Bøger om Vejr

Havet trængte ind over marker, huse og hele landsbyer, da en voldsom storm ramte det nordvestlige Jylland i 1825. Det ændrede livet i og ved Limfjorden. Nordsøen gennemskar tangen mellem Agger og Harboøre, og saltvand og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen. Nu kunne man sejle mod vest og hente jern, kul og tobak og eksportere stude, korn og flæsk. Udkant var det på ingen måde, og indbyggerne så området som centrum og orienterede sig internationalt mod Norge, Tyskland og Storbritannien.

Smukt illustreret rimet billedbog, der lægger op til samtale om vejret og hvad man kan foretage sig.Haremand Adelbrus sovi en bregnevågned' da himlenbegyndte at regneUnderfundig, charmerende og helt sin egen. Sådan kan man beskrive denne bog med korte, krøllede sætninger med sjove rim og helt fantastisk smukke og betagende tegninger malet med akvarel på hvid baggrund. Der er fantasi, kreativitet og sødme til den store guldmedalje, og mange fine ord at smage på og flotte tegninger at kigge på.LEKTØRUDTALELSENRimede billedbøger i serien:Den lille festDen lille sneDen lille regn

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, sagde Storm P. Fra tidernes morgen har mennesket fascineret betragtet himlen og funderet over universets indretning - og lige så længe har vi drømt om at kunne forudsige og måske endda påvirke vejret.Vejret gennem 5000 år er en rigt illustreret videnskab- og kulturhistorisk beretning om meteorologiens udvikling. De første systematiske observationer af vejret kendes fra mesopotamiske lertavler, mens grundstenen til en egentlig meteorologisk videnskab blev lagt med de græske filosoffers erkendelse af, at hagl og stormvejr ikke er udtryk for gudernes vrede, men naturfænomener, der kan forklares rationelt.Bogen følger de videnskabelige gennembrud og vildfarelser, der førte fra oldtidens astrologiske vejrvarsler til nutidens computerbaserede langtidsprognoser. Undervejs inddrages historiske begivenheder, hvor meteorologien har spillet en afgørende rolle - som da vejrudsigterne fik direkte indflydelse på forløbet af de allieredes invasion i Frankrig i juni 1944.I vore dage er ønsket om at kontrollere vejret så stærkt som nogensinde. Vi prøver ikke længere at formidle vejrguderne gennem ritualer, men det diskuteres, om voldsomme cykloner og stigende temperaturer er varsler om kommende klimakatastrofer, og om det er muligt at afværge et sådant ragnarok. Meteorologiske spørgsmål, der har optaget mennesker gennem 5000 år.

Udvalgte scener fra Mumidalen, som illustrerer, hvordan vejret kan udarte sig, og hvordan Mumi, Lille My, hatifnatterne, Mumrikken og andre figurer reagerer på det.Oplæg til en snak om vejr og vind.

Finn og hans hund Skip er ude at flyve med svævefly, da deres kort bliver revet med af en flok svaner på træk. Åh nej, uden kort farer de jo vild!De skynder sig at følge efter fuglene, men da de flyver over byen, er luften helt grå af røg. Og da de kommer ud på det åbne hav, raser en storm, og der er slet ikke land i sigte.Finn og Skip må se at komme i land, så de kan finde ud af, hvorfor vejret er så vildt.

Det er i 1999.Kira og hendes to yngre søskende, Mira og Mads, keder sig. Mobiltelefonen er stort set deres eneste kontakt til omverden; så de har det nøjagtig, som alle børn i de vestlige lande har det i dag: De tamper løs på mobilen for at vide, hvordan venner og veninder har det; for at vide, hvad de har for af lektier; for at vide, hvad de skal bestille til aftensmad; og for at vide, hvordan vejret er udenfor; – og ikke mindst, hvornår den næste serie kommer, som de følger med i.For det er det næstvigtigste i deres liv: Den næste serie, som de følger med i, og som de absolut SKAL se.

Kig, leg, lær ... sig ordet!En fin pege-ordbog for de allermindste ed farverige billeder af ting og sager.At pege og snakke gør det sjovt at lære nye ors!

