Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Udholdenhed

Her finder du spændende bøger om Udholdenhed. Nedenfor er et flot udvalg af over 10 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - og andre fortællinger om naturens kraft
    af Rane Willerslev & Danni Travn
    157,95 - 192,95 kr.

    "Min relation til naturen – og den jeg gerne vil inspirere til – går ud over nytteværdien. Og det kræver en indsats langt større end en gåtur i ny og næ." – Rane Willerslev.Han taler med træer, og han ser spøgelseselge. Han er kommet til at fange sin egen datter i en dyrefælde, og euforiserende svampe har ændret hans liv. Rane Willerslev mærker en dyb resonans med naturen, og han bruger dyr og planter til både at vejlede sig gennem livet og til at åbne skjulte verdener.I Mit magiske træ kommer vi helt tæt på Rane Willerslevs indre og ydre natur. Bogen fortæller de vildeste historier om dengang Rane debuterede som jæger og forstod en snert af forførelsens kunst, eller om dengang han fandt verdens smukkeste bøg og begyndte at tilbede den, eller om dengang han blev smidt i søen af i sin far og lærte noget om udholdenhed.Bogen er en kærlighedserklæring til naturen, også den danske natur, hvis vildskab på det seneste har overrumplet Rane.Gennem sjove og rørende scener fra sin barndom, sin ungdom og sit voksenliv minder Rane Willerslev os i denne tankevækkende bog om, hvor meget naturen kan fortælle os, hvis vi evner at vende os mod den og være åbne for dens magi.Rane Willerslev er Direktør for Nationalmuseet, han står bag bl.a. bestsellere som Tænk vildt og Ekspeditioner og DR1’s programrække Historien om mennesket.

  • Spar 21%
    - Om seje kvinder og ekstreme løb
    af Mette Birk Jensen
    137,95 - 157,95 kr.

    Mød Kristina, som løb 1.841 kilometer alene gennem Iran; Gitte, som tre gange vendte tilbage til Sahara for at løbe 250 kilometer med sin proviant på ryggen; og Molly, som løb 222 kilometer i Himalayas ilttynde luftlag. Få et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at løbe i dagevis i ufremkommelige bjergområder, 100 kilometer på et stadium eller 5.649 gange rundt om en boligblok i New York. Hvor det tidligere var en præstation af de helt store at løbe et maraton, stiger ultraløbet i dag eksplosivt i popularitet. Ultraløb er oprindeligt betegnelsen for løb, der er længere end den klassiske maratondistance på 42 kilometer og kræver en hel særlig form for motivation, styrke og udholdenhed. Der er i dag stort set ingen grænser for sværhedsgraden. Der er traditionelt færre kvinder end mænd, der stiller op på startlinjen til ultraløb. Men også blandt kvinderne er der i disse år stadigt flere, som kaster sig ud i de mest ekstreme fysiske og mentale udfordringer, der tester både krop og sind. I bogen følger vi journalist Mette Birk Jensen på hendes personlige rejse ind i ultraløbsverdenen, hvor hun møder nogle af verdens sejeste ultrakvinder, som presser sig selv til grænsen for, hvad der er menneskeligt muligt. Og lidt til. I en række farverige portrætter deler de hudløst ærligt ud af deres oplevelser og erfaringer. Hvad driver dem? Hvad får de ud af det, og hvilke råd, kan de give videre? Deres bevæggrunde er lige så forskellige, som de er. Nogle løber fra indre dæmoner eller depression, andre for en sag, for at føle sig i ét med naturen, for at lære sig selv bedre at kende eller for at prøve grænser af. Fælles for dem alle er, at løbet ikke blot gør dem klogere på sig selv, men også bedre rustet til livet generelt. Ultrakvindernes erfaringer viser os, at både krop og sind gemmer på uanede ressourcer. Og hvor der tidligere var en udbredt tendens til at frygte de potentielle skadevirkninger af for meget motion, går den seneste både danske og internationale forskning nu mere i kvindernes retning. Vi kan fysisk holde til en del mere, end vi tror, og mentalt kan der være stor gevinst at hente ved følelsen af at præstere langt ud over det sædvanlige. Udover en grundig introduktion til ultraløb, giver bogen via sine mange portrætter inspiration til enhver, som drømmer om ikke blot om at løbe lidt længere, men også at vove lidt mere. Om forfatteren Mette Birk Jensen er selv ultraløber. Hun bor og træner til dagligt i Thailand, men løb sine første 100 kilometer i Danmark, hvor ideen til Ultrakvinderne opstod. Bogen tager udgangspunkt i og forsøger at besvare de spørgsmål, hun selv stillede sig under sit første møde med de helt lange distancer.

