Bøger om Udsatte børn

Socialt arbejde – teorier og perspektiver giver en oversigt over det meget brede og sammensatte felt, som socialt arbejde udgør. Bogen er opdelt i to dele. Del I indeholder forskellige overordnede perspektiver på socialt arbejde: præsentation og diskussion af det sociale arbejdes felt, teorier om sociale problemer, medborgeropfattelser i socialpolitikken, udviklingen i den retlige regulering samt kundskabsformer og metodeopfattelser i socialt arbejde. I Del II introduceres det sociale arbejdes kerneområder: fattigdom, marginalisering og social eksklusion, beskæftigelsesområdet, børn-, unge- og familieområdet, hjemløshed, migration, psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug og det boligsociale område.  2. udgave af Socialt arbejde – teorier og perspektiver er ført ajour i henhold til den udvikling, der i de seneste år er foregået inden for socialpolitik og lovgivning. Derudover er statistisk materiale opdateret. Bogen henvender sig til praktikere samt til studerende på diplom- og masteruddannelser inden for socialt arbejde samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde er en lærebog i praktisk socialt arbejde. Forfatterne beskriver ikke, hvordan man som socialrådgiver bør gøre. I stedet stræber de efter at sætte gang i tanker og refleksioner om de forskellige konkrete situationer, man som socialrådgiver møder i praksis, og hvordan de kan give afsæt for udvidelse af socialrådgiverens handlingsmæssige råderum.Som socialrådgiver befinder man sig i et spændingsfelt mellem ens professionelle rolle, organisationens interesse og klientens eller borgerens interesse. I dette spændingsfelt, 'det handlingsmæssige råderum', skal man udføre sit arbejde og finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre i hver enkelt situation.Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde henvender sig til både studerende og professionelle inden for socialt arbejde.

Hemmeligheder er en højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i Bjørnehaven. Nanna har det svært. Samson har det godt. Nanna betror Samson en hemmelighed, som han ikke må sige videre. På den måde gør Nannas hemmelighed pludselig også ondt i Samsons mave.Bogen giver børnene og de voksne, der læser op - om det er forældre eller pædagoger - mulighed for at skabe et fortroligt rum, hvor gode hemmeligheder, der kilder i maven, ikke behøver at blive fortalt til de voksne. Men hvor dårlige hemmeligheder, der gør ondt i maven, skal siges. Hele vejen igennem bogen trænes børnene i at mærke efter. Er det en god eller en dårlig hemmelighed, jeg har i maven?Hemmeligheder henvender sig til børnehavebørn i alderen 4-7 år, men kan også læses i 0. og 1. klasse eller derhjemme. Bogen kan læses på flere måder. Enten som en almindelig højtlæsningsbog, der kan give en god snak med far, mor eller pædagogen om at være bedste venner og om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder. Eller mere systematisk som en del af børnehavens læreplaner, understøttende mål om dialogisk læsning, almen dannelse, læringsrumsindsats mv.Bogen er blevet afprøvet af pædagoger og børn i Vejen kommune i samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen. Erfaringen er, at hvis børnene er ubekymrede, lytter de bare til en bog om venskaber og hemmeligheder. Men har de ondt i maven over ting, der bekymrer dem, giver det anledning til en god snak - både børnene imellem og blandt voksne og børn.Det anbefales, at den voksne læser vejledningen og efterordet, inden bogen læses højt med børn.

"Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier" handler om de familier, som trives dårligst i vores samfund. Det er familier, hvis liv er præget af mangelfuld skolegang, ingen eller ringe uddannelse, arbejdsløshed samt fysiske og psykiske problemer. Bogen stiller med udgangspunkt i dansk forskning skarpt på, hvordan helhedsorienteret socialt arbejde kan være vejen frem, når man vil øge disse familiers evne til at handle i eget liv.I bogen bliver du også introduceret til praksismodeller for en helhedsorienteret indsats, som er blevet udarbejdet af og afprøvet i tre kommuner. Bogen fortæller om de organisatoriske udfordringer, der er med at tilrettelægge det helhedsorienterede sociale arbejde, og om den forskningsbaserede viden, kommuneforsøgene har ført med sig.Bogen er skrevet til studerende på socialrådgiveruddannelsen, til socialrådgivere og ledere i kommuner og til studerende på efter- og videreuddannelse inden for det sociale område og offentlig ledelse.

