Bøger om Universitetsuddannelse

Moderniteten har både positiv og negativ betydning for det enkelte menneske. På den ene side tilvejebringer samfundets ekstreme udviklingsdynamik en række nye muligheder for et sikkert og berigende liv. På den anden side er der skabt grundlæggende tvivl om en række af tilværelsens eksistentielle spørgsmål, og nye risici er opstået.Oversat fra engelsk efter The Consequences of Modernity af Søren Schultz Jørgensen.

Gestaltterapiens metode er Frederick S. Perls' opsummering af et helt livs erfaringer som terapeut og forfatter. Han skrev det meste af værket i løbet af 1950'erne, men arbejdede på det helt frem til sin død i 1970. "Verden tilbyder mennesket uhyre muligheder for berigelse og glæde, men alligevel vandrer det formålsløst omkring, uden virkelig at vide, hvad det ønsker, og derfor fuldstændig ude af stand til at finde ud af, hvordan det skal opnå det," skriver Perls i sin introduktion om et paradoks som ikke er blevet mindre aktuelt i et nyt årtusinde.Frederick S. Perls' første bog, Ego, Hunger and Agression, som han udgav i Sydafrika i 1942 efter at være flygtet fra Tyskland i 1934, er et opgør med den psykoanalyse han i sine unge år som læge og psykiater praktiserede. I 1946 flyttede Pers til USA og udviklede her sammen med sin kone gestaltterapien som et holistisk modtræk mod psykoanalysen, og med et håb om at støtte sine klienters arbejde for en sund og autentisk tilværelse.Frederick Perls blev født i 1893 i Berling og døde i USA i 1970.

"Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på:· Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får?· Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier?· Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation?[]Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen.Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Fra patos til logos er en indføring i videnskabelig retorik, dvs. normerne for at skrive videnskabeligt. Bogen giver bl.a. svar på disse spørgsmål:Hvorfor skal der være en problemformulering først, og hvad skal man bruge teorier og metoder til?Hvad er god videnskabelig argumentation?Og hvor personligt må sproget være?Bogen er ikke primært en opskrift på, hvordan man skriver, men prøver at gå bag om sproget og forklare hvorfor, dvs. begrunde de ofte indforståede normer for den videnskabelige genre. Leif Becker Jensens centrale pointe er, at hele den videnskabelige arbejdsproces er retorisk bestemt, dvs. at det til syvende og sidst drejer sig om at overbevise en videnskabelig offentlighed, f.eks. lærer og censor eller et forskerfællesskab, om at man har ret i sine påstande ved at følge bestemte normer for argumentation.Videnskab og videnskabelig retorik er med andre ord to sider af samme sag, og derfor gives først et bud på hvad videnskab er, og hvilke problemer retorikken skal løse.Herefter gennemgås først de elementer, der indgår i den videnskabelige undersøgelse, og derefter - med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel - de faste normer der skal opfyldes for at en argumentation er videnskabelig.Til sidst diskuteres de frie normer, dvs. de normer der ikke har noget med videnskabelighed at gøre, men som først og fremmest er et spørgsmål om akademisk sprogkultur.Bogen henvender sig primært til studerende på universiteter og andre højere læreanstalter, men kan også læses af andre, der godt vil have sat ord på den ofte tavse viden, som bestemmer kravene til den videnskabelige genre.

Bogen undersøger, hvornår og hvordan partier, interesseorganisationer og andre aktører forsøger at gennemføre bestemte policies.At foretage gode analyser af offentlig politik kræver et solidt overblik over eksisterende teorier, men også en forståelse for, at virkeligheden ikke altid passer til de teoretiske forventninger. Analyser af offentlig politik er et håndværk – og det giver denne bog en introduktion til.Offentlig politik er en ”lærebogsklassiker”, men foreligger nu i en revideret 4. udgave, hvor stort set alle kapitler er enten helt nye eller kraftigt revideret, så bogen er aktuel og rækker ind i fremtidens politiske landskab.Bogen er redigeret af Christopher Green-Pedersen, Carsten Jensen og Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Fortællinger spiller en afgørende rolle i alle sociale omgangsformer, ikke blot som en måde at formidle information på, men også som en måde at påvirke andre og forme virkeligheden, så den ser ud på en bestemt måde. I en lang række sammenhænge opleves det, at narrativer bruges strategisk til at fremme bestemte dagsordner. I en mere hverdagslig forstand kan fortællinger spille en vigtig rolle som det kit, der binder sociale relationer sammen og skaber en sammenhængende identitet for individer. Derfor er narrativ analyse en vigtig discipin i samfundsvidenskab og humaniora.Denne bog gennemgår den narrative analyses mange facetter. Den giver en indføring i, hvad narrativ analyse indebærer, og supplerer med en række eksempler på, hvordan analyserne laves i praksis. Bogen er skrevet som lærebog til studerende på universiteter og professionshøjskoler og som håndbog til forskere, der selv arbejder med narrative studier.

