Bøger om Valdemar den Store

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger. Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Hvem tilhører Danmark? handler om, hvornår Danmark blev en uafhængig, suveræn territorialstat. Forfatte­rens påstand er, at det først skete i perio­den 1074 til 1202. Det lykkedes i et dansk rige præget af indre skel og modsætninger og truet udefra både at overvinde spli­den om, hvem der skulle være konge, og hvor megen magt han skulle have. At det blev tilfældet, var dog ikke nogen selvfølge. For i perio­dens løb forekom en række dramatiske og ofte blodige episo­der som drabet på Knud den Hellige, likvideringen af Knud La­vard, slaget ved Fotevigen 1134, drabet på Erik Emune 1137, blodgil­det i Roskilde 1157, striden mellem Kong Valdemar den Store og ærkebi­skop Eskil, Valdemars opgør med tronkandidaterne Magnus Eriksen og Eskils dattersønner, Knud og Karl, og oprø­ret i Skåne. Alle episoder er omdiskuterede. Forfatteren søger at kaste nyt lys over dem. Bogen er forsynet med en omfattende litteraturliste, illustrationer, kort og noter; den kan læses af enhver, der er interesseret i dansk middelalderhistorie.