Bøger om Universitetsuddannelse

Forfatternes udgangspunkt er, at iværksættelse og gennemførelse af lovgivning hverken er nogen teknisk, automatisk eller kedelig proces. I processen træffes der en række vigtige politiske beslut­ninger, som ofte omformer lovgivningen, så det produkt, der af­leveres til borgerne, afviger en del fra det forventede, og så lov­givningen ikke får de virkninger, der var tilsigtet. Implementeringen af lovgivningen og dens resultater påvirkes af: o Hvordan lovgivningen er sat sammen med mål og midler. o De interesser der forfølges af myndigheder og organisationer, der deltager i implementeringen, og deres indbyrdes sammenspil. o Frontmedarbejdernes viden og holdninger, der gør dem til vigtige politiske beslutningstagere. o Den vanskelige ledelsesrolle i forhold til frontmedarbejderne. o Hvordan borgerne og virksomhederne reagerer på lovgivningen og dens implementering. Således er hovedbudskabet, at lovgivning og andre politiske be­slut­ninger kun er papir, og at gen­nem­slags­kraften er afhængig af, hvad der sker under imple­men­teringen, og at meget kan gå galt undervejs. En del implementeringsproblemer kan dog forudses, og nogle af dem kan faktisk undgås.

Op mod en femtedel af den danske befolkning rammes af en depression i løbet af livet, og forbruget af antidepressiv medicin er eksploderet. Hvordan er vi nået et punkt, hvor depression er blevet en folkelidelse?I Præstationssamfundet argumenterer Anders Petersen for, at opblomstringen af depressionsepidemien må ses på baggrund af, at præstation har fået status af ideal for det gode liv. Opblomstringen af depression er en seismograf for en tendens i tiden, hvor det er afgørende at gøre sig gældende og præstere på jobbet og i privatlivet. Det er ikke vigtigt, hvad man er god til, men det er altafgørende, at man ustandseligt præsterer optimalt inden for et eller andet. Det samfundsmæssige pres, som nutidens individer må håndtere og tage på sig, er grundstenen til en depressionsbølge.Anders Petersen er lektor i sociologi på Aalborg Universitet og har i mange år forsket i depression som samfundsfænomen. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest Diagnoser (sammen med Svend Brinkmann, 2015).

Den kolde krigs afslutning, en accelererende internationalisering og EU's udvikling har medført en række nye vilkår og udfordringer for den danske velfærdsstat. Nogle iagttagere hævder, at velfærdsstaten de seneste 20-25 år har gennemgået en forvandling hen imod en konkurrencestat, hvor spørgsmålet om at øge Danmarks konkurrencekraft er centralt for velfærdsstatens overlevelse. Disse forandringsprocesser har også konsekvenser for den politiske og administrative ledelse af landet, og derfor er netop ledelsen af den offentlige sektor kommet i fokus, da denne for mange indeholder nøglen til, at velfærdsstaten kan udvikles og overleve.Debatten om  ledelse har givet anledning til splittelse, hvor nogle har lagt vægt på de negative konsekvenser af topstyring og økonomiske incitamentsstrukturer i det offentlige (ofte formuleret som kritik af new public management), mens andre har påpeget behovet for bedre og mere omfattende offentlig ledelse for at sikre en fornuftig brug af de offentlige ressourcer.Men spørgsmålet er, hvad offentlig ledelse overhovedet er og kan, og om de ledelsesværktøjer, der anvendes, svarer til den offentlige sektor, vi ser i dag. Siden etableringen af den danske statsadministration over udviklingen af velfærdsstaten og til i dag er der sket markante forandringer i den rolle, som den offentlige sektor spiller, og i befolkningens forventninger til den. Det stiller andre krav til den måde, den offentlige sektor ledes på, og i denne bog argumenteres der for en "substantiel ledelse", der ikke kun består i økonomisk rammestyring, men i høj grad også tager hensyn til karakteren af de mange serviceydelser, som den offentlige sektor leverer, og som inddrager de offentligt ansattes personlige engagement.Hvis trivslen og effektiviteten skal forbedres i den offentlige sektor, skal ikke kun ledelsen, men også ledelsens strategianvendelse ændres. Med anvendelse af konkrete eksempler fra den offentlige sektor og strategiteori giver bogen et bud på, hvordan substantiel ledelse og strategiarbejde kan kobles i praksis.Lars Bo Kaspersen er professor og institutleder ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.Jan Nørgaard er cand.scient.pol., organisationsstrateg og medstifter af konsulentfirmaet Cairos.

