Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Et autoritativt værk om relationen mellem ret og politik. Det kan virke som en selvfølgelighed, at ret og politik hænger nært sammen. Ikke desto mindre har der især fra juridisk hold været en historisk tendens til at hævde rettens autonomi og betragte ret og politik som to adskilte sfærer, hvor man som jurist har skullet holde sig til juraen. Reelt er det dog vanskeligt at diskutere emner som rettigheder, fortolkning, retfærdighed og rettens internationalisering uden at skele til den politiske side af sagen. Retten er ikke en præfabrikeret komponent, man fiks og færdig sætter ind i det politiske system. Det politiske infiltrerer retten. Man vinder derfor en dybere forståelse for mange juridiske problemstillinger ved at forstå deres politiske kontekst. Denne bog tager problemet ved hornene og giver en fyldig indsigt i krydsfeltet mellem ret og politik. Bogen er bygget op som en række gennemgange og diskussioner af politisk-juridiske begreber og problemstillinger, og hvert kapitel er ledsaget af oversættelser af toneangivende tekster fra den politiske filosofis historie. Bjarke Viskum er videnskabelig assistent og forsker i retslære ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.
I debatten om velfærdsstaten tages der ofte udgangspunkt i en modsætning mellem velfærd og økonomisk bæredygtighed. Offentlige ydelser til sundhed, arbejdsløshedsforsikring, uddannelse m.m. er kun en mulighed, hvis der er penge til det i budgettet, og der er en løbende konflikt mellem at sikre tilstrækkelige offentlige ydelser og bevare skattetrykket på et acceptabelt niveau.I Den sociale og innovative velfærdsstat argumenterer professor Bent Greve for, at modsætningen mellem velfærd og økonomisk bæredygtighed er falsk.En væsentlig grund til, at Danmark er et effektivt samfund sammenlignet med mange andre lande, er, at vi har en innovativ stat, som investerer aktivt i velfærd og retter op på de skævheder og mangler, som præger det frie marked.Udgifter til bl.a. sundhed og uddannelse er ikke en underskudsforretning, men en fordel, fordi alternativet i form at et rent privat marked er dyrere for borgerne.Samtidig sikrer velfærdsstaten, at der er mindre ulighed og dermed mere tillid i samfundet, hvilket bevirker, at der spildes langt færre ressourcer på at sikre sig mod kriminalitet.
I Verdensborgeren bruger Peter Kemp dette klassiske begreb som afsæt for en pædagogik, der gør sig fri af den nationale spændetrøje og konkurrencetankegangen og åbner sig mod verden. Med inddragelse af markante tænkere som bla. Jürgen Habermas, Jacques Derrida, Ulrich Beck og David Held inddrager han nutidens brændende globale problemer. Håbet er at vække elever og lærere til bevidsthed om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at fokusere på ”danske værdier” og på resultater og kompetencer.Bogen skitserer grundtrækkene i en hermeneutisk inspireret pædagogisk filosofi, der er bevidst om sine kulturelle rødder. Målet er en pædagogisk praksis, der har dannelsen af oplyste medborgere og engagerede verdensborgere som sit højeste ideal.
En all-round-lærebog til højere uddannelser inden for bl.a. økonomi, sociologi og samfundsvidenskab. I bogen gennemgås de relevante statistiske fordelinger og tilhørende hypotesetest for disse fagområder. Bogens praktiske tilgang illustreres af en systematisk gennemgang af alle faser fra stikprøver og dataindsamling til bearbejdning og tolkning af data. Der er i bogen lagt stor vægt på løbende anvendelse af eksempler, der udbygger det teoretiske stof, ligesom alle kapitler afsluttes af opgaver, som kan bruges til at tjekke forståelsen af teorierne. Bogen rummer en række konkrete anvisninger på anvendelse af Excel-regneark til løsning af de praktiske problemstillinger. Specielt for undervisere; vejledende løsninger til bogen findes på Academicas undervisersite. Du kan bestille adgang til undervisersitet her.
Fagre flydende verden er en samling af tekster fra Zygmunt Baumans forfatterskab de seneste ca. 15 år. Bogen samler centrale kapitler og tekster og tegner et portræt af Baumans samtidsdiagnose med fokus på centrale følelser og temaer som frygt, ondskab, lidelse og lykke samt refleksioner over sociologiens natur og rolle i samfundet.Bogen er redigeret af professor Michael Hviid Jacobsen, AAU, som også har forfattet bogens indledning og interviewet Bauman om tendenser og pointer i det sene forfatterskab.
Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) er en af de største tænkere i det 20. århundrede. Han placerer sig inden for den fænomenologiske bevægelse i forlængelse af fænomenologiens grundlægger Edmund Husserl (1859-1938).Merleau-Pontys filosofi kredser om kroppen. Hvordan kan vi forstå menneskets krop? Hvilken betydning har kroppen for vores perception af fænomener i verden? Disse spørgsmål forholder Merleau-Ponty sig til igennem hele sit filosofiske forfatterskab, og derfor placerer han sig i filosofihistorien som kroppens filosof. Denne bog giver en indføring i Merleau-Pontys fænomenologi. Bogen behandler centrale begreber i hans hovedværk Perceptionens fænomenologi (1945), hvor han mest indgående beskæftiger sig med fænomenologiske beskrivelser af kroppen. Bogen består af en indledning og to dele. Indledningen skitserer Merleau-Ponty filosofiske løbebane og præsenterer fænomenologien som en filosofisk bevægelse. Første del præsenterer Merleau-Pontys fænomenologi som en bevægelse væk fra den tradition, der opfatter kroppen som en ren biologisk mekanisme henimod en fænomenologisk beskrivelse af kroppen. Anden del gennemgår tre temaer i Merleau-Pontys filosofi: sameksistens, begær og talen.Bogen præsenterer Merleau-Pontys fænomenologi som en filosofi, der også i dag er relevant for enhver, der beskæftiger sig med mennesket som et engageret og handlende væsen i en social verden. Den henvender sig til studerende på videregående uddannelser, men kan læses af alle med en almen interesse for filosofi.
Niklas Luhmanns teorier oplever i disse år en hastigt voksende udbredelse herhjemme både inden for forskning og uddannelse. Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at Luhmann teoretisk gør sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre fag som filosofi, æstetik, retsvidenskab, teologi, pædagogik og informationsvidenskab. Sociale systemer fra 1984 betragtes, på trods af at den ligger midt i forfatterskabet, som Luhmanns teoretiske hovedværk. Heri fremlægger han den generelle teori om sociale systemer, som var målet for hele hans videnskabelige virke. En teori bygget på et gennemgribende systemteoretisk grundlag og med det formål at kunne analysere alle former for sociale kontakter fra tilfældige møder til komplekse samfund. Bogen er provokerende og en udfordring for sin læser fordi den på én gang nyformulerer en række grundbegreber inden for sociologien, fx kommunikation, handling, mening, struktur og konflikt, og indfører helt nye begreber som afgørende for en sociologisk teoridannelse. Oversat fra tysk efter Soziale Systeme af John Cederstrøm, Jens Rasmussen og Nils Mortensen. Jens Rasmussen har forsynet bogen med en introduktion til Luhmanns værk og forfatterskab.
Galskaben er, hvad vi gør den til. I dag klassificerer vi galskab som en ”sygdom”, der skal diagnosticeres og behandles af psykiatere og psykologer. I middelalderens samfund accepterede man de gale som en del af dagliglivet. Først fra omkring 1650 – da orden og struktur kom øverst på dagsordenen – blev de gale isoleret og spærret ind sammen med invalide, fattige, libertinere, folk med kønssygdomme og andre uønskede elementer, der afveg fra eller ”forstyrrede” fornuftens, moralens og samfundets orden. Foucault viser, hvordan de gale individers ekslusion modsvares af en vidensproduktion, der udelukker fornuften i alle dens former og manifestationer. Den psykiatriske beskrivelse af sindslidelserne er, skriver Foucault, forbundet med magten, hvis mål det er at korrigere og normalisere efter den rationelle fornufts rettesnor. Ved at isolere de gale kan de blive objekt for en egentlig psykologi, der hævder at befri eller kurere de gale, men i lige så høj grad er med til at fastholde nogle rigide forestillinger om normalitet og patologi. Sindssygdom og psykologi kan læses som en kort, kondenseret udgave af Foucaults disputats Galskabens historie i den klassiske periode fra 1961. Bogen blev brugt som antipsykiatrisk kampskrift i 1960erne og 70erne, men er i dag lige så aktuel som en analyse af magt og viden i moderne samfund. Sindssygdom og psykologi er oversat fra Maladie mentale et psychologie af Esbern Krause-Jensen. Oversættelsen udkom første gang på dansk i 1972. Denne nye, let reviderede udgave er forsynet med nyskrevet forord ved Jens Erik Kristensen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. MICHEL FOUCAULT (1926-1984), professor i idéhistorie ved Collège de France, hører til blandt de seneste årtiers mest indflydelsesrige tænkere. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, deriblandt Ordene og tingene, Seksualitetens historie og Klinikkens fødsel.
