten"Den er spændende som et mareridt, man ikke ønsker at forlade."- Lars Bonnevie, Weekendavisen"Et pragtfuldt sprog vekslende mellem det bredt anlagte og det knivskarpe." *****- Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen"En fantastisk bog, der giver et glimrende billede af en fascinerende by i en historisk spændende og alvorlig tid."- Bjarne Nielsen, Arbejderen

  • af Armando Lucas Correa
    102,95 kr.

    1939 - Berlin: Gaderne i den tyske hovedstad er hyllet i sort, rødt og hvidt; familien Rosenthals ejendele bliver konfiskeret, og de er ikke længere velkomne i den by, hvor de altid har hørt til. Ruteskibet SS St. Louis giver håb om en sikker vej ud af Tyskland til det solrige Cuba. Livet ombord er en hvirvelvind af maskeballer, udsøgte måltider og høflig opvartning, der føles som en surrealistisk ferie for unge Hannah Rosenthal og de øvrige flygtninge. Men ude på åbent hav når ildevarslende rygter fra Havana frem til passagererne, og deres skrøbelige tryghed begynder at smuldre. 2014 - New York: På Anna Rosens 12-års fødselsdag dukker en uventet pakke op. Den viser sig at være fra en ukendt slægtning på Cuba, og det særprægede indhold sender Anna og hendes mor på en opdagelsesrejse til Havana, tilbage til familiens tragiske fortid. Den tyske pige tager læseren med til Berlin under optakten til 2. verdenskrig, over Cuba på tærsklen til revolution og til New York i efterveerne af 11. september, før den når sin slutning i nutidens omtumlede Havana.

  • - Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odysse igennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker
    af Tom Buk-Swienty
    147,95 kr.

    Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig.Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.

  • af Wilbur Smith
    63,95 - 138,95 kr.

    Med Courtneys krig fortsætter Wilbur Smith den hæsblæsende og dramatiske historie om familien Courtney. Denne gang i en episk fortælling om mod, forræderi og udødelig kærlighed. Gerhard von Meerback kæmper, trods sin modstand mod nazisterne, for sit fædreland og håber på en dag at have mulighed for at hjælpe med at befri Tyskland fra Hitler og hans brutale regime. Men da hans enhed kastes ind i Anden Verdenskrigs blodigste slag, ved han, at hans chance for at overleve bliver mindre dag for dag. I mellemtiden er Saffron Courtney blevet rekrutteret til Churchills britiske spionnetværk. Hun sendes til det besatte Belgien på en farlig mission, men det står snart klart for hende, at hun bliver jaget af en af Tysklands mest ubarmhjertige spioner. Konfronteret med en større ondskab, end de nogensinde kunne forestille sig, må de to elskende tage det sværeste valg af alle: Skal de ofre sig for krigen eller gøre, hvad de kan, for at overleve og håbe, at de en dag vil blive genforenet?

  • Spar 29%
    af Jussi Adler-Olsen
    98,95 - 222,95 kr.

    Afdeling Q er en nervepirrende krimiserie af Jussi Adler-Olsen. Det handler om en afdeling på en politigård der arbejder med henlagte sager som genåbes af forskellige årsager. Offer 2117 handler meget om Assad, for ved vi egentlig hvem han er? Hvor er det han kommer fra og hvilke hemmeligheder gemmer han på? Assad er den humoristiske krøltop der arbejder sammen med den anden hovedperson Carl Mørck og deres assistent Rose. Han har en stor viden og kan gennemskue ting i de mest uventede situationer og derudover er han kampdygtig og er guld værd i opkogte situationer. Men spørgsmålet er hvor han har den viden og kampdygtighed fra? I Offer 2117 som er det ottende bind i Afdeling Q får vi svaret. Assad vil komme på en række svære opgaver der skal løses undervejs mens uret tikker! Alle bøgerne fra Afdeling Q har været utrolig spændende og Offer 2117 er en bog, som ikke må misses! De fleste af filmene er filmatiseret men vi kan anbefale at læse bogen i stedet eller som supplement, da de er utrolig spændende og virkelig sætter tankerne i gang. Jussi Adler-Olsen er derudover en fantastisk krimiforfatter og forstår virkelig at gøre Afdeling Q og dets ansatte til noget man forener sig med og holder vældig meget af. Derfor er Offer 2117 som bog også blevet til, så vi kan lære endnu mere om Assad. 