”Axel Honneth er en vigtig teoretisk begrebsstærk figur i det sociologiske felt”. - Johnny Lauritsen, Akademiske Sygeplejersker "Axel Honneth's recognition theory constitutes one of the most ambitious philosophical undertakingsof our time" - Nancy Fraser, New School for Social ResearchDen tyske sociolog Axel Honneths Kamp om anerkendelse udkom første gang på tysk i 1992 og har i dag status som et uomgængeligt socialfilosofisk hovedværk.Med afsæt i en kritisk rekonstruktion af Hegels ungdomsskrifter suppleret af nyere socialpsykologiske teorier skitserer Honneth vilkårene for en ny kritisk samfundsteori. Det teoretiske omdrejningspunkt er begrebet anerkendelse.Honneth analyserer de formelle betingelser for selvrealisering, dvs. det gode liv, og viser hvordan den enkeltes selvtillid, selvagtelse og selvværd er afhængig af anerkendelse - i privatlivet, som retssubjekt og i det sociale liv i bred forstand. Honneth undersøger menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer og fremhæver de sociale relationers betydning for udviklingen af vores identitet.Samtidig viser Honneth, hvordan manglende anerkendelse slår igennem i form af en række patologiske bevidsthedsforstyrrelser, der udstiller det moderne samfunds skrøbelighed og peger på den stadige samfundsmæssige ubalance mellem individuel frihed og social anerkendelse.Axel Honneth (f. 1949) er Jürgen Habermas' efterfølger på Johann Wolfgang Goethe Universität i Frankfurt. Han er den første siden Max Horkheimer, som både er professor i socialfilosofi på Institut für Philosophie og har direktørposten på det verdenskendte Institut für Sozialforschung. Han regnes i dag for den ledende tredjegenerationsteoretiker fra den såkaldte Frankfurterskole.Oversat fra tysk efter Kampf um Anerkennung af Arne Jørgensen.

”Axel Honneth er en vigtig teoretisk begrebsstærk figur i det sociologiske felt”. Johnny Lauritsen, Akademiske Sygeplersker Den tyske filosof Axel Honneth efterfulgte i 1996 Jürgen Habermas som professor på Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt. Han regnes i dag som den førende repræsentant for tredje generation af den såkaldte Frankfurterskole, der siden grundlæggelsen i 1931 har udgjort et intellektuelt kraftcenter i tysk og europæisk filosofi. I Behovet for anerkendelse præsenteres han for første gang på dansk. Udvalget rummer en række centrale tekster inden for kritisk teori, filosofi, sociologi og psykologi, der tilsammen giver et godt overblik over forfatterskabet udvikling og centrale temaer. Teksterne kredser især om begrebet anerkendelse og menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer. Honneth analyserer menneskets muligheder for at realisere egne evner og færdigheder, dvs. den enkeltes mulighed for at opnå identitet. I denne proces spiller selvtillid, selvrespekt og selvværd en helt central rolle. Mangel på anerkendelse kan føre til depression og sygdom, og Honneths bidrag til socialfilosofien er derfor af etisk karakter: Hvori består det gode liv for det moderne menneske? Honneth skriver på godt og ondt i en jargon og en stil, der er karakteristisk for Frankfurterskolen og den kritiske teori. Men for dem, der er fortrolige med eller vil lade sig udfordre af den kritiske tænkning, er der meget at hente. Behovet for anerkendelse er redigeret og forsynet med forord af Rasmus Willig, cand.scient.soc., ph.d.-stipendiat, RUC. Teksterne er oversat fra tysk og engelsk af Mogens Chrom Jacobsen.

