Bøger om Udenrigspolitik

"Behovet for at forstå Kinas intentioner har aldrig været større. Om vi vil det eller ej, kommer Kina til at præge det 21. århundrede mere end nogen anden nation" – fra forordet Tiden, hvor kinesiske ledere holdt lav profil, er forbi. Xi Jinping har med stor kraft sat Kina tilbage på verdenskortet og indledt, hvad han selv kalder en ny æra. Men hvad er det for en verden, den kinesiske præsident og partichef ser for sig, og hvad får det af betydning for os i Vesten? I "Kina i verden" tager journalist og Asien-korrespondent Lasse Karner læserne med på en rejse langs Kinas storstilede Silkevejsprojekt, rundt om teknologiske nybrud, ideologiske kampe og stormagtsrivalisering og langt ind i den kinesiske selvforståelse. Bogen giver et unikt indblik i Kinas nationale identitet og globale ambitioner under Xi Jinping.

Ved 2. Verdenskrigs afslutning måtte Danmark redefinere sin plads i verden. Bogen præsenterer en samlet gennemgang af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske historie fra 1945 til 2005.Den nye verdensorden, som tegnede sig i 1945, krævede, at Danmark tog stilling i en bipolær verden mellem de to dominerende supermagter.Det blev indledningen til en ny situation, hvor USA kom til at spille en langt mere dominerende rolle i dansk udenrigspolitik, end det hidtil havde været tilfældet, og hvor Danmark blev placeret på grænsen mellem de to blokke. Resultatet blev en balancegang mellem ikke-provokationspolitik og allianceforpligtelser.Forfatteren gennemgår hele koldkrigsperioden i dansk og international optik og trækker tråden helt op til de dramatiske år, der fulgte Murens fald. Den søger således at forklare, hvorledes Danmarks situation igen forandrede sig, da den bipolære verdensorden udskiftedes med en ny unipolær.Bogen er en lærebog til historie og samfundsfag på ungdomsuddannelserne. Den berører en række centrale internationale tematikker, heriblandt ideologiernes kamp, afkolonisering og menneskerettigheder, Murens fald, europæisk integration og globalisering.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. På www.his2rie.dk finder du gratis kildetekster, arbejdsspørgsmål med mere.Michael Boas Pedersen er cand.mag. i historie, mediefag og samfundsfag og har gennem en årrække arbejdet med undervisning. Michael er i dag chefkonsulent i Dansk Industri, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.

"Ansigt til ansigt med japanerne" behandler i fremstillingstekst, kilder og billeder:Det traditionelle Japan og japansk kulturJapans åbning i 1850'erneJapan under og efter 1. Verdenskrig med modernisering og demokratiseringMilitarismens Japan: 2. Verdenskrig: atombomber og krigsfoprbrydelserEfterkrigstidens apan: Økonomi, indenrigspoltik og udenrigspolitik

Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression. Danske politikere har ivrigt gjort brug af 1864, der som begreb er gledet ind i det danske sprog og bliver brugt politisk. Siden nederlaget har 1864 legitimeret meget forskellige beslutninger og begivenheder. Især på det forsvarspolitiske og det udenrigspolitiske område. De første hundrede år efter krigen havde man så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler om mindretal med nabolandet. Nederlaget har spillet en vital rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), Besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003), og 1864 er endda blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker den fælles bearbejdning af nederlaget danskernes personlige liv. For første gang fortælles nederlagets politiske erindringshistorie samlet. På baggrund af forløbet før krigen og skyldsdiskussionen efter krigen fører forfatteren historien helt op til i dag og skildrer den skiftende kollektive erindring og det nationale traume.

"Det er tydeligt, at en ny epoke i verdenspolitikken står for døren. Men det er mindre tydeligt, hvordan vestlige regeringer bedst spiller deres kort i en tid, hvor internationale institutioner udfordres af udemokratiske kræfter" - fra Mikkel Vedby Rasmussens kapitel Danmark står overfor helt nye udenrigspolitiske dilemmaer. En ny bog fra RÆSON samler analyser fra 5 forskere – Mikkel Vedby Rasmussen, Henrik Breitenbauch, Peter Viggo Jakobsen, Jan Øberg og Vibeke Schou Tjalve – fra kontreadmiral Nils Wang – samt fra to forhenværende udenrigsministre: Per Stig Møller og Martin Lidegaard.