Denne bog vil få læseren til at tænke over sproget på en helt ny måde. For metaforer er ikke forbeholdt poesien eller retorikken, hævder Lakoff og Johnson, de er en del af hverdagens sprog, og de påvirker måden vi tænker, opfatter og handler på. Tag den begrebsmæssige metafor DISKUSSION ER KRIG. Vi siger: ”Jeg slog hårdt ned på alle svage punkter i hans oplæg”, ”Hendes kritik ramte plet”, ”Han skød min teori i sænk”. Men som forfatterne skriver, ”Det er vigtigt at forstå, at vi ikke bare taler om diskussioner vha. udtryk, der har med krig at gøre. Vi kan faktisk vinde eller tabe diskussioner. Vi betragter den person vi diskuterer med, som vores modstander. Vi angriber hans holdninger, og vi forsvarer vores egne ... I den forstand er metaforen DISKUSSION ER KRIG en vi lever med i vores kultur; den strukturerer de handlinger vi udfører, når vi diskuterer.” Lakoff og Johnson hævder dermed, at metaforen er selve grundlaget for vores måde at opfatte verden på. []Hverdagens metaforer[] er fra 1980, men er allerede blevet en sprogvidenskabelig klassiker. Bogen, der nu for første gang foreligger på dansk, er et vigtigt bidrag til hvad der i dag anses for at være den mest produktive metaforteori. George Lakoff er professor i lingvistik ved University of California i Berkeley og forfatter til []Women, Fire, and Dangerous Things[]. Mark Johnson er professor i filosofi ved University of Oregon og forfatter til []The Body in the Mind[]. Sammen har de desuden skrevet []Philosophy in the Flesh[].Oversat fra amerikansk efter []Metaphors We Live By[] af Ulrik Hvilshøj og Hanne Salomonsen.

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayist med et sikkert blik for tidens paradokser og forskydninger – og for den usikkerhed som fraværet af normer skaber blandt samfundets svageste, der med god grund frygter at synke til bunds i udviklingens rivende strøm. Zygmunt Bauman var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, slog han sig i 1971 ned i England som professor i sociologi ved universitetet i Leeds. Bauman – der er en flittig gæst i Danmark – er forfatter til en lang række bøger, hvoraf mange er udkommet på dansk. Bogen er oversat fra engelsk efter Liquid Modernity af Tom Havemann.

"fem tekster af Fairclough, som efter min opfattelse er velvalgte, fordi de favner bredt og samtidig er centrale milepæle i hans forfatterskab." Roy Langer, Kommunikatøren Den britiske lingvist Norman Fairclough (født 1941) har siden 1980'erne været kendt som eksponent for den såkaldte kritiske diskursanalyse. Ved at kombinere grundige analyser af forskellige teksttyper med et skarpt blik for de sociale og historiske sammenhænge teksterne indgår i, afdækker han, hvordan samfundets magt- og betydningshierarkier skabes og reproduceres gennem diskursive praksisser. Denne tekstsamling indeholder fem centrale artikler i Faircloughs omfattende produktion. Bogen, der præsenterer kritisk diskursanalyse både som en teori og en praktisk metode, henvender sig til studerende, forskere og undervisere, der ønsker at blive klogere på dens anvendelse og dens videnskabsteoretiske fundament. Kritisk diskursanalyse er oversat og forsynet med indledning af Elisabeth Halskov Jensen, ph.d. og lektor på CBS – Handelshøjskolen i København.