  • af Francine Rivers
    157,95 kr.

    Fra den elskede forfatter til "Den kærlighed som sætter fri" kommer en uforglemmelig beretning om familie og tro, drømme og skuffelser og ikke mindst kærlighedens udholdenhed og vedholdenhed.Med det 20. århundredes fremstormende udvikling og ødelæggende krige som baggrund følger sagaen livet for en emigrantfamile, der forlader det traditionsbundne Europa for at finde nye muligheder først i Canada og siden i Californiens vindruemarker.

  • - En fortælling om Knud Rasmussen
    af Nils Hartmann
    149,95 - 167,95 kr.

    Knud Rasmussen blev født i Grønland i 1879. Her boede han, indtil han var 12 år. Så kom han i skole i Danmark. Men Knud havde en drøm. Han ville møde polareskimoerne, og det ønske fik han opfyldt. I bogen fortælles om hans spændende ekspeditioner med hunde og slæder. På den 5. ekspedition rejste han 18.000 kilometer gennem Canada og Alaska. Det var verdens længste slæderejse.

  • af Mikael Engström
    207,95 - 347,95 kr.

    Mik har hele livet skøjtet på kanten af den tynde is! ”Er du stukket af flere gange?” ”Ja, men første gang tog politiet mig.” ”Passer det?” sagde Filip. ”Politiet?” Mik mærkede, hvordan han voksede af stolthed. Selv overlegne Sure-Filip blev imponeret. Det var en uvant følelse. Som at få en lille glødende ædelsten i brystet. Han fortalte alt, hvad han havde oplevet. Morderhunde og hundelort. Hvordan han blev taget af politiet, men fik lov at beholde chokoladekiksene og colaen. Og hvordan han havde begravet en stor, forbandet køter. Mik er også en overlever som har lært sig at finde sine egne løsninger.

  • - En sand historie
    af Dave Eggers
    287,95 kr.

    For få år siden blev Rubjerg Knude Fyr flyttet 70 meter ind i landet, hvilket er lidt af en bedrift – men historien har et noget ældre og mere spektakulært fortilfælde! I slutningen af 1800-tallet købte en rig englænder en sølvmine i Idaho, hvor han slog sig ned og byggede et vidunderligt palæ. Uheldigvis gik han hen og døde, og da enken, fru Miller, blev snydt af en grådig bankmand (de fandtes også dengang), måtte hun finde en måde at tjene penge – så hun blev svineavler. Men, men, men … naboerne var ikke glade for lugten (sådan var det også dengang), så Fru Miller måtte enten opgive sine grise eller flytte hele baduljen – inklusive det smukke palæ – til et nyt sted … 6 kilomenter udenfor byen! Og det gjorde hun!!!De de flyttede Millers Minnie Moore Mine Palæ er en sand historie om minejægere, præriehunde, grise, heste, viljestyrke, udholdenhed og dedikation! Snurrigt og smukt illustreret af Júlia Sardà, der også er internationalt kendt for sin egen Dronningen i grotten.

  • af Maria Gerber
    81,95 - 97,95 kr.

    Bogen er baseret på virkelige hændelser i min søns og mit liv. Den handler om hvorledes faderen bortfører mit barn fra mig her i Danmark, hvorledes jeg har hjulpet min søn , samt hvorledes jeg selv har klaret mig igennem det.

  • af Barbro Lindgren
    92,95 kr.

    Alle har prøvet at fare vild i et supermarked. Det er jo forfærdeligt. Og det sker for masser af børn hver evig eneste dag i alle verdens supermarkeder, og alle tror, at de aldrig bliver fundet igen. Det troede stakkels Allan heller ikke …

  • - En fortælling om Morten Wormskjolds dramatiske rejse
    af Nils Hartmann
    149,95 kr.

    Morten Wormskjold er en dansk botaniker. Han har været på Grønland. Nu har han lyst til nye eventyr. I 1815 går han om bord på et russisk skib og sejler mod Sydamerika. Læs om den dramatiske rejse, der ender med, at Morten bliver efterladt i det øde Sibirien.Fra lektørudtalelsen (DBC): ” At drage ud at undersøge og opdage interesserer mange børn og her er en god historie, i et let tilgængeligt sprog, med drama ombord. Forfriskende med et eventyr fra den virkelige verden”.

  • - En bog om Fridtjof Nansen
    af Nils Hartmann
    149,95 kr.

    Nordmanden Fridtjof Nansen har en plan. Han vil være den første, der når Nordpolen. I 1895 begynder rejsen om bord på skibet Fram. Men snart opstår der vanskeligheder. Læs historien om to mænds heltemodige kamp gennem is og kulde for at nå målet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.