Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Ultraløb

Her finder du spændende bøger om Ultraløb. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Begyndere, rutinerede og elite
    af Jesper Kenn Olsen & Mette Birk Jensen
    167,95 - 192,95 kr.

    Flere og flere ønsker i dag at begive sig ud over den klassiske maratondistance for dermed at kalde sig ultraløber. Alligevel betragter mange stadig sportsgrenen med en blanding af respekt og mistro.Med Ultraløb for alle gør forfatterne, som selv er erfarne ultraløbere, op med myten om, at man skal være af en helt særlig støbning for at løbe ultraløb. De viser, at med den rette tilgang til træningen kan alle, mænd som kvinder, uanset niveau og uanset alder, finde glæde i en sport, som har utroligt meget at byde på. Hele livet.I denne bog bliver du taget i hånden og guidet igennem træningen, den fysiske såvel som den mentale. Du bliver rådgivet om skadesforebyggelse, kost, udstyr og motivation og får konkrete eksempler på løbsstrategier og træningsplaner for de forskellige ultradistancer, fra 50 km til multidagsløb.Bogen er således en grundbog og et absolut ‘must’ for alle løbere, uanset niveau, der ønsker en grundig og sikker indføring i ultraløb.Om forfatterneJesper Kenn Olsen er som rekordindehaver og mangeårig træner for det danske ultralandshold én af de mest velrenommerede kapaciteter inden for ultraløb i Danmark og internationalt. Jesper er forfatter til bøgerne Jorden rundt i løb samt Kunsten at ville om hans to løbende jordomrejser, der vakte opmærksomhed både i Danmark og i udlandet.Mette Birk Jensen, 52 år, er personlig træner, foredragsholder og forfatter. Hun har boet og arbejdet det meste af sit liv i udlandet men vendte tilbage til Danmark i 2020, hvor hun i dag driver virksomheden masterrunning.dk. Her underviser hun i bl.a. pilates og styrketræning og coacher løbere på alle niveauer ud fra sin personlige tilgang som er, at træning skal være noget, vi gør med glæde og ikke af pligt.Mette har arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver i en længere årrække, men det var interessen for en aktiv livsstil og særligt løbet, som gradvist fik det primære fokus i karrieren. I dag er Mette en passioneret ultraløber med en række ekstreme løb på CV’et.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Slip fri af dine tanker og bryd dine grænser
    af David Goggins
    202,95 - 257,95 kr.

    Trods en brutal opvækst lykkedes det David Goggins at overvinde sine egne begrænsninger. Her viser han dig, hvordan du også kan opnå meget mere, end du nogensinde troede muligt. Men der er ingen genveje, kun hårdt arbejde og barsk selvindsigt.”Det her er ikke en selvhjælpsbog. Det er et wakeupcall.” David Goggins

  • - Om seje kvinder og ekstreme løb
    af Mette Birk Jensen
    137,95 - 157,95 kr.

    Mød Kristina, som løb 1.841 kilometer alene gennem Iran; Gitte, som tre gange vendte tilbage til Sahara for at løbe 250 kilometer med sin proviant på ryggen; og Molly, som løb 222 kilometer i Himalayas ilttynde luftlag. Få et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at løbe i dagevis i ufremkommelige bjergområder, 100 kilometer på et stadium eller 5.649 gange rundt om en boligblok i New York. Hvor det tidligere var en præstation af de helt store at løbe et maraton, stiger ultraløbet i dag eksplosivt i popularitet. Ultraløb er oprindeligt betegnelsen for løb, der er længere end den klassiske maratondistance på 42 kilometer og kræver en hel særlig form for motivation, styrke og udholdenhed. Der er i dag stort set ingen grænser for sværhedsgraden. Der er traditionelt færre kvinder end mænd, der stiller op på startlinjen til ultraløb. Men også blandt kvinderne er der i disse år stadigt flere, som kaster sig ud i de mest ekstreme fysiske og mentale udfordringer, der tester både krop og sind. I bogen følger vi journalist Mette Birk Jensen på hendes personlige rejse ind i ultraløbsverdenen, hvor hun møder nogle af verdens sejeste ultrakvinder, som presser sig selv til grænsen for, hvad der er menneskeligt muligt. Og lidt til. I en række farverige portrætter deler de hudløst ærligt ud af deres oplevelser og erfaringer. Hvad driver dem? Hvad får de ud af det, og hvilke råd, kan de give videre? Deres bevæggrunde er lige så forskellige, som de er. Nogle løber fra indre dæmoner eller depression, andre for en sag, for at føle sig i ét med naturen, for at lære sig selv bedre at kende eller for at prøve grænser af. Fælles for dem alle er, at løbet ikke blot gør dem klogere på sig selv, men også bedre rustet til livet generelt. Ultrakvindernes erfaringer viser os, at både krop og sind gemmer på uanede ressourcer. Og hvor der tidligere var en udbredt tendens til at frygte de potentielle skadevirkninger af for meget motion, går den seneste både danske og internationale forskning nu mere i kvindernes retning. Vi kan fysisk holde til en del mere, end vi tror, og mentalt kan der være stor gevinst at hente ved følelsen af at præstere langt ud over det sædvanlige. Udover en grundig introduktion til ultraløb, giver bogen via sine mange portrætter inspiration til enhver, som drømmer om ikke blot om at løbe lidt længere, men også at vove lidt mere. Om forfatteren Mette Birk Jensen er selv ultraløber. Hun bor og træner til dagligt i Thailand, men løb sine første 100 kilometer i Danmark, hvor ideen til Ultrakvinderne opstod. Bogen tager udgangspunkt i og forsøger at besvare de spørgsmål, hun selv stillede sig under sit første møde med de helt lange distancer.