Gennemgang af Luhmanns fascinerende, men også komplicerede begrebsverden. ... en ganske fortræffelig introduktion til Luhmanns tænkning og forhold til andre samfundstænkere, herunder Habermas ... Berlingske Tidende
Hverdagslivet i familier, på arbejdspladser og i andre nære relationer er præget af strukturer og omgangsformer, der tilsammen danner et komplekst socialt system. Disse strukturer er ofte blevet studeret og analyseret inden for sociologi og humaniora under overskriften mikrosociologi, men der har i mange år været en tendens til at forbigå følelseslivet, som på mange måder udgør selve den lim, der binder hverdagens relationer sammen.Hverdagslivets følelser – kærlighed, lykke, angst, frygt, kedsomhed, vrede osv. – er emnet for denne bog, som giver en indføring i nogle af de mest centrale temaer og teorier i krydsfeltet mellem mikro- og emotionssociologi. Bogens kapitler er skrevet af førende fagfolk på området, som her tegner et fyldigt portræt af det følelsesliv, der præger vores relationer i hverdagen.Hverdaglivets følelser er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, hhv. lektor og professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.
Keith Johnstone er kendt af de fleste inden for teaterverdenen, og hans 20 år gamle bog om improvisation har stadig status af bibel for skuespillere. Søren Rathje, Berlingske Tidende
Velfærdsstaten er en central del af mange danskeres hverdag. Stort set alle har nydt godt af overførselsindkomster eller velfærdsservices såsom efterløn, børnepasning eller hospitalsbehandling. Derudover er der mange, som har deres daglige virke som producenter af den megen velfærd. Derfor står velfærdsstaten som et af de væsentligste kendetegn ved vores samfundsindretning og naturligvis også som et af de mest hotte politiske emner i Danmark. Denne bog introducerer til velfærdsstatens opbygning og kendetegn med fokus på tre spørgsmål: Hvad er en velfærdsstat? Hvorfor er der velfærdsstater? Hvilken betydning har velfærdsstater? Bogen gennemgår de forskellige typer af velfærdsstater og placerer dermed den danske velfærdsmodel i en international kontekst. Desuden gennemgår den velfærdsstatens betydning for og sammenhæng med en bred vifte af politiske og sociale forhold. Carsten Jensen er adjunkt på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Lettilgængelig og grundig indføring i teorien bag og praksis af socialkonstruktionisme. Med et væld af gode tankeprovokerende hverdagseksempler og anskueliggørende billedmateriale inviterer Kenneth J. Gergen os til at reflektere over, hvordan vi sammen gennem vores relationer og det sprog, vi anvender, konstruerer, hvad vi forstår ved virkeligheden og os selv. En invitation til social konstruktion argumenterer veloplagt for, hvorfor og hvordan ideerne og dialogerne om social konstruktion finder anvendelse inden for så forskellige områder som: Undervisning, organisationsforandring og ledelse, konfliktmægling og socialt arbejde, terapi samt forskning. Med hovedfokus lagt på praksis vil især professionelle faggrupper såsom lærere, terapeuter, konsulenter, ledere og konfliktløsere have glæde af de illustrative beskrivelser af, hvordan man samskaber ønskede sociale verdener. Bogen kan anvendes som lærebog lige fra gymnasiet til universitetsuddannelserne.
Bogen behandler alle hovedgrupper for urochordater og cephalochordater til vertebrater inkl. slimål. For hver gruppe gennemgås fylogeni, ydre morfologi, vigtige organsystemer og embryologi samt evt. centrale træk i dyrenes biologi. Dertil kommer en systematisk oversigt, hvor et stort antal udvalgte arter og slægter præsenteres med oplysninger, som går ud over det rent håndbogsmæssige.
