Bøger om Udødelighed

For 5.000 år siden byggede stenalderfolk på Malta vældige templer formet som frodige kvindekroppe. Vejen ind i templet – og ud igen - gik gennem den stiliserede fødselsåbning. I et af templerne stod et stort kar skabt ud i ét af hård kalksten. Det har været et kostbart kar, som givetvis har haft stor kultisk betydning.Templerne på Malta var tydeligvis laboratorier for forsøg på at overvinde døden.Mærkeligt nok er der stærke lighedspunkter mellem tempelkulturen på Malta og den samtidige stenalderkultur i Irland. Og fra Irland har vi langt senere den keltiske legende om Udødelighedens kar, som kong Arthur endda ledte efter. Det var det kar, der senere blev til Gralen. Fra den keltiske tid har vi også Gundestrupkedlen, som blev fundet i en mose i Himmerland i 1891. Det er et fornemt sølvkar, fyldt med fantastiske relieffer, billeder af guder, fabeldyr og mystiske optrin.På Gundestrupkarret finder vi adskillige henvisninger til arbejde med udødelighed – henvisninger, der peger mod den indiske gudeverden, keltiske myter og den hemmelighedsfulde romerske Mithraskult. Det har tydeligvis været et kraftfuldt og magisk kar. En tung og magtfuld pendant til den mytiske og legendariske Gral.Målet for præsterne på Malta og for de keltisk inspirerede præster i Himmerland var det samme, nemlig at finde veje til at overvinde den fysiske død og til at udforske bevidsthedens mulighed for overlevelse.

Hans Peter Kofoed-Hansen (1813-1893) var en præst, lærer, samfundsdebattør og forfatter, som ikke blev særlig kendt i sin samtid og siden hen er gået i glemmebogen. En ganske uretfærdig skæbne, eftersom de fem romaner, han udgav under pseudonymet Jean Pierre, rejser store, eksistentielle spørgsmål om liv og død, som må interesse alle, der tænker over meningen med livet, og ikke blot henslæber det som "dorske Jordorme", der aldrig sender "et længselsfuldt Blik mod Himlen". "At hvile i Godhedens Favn" omhandler udelukkende Kofoed-Hansens skønlitterære forfatterskab og er et forsøg på at introducere og relancere en overset digter. Især hans hovedværk, "Kjød og Aand, eller de to Veie" (1845), bør sikre ham en selvfølgelig plads i dansk litteraturhistorie. Alene titlen!De fem Jean Pierre-bøger handler bl.a. om, hvorvidt man kan aflæse et menneskes indre væsen i dets ansigtstræk, hvorvidt man kan få et leveværdigt liv efter, at man i en ung alder har mistet en højt elsket ægtefælle, hvorvidt en bærbar balance mellem tilværelsens fysiske og åndelige dimension lader sig etablere, hvorvidt hver generation er moralsk forpligtet til at sone de foregåendeS synder, og hvorvidt to halvsøskende må forelske sig i hinanden?

I Globalstaten lever alle evigt. Man skal blot huske at tage sin daglige backup. Så kan man altid blive regenereret i en ny krop, hvis man skulle blive syg eller skadet.Bagsiden af medaljen er, at der ikke er plads til flere mennesker på jorden. At få børn er derfor forbudt. Zeta er en af de sidstfødte, og da hun finder ud af, at hendes afdøde mor har været med til at bringe ulovligt fødte børn til verden, beslutter hun sig for at gå i hendes fodspor.Sammen med sin robot, Robby, opsøger hun Livsopretholderne - et hemmeligt netværk af jordemødre. De skjuler børnene på et hemmeligt sted, der hedder Atlantiz, og sluser dem ud i samfundet, når de bliver voksne.Men da den onde jordemorjæger, Evillie, kommer i hælene på dem, tilbyder hun at opfylde et af Zetas største ønsker: At regenerere hendes mor.Evillie sætter Zeta i et frygteligt dilemma. Hvem skal hun vælge? Sin mor - eller børnene?

Ellen arvede en perlekæde fra sin elskede farmor, Maria. Hun var et uønsket barn, født i al hemmelighed i 1920’erne og givet bort to dage gammel. Hemmelighedskræmmeriet fortsætter, da alle i byen ved alt om Ellens herkomst, undtagen Ellen selv. Hun stræber meget tidligt efter at råde bod på det svigt, hun var udsat for, og skaber sig senere et trygt liv med mand og børn. Endelig har hun mod på at bryde med det uudtalte, besøger sin far, som hun hele livet har haft kontakt med, da hun voksede op hos hans forældre, siden søsteren. Med sig hjem har hun bjerget en krukke, der tillige med perlekæden betyder meget for hende. Hun lever et stille, almindeligt liv, dog ikke uden krusninger på overfladen. Livets bærende grundpiller, liv, død og kærlighed, væves ind i hinanden. Som en Maria med bedekransen giver perlekæden håb om evighed og udødelighed. Uddrag af bogen Ellen retter blikket fast mod den tykmavede krukke, som står der på skænken i spisestuen, hvor de sidder, og nu ligner den en urne, men i næste øjeblik ser hun en gravid kvinde, og det ryger ud af hende: ”Jeg vil aldrig kunne arve, fordi du ikke er stået frem og har råbt ud over hele verden, at du er min far. Og fordi dine dejlige forældre døde fra mig, og fordi din forkælede søster ikke gad adoptere mig.” Da hun mærker, at de lytter, får hun mod til at fortsætte. ”Men krukken, der står deroppe, har jeg kun gode minder om fra min tid hos dine forældre. Jeg vil så gerne have krukken med som et minde.” Om forfatteren Kirsten Kjær er født i Tarm i 1954 og bor nu på Djursland. Hun er cand.mag. i dansk og religion.