"...rigtig megen inspiration i bogen for alle voksne - både sociale myndighedspersoner og forældre - der gerne vil have hjælp til at komme tættere på det dilemma, der er forbindet med at skulle formidle en barnestemme, som man slev skal bidrage til at give mening og sætte ord på." - Per Schultz Jørgensen, PolitikenBørneperspektiver tilbyder konkrete metoder til, hvordan pædagoger, lærere og socialarbejdere i praksis kan inddrage børns perspektiver.Med afsæt i nyere barndomsforskning og narrativ teori beskriver forfatteren betingelser, muligheder og begrænsninger i børnesamtaler og i den daglige observation og deltagelse. Hun gennemgår, hvordan man kan tilrettelægge og agere i mødet med barnet, så man får indblik i og støtter op om barnets perspektiv.Gennem eksempler og øvelser vises de udfordringer, der knytter sig til at inddrage børns perspektiver i praksis - både i daginstitutioner, skoler og i socialt arbejde med udsatte og anbragte børn og unge.Bogen henvender sig til alle, som arbejder professionelt med børn, og er særligt relevant for socialrådgivere, pædagoger, lærere, plejeforældre og kontaktpersoner/gadeplansarbejdere.

Bogen er fuld af øvelser, der lærer de unge at håndtere deres vrede – i fællesskab med deres kammerater.Den består af en teoretisk og metodisk introduktion samt 23 praktiske øvelser. De er målrettet børn og unge mellem 13 og 25 år – både de få, der er på kanten af samfundet og nærmer sig en voldsdom, og alle de andre, der kun bliver vrede engang imellem.Forfatternes budskab er, at når man forstår sine egne og andres følelser og ved, hvorfor man bliver vred, kan man fortælle de andre om det. Og få dem til at forstå, at vreden altid har en årsag.Bogen henvender sig til lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge.Vredeshåndtering for unge er andet bind i Diamantforløbets serie af bøger. Første bind udkom i 2016 og var målrettet de yngste: ’Vredshåndtering i indskolingen og børnehaven’.Maria Dressler er psykolog. Camilla Obel er lærer og tidligere skoleleder. De arbejder i PPR, Rødovre Kommune, hvor de har udviklet Diamantforløbet. Det er landets eneste kommunalt baserede tilbud, der rådgiver om og underviser i vredeshåndtering hos børn og unge. Dressler og Obel holder derfor foredrag og workshops landet over.

Socialt arbejde med udsatte unge er en praksisnær og bredt anlagt lærebog, der giver et aktuelt indblik i nogle af de vigtigste praksisfelter, hvor professionelle møder unge med forskellige grader af social udsathed. Udsatte unge kan defineres som unge, der af forskellige grunde kommer i kontakt med de sociale myndigheder i kommunerne – udover at være unge bliver de til en ’sag’. Bogen bevæger sig fra lovgivning til håndteringsstrategier i socialt arbejde og videre fra socialfaglige metoder til forudsætningen for tillid i det sociale arbejde med unge. Læseren præsenteres for socialt arbejde på specialskoler, i forsømte by- og boligområder og forebyggende arbejde i forbindelse med bander. De vilde piger har deres afsnit efterfulgt af en beskrivelse af kontaktpersonens komplekse opgaver. Bogen rundes af med beskrivelser af socialt arbejde med unge på sikrede institutioner og unge i kriminalforsorgen for at slutte med en diskussion af begrebet kriminel lavalder. Socialt arbejde med udsatte unge henvender sig til professionsbachelor-uddannelserne – pædagoger, lærere, socialpædagoger og socialrådgivere – og den vil også være velegnet på efter- og videreuddannelser. I denne bog giver 15 kompetente forfattere fra forskellige forsknings- og praksisområder deres bud på de problemer og muligheder, man står over for i arbejdet med udsatte unge.