  • - Adof Hitlers Mein Kampf i dansk oversættelse
    af Adolf Hitler
    275,95 kr.

    Adolf Hitlers selvbiografiske manifest Mein Kampf - her i en dansk udgave under titlen Min Kamp, er et af de væsentligste dokumenter til at forstå personen og skabelsen af det tredje riges rædselsregime.Formålet med bogen var at fastlægge udviklingen og målsætningen for det Nationale Socialistiske parti, som bliver en realitet i 1925.Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Østrig, flytter til München og deltager i 1. verdenskrig på tysk side. Herefter går han aktivt ind i politik og leder bl.a. et mislykket kupforsøg i München i 1923. Som følge heraf fængsles Hitler i 1923 - i fængslet skriver han bogen "Min Kamp / Mein Kampf".Bogen første bind giver læseren et indblik i Hitlers barndom, opvækst og kunstnerdrømme, hans tid i Wien og hans oplevelser under og efter 1. verdenskrig.Andet bind er en politisk proklamation om hans idéer om staten, racer og nationen. Hans beretning dækker over hans omvæltning af Det tyske arbejderparti, samt hans synspunkter om jøder og politiske bevægelser. I bogen slutning viser han sine visioner om fremtidens Tyskland."Min kamp/Mein Kampf" indeholder begge bind af værket.Værket bidrager til læserens historiske forståelse for hvordan Hitler tænkte, hans evner til at forføre en hel nation - ligesom den giver et indblik i hans politiske skarpsind.Hitlers bog har en mission ud over tid og sted og bidrager til fordybelse og agtpågivenhed.

  • Spar 30%
    af Dennis Jürgensen
    97,95 - 197,95 kr.

    En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

  • Spar 24%
    af Kirsten Thorup
    118,95 - 227,95 kr.

    Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget. I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem. Kirsten Thorups INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men insisterer på at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.

  • Spar 30%
    - Fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odysse igennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker
    af Tom Buk-Swienty
    187,95 - 237,95 kr.

    Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.

  • - 1. Bind
    af Jan Guillou
    81,95 - 122,95 kr.

    Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad

  • af Jeffrey Archer
    93,95 - 137,95 kr.

    Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 127,95 kr.

    En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte".   Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle."Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".

  • Spar 16%
    af Michelle Arrouas
    167,95 kr.

    Bogen dækker Mitte, Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Kreuzberg & Neukölln, Potsdamer Platz, Tiergarden & Schöneberg samt Berlins omegn. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Berlin og forklarer byens politiske og historiske problemstillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, befolkning og samfund. Bogne er desuden rigt illustreret med fotos og kort. TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

  • Spar 16%
    af Jytte Flamsholt Christensen
    167,95 kr.

    Hamburg tager imod med åben havn. Skrig og råb fra fiskemarkederne blander sig med tonerne fra tirsdags-tango i Strand-Pauli. Dameben i neon spejler sig lyserødt i Reeperbahns regnblanke fortov. Driv med Elben ud af byen til diger, marsk og vadehav. Gennem grænseland, historiske hansestæder, DDR-nostalgi og lysende hvid badebyer. Ferie er en sydvendt strandsol ved Østersøkysten. Turen går til Hamburg & Nordtyskland går i dybden med Hamburg og dækker desuden Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vorpommern og de to ferieøer på østersøkysten, Rügen og Usedom.

  • Spar 22%
    af Antony Beevor
    138,95 - 195,95 kr.

    Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende brøl af flymotorer. Han gik ud på sin altan med udsigt over det flade landskab i det sydlige Holland for at se de allieredes Dakotaer og svævefly nærme sig. Og han kiggede misundeligt op på den massive demonstration af faldskærmstroppernes overmagt. Operation Market Garden skulle have afsluttet krigen ved at indtage broerne over Rhinens nedre løb. Det var en dristig plan, der slog fejl. Tabstallene var store, især for hollænderne, som satte alt på spil for at hjælpe. De tyske gengældelsesaktioner var ubarmhjertige og fortsatte, indtil krigen var ovre. Antony Beevor fortæller her den sande historie om kampene ved Arnhem. Det er en uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag - den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.

  • af Jeffrey Archer
    93,95 - 137,95 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.