Science Technology Society-studier (STS) forsøger at afdække og beskrive de ofte meget brogede relationer mellem mennesker, ting, videnskab, teknologi og organisation. Der er tale om en forholdsvis ny videnskabelig strømning, der går på tværs af en række traditionelle skillelinjer. Fællesnævneren er, at der ikke sættes skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund. STS-studier bliver således mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet it, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på. Introduktion til STS er den første danske grundbog om dette nye felt. Bogen giver en pædagogisk introduktion til STS-studier og den forskelligartede og ofte vanskelige primærlitteratur, der kendetegner feltet. Forfatterne præsenterer blandt andet socialkonstruktivistiske tilgange til videnskab og teknologi, gennemgår aktør-netværksteori og beskriver etnometodologiske, feministiske og posthumanistiske perspektiver på STS-studier. Introduktion til STS henvender sig til undervisere og studerende inden for en bred vifte af fag - fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne over sociologi og samfundsfag til filosofi, psykologi og kulturstudierne på universitetet.

”et spændende univers, som absolut giver lyst til genlæsning og yderligere fordybning i Kosellecks tænkning.” Kirsten Frederiksen, Akademiske SygeplejerskerDen tyske historiker Reinhart Koselleck opnåede international anerkendelse for især sin begrebshistorie, der undersøger hvordan sociale strukturer og begreber både betinger og påvirker hinanden. Han var elev af blandt andre Hans-Georg Gadamer, Martin Heidegger og Carl Schmitt, og med talrige skrifter inden for - og på tværs af - historiefagets forskellige grene formåede han gennem mere end et halvt århundrede kontinuerligt at anlægge originale synsvinkler på modernitetens fremkomst og betingelserne for menneskets historiske bevidsthed. Koselleck argumenterer for, at overgangen til moderne tid i europæisk historie er kendetegnet ved, at folks forventninger til fremtiden bliver løsrevet fra erfaringerne af fortiden. Hvor før-moderne mennesker tænkte, at deres liv i store træk ville forme sig som det forgangne, hersker der hos det moderne menneske en forestilling om, at fremtiden kan skabes. Denne ændring afspejles blandt andet i vores sprog og begreber, eksempelvis i liberalismens eller socialismens forestillinger om en alternativ fremtid. Og da begreberne således griber ind i fremtiden, bliver kampen om at definere fremtiden også en kamp om at definere begreberne. Begreber, tid og erfaring består af udvalgte tekster fra Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Bogen belyser begrebshistoriens metodiske og erkendelsesmæssige aspekter og giver et solidt fundament til forståelse af Kosellecks historieteori. Introduktion ved Jeppe Nevers og Niklas Olsen. REINHART KOSELLECK (1923-2006) var professor i historieteori ved universitetet i Bielefeld og æresdoktor og gæsteprofessor i blandt andet Tokyo, Paris og New York. Blandt hovedværkerne kan nævnes Kritik und Krise. Eine Beitrag zur Pathogenese der bürgerlichen Welt (1959) og Preußen zwischen Reform und Revolution (1967) samt artikelsamlingerne Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Han var sammen med Werner Conze og Otto Brunner hovedredaktør på det store begrebshistoriske leksikon Geschichtliche Grundbegriffe, der udkom 1972-1997 og i dag står som et enestående monument i moderne tysk historieforskning. JEPPE NEVERS er historiker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet i Odense. Han har tidligere bl.a. udgivet Kildekritikkens begrebshistorie: En undersøgelse af historiefagets metodelære (2005) og Historiefagets teoretiske udfordring (red. m. Per H. Hansen, 2004). NIKLAS OLSEN er historiker og ph.d.-stipendiat ved European University Institute i Firenze. Han har tidligere bl.a. udgivet Tyske intellektuelle i det 20. århundrede (red. m. Morten D. Mortensen, 2005) og 1968 - dengang og nu (red. m. Morten B. Andersen, 2004).

Dæmonernes port er en kort, systematisk oversigt over hovedtrækkene af den formelle side af dansk sprog. Bogens formål er, hurtigt og effektivt, at give læseren helt elementær indsigt i grammatik og fonetik. Ved bogens indretning er der lagt stor vægt på opgaverne, som kan bruges både i undervisning og ved selvstudium. I 5. udgave er der tilkommet to nye kapitler: et om retskriv­ning og et om sprognormer og sprognormering. Bogen henvender sig til lærere og studerende i dansk sprog på seminarie- og universitetsniveau. Erik Hansen (f. 1931) er professor emeritus i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet og har skrevet talrige artikler og bøger om sit fag. Han har desuden i en årrække været formand for Sprognævnet samt sprogkonsulent for Danmarks Radio og har blandt andet gennem dette arbejde haft stor betydning for sprogdebatten i Danmark.

Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ”problem-identiteter”, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitets-arbejde, der foregår? Denne antologis analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet – klienten – til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke indentiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke! At skabe en klient viser, hvordan institutioner skaber problemidentiteter.Margaretha Järvinen er professor i socialt arbejde. Ansat ved Socialforskningsinstituttet og Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Nanna Mik-Meyer er ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut og Socialforskningsinstituttet og har forsket i mødet mellem klient og system i de sidste fem år med afsæt i feltarbejde i aktiveringsprojekter og revalideringscentre. Antologiens øvrige bidragydere er på nær en enkelt forsker ph.d.-stipendiater ved Sociologisk Institut.

’Retorik i retten’ henvender sig til enhver, der vil blive bedre til at gennemføre en kvalificeret hovedforhandling.Bogen følger retssagens kronologi, og bygger på en lang række eksempler fra både kendte og ukendte straffesager. Som læser bliver man klogere på, hvordan man knytter sine argumenter skarpt og målrettet til sagens problemstillinger, hvordan man tilbageviser modpartens argumentation, hvordan man afhører forskellige vidnetyper, hvordan man holder den røde tråd fra forelæggelse til procedure og meget mere. Alt sammen formidlet i klare og præcise pointer, der kan bruges af den, der skal møde i retten i morgen.

At eksistere i senmodernitetens tid indebærer, at traditioner og sædvaner ikke længere nedarves og dermed heller ikke bestemmer vores normer. Giddens redegør for, hvordan de enkelte individers identitet udvikles under sådanne betingelser.Oversat fra engelsk efter Modernity and Self-Identity af Søren Schultz Jørgensen.

"Politik og administration" er en lærebog i offentlige forvaltning, der forener klassiske forvaltningstudier og politologi med nyere forståelser af bl.a. innovation og samproduktion i den offentlige sektor. Bogen giver en deskriptiv indføring i forvaltningens mange facetter, men har samtidig en teoretiske dimension, hvor centrale teorier gennemgås, og kernebegreber operationaliseres for at give en mere nuanceret forståelse af forvaltningens mange sammenhænge og udfordringer.

Spørgeskemaer er en del af vores hverdag. De anvendes hyppigt – og i mange sammenhænge. Men hvordan laver man dem? Hordan læser man dem? Og hvordan analyserer og rapporterer man sine konklusioner? Spørgeskemaundersøgelser er en guide til praktikere og studerende, der arbejder med spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med fx opgaver, rapporter, brugerundersøgelser, evalueringer eller lign. Udgangspunktet er, at indsamling af data og analyse af data hænger nøje sammen. Bogen, der er skrevet på baggrund af mange års undervisningserfaring, gennemgår de forskellige trin i arbejdsprocessen og kombinerer den nødvendige teori med mange konkrete eksempler. Det er en vigtig pointe, at man kan komme langt med enkle metoder, og at man ikke behøver være statistiker for at arbejde med tal. Bogen er suppleret med en hjemmeside med praktiske opgaver, datasæt, forslag til yderligere læsning og andet pædagogisk materiale. MERETE WATT BOOLSEN er lektor i sociologi og metode på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun har tidligere bl.a. udgivet Forstå statistikken. Fra beregninger til analyse og vurderinger (2003), Fra spørgeskema til statistisk analyse (2004) og på Hans Reitzels Forlag Kvalitative analyser. At finde årsager og sammenhænge (2006). GITTE LINDERMANN, cand.scient.pol., sygeplejerske og en erfaren underviser på både på universitets- og professionsbachelorniveau, har skrevet bogens første kapitel.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den offentlige sektor organiseres og styres. Det betyder noget for, hvordan børnene bliver passet i børnehaverne, og hvordan veje og kloaker vedligeholdes. Ikke mindst betyder det noget for, hvor meget alle danskere skal betale i skat for at få leveret de ydelser, som de kan forvente. Den offentlige sektor skal med andre ord organiseres og styres med henblik på at sikre, at den lever op til de krav, der stilles til den. Det er ikke mindst relevant i en tid, hvor økonomisk krise sætter pres på de offentlige budgetter. Offentlig styring sætter fokus på styringen af den offentlige sektor. En væsentlig pointe er, at krise er et fænomen, som ikke vil forsvinde ved næste højkonjunktur, men at bl.a. globalisering og demografiske ændringer vil gøre krisedagsordenen relevant i Danmark i lang tid frem.

Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig.Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber.Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.