Med udgangspunkt i de molekyletyper, der er basis for alt liv, gennemgås cellens struktur og funktion. Derudover behandles dens forsvarsmekanismer over for belastninger med miljøgifte, lægemidler m.m.Beskrivelse af cellen hos pattedyret, især mennesket, men også celler fra lavere dyr og bakterierIndsatte bokse med udvalgte emner og de forskningsmetoder, der ligger til grund for forståelsen af demCellebiologiske forklaringer på mange sygdomstilstande hos mennesketDenne 2. udgave er udvidet med en gennemgang af fotosynteseprocesser hos planterBogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser, som har behov for at forstå cellens livsfunktioner.
Alle menneskets erfaringer er forbundet med sanselige oplevelser. Livet leves igennem kroppen, og det er igennem den sansende krop, at vi kan få oplevelsen af at ”finde hjem”. Mennesket har også til alle tider søgt indsigt, velvære og følelsesmæssig frihed igennem kunstneriske udtryk. Ideen om, at kunst, krop og terapi er nært forbundne, er ikke ny, og alligevel åbner denne bog nye veje.KUNST, KROP OG TERAPI portrætterer terapiformer, som kan bruges til mange målgrupper. Forfatterne, der er forskere, undervisere og praktikere, viser med udgangspunkt i teori, forskning og konkrete cases, hvordan kroppen og kunsten kan bruges i terapeutisk arbejde. Læseren får indblik i internationalt etablerede terapiformer som danseterapi, musikterapi, dramaterapi, billedkunstterapi, legeterapi og kropspsykoterapi – og i mere nyudviklede tilgange som skriveterapi, naturterapi og familieidræt i en terapeutisk setting.KUNST, KROP OG TERAPI demonstrerer de store potentialer i disse mange terapiformer, og samtidig viser bogen på en konkret og praktisk anvendelig måde, hvordan man som professionel kan arbejde med helhedsorienterede, kropslige og kunstneriske tilgange til terapi. Den er derfor vigtig læsning for terapeuter, pædagoger, undervisere, mentorer, psykologer, kontaktpersoner og praktikere, der søger at give plads til det sanselige og kunstneriske i deres praksis. Den kan også læses af undervisere og studerende på nordiske uddannelser med fokus på psykologi, bevægelse, terapi, musik, kunst og idræt. Endelig kan den give indsigt til alle, som har interesse i selv at begive sig ind i det terapeutiske univers, som bogen åbner.
Hvis et menneske ikke kan bære friheden, vil det sandsynligvis søge ind under et autoritært system. Dette er i kort form det bærende argument i denne moderne klassiker. Erich Fromm anvender den psykoanalytiske metode på vores civilisations sygdom, der giver sig udtryk i underkastelse over for diktatur.Demokratiet har nok givet menneskene frihed og har gjort ende på den middelalderlige stats og kirkes autoritet, men det har også skabt et samfund, hvor mennesket føler sig isoleret fra sine medmennesker, en industriel tidsalder, hvor slægtsforholdene er upersonlige, og hvor usikkerheden træder i stedet for samhørighedsfølelsen.Denne bog trænger afgørende ind i baggrunden for fascisme og nazisme og i demokratiets inderste kvaliteter.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1962.
Få overblik over de forskellige typer selskabsformer og deres retlige reguleringIntroduktion til dansk selskabsret består af to bind:Introduktion til dansk selskabsret I. Indledning til selskabsretten. Kapitalselskaber. Introduktion til dansk selskabsret II. Personselskaber. Foreninger. Fonde.Bind I giver et overblik over dansk selskabsret og giver en kort beskrivelse af udviklingen i selskabsretten i EU, der har afgørende betydning for danske regler.Desuden gennemgås de selskabsretlige regler, der gælder for aktie- og anpartsselskaber.I dette Bind II, gives en beskrivelse af de selskabsretlige regler, der gælder for personselskaber (interessentskaber og kommanditselskaber) samt fonde, andelsselskaber og foreninger.MålgruppeFremstillingen er udarbejdet til brug for undervisningen på de juridiske og erhvervsjuridiske bacheloruddannelser på universiteter og andre højere læreanstalter. Bogens målgruppe er dog tillige alle andre, der har brug for et overblik over dansk selskabsret.Knytter sig til værket Dansk SelskabsretIntroduktion til dansk selskabsret knytter sig til værket Dansk selskabsret, der foreløbigt omfatter:Dansk selskabsret 1, Indledning til selskabsrettenDansk selskabsret 2, KapitalselskaberDansk selskabsret 3, InteressentskaberOm forfatterneSøren Friis Hansen er professor i selskabsret ved Juridisk Institut, Copenhagen Business School, og har udgivet en række bøger og artikler om dansk selskabsret og skatteret samt om EU-rettens betydning for dansk ret.Jens Valdemar Krenchel har udgivet en række bøger og artikler, hovedsageligt om dansk selskabsret og Corporate Governance.