Som løsning på konflikten om Palæstina vedtog FN i 1947 en tostatsordning, der førte til, at staten Israel blev oprettet i 1948 – som også blev året for den første israelsk-arabiske krig. Danmarks rolle i forhold til oprettelsen af den nye stat udspillede sig på to planer: officielt i form af statens udenrigspolitik, uofficielt i form af folkelige reaktioner. Politik, diplomati og den hjælpende hånd viser, hvordan den statslige interesse og den folkelige sympati ikke udfoldede sig på samme plan.Efter Anden Verdenskrig lå Danmark i sin udenrigspolitik på linje med Storbritannien, hvis ønske om gode relationer til de arabiske stater fik stor betydning for den danske stats officielle politik. Men samtidig var det danske folk positivt indstillet over for den jødiske sag, og selvom dette forhold ikke direkte kom til udtryk i den officielle danske politik, gjorde det sig indirekte også gældende på et politisk plan. I denne bog viser forfatterne bl.a., hvordan statsminister Hans Hedtoft og ledende efterretningsfolk i afgørende situationer rakte det jødiske folk en hjælpende hånd.Arthur Arnheim, cand.mag. i historie, bosat i Jerusalem.Dov Levitan, dr., lektor ved Bar-Ilan-universitetet, Ramat Gan, Israel.

Om USAs stræben efter indflydelse på alle områder, både i verden og i kapløbet om verdensrummet

Verden er stor, og Danmark er et lille land, så betyder det egentlig noget, hvad vi gør herhjemme for den grønne omstilling? Er vores handlinger ikke bare ubetydelige dråber i havet?I Kun en dråbe blæser Kristian Jensen til kamp mod klimapessimismen. Målrettede politiske satsninger og visionære virksomheder betyder, at Danmark i dag eksporterer grøn teknologi til hele kloden, og det skaber både arbejdspladser herhjemme og bidrager til kampen mod klimaforandringerne globalt. Danske løsninger viser verden, at grøn udvikling og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd.Førerpositionen kommer dog ikke af sig selv. Hvis Danmark og Europa også i fremtiden skal have en stærk og konkurrencedygtig grøn industri, skal vi handle nu for ikke at blive efterladt på perronen af Kina og USA i konkurrencen om talent, arbejdspladser og velstand.Men Kun en dråbe handler ikke kun om de store udfordringer, Danmark står overfor. Det er også en personlig og selvironisk fortælling om at genfinde sig selv i klimaets tjeneste og erkende fejl på vejen dertil.

Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 var det første skud i en verdensomspændende magtkamp, hvor Rusland og Kina udfordrer USA og resten af Vesten. Men Rusland har længe været i krig med Vesten – også selvom vi i Vesten ikke har oplevet det sådan. Ifølge professor Mikkel Vedby Rasmussen rejser Ukrainekrigen en række svære spørgsmål for Danmark: Skal Ukraine være medlem af EU og NATO? Vil Kina og USA ende i krig med hinanden? Vil Tyskland dominere EU og Europa efter Ukrainekrigen? Vil konflikten i Mellemøsten føre til et brud mellem EU og USA? Svarene på de spørgsmål er vigtige i en verden, hvor krigen er tilbage. OM FORFATTEREN: Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han leder bestyrelsen af INVI (Institut for Vilde Problemer), har tidligere ledet udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og før da Center for Militære Studier. Desuden skriver han en klumme om udenrigspolitik i Weekendavisen og har udgivet en lang række bøger og artikler om dansk udenrigspolitik og internationale konflikter.