Antologien At skabe en professionel har fokus på den professionelles „institutionelle identitet“ og undersøger det arbejde, der fore går i velfærdsorganisationer og ser det som andet end blot individorienteret arbejde. Hvordan sætter velfærdsstaten nogle særlige rammer for de professionelles arbejde, og hvordan påvirker disse rammer velfærdsarbejdet og de professionelles selvforståelse – og dermed også vilkårene for klientarbejdet?Bogen præsenterer en række analyser af de mange paradokser i det daglige arbejde, som de professionelle beretter om, når de sættes til at implementere den lovgivning og videreføre de normer, som velfærdsstaten hylder. Der bringes eksempler fra det sociale område, sundhedsområdet og det pædagogiske område. Bogens kapitler favner et bredt empirisk felt, der inkluderer professioner som misbrugsbehandlere, socialrådgivere, læger, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og fængselsfunktionærer. Bogens analyser viser, at selv om arbejdsområderne er meget forskellige, så er der visse fælles vilkår, der kan siges „at skabe en professionel“ på en ganske særlig måde i dag.Antologien henvender sig til studerende på professionsuddannelserne, studerende ved en række universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner samt til praktikere bredt inden for professionsområdet.

De senere år har samskabelse vundet indpas i den offentlige sektor som en arbejdsform, der lægger mindre vægt på kontrol og i stedet vægter samarbejde og inddragelse. Mange taler om en generel overgang fra New Public Management til New Public Governance i den offentlige sektor.En væsentlig komponent i samskabelse og New Public Governance er, at offentlig styring i højere grad handler om at hæve serviceniveauet ved at opbygge kompetencer. Det kræver en ny dagsorden i den offentlige forvaltning med fokus på capacity building.Denne bog stiller skarpt på samskabelse i den offentlige sektor og præsenterer capacity building som et perspektiv til at sikre bedre relationer, mere robuste organisationer og en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i den offentlige sektor.Redigeret af Hanne Kathrine Krogstrup, professor mso ved Aalborg Universitet.

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn.Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder.Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighedRedigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

For at danne sig et overblik og forstå de mange nuancer i den offentlige sektor, er det frugtbart at kombinere organisationsteori og forvaltningsstudier. Det er sigtet med denne bog. Organiseringen af den offentlige sektor er en lærebog i offentlig organisationsteori og består af to dele. Første del udlægger organisationsteori og institutionel teori med særligt fokus på den offentlige sektor. Der fokuseres på opbygningen af offentlige organisationer, deres forhold til omverdenen og på organisationsfelter. Disse områder bliver belyst ud fra henholdsvis et rationelt perspektiv og et normperspektiv. Anden del behandler centrale temaer som offentlig styring, beslutningsteori, implementering, reformer og administrativ etik. Bogen er redigeret af Anders Berg-Sørensen, Caroline Howard Grøn og Hanne Foss Hansen, som er henholdsvis lektor, adjunkt og professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Dette er en indføring i tilknytningsteori og vigtigheden af nære følelsesmæssige relationer for udviklingen af det psykiske liv. Siden grundlæggelsen hos den britiske psykolog John Bowlby og hans amerikanske elev Mary Ainsworth har tilknytningsteorien fået stadig større gennemslagskraft. I dag spiller den en helt central rolle i udviklingspsykologien.Bogen giver for det første en grundlæggende karakterstik af tilknytning. Her ses på biologiske, evolutionsmæssige og socialpsykologiske aspekter og på tilknytningens betydning for udviklingen af kognitive funktioner.For det andet gennemgår forfatterne tilknytningens betydning for den psykiske udvikling, både hos børn og voksne. Det beskrives, hvordan tilknytningen mellem spædbarnet og moderen har betydning for så forskellige fænomener som temperament, motorisk udvikling og fremtidige kærlighedsforhold.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for psykologi, psykiatri og socialt arbejde og mere generelt til personer, hvis hverdag er præget af arbejde med menneskelige relationer.ANDERS BROBERG er psykolog, psykoterapeut og professor i klinisk psykologi på Göteborg Universitet.PEHR GRANQVIST er docent i psykologi ved Uppsala Universitet.TORD IVARSSON er overlæge og docent i børne- og ungdomspsykiatri ved Sahlgrenska Akademi.PIA RISHOLM MOTHANDER er dr.phil. i psykologi og forfatter.Alle forfatterne har forsket indgående i forskellige dimensioner af tilknytning.Oversat fra svensk efter Anknytningsteori – Betydelsen av nära känslomässige relationer af Ole Thornye.