Denne lærebog er henvendt til videregående uddannelser og praktikere. Bogen er en guide til, hvordan virksomheder kan forbedre deres forretningsprocesser for hermed at opnå forretningsmæssige gevinster. Bogen er struktureret efter det generelle forløb, som procesforbedringsprojekter følger. Herunder gennemgås blandt andet emnerne: procesdiagramteknikker, mapping af IT-systemer, masterdata management, procesmåling, strategier for procesforbedringer, informationsteknologi, projektledelse, projektevaluering.
Hvilke faktorer ligger bag den moderne kapitalisme i den vestlige verden? Og hvilken forbindelse er der mellem protestantismen og kapitalismens opkomst? Det var de centrale spørgsmål, som Max Weber ønskede at besvare, da han i 1904-05 udgav sin store afhandling "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd". Hans arbejde blev skelsættende ikke blot for sociologien, men for hele samfunds- og religionsvidenskaben, og det er stadig et af de mest læste, anvendte og citerede værker i samfundsvidenskaben. "De protestantiske sekter og kapitalismens ånd” er et spændende og levende selvstændigt arbejde fra Webers hånd om sekternes betydning.Webers tanker på disse områder er stadig lige aktuelle og vedkommende, specielt hvad angår rationalisering, samfundsstruktur og religiøse ideers indflydelse.”Den protestantiske etik og kapitalismens ånd" er den første fuldstændige danske oversættelse af Webers store værk. "De protestantiske sekter og kapitalismens ånd” har aldrig før været oversat til dansk.Bogen er redigeret og oversat af Hans Henrik Bruun, der er en internationalt anerkendt Weber-ekspert og en erfaren oversætter af Webers arbejder. Han har forsynet teksten med en grundig introduktion og fyldige forklarende noter, der letter læsningen og sætter Webers værk i perspektiv.Bogen er en klassiker for samfundsvidenskaben.På Vidensfestivalen 2019 talte Christoffer Emil Bruun fra Tidsånd på P1 med Hans Henrik Bruun om hans ny-oversættelse og introduktion til Max Webers "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd".
Athen er en lille husstand, og byens stolte demokrati er en gammel gnaven stodder, Folke, hvis største fornøjelse er at lade slaverne slås om at tilfredsstille hans luner. Desværre er hans sidste nye indkøb en overordentlig ondskabsfuld slave, Paflagon, og det har fået de andre slaver på barrikaderne. Folke er besat af oraklers prognoser, og denne mani udnytter Paflagon til egen vinding, for i oraklerne står sandheden om demokratiets udvikling eller rettere afvikling: at der altid kommer en større populist til!Aristofanes’ Rytteriet er en spiddende satire over de mekanismer i et demokrati, der i populismen navn kaster folket i tyranniets favn. Skønt komedien har mere end 2500 år på bagen, er Aristofanes’ skarpsindige analyser af det athenske demokrati i hans samtid fortsat højaktuelle. Aristofanes levner os ikke meget håb, men han giver os muligheden for at kaste et kritisk blik på - og også grine af - de dystopiske udsigter.Bogen er oversat og introduceret af Marcel Lysgaard Lech.
MATEMATIK – IDE OG INDSIGT 3 omhandler generel abstrakt topologi, herunder metriske rum, kompakthed og fuldstændighed, kontinuitet og differentialregning for funktioner af flere reelle variable, homogene og homotetiske funktioner, konveks analyse, lidt om Hilberts følgerum, Riemannintegralet for funktioner af to variable samt kontinuerte sandsynlighedsfelter med særlig vægt på normalfordelingerne.Den er beregnet til videregående undervisning i topologi og klassisk matematisk analyse på universiteter og højere læreanstalter inden for fx økonomi, fysik og ingeniørvidenskab. Der lægges i teksten stor vægt på, at matematik er en abstrakt videnskab, et kulturelt fag og et dannelsesfag. Desuden fremhæves det, at matematik har afgørende betydning for samfundsudviklingen og for andre vigtige fag som fx økonomi, fysik, teknik, biologi og statistik.For at tydeliggøre disse aspekter er der indføjet en lang række historiske og filosofiske oplysninger samt historiske originaltekster, der viser, hvordan matematikken har udviklet sig både som selvstændig videnskab og som redskabsfag til modeldannelse inden for empiriske fagområder. Bogens logiske formuleringer gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner moderne matematik og matematisk tankegang. I teksten er der en klar faglig progression, hvor der veksles mellem sætninger og mange forskelligartede eksempler. Dette betyder, at læseren får et godt indblik i teoriens styrke og begrænsninger.