  • - En fortælling om Danmarks bedste ultraløber
    af Heidi Egeberg Johansen
    157,95 - 164,95 kr.

    En bog om at være Danmarks bedste ultraløber ud fra opskriften: familieeventyr, livsglæde og den simple tilgang til motion i hverdagen. Stine Rex er Danmarks p.t. bedste ultraløber. Det beviste hun blandt andet, da hun, mens hele Danmark var lukket ned pga. Covid-19, slog fire rekorder i samme løb, da hun løb 48 timer rundt og rundt i den nordjyske forlystelsespark Fårup Sommerland. Stine er en benhård konkurrent, når hun løber, men lige så determineret og konkurrencemindet hun er under løbene, hun deltager i, lige så hjertelig og varmt et menneske er hun uden for konkurrencerne. Bogen er skrevet under Covid-19-nedlukningen af Danmark og er derfor, helt i Stines ånd, lavet som løbende interviews, hvor Stine og forfatteren hver morgen løb sammen hver for sig og snakkede via mobiltelefonen. Det er blevet til en bog, der beskriver Stines rejse til at blive den verdensstjerne, hun er i dag inden for ultraløbsporten. Alle hendes op- og nedture, hendes ukuelige livsglæde og hendes store passion for at få os helt almindelige danskere til at dyrke en lille smule mere motion i hverdagen. Uddrag af bogen Stine fortsætter ud i natten, alene på landevejene. Alt er kulsort, kun lyskeglen sender, som et fyrtårn, lys ud på ruten fremad. Stine må koncentrere sig 100 % om at løbe i mørket og holde fast i rutens profil. I mørket omkring sig kan hun høre hunde gø, mørket forstærker lyden, og angsten sniger sig ind på Stine. Hun fokuserer mod lydene og ønsker helt ind i knoglerne at høre en kædes raslen eller lyden af poter mod et hegn. Hvad som helst der kan give en beroligende lyd af, at hundene ikke er vilde løse hunde på vej mod hende. Langsomt begynder det at gå opad. Stine ved, at ”bjerget” snart vil komme. ”Bjerget” er den største og mest berygtede stigning i løbet. Om forfatteren Heidi Egeberg Johansen (f. 1973) er selv en passioneret løber, der har løbet over 130 maratoner i både ind- og udland – herunder løb på Antarktis og en Guinness World Record fra et maraton i Pakistan. Heidi brænder for de personlige fortællinger, der ligger bag enhver løber.

  • af Anne Marie Geisler Andersen
    117,95 - 157,95 kr.

    Først blev maratonløb et hit hos danskerne. Da det blev allemandseje, begyndte vi at bevæge os ud på længere distancer. Først var det triatlon, hvor flere prøver kræfter med halve og hele ironmen. De senere år har ultraløb vundet indpas. Ultraløb er løb, der er længere end maratondistancen.Men hvorfor løber vi overhovedet så langt? Hvad er det, der motiverer os til at bevæge os helt derud, hvor alt andet er skrællet af, og hvor det kun handler om at sætte den ene fod foran den anden?Dette vil Anne Marie Geisler Andersen, en af Danmarks bedste kvindelige 24-timersløbere gennem tiden, forsøge at svare på. Et spørgsmål, der for alvor blev interessant, da hun, efter at have sat tre Danmarksrekorder i streg, stoppede midt i et løb, fordi hun ikke længere vidste, hvorfor hun løb. Bogen berører også den mentale sundhed, og hvordan Anne Marie har løbet fra sine depressioner.

  • - Fra PTSD ramt politimand til dykkerteknikker i Frømandskorpset. Et unikt indblik til at blive stærkere mentalt og vokse som menneske.
    af Christian Nielsen
    167,95 - 205,95 kr.

    DET FRAGMENTEREDE SIND er en gribende fortælling om rejsen gennem forfatterens liv, og om hvordan mentale traumer sætter dybe spor i hverdag og familieliv.Da han som familiefar var så mentalt nedbrudt, at han ikke engang kunne binde sine egne snørebånd.I bogen følger vi Christian Nielsens rejse fra en barndom i misbrugets skygge, videre til fire år i udlandet som dykkerinstruktør, uddannelsen som erhvervsdykker i Søværnet, et årti ved politiet, tre hårde år med arbejdsrelateret PTSD og til sidst seks år som dykkertekniker ved Frømandskorpset. Udover skelsættende oplevelser med dykning og arbejdet som politimand følger vi processen i samfundet, når man bliver diagnosticeret med alvorlig arbejdsrelateret PTSD.Samtidig er bogen en positiv fortælling om det danske velfærdssystem, og det sikkerhedsnet der er spændt ud under hele befolkningen. Om at være så mentalt knækket, at hver dag føles som den sidste, og alligevel komme videre med et nyt liv.Bogen indeholder konkrete værktøjer, der kan hjælpe andre med at ændre post traumatisk stress til post traumatisk vækst. Et lille skridt ad gangen. Bogen er et opslagsværk om de teknikker og metoder, der hjalp forfatteren tilbage fra helvede, samt et helt unikt indblik i, hvad det kræver at blive rask igen. Den kan med fordel læses af alle, der selv ønsker at blive mentalt stærkere, men henvender sig også til fagpersoner, kollegaer, familier og pårørende, der ønsker at forstå, hvordan det føles at leve med et fragmenteret sind.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.