Den første danske indføring i krimonologi som samfundsvidenskabeligt forsknings- og undervisningsfelt.Bogen giver en grundig indføring i kriminalitetens verden og dens udvikling i Danmark samt et overblik over de strafferetlige principper, der gør sig gældende her i landet. Desuden præsenteres de væsentligste kriminologiske teorier, og der se på, hvordan de teoretiske indsigter kommer til udtryk i kriminalitetens virkelighed. Endelig sætter bogen fokus på en række temaer, som er centrale for kriminologien, bl.a. bander, narkotika og psykisk sygdom, og gennemgår de forskellige tiltag inden for forebyggende og straf, som bl.a. Kriminalforsorgen varetager.

Survey er en udbredt metode og benyttes inden for bl.a. humaniora, samfundsvidenskab, psykologi, marketing og sundhedsforskning. Også uden for forskningsverdenen er der mange organisationer som f.eks. konsulentfirmaer og offentlige institutioner, der arbejder med surveys.Denne bog gennemgår alle surveyarbejdets faser og giver en praktisk indføring i design af undersøgelsen og udvælgelse af stikprøver, formulering af spørgeskemaer samt indsamling og kodning af data, metoder til at analysere resultaterne.Redigeret afMorten Frederiksen, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet,Peter Gundelach, professor emeritus ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet,Rikke Skovgaard Nielsen, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Download bogens figurer her

”Det er forfatterens ønske med denne bog at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som alle og enhver let kan hengive sig til uden hensyn til, hvilket modenhedstrin de har nået. Den ønsker at overbevise læseren om, at alle hans forsøg på at øve kærlighed er dømt til at slå fejl ... og at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse egenskaber er sjældne, vil man kun i sjældne tilfælde opnå evnen til at elske.” Erich FrommErich Fromm er en af de få forfattere, der både har vovet og formået at skrive sammenhængende, dybtgående – og stadig aktuelt – om kærlighed.Oversat fra engelsk efter [] The Art og loving[] af P.W. Perch

Dette alfabetiske opslagsværk er det første af sin art og omfang på dansk og indeholder mere end 2500 opslag fra "abduktion" til "årsagssammenhæng".Opslagene varierer i længde – fra korte koncise definitioner til omfattende beskrivelser af sociologiens grundbegreber, undersøgelsesområder, metoder, videnskabsteori og betydningsfulde teoretikere. Hvad betyder eksempelvis begreberne magt, modernitet, identitet og sammenhængskraft, og hvad har Weber, Foucault, Bourdieu og Habermas tænkt og skrevet? Værket dækker sociologiens internationale bidrag, traditioner og tilgange med inddragelse af særlige danske forhold og for eksempel biografiske opslag om de første sociologer i Danmark. Der er krydsreferencer mellem opslagene, således at læseren henvises til andre opslag, der kan berige den pågældende term.Opslagene er skrevet af førende danske sociologer og samfundstænkere og er et uundværligt værk for studerende, undervisere og forskere med interesse for samfundet. Sociologien er en ung videnskab, men med mere end halvandet århundrede på bagen er der tale om et bredtfavnende fag i rivende udvikling.Steen Nepper Larsen er lektor ved Gnosis - sind og tænkning, DPU, Aarhus Universitet.Inge Kryger Pedersen er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

For nogle vil offentlige budgetter og budgetlægning forekomme som kedelige, tekniske og svært gennemskuelige foreteelser. Intet kunne være mere forkert. Selv om det nok kræver en vis portion basal stofindlæring at beskæftige sig med offentlige budgetter, så har indretningen af de offentlige budgetsystemer betydelige konsekvenser for de offentlige udgifters størrelse og sammensætning. Budgettets teknik er politik i forklædning; ”the lifeblood of government”. Budgetlægning og offentlige udgifter introducerer de centrale teorier om offentlige budgetter og offentlige udgifter; nogle af de klassiske dilemmaer knyttet til de offentlige budgetsystemer og de faktisk forekommende budgetsystemer i stat, regioner og kommuner.

