Bøger om Undersøgelser

Denne bog gør det sjovere at være studerende og lettere at få høje karakterer. Du får et hurtigt overblik over 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab, som du kan bruge til at se mønstre i data eller gennemskue komplekse sammenhænge med.Du får i klar tekst at vide, hvad du skal gøre trin for trin. Hvor begynder du? Hvad skal du være opmærksom på undervejs? Hvilken type resultater kan en konkret metode give dig, og cirka hvor meget tid skal du bruge?Bogen giver dig inspiration til at forsøge dig med andre metoder, så du kan lave analyser og opnå overraskende indsigter. Det bliver nemmere at udføre ambitiøse, veltilrettelagte og spændende undersøgelser. Resultatet er ny viden både til dig og det omkringliggende samfund.Metodekogebogen henvender sig til studerende på universiteter og professionshøjskoler, men giver også ideer til undervisning og vil desuden være et nyttigt redskab til at løse researchopgaver for private virksomheder og offentlige institutioner.

Ingen arme, ingen kager stiller skarpt på den pædagogiske praksis i folkeskolen. Gennem nærgående analyser af et projektforløb i ottende klasse sættes der kritisk fokus på en folkeskole, der stiller høje krav til elevernes selvstændighed og faglige præstationer og som afstedkommer, at nogle elever falder igennem. De mange eksempler fra praksis er genkendelige, og analyserne af lærernes forskellige måder at håndtere og evaluere arbejdet og eleverne på er både provokerende og øjenåbnende. I forlængelse heraf leveres også en kritisk analyse af den aktuelle skolepolitik.Bogen fungere desuden som en praktisk introduktion til, hvordan man kan bruge den franske sociolog Pierre Bourdieus teori og metode til at analysere pædagogisk praksis. Bogen indeholder en selvstændig kort præsentation af Boudieus teorier.

Der er sagt mange skarpe ord om danskerne i udenlandske medier. Det tyske Die Woche henviste til titlen på en nazistisk kampsang, når det skrev om en dansk "Die Fahne Hoch"- mentalitet og i The Guardian i London hed et, at i forhold til højrefløjens fremmarch i Danmark virkede nazismens fremmarch i Tyskland sløv. Dagsavisen i Oslo bragte i november 2001 et foto fra København af en nynazist med strakt arm med henvisning til, at den danske valgkamp var præget af fremmedhad. Er danskerne fremmedfjendske? følger den udenlandske omtale af den danske debat om indvandringen tilbage til 2000, og analysen giver en vigtig point: Billedet af Danmark som fremmedfjendsk var udbredt længe før regeringsskiftet. Udenlandske medier citerer igen ogigen forslag til stramninger i udlændingepolitikken og henvisningen til "Die Fahne Hoch" - mentaliteten er fra februar 2000.

De fleste alternative behandlere har en spirituel tilgang til deres praksis. Op mod halvdelen af alle voksne danskere har på et tidspunkt opsøgt en alternativ behandler. Alternativ behandling, hvoraf flere typer er statsstøttet, fungerer derfor som en kanal for spredning af spiritualitet.Hvad det mere præcist er for en spiritualitet, klienterne møder hos alternative behandlere, og hvordan den kommer til udtryk i de forskellige behandlingsformer, har religionssociologen Lars Ahlin sat sig for at afdække med Krop, sind - eller ånd. Det er den første bog herhjemme, som beskæftiger sig med et bredt spektrum af alternative behandlere i et religionssociologisk perspektiv. Den kaster dermed lys over et hidtil overset område, og flere af dens konklusioner lægger op til debat.Krop, sind - eller ånd? indgår i Det Danske Pluralismeprojekts anmelderroste serie om religioner i Danmark. I samme serie er hidtil udkommet Jørn Borup: Dansk dharma - buddhisme og buddhister i Danmark, Viggo Mortensen: Kristendom under forvandling, René Dybdal Pedersen: I Lysets Tjeneste og Lene Kühle: Moskeer i Danmark.

Denne bog er primært tiltænkt lærere, der underviser i udskolingen. Der vil dog være opgaver, som også kan bruges på mellemtrinnet. Opgaverne er i tre sværhedsgrader. Derved bliver det lettere at differentiere undervisningen, så det passer til alle elever. I bogen er der 19 undersøgelser. Til hver undersøgelse er der trykt enintroopgave og en opgave. Opgaverne findes også digitalt, så det er nemt at printe opgaverne eller lægge dem ud på en platform til eleverne. Der er til alle undersøgelser yderligere to opgaver i den digitale udgave en lettere og en sværere. Dertil kommer bilag til nogle af opgaverne. Alle opgaver tager udgangspunkt i, at eleverne arbejder sammen i par eller små grupper.