Smukt illustreret rimet billedbog, der lægger op til samtale med de mindste om dyrene, årstiderne og naturennår det blir koldt og efterårog træerne i skoven stårog slipper deres bladegår havens dyr i vinter-lyfor mudderpøl og snevejrsskyog hygger og er gladeog spiser is og vaflermed Bumles vaffel-gaflerUnderfundig, charmerende og helt sin egen. Sådan kan man beskrive denne bog med korte, krøllede sætninger med sjove rim og helt fantastisk smukke og betagende tegninger malet med akvarel på hvid baggrund. Der er fantasi, kreativitet og sødme til den store guldmedalje, og mange fine ord at smage på og flotte tegninger at kigge på.LEKTØRUDTALELSEN på DEN LILLE REGNRimede billedbøger i serien:Den lille regnDen lille festDen lille sne

Ny spændingsroman af finske Leena Krohn (Ikke før solnedgang m.fl.)Meteorologen Leena Lind finder en mærkelig genstand på en ø, en slags fløjte. Dens baggrund kender hun ikke, men på godt og især ondt lærer hun dens effekt at kende.Tordenfløjten er en roman om menneskets dybe drift efter at kunne kontrollere vejret, uanset om det er med magi eller teknologi – og uanset konsekvenserne ... for en seksårig pige eller for en skrøbelig global magtbalance.Johanna Sinisalo, dronningen af spekulativ fiktion, tegner i sin nye roman en elementært (i ordets egentligste forstand) spændende, men uhyggelig bue fra antikken til nutiden. Nøgleordet er fulgurit. Eller rettere – profit.Johanna Sinisalo (f. 1958) er ophavskvinde til et omfattende forfatterskab, i høj grad kendt for med stilistisk succes at bringe træk af SciFi og fantasy ind i mere litterær fiktion. Hun er oversat til mere end 20 sprog. På dansk er udkommet hendes Finlandia-prisvindende debutroman fra 2000 Ikke før solnedgang (2020); chili-romanen Solens kerne (2013, da. 2019); og den tidlige CliFi-roman Englenes blod (2011, da. 2021), sat i en nær fremtid, hvor økosystemerne bryder sammen pga. manglen på bier til bestøvning. Tre romaner der kan siges at have været profetiske i forhold til opgøret med såvel sexisme som antropocentrisme.

"Familiens store bog om Jorden" er det ultimative opslagsværk, som ved hjælp af flotte fotos og computer-genererede illustrationer afslører og forklarer alt om Jorden, dens tilblivelse og hvad vi kan gøre for at beskytte den.Få viden om bl.a.VulkanerJordskælvEkstremt vejrLivet på JordenNiveauet og fagligheden er høj, og bogen lægger sig fint i tråd med de andre leksika i samme serie fra Forlaget Globe.

Opvokset på tropeøen Trinidad med en barndom i sol og varme rejser forfatteren som 11-årig hjem til et liv i Danmark i de formende ungdomsår. Et nyt sprog, dansk, skal læres, og vejret er koldt og omskifteligt. Som færdiguddannet læge rejser han til, af alle steder, Grønland, som han forelsker sig i. Her er endnu meget koldere, men arbejdet og naturen så givende, at forfatteren bruger 35 år af sit arbejdsliv på skift mellem Danmark og Grønland, hvor han kommer omkring hele den enorme ø.Fortællingerne i bogen er tanker gennem et langt liv med afsæt i Trinidad. Der er mange beretninger fra lægelivet i Grønland og fra farlige vandreture. En stor kærlighed til det grønlandske folk lyser ud af fortællingerne.Bogen handler også om tro, om vores plads i universet og om forholdet mellem kvinde og mand og vores vidt forskellige drifter, hvoraf mandens truer selve vores eksistens.