Digitaliseringen af sociale omgangsformer giver både nye muligheder og udfordringer for samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning. Det er blevet relativt enkelt at høste meget store datamængder fra sociale medier og lignende internetteknologier, men det er et åbent spørgsmål, hvad man stiller op med denne overflod af nye digitale spor. Hvad er et hyperlink, en brugerprofil eller et hashtag i grunden for en type data? Hvad er relationen mellem internetadfærd og folks "virkelige" liv? Og hvordan håndterer man digital empiri i konkrete samfunds- og humanvidenskabelige undersøgelser? Denne bog giver en praktisk indføring i, hvad det vil sige at arbejde med digitalt fødte data. Der er tale om en tilgang præget af både nye analytiske redskaber og nye former for empiri, der er opstået med internettet. Bogen præsenterer "digitale metoder" og den tilhørende teoretiske basis med fokus på praktiske greb for studerende og forskere, der selv skal i gang med at foretage undersøgelser på og med nettet. Om forfatterneAndreas Birkbak og Anders Kristian Munk er hhv. adjunkt og lektor ved Teknoantropologisk Laboratorium (TANTlab), Institut for Læring og Filosofi, AAU København.

Igennem to årtusinder har den kristne kirke været en faktor af afgørende betydning i Europas historie. Den første større kirkehistorie på dansk i flere generationer fortæller i bind I historien om den kristne menigheds tilblivelse som en lille jødisk sekt i oldtidens Romerrige og om dens vækst i løbet af middelalderen til en rig og mægtig institution, der dominerede alle sider af kulturen.Bind II tager afsæt i reformationens grundlæggende opgør med den middelalderlige kirkeorganisation og fortsætter over oplysningstidens og sekulariseringens udfordringer frem til kristendommens stilling i det 21. århundredes globaliserede verden.Fremstillingen, der som noget helt nyt væver den almindelige og den særlige danske kirkehistorie ind i hinanden, er skrevet af førende specialister på de kirkehistoriske hovedepoker.Kirkens historie I-II er et gennemillustreret værk, som henvender sig til alle med interesse for kristendommens rolle i den europæiske kulturhistorie. En række hjælpemidler til læsning og tilegnelse af stoffet, især kort, årstalslister, faktabokse og litteraturlister, gør desuden værket helt oplagt til anvendelse i undervisnings- og studiekredssammenhænge.Forfatterne er Carsten Bach-Nielsen, lic.theol., lektor i nyere og nyeste tids kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Per Ingesman, dr.phil., professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Nils Arne Pedersen, dr.theol., lektor i oldtidens og middelalderens kirkehistorie ved Aarhus Universitet, og Jens Holger Schjørring, dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.

Fattigt på historiske katastrofer var dette århundrede i sandhed ikke: to verdenskrige, Auschwitz, Nagasaki, så Harrisburg og Bhopal, og sidst Tjernobyl (...) Hidtil har al lidelse, nød og overgreb som mennesker har begået over for andre mennesker, kendt katagorien "de andre" - jøder, sorte, kvinder, asylanter, dissidenter, kommunister osv. På den ene side var der hegn, lejre, bydele, militærblokke, og på den anden side ens egne fire vægge - reale og symbolske grænser, bag hvilke de tilsyneladende ikke-berørte kunne trække sig tilbage. Alt dette findes stadigvæk, og siden Tjernobyl alligevel ikke: Med den atomare smitte er det blevet muligt at erfare ophøret af "de andre", ophøret af alle vores raffinerede distanceringsmuligheder. Nød kan man ignorere, men ikke atomalderens trusler.For Beck er dette det moderne (verdens)samfundets centrale tema, og alle andre sociologiske mener må finde sig i at stå i skyggen heraf. Der er tale om farer, som ikke gør forskel mellem rig og fattig, optimist og pessimist. Ironisk nok er de på en måde demokratiske, og et risikosamfund kan derfor med passende alvor betegnes som et samfund, der er i stand til at ødelægge alt liv på jorden. Der er ikke kun tale om en civilisation, der trues, men om en civilisation som truer muligheden for fremtidige civilisationer overhovedet. Et sådant samfund producerer varer og sociale relationer, men producerer også konstant risiko, og det præger det. Det moderne globale samfund, risikosamfundet, omfatter hele menneskeheden og gør selv store nationalstater til subsystemer. Der er ifølge Beck tale om en "civilisatorisk vulkan" (tænk bare på aids, ozonlag, forurening, terrorisme, trafik, genteknologi foruden atomtruslen). Det er emnet for hans bog.

