Bøger om Velfærdsstat

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administrering af behov og risici. Velfærdsstaten er et industrielt system og dens institutioner og serviceydelser afspejler den æra, den blev udformet i. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Vores ressourcer er ændret. Denne bog handler om at gennemføre en radikal overgang, der opgiver det 20. århundredes besættelse af styring og administration og af at lappe folk sammen igen, når det er gået galt. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd er til for at kultivere sådanne kapabilitet, frem for at administrere menneskelig afhængighed. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan genforstå og re-designe velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem 'eksperimenter', der viser os et nyt design af familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikal hjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt og udfordringerne ved overgangen. Det drejer sig om konkrete nye måder at organisere os på, der allerede har udviklet sig over hele Storbritannien. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang, der igen kan tage vare på os fra vugge til grav.

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

27. januar 2017 holder Socialstyrelsen en reception for Britta Nielsen. Hun modtager Dronningens fortjenstmedalje for tro tjeneste. I 40 år havde Britta Nielsen, som selv kom fra fattige kår, hjulpet med at omfordele samfundets midler til de svageste. I virkeligheden havde hun stjålet 117 millioner fra velfærdsstaten for at skabe sit eget paradis i verdens mest ulige land og give sine børn overklasseprivilegier.Da bedrageriet går op formyndighederne i efteråret 2018, starter et journalistisk kapløb om at finde Britta Nielsen, en magtkamp imellem de officielle institutioner for at undgå at stå med sorteper og en overlevelseskamp for hendes nærevenner om ikke uretmæssigt at blive revet med i faldet.Journalist ved TV 2 Emil Ellesøe Ditzel fulgte Britta Nielsens spor tæt. Med adgang til nye kilder og hidtil ukendte dokumenter, fortæller han om, hvordan Britta Nielsen ikke bare udnyttede velfærdsstaten, men også udstillede systemetsstore svagheder. Og hvordan hendes drømme i sidste ende blev ødelagt af den kynisme hun udviste overfor andre.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.

Denne bog behandler danske arkitektkonkurrencer fra ungdomsoprøret og til i dag. Bind 1 omhandler perioden fra o. 1900 og til 1968.Bøgerne giver tilsammen et overblik over konkurrencernes arkitektur- og kulturhistoriske betydning, og sidste del gør status over dagens situation.Mange af vores fineste værker er skabt gennem åbne arkitektkonkurrencer, men de har også præget Danmark på en mere dybtgående måde. Bogen viser, at arkitektkonkurrencer er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til design.

Den offentlige sektor er ikke i stand til at levere den velfærd, som danskerne har ønsker om og behov for. Det skyldes, at velfærdsstaten primært er designet til at løse de problemer, befolkningen havde i industrisamfundet, og ikke er egnet til at afhjælpe de nye sociale problemer som for eksempel ensomhed og mistrivsel. Denne bog giver et bud på, hvordan vi kan skabe et bedre og mere omsorgsfuldt velfærdssamfund – og for de samme penge, som vi anvender i dag – ved at involvere frivillige og de civile organisationer. På baggrund af sine mangeårige erfaringer fortæller Mads Roke Clausen om succesrige samarbejder samt om de faldgruber, som øget involvering af frivillige organisationer også indebærer. Han giver også eksempler på civile organisationer, som har skabt bedre vilkår både for mennesker rundtom i verden og kan tjene som inspiration. Bogen er et redskab for de mange, der organiserer og leder foreninger, projekter og sociale tiltag – og for de offentlige institutioner, som vil have gavn af et større samarbejde om velfærd på tværs af sektorer.

Hovedstrømninger giver en analyse af de dramatiske forandringer, der er sket i velfærden i løbet af de seneste århundrede.Danmark har stadig en stjernestatus som verdens mest markante velfærdssamfund. Samtidig har danskerne måttet reformere og tilpasse deres velfærdsmodel, som har oplevet både en helt eksorbitant fremgang i begyndelsen af perioden og et rystende tilbageslag efterfølgende - en krise, landet netop er kommet sig over.Midt i disse begivenheder besluttede danskerne at reformere deres velfærdsstats design, så det passede til globaliseringen og til en ny demografi. Det er første gang, at forhold langt ude i fremtiden er afgørende for indretningen af velfærden i dag.Der er skabt en nyorientering i velfærdstænkningen: fra hjælp og støtte til hjælp til selvhjælp, og fra jobs og arbejdskraftsfremskaffelse med kraftige incitamenter i støttepolitikken og pensionerne til bliven på arbejdsmarkedet. Danmark blev gennem disse reformer det mest digitaliserede samfund i Vesten, men fik ikke løst sine stadigt voksende integrationsproblemer, ligesom uligheden voksede i det ellers så lige danske samfund.

Life Cyckle Risks and the Politics of the Welfare State presents the dual risk model of the welfare state. Previous research in the field has predominantly studied the role of modernization and the associated labor market risks; this book gives equal weight to a different class of social risks, namely those related to the life cycle. Labor market and life cyckle risks each have profound, but distinct consequences for the political process of the welfare state, including public opinion formation, party competition, and public policy-making. The dual risk model helps us to understand why some social programs are prioritized over others in terms of political attention and public spending - and how this prioritization leads to mounting economic inequalities in modern-day societies.

Den danske velfærdsstat udviklede sig i fem banebrydende bølger af reformer fra år 1800 til i dag. Frem til 1849 skete det under enevælden, derefter i folkestyret. Det endte med en universel velfærdsstat, hvor private almisser defineret religiøst i dag efter en lang politisk kamp er erstattet af skattefinansierede offentlige ydelser. Fra begyndelsen af 1900-tallet fik den danske arbejderbevægelse stigende opbakning, og Socialdemokratiet dannede regering første gang i 1924. Det blev starten på en lang politisk proces, hvor partiet gik i spidsen for en sikring af det danske demokrati mod angreb fra de politiske yderfløje samt en udvikling af den brede velfærdsstat. Men Socialdemokratiet er løbet tør for politiske visioner om en fortsat udvikling af demokratiet og velfærdet. Det er endt med en kamp om magten og administration af velfærdsstaten. De rejste en bygning, som de nu piller ned igen. Klassekampen døde, da velfærd blev ideologi.