Europaudvalget har siden det danske medlemskab af EU (EF) udgjort den parlamentariske krumtap i den danske EU-beslutningsproces ved - hidtil bag lukkede døre - at tage stilling til skiftende danske ministres forhandlingsoplæg forud for forhandlinger i EU. Af samme grund regnes Europaudvalget blandt Folketingets mest magtfulde udvalg. Denne bog, der blandt andet bygger på internt materiale fra Folketinget, åbner dørene til Europaudvalget ved at blotlægge, hvordan udvalget i praksis arbejder og træffer beslutninger. Bogen viser, hvordan Europaudvalget i kraft af sit arbejde med EU-politikken adskiller sig fra Folketingets øvrige udvalg, hvordan samspillet med ministrene og med de andre folketingsudvalg forløber, hvilken betydning Europaudvalgets underudvalg og partigruppernes EU-ordførere har, hvordan partigrupperne arbejder i forhold til Europaudvalget, og hvordan Europaudvalget påvirker magtforholdene i partigrupperne. Europaudvalgets kontrol med skiftende regeringers EU-politik udøves ikke af Europaudvalget som sådant, men er i høj grad en kontrol udøvet af oppositionspartigrupperne i udvalget. Dermed kan Europaudvalget ses som en arena for Folketingets partigrupper. Således er medlemmernes adfærd i udvalget påvirket af de partipolitiske holdninger til EU, ligesom regerings-/oppositionsdimensionen sætter sig kraftigt igennem, når udvalgsmedlemmerne tager stilling til ministrenes forhandlingsoplæg.

I den offentlige debat i Danmark om mediernes rolle i den demokratiske proces har der i årtier været enighed om, at medierne i stigende omfang underminerer borgernes muligheder for at fungere demokratisk hensigtsmæssigt. Det gælder ikke mindst vurderingen af det underholdende tv-medies rolle i demokratiet. Det er imidlertid påfaldende, at debatten har været ført stort set, uden at der har foreligget nogen forskningsmæssig viden om samspillet mellem borgere og medier. De undersøgelser, som fremlægges i denne bog, indeholder den første større kvalitative analyse af, hvordan medierne iscenesætter politik defineret i bred forstand som hele spektret fra parlamentarisk politik over græsrodspolitik til politisk handling i hverdagen. Det viser sig blandt andet, at mediernes iscenesættelse af politik i høj grad er præget af den positive fremstilling af ´demokratiet i arbejdstøjet´, samtidig med at der også ofte anlægges en kritisk vinkel, der viser borgeren i et modsætningsforhold til det politiske system.Bogen undersøger også, hvad borgerne faktisk bruger medierne til i samspillet mellem hverdagsliv og demokrati. Det viser sig her, at borgerne generelt er velorienterede om samfundsanliggender og politik. Dertil kommer, at de er særdeles mediekyndige og ikke uden videre køber mediernes billede af den politiske virkelighed.

Når medierne skildrer flygtninge og indvandrere iDanmark, sker det ikke blot ved en direkteafbildning af virkeligheden. Virkeligheden fortolkesog konstrueres, så den giver mening, og der skabessammenhæng. De danske mediers fremstilling afflygtninge- og indvandrerspørgsmålet har ændret sigflere gange, siden det kom på den offentligedagsorden i Danmark. I 1970 var det overordnedetema "gæstearbejdere som arbejdskraft" , hvorindvandringen af nogle blev betragtet som etnødvendigt middel til at skaffe arbejdskraft til denbugnende danske industri, mens andre fokuseredepå indvandringens mange sociale problemer. I 1984stod indvandrerspørgsmålet i "kriminalitetens tegn",mens medierne i 1990'ernes sidste halvdel harfokuseret på de mange problemer, der følger medflygtninge og indvandrere, og dermed har medvirkettil opbygningen af et skel mellem "dem" og "os".Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet er skrevet af JacobGaarde Madsen, som har været forskningsassistent ved Magtudredningen.

Skriftet undersøger uafhængige reguleringsmyndigheders rolle og funktion i det danske demokrati. Når offentlige virksomheder privatiseres, reduceres behovet for regulering ikke nødvendigvis, hvis der stadig ikke er fuld konkurrence. Derfor har stater rundt omkring i verden oprettet reguleringsmyndigheder til at holde øje med selskaberne. Disse myndigheder skal være politisk uafhængige for at sikre deres troværdighed og upartiskhed. I en magt- og demokratisammenhæng rejser etableringen af uafhængige reguleringsmyndigheder mindst to spørgsmål: 1) Hvor megen magt delegeres til reguleringsmyndigheder fra regering og Folketing? 2) Hvordan står uafhængige reguleringsmyndigheder til ansvar over for Folketing og regering for udøvelsen af deres magt? Konklusionen er, at Telestyrelsen er uafhængig af regering og Folketing på nogle dimensioner, men ikke på andre. Ministeren kan ikke blande sig i enkeltsager og enkeltafgørelser. Telestyrelsen har generelt set ført en proaktiv strategi i telepolitiske diskussioner og indrettet sig på de nye tider med liberalisering, konkurrence og globalisering. Men Telestyrelsen er ikke ?så uafhængig at det gør noget?. Regering og Folketing er stadig i førersædet, f.eks. når en ny overordnet telepolitik skal fastlægges, og når aftaler med andre lande skal indgås.