NVivo er et af de bedste programmer til at systematisere kvalitative undersøgelser. Denne guide er en ”hands on”-introduktion til NVivo 11, som fører læseren gennem de mest anvendte funktioner i programmet og giver de nødvendige redskaber til at lave systematiske analyser af bl.a. interview og dokumentarisk materiale.På bogens hjemmeside på hansreitzel.dk kan man finde øvelsesmaterialer i form af interview og dokumenter, der kan bruges til praktiske øvelser sammen med bogen. Lotte Bøgh Andersen, Anne Skorkjær Binderkrantz og Anne Mette Kjeldsen er ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. De anvender selv kvalitativ metode i deres forskning og har i en årrække undervist i brugen af NVivo.Denne version af bogen er til Mac-brugere.
NVivo er et af de bedste programmer til at systematisere kvalitative undersøgelser. Denne guide er en ”hands on”-introduktion til NVivo 11, som fører læseren gennem de mest anvendte funktioner i programmet og giver de nødvendige redskaber til at lave systematiske analyser af bl.a. interview og dokumentarisk materiale.På bogens hjemmeside på hansreitzel.dk kan man finde øvelsesmaterialer i form af interview og dokumenter, der kan bruges til praktiske øvelser sammen med bogen. Lotte Bøgh Andersen, Anne Skorkjær Binderkrantz og Anne Mette Kjeldsen er ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. De anvender selv kvalitativ metode i deres forskning og har i en årrække undervist i brugen af NVivo.Denne version af bogen er til Windows-brugere.
MATEMATIK – IDE OG INDSIGT 5 omhandler differensligninger, Fibonaccifølger, det gyldne snit, differentialligninger og differentialligningssystemer, herunder eksistens- og entydighedssætningen, stabilitetsteori, variationsregning generelt, variationsregning med bibetingelser, en videnskabsteoretisk indledning til kybernetik og optimal kontrolteori. Den er beregnet til videregående undervisning i matematik på universiteter og højere læreanstalter inden for fx økonomi, fysik og ingeniørvidenskab. Der lægges i teksten vægt på, at matematik både er et kulturelt fag og et dannelsesfag, som har afgørende betydning for samfundets udvikling og for andre vigtige fag, som fx økonomi, fysik, teknik, biologi og statistik. Desuden lægges der vægt på den historiske udvikling, beviser og en klar faglig sammenhæng. Bogens logiske formuleringer gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. I teksten er der en klar, faglig progression, hvor der veksles mellem sætninger og mange forskelligartede eksempler. Dette betyder, at læseren får et godt indblik i teoriens styrke og begrænsninger.
Er Danmark globaliseringsparat? Hvis man skal tro de mange sammenlignende undersøgelser, der konstant bliver produceret af internationale organisationer, de økonomiske nyhedsmedier og transnationale interesseorganisationer, har Danmark de senere år været en rollemodel i international sammenhæng. ”Den danske model” har tilsyneladende gjort os i stand til at høste globaliseringens fordele og tage højde for dens ulemper. Men hvad består denne model egentlig af, hvordan fungerer den, og hvordan virker globaliseringen i sig selv tilbage på denne? Hvor levedygtig er modellen på sigt, ikke bare i økonomisk forstand, men også politisk, miljømæssigt og socialt? Sådanne spørgsmål sætter rammerne for Den danske model og globaliseringen, og det vises samtidig, at ”den danske model” ikke findes som fast, afgrænset størrelse, men nærmere som en dynamisk mosaik af mange modeller, der udvikler sig på forskellige måder i lyset af globaliseringen.