"Kritikkens U-vending" handler om vilkårene for kritik i dagens samfund. Bogens tese er, at kritik i dag ser markant anderledes ud end tidligere: Hvor man førhen kritiserede samfundet og omverdenen, er der i dag sket en U-vending, så kritik især har karakter af selvselvkritik.Bogen analyserer kritikkens U-vending med udgangspunkt i fænomener som coaching, MUS-samtaler og fitness, der alle på hver deres måde er udtryk for en selvkritisk position, hvor forandring er det samme som selv-forandring, og hvor problemer bedst kan løse sved, at man forbedrer sig selv nærmere end omverdenen.

En indføring i faktorer og forhold af betydning for vegetationens sammensætning og dynamik under danske forhold. Bogen fortæller om de landskabselementer, der rummer størstedelen af vores vilde flora, herunder:KystvegetationMoserHedeGræs-urtevegetationKratSkovAgerlandet med dets småbiotoperBogen fungerer som lærebog for studerende, men kan også anvendes som håndbog af undervisere i biologi samt andre, der beskæftiger sig med administration, formidling og pleje af Danmarks natur.

Den kommunikative arena er betragtelig – grænsende til det uoverskuelige! Kommunikation er et omfattende og indholdsrigt begreb, og litteraturstudier illustrerer mangfoldigheden, men også, at der ikke eksisterer nogen altomfattende supermodel, der alene kan indfange området. Kommunikationsteori – en grundbog giver en første indføring til et kolossalt stort og meget vanskeligt afgrænseligt område. Denne grundbog behandler på forskellige måder kommunikation mellem aktører i forskellige perspektiver. I overskuelig form præsenteres såvel de forskellige teoretiske som videnskabelige retninger i relation til kommunikation, ligesom en lang række begreber præsenteres, defineres og diskuteres i bogen. Kommunikationsteori kan også anvendes som et opslagsværk; noget man læser i, når man har behov for et hurtigt overblik på et specifikt emneområde for siden at gå videre i originallitteraturen.I denne reviderede 2. udgave er de tidligere kapitler blevet opdaterede og der er nye kapitler om retorik og strategisk ledelseskommunikation.Kommunikationsteori – en grundbog kan anvendes på forskellige uddannelser og i flere sammenhænge i et studium. Den er ikke specifikt bundet til noget fag eller nogen uddannelse. Bogen er bevidst tilrettelagt så almen og bred, at den kan bruges på de fleste uddannelser og kurser, hvori kommunikation indgår.

Dansksproget, rigt illustreret lærebog i grundlæggende, teoretisk, organisk og uorganisk kemi svarende til niveauet på kemistudiets første år. Teorien behandles adskilt fra stofkemien, således at emnerne kan kombineres efter behov. Sproget gør, at bogen slår bro mellem gymnasiet og de videregående uddannelser og samtidig giver de ord og udtryk, læseren for brug i formidlingen af kemi for ikke fagfolk.

Sigtet med bogen er at vise, bl.a. gennem en lang dialog mellem Wacquant og Bourdieu, hvordan sidstnævnte som samfundsforsker tænker sine begreber ind i en metode og knytter dem sammen i en konkret praksis.Oversat fra fransk efter Reponse af Henning Silberbrandt.

Kultur er et vanskeligt begreb, som dækker alt fra kunst og design til mere almene vaner og traditioner. Denne bog giver en grundlæggende og perspektiverende indføring i kultur og kulturpolitik i Danmark og sætter fous på kulturformidlingens institutioner, organisationer og brancher. Der ses dels på centrale kulturteorier, kulturbegrebet og kulturpolitikkens historie og aktuelle tilstand. Og dels på kulturens forskellige områder fra museer, medier og musik til teater og film. Områderne bliver beskrevet sociologisk, historisk og politisk med særligt henblik på kulturlivets institutioner.Bogen bygger på Kristian Himmelstrups tidligere bog "Kutlruens former og institutioner", men er udvidet og kraftigt revideret.

