Bøger om Uvirkelighed

En stor og stærk dreng kan også miste fodfæstet. Lige som livet er bedst, dukker en uoverstigelige hindring op, og det er kvinderne. De har ellers altid været ret nemme og betydet gode ting såsom mad, lommepenge og varme. Nu får de imidlertid helt andre ansigter. Nogle bliver klamme og tåbelige at se og høre på, andre er latterlige, og helt inderst inde kan en dreng indrømme, at adskillige piger er skræmmende. Han vil helst holde dem på armslængdeafstand, og samtidig vil han ulidelig gerne røre ved dem. Problemet synes kun at kunne løses ude i uvirkeligheden. Her sker der aldeles ustyrlig spændende ting, når en kvinde kommer på arenaen, og gang på gang kan en dreng klare en speget situation og samtidig have en eller flere piger tæt omkring sig. Derfor søger han ud i uvirkeligheden, så længe det varer. Livet bliver herefter lidt nemmere. Uddrag af bogen De tre mindre børn løb hujende videre ud mellem de faldefærdige skure, mens pigen stillede sig op ved brønden og trak en spand vand op i et snuptag. Det var ganske sikkert en pige, for da hun trak sin skjorte af, havde hun rigtige bryster inden under, og Skæveren blev helt tør i munden. Hun havde lige som han nogle groft vævede bukser på, men begyndte heldigvis ikke at trække dem ned og vise ting, der var endnu værre end brysterne. Hun slog med hænderne vand op i ansigtet, hen over brysterne og ind i armhulerne. Til sidst hældte hun en spand vand ned over sit hoved, tog skjorten på og fyldte igen karret med vand. Om forfatteren At være ung kan være sin sag. Forfatteren husker tiden, hvor drenge og piger roterede om hinanden og havde deres hyr med at få styr på tingene. Var der tale om frastødning? Var der tale om hjælpeløs tiltrækning? Hun kom da selv helskindet ud af moradset, men svært var det.

Villabyernes Jeppe Lund skriver 12-11-2013 under overskriften Digte om livets skrøbelighed. og undertitel: Lokalt forlag udgiver digtsamling om søgen efter at finde styrke i skrøbeligheden. bl.a. "... Det er den mangesidede kunstner Lisbeth van Deurs, der er forfatter. I sin kunst interesserer hun sig for bevægelse og den konstante søgen efter styrke i skrøbeligheden. De 50 sider med digte reflekterer både skyggerne og skønheden i Lisbeth van Deurs univers....." Lisbeth van Deurs skriver selv om at skrive digte "Digt er det der bliver tilbage når indtryk i ord og billeder er sevet ned gennem alle ens lag og filtre og når ned til grundvandet. Digte bliver ofte til om natten når al anden billedstøj hører op. Det er også en måde at returnere indtryk på, få dem sendt den anden vej. Nogen løber, nogen spiller musik, nogen skriver. Hvis man er et menneske med et stort modtage-apparat, eller det jeg kalder en lidt for stor hoveddør, er det ganske enkelt en nødvendighed at få noget sendt den anden vej. Når det man sender den anden vej , ud af modtageapparatet, er komprimeret (i form af digt) er det muligt at sende store mængder på en gang. Personligt synes jeg at det moderne menneske forventes at skulle kapere helt utrolige mængder indtryk hver dag og hele tiden. Jeg holder meget af at være vågen om natten når mørke og stilhed giver plads. Ligesom jeg laver stop-motion, som er en filmteknik hvor det tager meget længe at flytte et objekt fra A til B, og altså rummer en meget langsom bevægelse i sig. Jeg indhenter på en måde mig selv, ikke ved intet at gøre, men ved at gøre noget langsommere og langt mere komprimeret end normalen. Det har mit fysiske billedarbejde og mit skriveri tilfælles."