Der hersker i samfundet, nu som før, en udbredt forvirring med hensyn til, hvordan kristen moral forholder sig til en række påtrængende problemer i hverdagen.I denne bog tages spørgsmålet om, hvad kristen moral egentlig er, op til en principiel og historisk undersøgelse.Kristen moral før og nu udkom første gang i 1959. Denne tredje udgave af bogen er forsynet med et forord af biskop Kjeld Holm.
"velskrevet uden at være forsimplende og pædagogisk uden at give afkald på nuance ... på alle måder en fornøjelse" (Casper Bruun Jensen, Dansk Sociologi) Denne bog er en introduktion til den franske sociolog og filosof Bruno Latour. Bogen er en indføring i Latours forfatterskab og de discipliner, han har beskæftiget sig med og medvirket til at udvikle – f.eks. STS (Science, Technology, Society) og ANT (aktør-netværks-teori). Bogen tager afsæt i en af Latours grundlæggende antagelser, nemlig at det ikke giver mening at betragte natur og kultur som adskilte fænomener – hvilket ikke desto mindre ofte bliver gjort. Denne antagelse har vigtige konsekvenser inden for f.eks. natur- og samfundsvidenskaberne, fordi de objekter, man arbejder med, hverken kan betragtes som helt igennem naturlige eller socialt konstruerede. Tværtimod må vi ifølge Latour anerkende, at fænomener som ”videnskabelige kendsgerninger” og ”samfundsmæssig orden” opstår i et komplekst netværk, hvor naturlige og kulturelle elementer væver sig ind i hinanden. Opgaven bliver her at identificere disse netværk og rekonstruere deres måder at opstå på. Bruno Latour er i dag en af Europas mest nyskabende og indflydelsesrige socialteoretikere, og denne bog er den første danske introduktion til hans forfatterskab og analysemetode. Anders Blok er ph.d.-studerende på Institut for Sociologi, Københavns Universitet. For tiden er han gæsteforsker på Harvard University, USA. Torben Elgaard Jensen er lektor ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU.
Den sociologiske metodes regler (Les règles de la méthode sociologique) udkom første gang i 1895 og hører - bl.a. sammen med andre af Émile Durkheims værker - til blandt de grundlæggende og uomgængelige klassikere inden for samfundsvidenskaben. Med bogen forsøger Durkheim at formulere et antal egentlige metodeprincipper, som ifølge ham bør iagttages ved studiet af den slags samfundsmæssige fænomener, han kalder ’sociale kendsgerninger’. Hermed mener han de overindividuelle sociale lovmæssigheder og funktionssammenhænge som konstituerer et samfund og gør det til andet og mere end summen af dets borgere. Durkheim nøjes selvfølgelig ikke med alene at fremlægge sine teoretiske overvejelser i forbindelse med formuleringen af reglerne. Bogen igennem giver han konkrete eksempler på deres anvendelse ved observation og analyse af sociale fænomener som fx arbejdsdeling, retsforhold, kriminalitet og familiemæssige forhold. Den sociologiske metodes regler er forsynet med en introduktion af lektor Gorm Harste, Institut for Statskundskab, Århus Universitet. Oversat fra fransk efter Les Règles de la méthode sociologique af Esbern Krause-Jensen.
4. reviderede udgave af denne klassiker. Sociologi – en grundbog til et fag har i mange år været et centralt værk i dansk sociologi og samfundsvidenskab. Bogen er en bred indføring i sociologiens teoretiske og empiriske univers og rummer bidrag af førende kræfter på tværs af landet. Denne nye udgave er gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden på området. Kapitlerne om social klasse og social ulighed, økonomi, produktion og arbejde, familie og kultur er nyskrevne. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om byens sociologi. Bidragydere: Hans Thor Andersen (AAU) John Andersen (RUC) Flemming Balvig (KU) Anders Blok (KU) Connie Carøe Christiansen (KU og RUC) Peter Gundelach (KU) Erik Jørgen Hansen (DPU) Hanne Foss Hansen (KU) Bjørn Evald Holstein (KU) Lars Bo Kaspersen (GBS) Anker Brink Lund (SDU) Flemming Mikkelsen (AU) Nils Mortensen (AU) Niels Møller (DTU) Henning Salling Olesen (RUC) Mai Heide Ottesen (SFI) Inge Kyger Pedersen (KU) Annick Prieur (AAU) Ole Riis (AU) Sociologi - en grundbog til et fag kan også fås som e-bog. Klik her.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.