Er politikere i lommen på magtfulde organisationer? Hvilken politisk indflydelse har borgerne? Hvorfor stemmer vælgerne, som de gør? Hvad bestemmer staters udenrigspolitik? Hvad forhindrer, at stater går i krig med hinanden? Hvorfor er det vanskeligt at gennemføre velfærdsreformer Svarene på disse evigt aktuelle spørgsmål findes i politologien, dvs. videnskaben om politik. Politologi er en alsidig disciplin, som drejer sig om eliter, borgere, statslige institutioner og international storpolitik. Politologi indgår i en række uddannelser, særligt statskundskab, men også journalistik, historie, sociologi og økonomi. Denne bog behandler politologiens vigtigste begreber, teorier og metoder. Bogen belyser forskellige studieområder: partiernes konkurrence, vælgeradfærd, demokratisering, politisk kultur, politiske holdninger, følelser, interesseorganisationer, mediernes magt, statens rolle, EU’s indflydelse, krig og sikkerhed i den internationale politik – og meget mere. Endelig drøftes nogle af politologiens vigtigste metodiske redskaber, herunder kausallogik, komparativ metode og casestudier. Politologi – en introduktion viser, at videnskaben om politik går bagom nyhederne og tilbyder teorier og metoder, der er uundværlige for dem, der ønsker at forstå mere end den politiske overflade. Det er en pædagogisk præsentation af politologiens spændende univers med særlig vægt på afklaring af begreber og teorier ved hjælp af aktuelle eksempler. Bogen er skrevet til studerende på både samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Jens Peter Frølund Thomsen er lektor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

I et aktivt frigørende, ligeværdigt og involverende demokratisk samfund spiller civilsamfundet en central rolle. Det er helt afgørende for etableringen af sociale netværk og sikringen af sammenhængskraft i samfundet.Medborgerskabet og de rettigheder og pligter, som er knyttet til det, er på tilsvarende måde en forudsætning for borgernes inklusionen i samfundet og dermed for deres deltagelse i økonomiske, sociale og politiske relationer.De seneste årtier har der været øget fokus på borgerinddragelse og deltagelse i frivillige foreninger og aktiviteter. Det sker i en situation, hvor velfærdsstaten er under pres. Civilsamfundets organisationer og borgernes deltagelse er blevet endnu mere nødvendige ingredienser i et velfungerende samfund.I bogen analyseres udviklingen og de aktuelle vilkår for civilsamfund og medborgerskab, og hvordan borgerne gennem aktiv og aktivistisk deltagelse sikres reel og demokratisk indflydelse.Thomas P. Boje er professor i sociologi på Roskilde Universitet og en af Danmarks ledende forskere i civilsamfund og frivillighed.

De fleste er enige om, at dansk politik og forvaltning i dag i meget høj grad er påvirket af internationale forhold. Eksempelvis ved de fleste, at EU-retten på en række områder dikterer dansk lov, og dansk sikkerhedspolitik har i mange årtier været uløseligt forbundet med FN og NATO.Men interessen for Danmarks forhold til internationale aktører bliver meget ofte rettet mod enkeltstående sager, hvor dansk politik påvirkes. En mere overordnet forståelse af, hvad globalisering og internationalisering betyder for dansk og international forvaltning er imidlertid ofte fraværende. Det er et problem, fordi de emner, der studeres – som EU-rettens påvirkning af dansk lov – meget ofte selv hænger nært sammen med globale forhold. Eksempelvis er Europa selv påvirket af bredere internationale strømninger.Denne bog giver en systematisk fremstilling af forholdet mellem danske, europæiske og globale aktører og strukturer. Der sættes fokus på, hvad international styring indebærer, hvilke internationale aktører der påvirker dansk politik og forvaltning samt deres indbyrdes relationer. Desuden diskuteres forholdet mellem demokrati og global styring. Bogen udfylder et hul i dansk forvaltningslitteratur, som ofte har haft en tendens til at se bort fra den internationale dimension af forvaltningen.   Martin Marcussen er professor i international forvaltning ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.