Sociologien sigter efter at beskrive menneskets placering og handlinger i den sociale verden. Dels for at forstå, hvordan den sociale kontekst påvirker og former det enkelte menneske; dels for at forstå, hvordan menneskelige handlinger påvirker og former den sociale omverden.Sociologi – en nøgle til samfundet giver en indføring i sociologiens verden gennem nedslag i en række centrale temaer og emneområder. Der ses på forholdet mellem menneskeliv og samfund, sociale forskelle, sociale problemer, kultur, kommunikation samt på sociologisk teori og de forskningsmetoder, der benyttes i sociologisk forskning. Samlet set giver bogen en introduktion til sociologien som en nøgle til at forstå det samfund, vi lever i.

Hermed foreligger på dansk en nyoversat udgave af tekstudvalget, der første gang kom på dansk i 1957. Udvalget er uddrag fra Alfred Schutz’ Collected Papers, udvalgt af sociolog Boel Ulff-Møller.Alfred Schutz (1899-1959) var født i Østrig, men flygtede i 1939 til USA, hvor han frem til sin død var professor ved New School for Social Research. Centralt i hans tænkning var fænomenologiens interesse for menneskenes livsverden, der tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling. I mødet med den amerikanske pragmatisme omformulerede han dette filosofiske perspektiv til en sociologi om hverdagslivet, hvori den sociale konstruktion af viden er central.

Sundhedsantropologien – eller den medicinske antropologi som den også kaldes – beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej? I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling. Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark. Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene – sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.

"Forelæsningerne er et uvurderligt bidrag til nutidig politisk filosofi." Hans Hauge, Jyllands-Posten     I denne række epokegørende foredrag analyserer Michel Foucault, hvordan moderne stater udøver magt over sine borgere. Med afsæt i de studier af biopolitik, han havde indledt året forinden, introducerer Foucault begrebet ”guvernementalitet” som betegnelse for den særlige styringslogik, der – stærk inspireret af Kirken – brød igennem i 1700-tallet og stadig udgør grundlaget for moderne velfærdsstaters biopolitiske befolkningsomsorg.   Foucault afdækker, hvordan denne på en gang individualiserende og totaliserende magtteknologi søger at herske over sjælene. I stedet for at styre og disciplinere befolkningens adfærd introduceres en ny form for indirekte og diskret magtudøvelse. Forbud og tvang afløses af ”sociale teknologier” og ”biopolitik”, der tilskynder den enkelte til selv-disciplin og til at tage vare på og regere sig selv. Til den enkelte og statens bedste.     Sikkerhed, territorium, befolkning blev oprindelig holdt på Collège de France i 1978, men udkom først i 2004. Afdækningen af de pastorale træk og rationaler i nyere former for politisk rationalitet hører til nogle af de mest originale, men også omstridte indsigter hos den sene Foucault.     MICHEL FOUCAULT (1926-1984) var professor i ”tankesystemernes historie” på Collège de France i Paris, og hører til blandt vor tids mest citerede og indflydelsesrige tænkere. Blandt hans hovedværker kan nævnes Galskabens historie (1961), Sindssygdom og psykologi (1962), Klinikkens fødsel (1963), Ordene og tingene (1966), Talens forfatning (1971), Overvågning og straf (1975) og det store ufuldendte Seksualitetens historie (1976-1984). Oversat fra fransk efter Securité, territoire, population af Carsten Sestoft og Peer F. Bundgård.

Socialrådgivere, sygeplejersker og andre med myndighedsbeføjelser står hver dag overfor at skulle træffe afgørelser om borgeres ret til ydelser og services. Disse afgørelser er underlagt lovgivning som Serviceloven eller lov om aktiv beskæftigelsespolitik, men derudover findes også forskellige instrumenter og metoder, der skal anvendes i forbindelse med disse afgørelser.Denne bog omhandler beslutningstagning i offentlige velfærdsorganisationer og de regler og administrative krav som professionelle er underlagt, når de laver undersøgelser og afgørelser. Beslutningstagning som professionel aktivitet sættes ind i en samfundsteoretisk og organisatorisk kontekst, og den politiske baggrund for procesregler gennemgås.Med udgangspunkt i analyser af tre konkrete beslutningsinstrumenter – Fælles sprog, Dialogguiden og ICS, Integrated Children’s System - eksemplificeres, hvordan instrumenter kan indgå i og påvirke professionelles beslutningstagning. Det eksemplificeres ligeledes, hvilke rammer for skøn og faglig integritet instrumenter kan give.Kan bruges i undervisningen af administrationsbachelorer, socialrådgivere og andre der skal arbejde i kommunale forvaltninger. Derudover kan bogen anvendes i tværfaglige samarbejder på studierne, idet den kan bruges som afsæt for diskussioner om fx forskellen på administrations-, sundheds- og socialfaglighed

