Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Underfundig

Her finder du spændende bøger om Underfundig. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Jørgen Rasmusssen
    41,95 - 113,95 kr.

    Fem fjollede fortællinger om et uventet venskab, at mangle en lille, gul tennisbold, at arbejde kan være hårdt og modbydeligt, at være bange for mørket og om hvad man kan bruge hestepærer til.Historierne er blevet til på baggrund af de improviserede historier Jørgen "John Sharling" Rasmussen i sin egenskab af lærervikar fortalte ungerne på Fælleshåbsskolen, mens de spiste deres sure madpakker.Lige dele plathed og underfundige livslektier serveret i et jordnært sprog og illustreret ved hjælp af MS Paint i forfatterens egen, usikre hånd.

  • af Jari Dolberg
    148,95 kr.

    "Genbrugsoldefar" er underfundige iagttagelser og betragtninger fra hverdagen, blandet med erindringer og tilsnigelser."Der er det med et digt at det ligger et sted inde /i baghovedet og venter på at blive skrevet ned /på de tomme sider i notesblokken, mellem små og /store ord der hastigt er nedfældet for at man /ikke skal glemme dem i forbifarten, ord som /Opmarchfelt, Signaturbrød eller et frygteligt ord som /Buskrydder der ruller så forfærdeligt tungt på ens /tunge, eller andre ord der er vanskelige at forarbejde /som Organisatoriske Coranalæringskurver""Måske venter digtet i et udsagn overhørt i en tilfældig /skobutik der rimer på pops, et helt tilfældigt sted i/Nykøbing Mors, Vi har kun blå snørebånd i en længde, men /du kan få dem i sort i alle længder, kan du leve med det?/Det åbner for mange spekulationer omkring tilværelsen, hvad /er vigtigt og relevant at få med sig for at klare sig bare/sådan nogenlunde igennem livet, og hvor meget skal der til /for at overleve, og hvor lidt skal der til før end man/siger nej tak til den videre fortsættelse"Citat fra digtet "Der står et digt på hjørnet"

  • af Kim Foss
    148,95 - 198,95 kr.

    De fem science fiction-noveller i Technomania udspiller sig i den nære eller lidt fjernere fremtid og holder sig inden for forholdsvis realistiske spor. Novellerne tager afsæt i teknologiske og medicinske landvindinger, som allerede i dag synes at være inden for rækkevidde. Andre fænomener i bogen er mere fremmedartede for dagens samfund, men kan ikke teoretisk afvises. Novellerne fører læseren gennem forskellige miljøer, hvor der bl.a. optræder robotter, minidroner, avancerede skærme, alskens automatiseringer og ikke mindst forskellige former for bearbejdelse af tanker, hukommelse, sanser og bevidsthed samt kropsforbedringer og livsforlængelse på godt og ondt. Novellerne berører også normer og opfattelser, som ikke er hverdagskost i nutidens samfund, og flere gisninger om den globale udvikling. Stilen læner sig i retning af det underfundige med filosofiske undertoner. Uddrag af bogen På vej hjem fra møbelfabrikken kom han somme tider ud for, at en bus blev tømt for mennesker ved næste stoppested, hvis en hveps havde forvildet sig ind i den. Passagererne ikke bare viftede, de fægtede med både arme og ben ude på gaden, da de troede sig forfulgt af de små skabninger. Myndighederne talte om en psykisk epidemi, en omsiggribende fobi, og roden til dette onde, skulle naturligvis søges i udlandet. Der måtte være tale om en hallucinatorisk virkende, syntetisk skabt virus eller dumping af genmanipulerede frø, som var blevet optaget i fødekæden. Mistanken rettede sig især mod rismarkerne. Der var konstateret deforme korn i stor stil. Myndighederne var ved at undersøge sagen nøje. Samtidig kommanderede man befolkningen til at udvise disciplin og pligtfølelse og fortsætte dagligdagen som hidtil, det vil sige før epidemien brød ud. Folk flygtede stadig fra insekterne. Om forfatteren Kim Foss indledte sit forfatterskab tidligt med en lang række bidrag til lyriktidsskriftet Hvedekorn. Siden fulgte udgivelse af både digtsamlinger, noveller og romaner. Undervejs fandt flere noveller vej til antologier, dels Nordiske Noveller i 1990’erne, dels Science Fiction Cirklens årlige antologi, Under Overfladen. Dette inspirerede til yderligere fordybelse i science fiction. Resultatet er bogen Technomania, hans første selvstændige udgivelse inden for genren.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.