En tordnende masse af hvidt kommer væltende ned ad bjergsiden med over 300 kilometer i timen. Du har to – måske tre – sekunder til at flygte ...Laviner findes alle steder, hvor der er bjerge og sne. Her kan du blive klogere på det farlige naturfænomen.Du kan høre om ustabile snelag, om kontrollerede sprængninger og om en russisk ekspedition, der gik grueligt galt.Du kan også finde ud af, hvordan du aflæser en lavineskala, og hvorfor du sagtens kan tage på skiferie uden at være i fare.Maria Frantzen Sanko (f. 1982) er forfatter. Hun har skrevet bøger for både børn og unge og bidraget til flere science fiction-novellesamlinger for voksne.

Jens Ernholtz er uddannet cand. mag og cand. jur. Han var i mange år ansat som jurist i Landbrugsministeriet, men er nu pensioneret. I mange år drev han endvidere selv et landbrug på Midtsjælland. De dårlige vejrforhold i 1987, som førte til misvækst og økonomiske tab, fik ham til at interessere sig for at finde lignende vejrforhold i fortiden. Han har derfor i gennem de seneste 30 år brugt de mørke efterårs- og vinteraftener på at sammenstykke vejr- og øvrige geofysiske oplysninger, som han har fundet på Rigsarkivet og Det kgl. Bibliotek, til en sammenstilling af de geofysiske rammer for livet i Danmark 1690-1820, næsten time for time.

Hvor gammel er Solen? Er det rart at få sol-stik? Og hvor er der sol hele natten? Det kan du læse om her i bogen.Du kan også læse om mørke i Grønland og om at få stærke knogler af sol.Og du kan lære, hvordan du laver ild med en lup.

Hvornår bliver vand til sne? Hvilken sne knirker? Og hvad skal du passe på, når du laver en sne-bold? Alt det kan du læse om her i bogen.Du kan også læse om at få sne-fri fra skole.Og du kan lære at lave din egen sne, som ikke smelter.

For nogle år siden faldt jeg over Curt Weibulls artikel om Saxo i Historisk Tidsskrift fra 1978.Curt Weibull nåede frem til, at Saxo ikke var en gejstlig klerk, men oprindelig en af Absalonskrigere og selv tilhørende Hvideslægten. Jeg har i mange år set hen til en dag på ny at læse Saxos værk- sidst jeg gjorde det, var som 14-årig- med henblik på om man nærmere kunne udfinde, hvor på Sjælland Saxo var vokset op.Der er steder i fortællingen om Hvideslægtens venderkrige, der leder tanken hen på, at Saxos far kunne være en Thorbjørn (Thorbern), der ligesom Hviderne Sune og Esbern omtales udenefter-navn, altså som en blandt Hvideslægten alment kendt person. Saxo kalder Thorbjørn ”en af de ypperste sjællandske riddere” og ved, at han efter at være ramt af en kastesten på et vendertogt ca. 1166 først fuldt ud genvandt sit helbred mange år efter (14. bog, s. 205) og athans kone opæggede kong Svend Eriksen Grathe i 1157 til at bryde forliget om tredelingen af riget (14. bog, s. 138). Stormanden Peder Thorstensen kunne så være Saxos farfar. Dette ville finde støtte i indledningen til værket, hvor Saxo fortæller, at både hans far (altså Thorbjørn) og hans bedstefar (altså Peder Thorstensen) havde tjent under Valdemar den Store. Saxos slægtsynes i så fald oprindeligt at have været knyttet til konger med magtbase på Sjælland som Erik Emune og hans søn Svend Eriksen Grathe. Efter dennes død sluttede de sig til Valdemar den Store, der bortset fra Asser Rig-familien mest havde magtbase i Jylland. Såfremt Thorbjørn er Saxos far og Peder Thorstensen hans farfar, gift med Asser Rigs søster Cecilia, er Saxo vel en fjern slægtning til Absalon. Også en Toke Signessøn omtales (i 14. bog, s. 124) som ”en mand,der udmærkede sig både ved ædel byrd og ved veltalenhed” og som var en af kong SvendEriksen Grathes mænd, der dæmpede et oprør i Skåne i 1140`rne, men som uretfærdigt faldt i kongens unåde. Han kunne være morfar til Saxo.