Fænomenologi spiller en vigtig rolle i samfundsvidenskab, humaniora og kulturstudier, hvor mange arbejder fra et fænomenologisk udgangspunkt. Men når det kommer til indføringer i teori og metode, er udvalget sparsomt, og det råder denne bog bod på. En række forskere præsenterer og diskuterer kerneområder i det fænomenologiske teori- og metodekompleks og viser, hvordan man kan arbejde empirisk fra et fænomenologisk ståsted.

At være moderne er at kunne skelne mellem tro og viden, natur og kultur, ting og menneske. Men hvor skal vi placere fænomener som huller i ozonlaget, genmodificerede planter, reagensglasbørn, skovdød og global opvarmning? Er de naturlige eller menneskeskabte? Lokale eller globale? Begge dele? Moderne videnskab har produceret så mange komplekse teknologier og netværk, hvor kultur og natur er vævet ind i hinanden, at det bliver stadig vanskeligere i praksis at opretholde skellene mellem politik, videnskab, teknologi og natur.Vi har aldrig været moderne er en blændende analyse af paradokserne i det moderne, oplyste projekts distinktioner mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og et forsvar for en tænkning, der er hybrid og kompleks som verden selv.Latours ambitiøse og provokerende bog udkom første gang på fransk i 1991 og regnes i dag for en videnssociologisk klassisker.

International skatteret er et interessant og mangesidet felt, der kontinuerligt giver anledning til nye problemer, diskussioner og løsninger i krydsfeltet mellem jura, økonomi, politik og forretning. Feltet er yderligere kompliceret af, at den internationale skatteret ikke er repræsenteret ved ét sammenhængende regelsæt. I stedet er der tale om en felt, hvor forskellige landes lovgivning og internationale regler virker i et kompliceret system.Denne bog giver en detaljeret indføring i den internationale skatteret og er hovedsagelig skrevet til studerende. Bogen gennemgår love og regler på området, herunder de relevante regler i intern dansk ret, dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-skatteret. Herudover behandler bogen aktuelle emner som international skatteplanlægning og værnslovgivning, og det drøftes, hvordan beslutningstagere og virksomheder forholder sig hertil.Peter Koerver Schmidt, Michael Tell og Katja Dyppel Weber er alle ansat ved Copenhagen Business School og CORIT Advisory P/S.

Philosophy of Science: Perspectives on Organisations and Society focuses on key positions in the philosophy of science: positivism, hermeneutics, phenomenology, structuralism, critical realism, social constructivism, pragmatism, and ANT. Key themes are also presented, both as scientifi c paradigms and as opposing positions such as realism and constructivism.The book is designed to be practical. Each chapter concludes with an example case-study analysis that presents questions and conclusions relevant to the perspective covered in the chapter. Throughout, the book refl ects the viewpoint that philosophy of science is not just about general approaches to knowledge and the world, but is of highly specifi c importance to the way we work in practice.Liv Egholm is an associate professor at the Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Deltagende observation, hvor forskeren aktiv deltager i det miljø,han undersøger, er en udbredt metode inden for antropologi og samfundsvidenskab. Denne bog giver en teoretisk og praktisk introduktion til metoden. Hvordan kan man som forsker eller studerende gå til værks, når man vil foretage en videnskabelig undersøgelse baseret på deltagende observation? Og hvilken type af problemstillinger er metoden særlig velegnet til at udforske? Bogen giver konkrete og praktiske anvisninger, som kan være nyttige for såvel den erfarne som den uprøvede feltforsker, ligesom denne metodes centrale faldgruber diskuteres. Ud over at beskrive og diskutere deltagende observation som en konkret samfundsvidenskabelig metode, forankrer bogen metoden i en bestemt videnskabsteoretisk tradition, fænomenologien. Deltagende observation har fået status af en klassiker på området og foreligger her i en en gennemrevideret og ajourført udgave. Bogen vil kunne indgå i metodeundervisningen på mellemlange og videregående uddannelser inden for det samfundsfaglige område samt være velegnet som værktøj for erfarne forskere. Søren Kristiansen er professor mso og prodekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU. Hanne Kathrine Krogstrup er professor og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU.