Bøger om Ulykke

Ny prosa og poesi af årets afgangselever fra Forfatterskolen: Aske Viuff, Eva Lange Jørgensen, Fie Martens Ljungmann, Helene Torvund, Isha Neman, Lasse Raagaard Jønsson, Melanie Kitti, Ruzena Sokol, Silas Toft og Otto Sejer.

Hovedpersonen er en yngre, single, lidt nørdet statsautoriseret revisor med et vist (beskedent) talent for at skrive. Han oplever ved et tilfælde en ulykke, der giver ham inspiration til en novelle, som han får udgivet i en antologi med andre spændingsnoveller. Omstændighederne omkring novellens tilblivelse vækker politiets interesse for sagen og læsernes interesse for historien. Han tror derfor, at talentet rækker videre, men er på nippet til at opgive og opleve en fiasko, da tilfældet kommer ham til hjælp. Han tager derefter en beslutning, som udspringer af begivenheder i hans barndom på tærsklen til teenager, en beslutning, som forfølger ham og leder ham ind i en række af begivenheder og hændelser, som han ikke kan håndtere og styre. Undervejs følger historien ham i hans tilværelse, job, de erotiske erfaringer, han gør sig, samt de konsekvenser, som begivenhederne får for både ham selv og hans venner, kolleger og kærester. Uddrag af bogen Johannes vendte sig mod Olsen, der stod med siden til ham og stangede tænder, og slog med begge arme ud mod hans hoved, som om han klaskede efter en stor myg. Venstre hånd landede på Olsens nakke og højre hånd på Olsens hånd, der holdt om lommekniven. Der var kraft på slaget, og hånden med lommekniven forsvandt ind i munden på Olsen. Olsen sagde ikke noget, stivnede, prøvede at trække vejret ind uden held, der kom nogle gutturale lyde fra hans hals. Så prøvede han at træde et skridt frem, men hans fod blev stoppet af en trærod på stien. Han faldt ned på knæ – stadigvæk med begge hænder i hovedhøjde – derpå faldt han forover og ansigtet landede på stien med næsen direkte mod jorden. Hænder og arme lå ud fra kroppen i noget, der kunne ligne en korsfæstelse. Kniven var ikke til at se. Munden havde ramt en anden trærod og Johannes havde hørt en knasende lyd, da ansigtet ramte jorden, måske var det tænderne, der var blevet slået ind. Der sivede en lille smule blod fra den ene mundvig. Om forfatteren Torben Otto Jensen er årgang 1945, født i København, Søborg. Blev, via en forsikringsuddannelse hos PFA og en studentereksamen fra kursus, civilingeniør i 1971. Fik siden en mastergrad fra Aalborg Universitet. Er, udover at være aktiv korsanger, også aktiv i Seniorer Uden Grænser og involveret i projekter i Kenya og Uganda. Inspiration er hans debut som skønlitterær forfatter. En roman, der bl.a. inddrager erfaringer og oplevelser fra de mange virksomheder, han har besøgt, og de mange kolleger og chefer, han har arbejdet sammen med i tidens løb.

En død dreng. En mur af tavshed. Et mareridt for Max Heller. Dresden 1948: En varm sommer tre år efter krigens slutning. Den store valutareform kaster det besatte og opdelte Efterkrigstyskland ud i en krise. Midt i det vanskelige genopbygningsarbejde får overkommissær Max Heller en sag om en 14-årig dreng, hvis dødsårsag ingenlunde er klar. Var det en ulykke, et mord eller sågar selvmord? Under sin efterforskning møder Heller en mur af stilhed og konfronteres med sit helt eget personlige mareridt – som han længe havde troet var glemt. Uddrag af bogen Heller satte sig på hug, støttede sig på den ene hånd og hoppede ned i renden. Drengen havde mørkt hår og lå på ryggen, dog så den venstre del af ansigtet underlig fladtrykt ud, næsen var meget skæv. Han måtte have ligget på maven, før nogen havde vendt ham om. Heller betragtede den skrækkelige dødsmaske, bøjede sig så ned og løftede op i drengens jakkeærme. Han var fuldstændig stiv. Han måtte have ligget der i mindst tolv timer, da varmen forsinkede dødsstivheden. ”Og man fandt ham først for omkring en time siden?” Måske kunne en bedemand ordne drengen en smule, når stivheden havde forladt ham. I denne tilstand kunne man ikke vise ham til hans forældre. Såfremt han havde nogen. Heller knappede drengens jakke op og derefter skjorten. Han ledte i kraven efter et indsyet navn eller en anden form for spor.Den uniformerede betjent så på sit ur. ”For cirka 40 minutter siden, ja. ” Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

Jon Olafsson var bøsseskytte. Han skulle affyre kanonerne, når han var med Christian den Fjerde på sørøverjagt. Kongen var glad for ham, men Jon stillede sig først og fremmest på sine kammeraters side. Også når en kommandant dødsdømte dem. Jon tog med på et af de første danske skibe til Indien.Her tilbad man koen, Og her blev den døde herskers koner brændt levende på deres mands ligbål. Ulykker, havsnød og forlis ramte Jon på hjemturen. Men hjem ville han. Det kunne ikke passe, at han ikke skulle overleve og fortælle om sin fantastiske rejse.

"De sammensvorne" er den intenst fortalte historie om episoden, der fik Joseph Lamberts liv til at blive delt i to: livet før og efter ulykken.Joseph er i sin bil på vej hjem sammen med sin sekretær, da han i høj fart er ved at blive ramt af en bus. Mirakuløst undviger han, men bussen kolliderer i stedet først med et træ og derefter med en mur. Kollisionen starter en brand i bussen og alle på nær én omkommer. Men alt det finder Joseph først efterfølgende ud af, for han har taget en skæbnesvanger beslutning og er kørt videre uden at se sig tilbage.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGeorges Simenon (1903-1989), belgisk forfatter. Kendt for sin enestående produktivitet, der medførte næsten 200 romaner og mere end 150 noveller.Serien om den franske kriminalkommissær Jules Maigret står imidlertid i dag som hans betydeligste værk – kendt og elsket verden over for bøgernes særlige atmosfære blandet med kommissær Maigrets unikke greb om opklaringsarbejdet.

Glimringe er navnet på et glasværk, der er knyttet til en gammel herregård ved den svenske sø Åsunden. Her holder slægten Rutenswärd til, og det har de gjort igennem hundrede år. Fortællingen om folk og fæ ved Glimringe er en både humoristisk og dramatisk fortælling om alle slags folk i alle slags situationer - bølgerne går tit højt, blodet både bruser og flyder, kvinder bliver fanget i romantikkens net og mændene lader sjældent en dyst gå forbi."Glimringe" er første bind i krøniken "Glimringe", der består af fire værker.Glimringe er navnet på en svensk slægtskrønike skrevet af Birgit Sparre. Krøniken består af fire bind ("Glimringe", "Herren på Glimringe", "De unge baroner" og "Møde med kærligheden"), der fortæller om livet på herregårdene omkring glasværket Glimringe. Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født under hemmelige omstændigheder og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død i 1919 flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år, og igennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.

Antonius er vred. Virkelig vred. Han er fanget i sin farfars lejlighed. Lammet i benene, bundet til en kørestol. Han husker svagt noget om et uvejr, en biljagt og en ulykke. Men hans far er forsvundet og ingen vil sige ét ord om hans mor. Samtidig begynder mistænkelige personer at dukke op for at vriste informationer ud af ham. Men han ved jo ingenting! Så opdager Antonius, at man fra et skjult rum bagerst i lejligheden kan rejse i tiden. Den vrede dreng er anden bog i serien ‘De Wille Drenge’; en planlagt serie på seks bind om en række drenge der, ved hjælp af et skjult rum i en lejlighed tæt på Rundetårn, kan rejse på kryds og tværs i tid og rum – fra urtiden til en fjern fremtid. Men drengene forfølges af en gruppe grådige mænd, som vil have fingre i naziskatte og inka-guld. (N.B: Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge)

Dagbog om vores søns kamp tilbage til livet efter en knallertulykke.

Vi var en lille familie på 4: far Poul Erik, mor Inger og 2 børn ved navn Dorte og Jens. Og jeg er den ældste i en søskende flok på 6. I 1994 blev jeg blandt andre ulykkelige hændelser skilt efter 33 års ægteskab, og det tragiske skete, at jeg mistede min elskede søn, Jens, i en trafikulykke. Han blev 28 år.Jeg har nogle bud på, hvordan man kan håndtere så stor en krise, og hvordan man kan blive glad og finde lyset igen.Formålet med den er kun det ene, at jeg måske kan råde og trøste andre mennesker, som har måttet lægge deres barn i en kiste. Jeg vil samtidig gerne forsøge at give små "opskrifter" på, hvordan man kan finde lyset og glæden igen. Og også hvad andre kan gøre i selskab med et nedbrudt menneske. Og jeg kan så ikke dy mig for at sige lidt om, hvad man ikke skal gøre!