Fokus skal ikke alene rettes mod børnene og deres individuelle diagnoser. Nogle børn tilhører en kulturel minoritet, er socialt eller følelsesmæssigt udsatte eller har særlige behov, og det stiller krav til undervisningen og dens opbygning. Det handler om at fremme en pædagogisk, sociologisk forståelse, der inviterer til, at skolerne pædagogisk og didaktisk forholder sig til børns forskellige betingelser for at deltage i undervisningen.Hovedansvaret ligger hos de fagpersoner, der arbejder med at give børnene et godt skole- og hverdagsliv. Lærerne kan dog ikke gøre det alene. Det kræver massiv støtte fra både de lokale skoleledelser, fra kommunalpolitikere og fra Christiansborg.Inklusion og eksklusion henvender sig til lærere og lærerstuderende, SFO- og skolepædagoger og øvrige fagpersoner (f.eks. inklusionsvejledere, AKT-vejledere og konsulenter fra PPR). Dertil skoleledere og politiske beslutningstagere.

Gennem 25 år har Jette Norup Würtz arbejdet i AC Børnehjælp, der nu hedder DIA, og har i den forbindelse besøgt mange af verdens fattigste lande med et særligt fokus på børn, unge og familier i udsatte positioner.Jette fortæller om personlige møder med børn og familier og om vilkår, der ofte bliver til generaliseringer i tv-spots eller artikler. Ofte har Jette hørt fra udenforstående, at det kan være svært at føle nærværet til de projekter, der laves landsdækkende indsamlinger til.Skæbnerne er mange, udfordringerne er store, men samtidig er det vigtigt at finde mulighederne ved hjælp af en støttende håndsrækning fra en organisation, hvad enten den er stor eller lille. Det er betydningen af denne lille håndsrækning, som bliver fortalt med den nysgerriges blik, forsøget på at finde balance, når der ved selvsyn er ubalance i livets vægtskål.I 2018 skiftede Jette spor jobmæssigt. Virkelighedens historier, som er blevet fortalt og oplevet sammen med børnene, har bidt sig fast. Alverdens børnestemmer trænger sig på og vil med denne bog nå bredere ud i verden. Det nytter at hjælpe.

De senere år har der været et stigende fokus på, hvordan vi som samfund kan sikre, at alle børn får et godt børneliv – eksempelvis ved at undgå, at problemer i børns liv udvikler sig alvorligt. Samtidig er der aktuelt både politisk og forskningsmæssigt fokus på, hvordan vi som samfund bedst kan hjælpe børn i vanskeligheder.På sporet af det gode børneliv følger en række børn fra nul til fire år gennem en periode på et år, og den stiller spørgsmål som: Hvad er egentligt et godt børneliv, og hvordan kan vi forstå sociale problemer i børns liv?Børnene har det til fælles, at sundhedsplejersker eller socialråd­givere er bekymrede for, om børnenes trivsel er truet. For at afhjælpe problemerne er der af børnenes kommuner iværksat forebyggende hjælpeforanstaltninger som eksempelvis særlig støtte i daginstitutionen eller aflastningsfamilie.Bogen undersøger, hvilke situationer der opleves som problematiske i småbørns hverdagsliv, hvordan der interveneres, og om indsatserne virker. Samtidig sætter bogen fokus på, hvordan den hjælp, vi som samfund sætter i værk over for børnene, kan få betydning for deres hverdagsliv.Pernille Juhl er cand.pæd.pæd.psyk., ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Hun forsker i børnefællesskaber og -perspektiver, familie­liv, social intervention i hverdagslivet, sociale konflikter m.m.

Hvordan kan man arbejde med løsninger, så børn med svag social baggrund i højere grad får samme muligheder som andre børn, når det gælder uddannelse og videre liv? Temanummeret tager fat om denne problemstilling og peger på tiltag og løsninger, som kan skabe god undervisning for alle børn.