Bøger om Valdemar Sejr

Kristoffer Dane tjener under tre konger og studerer sammen med Saxo i Paris og drager i 1219 med Valdemar Sejr på korstog til Estland.

Kong Valdemar Sejr spillede en stor rolle i skabelsen af det Danmark, vi kender. Hans imperium står bag flere af de symboler og fortællinger, der er fundamentet for dansk selvforståelse. I skolen lærer vi myten om, at Dannebrog i 1219 under Valdemars korstog i Estland dalede ned fra himmelen og sikrede ham en dramatisk sejr. Valdemar og hans bror Knud 6.s skjold med løver og hjerter pryder danske pas. Og kongen nåede inden sin død i 1241 at give os Jyske Lov med de berømte ord: ”Med lov skal land bygges”. Dansk identitet var krønikeskriveren Saxo med til at forme allerede i Valdemars levetid. Men i 1800-tallet skrumpede Danmark i både størrelse og selvforståelse, og siden har mange set Valdemar Sejrs erobringer som overmodige. Hvordan kunne Valdemar tro, at lille Danmark kunne bære et imperium? Valdemar Sejr. Imperiebyggeren viser, at Valdemars rige nok var fuldt af konflikter, men det var også livskraftigt og kreativt. I hans imperium var tyskere og slaviske folk lige så vigtige som de danske undersåtter, og danskheden blev til i et mangfoldigt rige og i et internationalt miljø. For at fortælle den grænseoverskridende historie har forfatteren været i udenlandske kilder og genlæst gamle danske. Lars Kjær (f. 1983) er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Han har udgivet Valdemar den Store. Borgerkrigens barn (2022) og bidraget til Porten til verden. London (2021) og Cæsar. Manden og myten (2020).

Hvem tilhører Danmark? handler om, hvornår Danmark blev en uafhængig, suveræn territorialstat. Forfatte­rens påstand er, at det først skete i perio­den 1074 til 1202. Det lykkedes i et dansk rige præget af indre skel og modsætninger og truet udefra både at overvinde spli­den om, hvem der skulle være konge, og hvor megen magt han skulle have. At det blev tilfældet, var dog ikke nogen selvfølge. For i perio­dens løb forekom en række dramatiske og ofte blodige episo­der som drabet på Knud den Hellige, likvideringen af Knud La­vard, slaget ved Fotevigen 1134, drabet på Erik Emune 1137, blodgil­det i Roskilde 1157, striden mellem Kong Valdemar den Store og ærkebi­skop Eskil, Valdemars opgør med tronkandidaterne Magnus Eriksen og Eskils dattersønner, Knud og Karl, og oprø­ret i Skåne. Alle episoder er omdiskuterede. Forfatteren søger at kaste nyt lys over dem. Bogen er forsynet med en omfattende litteraturliste, illustrationer, kort og noter; den kan læses af enhver, der er interesseret i dansk middelalderhistorie.