Besættelsen og Anden Verdenskrig er blevet belyst fra stort set alle sider et utal af gange lige siden krigens afslutning, og Danmarks beslutning om samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt er endnu et omstridt emne. I virkeligheden er Danmarks udenrigspolitik i årene fra Hitler kom til magten i Tyskland i 1933 og frem til Danmarks besættelse i 1940 uhyre vigtig for at forstå den beslutning, danskerne tog den 9. april. Nøgternt og objektivt gennemgår Viggo Sjøqvist Danmarks udenrigspolitik gennem disse skelsættende år og beskriver, hvordan landet blev påvirket af begivenhederne rundt omkring i verden, og hvordan landet forholdt sig til dem.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

Forfatteren er uddannet læge. Han har i mange år beskæftiget sig med historiske emner og publiceret artikler og bøger om dansk-europæisk landbohistorie fra senmiddelalderen og nyere tid. Han har desuden i flere år arbejdet med Mellemøstens nyere historie med hovedvægten på vestlig missionsvirksomed før og efter 1ste verdenskrig.Nærværende bog omhandler den indvirkning som bibelske beretninger om det dennesidige tusindårsriges fremkomst og Jesu genkomst efter det apokalyptiske opgør med Antikrist har haft på amerikansk udenrigspolitik. De særlige bibeltolkninger - især forbundet med Johannes' Åbenbaring i det Ny Testamente - kan følges tilbage til det 12te århundrede og frem gennem bondeoprørerne i europæisk middelalder til den engelske puritanere, som bringer dem til USA som immigranter i det 17de århundrede. De fik yderligere næring af de markante religiøse vækkelser som gik over De Forenede Stater i det 18de århundrede. Siden har de, sammen med forestillinger om amerikanerne som guds udvalgte folk - udtrykt som "amerikansk exceptionalisme" og "american creed" og amerikansk "civilreligion" farvet Amerikas holdning til den øvrige verden. Givet amerikansk udenrigspolitik et manikæisk præg af korstog og en kamp mod antikrist, som har krævet en ekspanderende militær indsats. En direkte udløber af disse millennialistiske forestillinger er de universelle menneskerettigheder, vedtaget på amerikansk initiativ af FN i 1948 og med tiltagende styrke frem til i dag taget i brug af USA og Vesten i en mere og mere tvetydig kamp for den endelige etablering af tusindårsriget.

Tiden fra 2000-2005 har været historisk - præget af voldsomme begivenheder, der vil blive bragt op og endevendt de næste mange år. Så meget desto vigtigere at forstå netop denne periode i amerikansk politik - at opdage, hvor USA har forandret sig, og hvor det fortsat er sig selv.

Alt for ofte har danske historikere fokuseret på relationen Danmark-England i perioden 1799-1815. Det råder antologien Danmark og Napoleon bod på med en række indlæg om virkningerne af periodens dansk-franske relationer på alt fra militærteknik, kunst, arkitektur og borgeropdragelse i Danmark.Danmarks relationer til Napoleons Frankrig kulminerede med indgåelsen af den dansk-franske krigsalliance den 31. oktober 1807 på den franske kejsers jagtslot i Fontainebleau. Alliancen blev skelsættende for Danmark: Man brød en næsten 100 år lang tradition for at holde sig neutral i periodens hyppige stormagtsopgør. De danske beslutningstagere satsede helstatens eksistens.Valget af Napoleon som allieret syntes at være rationelt i efteråret 1807. København var få måneder forinden blevet bombarderet og tvunget til overgivelse af en engelsk belejringsstyrke, der havde beslaglagt orlogsflåden - nationens stolthed og sikkerhed i international politik. Napoleon så ud til at være den garant, som Danmark behøvede i et fortsat opgør med England - og i styrkeprøven med Sverige om Norge.Men Napoleon viste ikke den nødvendige interesse for at sikre Danmarks velfærd eller position i Skandinavien. Med den dansk-franske alliance fortsattes den nedgangsperiode, som var begyndt med Slaget på Reden i 1801, fortsatte med krigstilstanden med England fra 1807 og statsbankerotten i 1813, og som endte med bruddet med Napoleon og tabet af Norge i 1814.Bogen har forord af Per Stig Møller, efterord af Lally Hoffmann og rummer indlæg fra Lars Bangert Struwe, Eric Lerdrup Bourgois, Søren Mentz, David Fumex, den svenske historiker, Lars Ericson Wolke, Thomas Lyngby, Tine Damsholt, Ulla Kjær, Kay Søren Nielsen, Hans Christian Berg, Finn Nerland, Niels Høffding og Ulrik Langen.