Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Carls venner skater gennem de stille søndagsgader, men Carl føler sig forlegen over at være begynder. Hans venner opgiver ham dog ikke, og Carl opdager, at den eneste vej fremad er at træde op på brættet og prøve …selv hvis han falder.Andrea Rowe og Hannah Sommerville hiver os med tilbage ind i den verden, de skabte med den prisvindende billedbog "Spring fra badebroen", med endnu en fortælling om det at tvivle på sig selv, om mod og venskab.
Da svømmetimerne begyndte, kunne Annika kun svømme ti meter. Nu kan hun svømme superlangt. Ja, så længe hun ikke er i den dybe ende selvfølgelig. Allernederst i bassinet er der lige så dybt som i Marianergraven. Dernede lever der kun mærkelige fisk, og der findes intet lys. Kommer hun nogensinde til at turde svømme der?
"Selma savner sin bedste ven" er en guide til, hvordan man som forældre eller pædagog hjælper et barn med at forstå følelser gennem samtale. Som læser får man et indblik i 5-årige Selmas liv med alle hendes gode og dårlige stunder. Bogen kommer med flere forslag til samtaler, øvelser og kreative måder at åbne op for en samtale. Bogen er bygget op simpelt og letlæseligt. Derudover er der også illustrationer af Kamilla K. Heinze, som gør det lettere for børn at følge med i historien og relatere til den. Børn lærer i en tidlig alder at læse ansigtsudtryk og følelser deraf, og karaktererne på illustrationerne er tydelige og lette at læse, da ansigtsudtrykkene vises klart.
En helt almindelig tirsdag vågner Juno med et sæt, for der er noget i hendes seng, der knurrer som en vild og vanvittig løve. Det er Junos mave. Den vil have giftgrøn skærekage med glasur og vingummibamser på toppen!Heldigvis er Juno god til at lægge planer, og sammen med Moster Sømand begiver hun sig afsted på et ægte kageeventyr. Men hvordan får man mon bagt giftgrøn skærekage, når man ikke sådan lige har noget gift?
Farvesange fra naturen – Sange til lyst og læring om natur og sprog er en smuk sangbog skrevet af Marie Moth og illustreret af Astrid Moth. Den indeholder 11 originale sange der bygger på kendte melodier samt opgaver.SYNG, SE, SNAK – LYT, LEG, LÆR.Farvesange fra naturen er en bouillonterning af lyst og læring om natur, sprog og farver.Alle småbørn er glade for sange, for lette melodier og rim, og de er nysgerrige efter at lære verden at kende. Det hele opfyldes i Farvesange fra naturen. De elleve sange præsenterer farverne i enkle scener fra naturen, og de lægger op til en videre snak/samtale om livet derude: dyr, planter, vejr og fænomener på himlen. Efter hver sang følger opgaver der motiverer til leg med rim og til perspektivering af farverne. Bag i bogen er ekstra opgaver om rim og farver i naturen.Sangen er en naturoplevelse i sig selv, men kan også være med til at grundlægge den naturglæde vi i dag er klar over, kan være så vigtig, fordi den er basis for den nødvendige miljøbevidsthed, og fordi den styrker den mentale sundhed
“Leger du aldrig med andre end Nikolaj?” spørger mor. “Jo,” siger Sille. Men det er løgn, hun leger kun med Nikolaj, selvom han hverken tror på Gud eller fredags-hygge, kun på kvantefysik. Han tror vist, at Sille tror på alt det, han siger og finder på, men sådan er det slet ikke. Sille tvivler på næsten alting, og det skal man også, for der er så meget, som er megaunderligt. Hvor gik Nikolajs far for eksempel hen, da han gik bort? Hvordan skal der blive plads til farmor oppe i himlen, når den er fuld af grævlinger, der er blevet kørt ihjel? Og hvordan kan man nogensinde blive venner igen med én, der siger, at det eneste, man har i hovedet, er to høvlspåner og en stump snor? 'Mig og Nikolaj og Schrödingers kat' er en fortælling om mærkværdige og helt naturlige ting som fredagshygge, lus og komplicerede venskaber. Og om Schrödingers kat, som åbenbart både kan være død og levende på én gang. Oskar Kroon er født i 1980 og har også skrevet 'Venter på vind', som modtog Augustprisen i kategorien årets bedste børne- og ungdomsbog, samt billedbogen 'Fakta om fædre'. Omtale af andre af Oskar Kroons bøger: “Sjældent har jeg læst noget så elskeligt.” ♥♥♥♥♥♥ Politiken om 'Venter på vind' “Et dejligt fantasifuldt, mættet udtryk.” ♥♥♥♥♥ Politiken om 'Fakta om fædre'
KRASH! Flaskebjerget brækker af Skraldøen og flyder bort – med Admiral Affald og Spir på! Klunserne udtænker en redningsaktion. Og for første gang møder klunserne De langbenede (du ved – os mennesker) og forsøger sammen med dem at redde i hundredvis af havskildpadder.Læs også: Klunserne på Skraldøen. Gennemillustrerede op- eller selvlæsningsbøger for børn, tilrettelagt med god luft og læsevenlig skrift, så den er lettilgængelig for nye eller tøvende læsere.
Der er snart prisshow for unge musikere. Og Star Girl er nomineret! Nanna skal vælge en designer, der skal lave Star Girls kjole til showet. Ty har fundet tre bud, men de rammer slet ikke Star Girls stil. Tør Nanna sige fra? Eller skal hun tage til showet i en grim kjole? Måske kan Luna og Anton hjælpe …
For Benni er skolen ret overvældende. Han finder på en løsning. Men den duer desværre ikke så længe. Poul og Kevin har det lidt som Benni. Måske kan de hjælpe.Historien om Bennis korte tid under radaren er baseret på virkelige hændelser og er skrevet til alle skolers Benni'er.Med sit knappe sprog og sine stærke illustrationer skildrer Dorte Karrebæk med umådelig stor respekt og præcision den følelse, et barn som Benni står i, så man virkelig forstår, hvad der er på spil i det følsomme sind.På billedsiden arbejdes bl.a. med skygger (Benni og hans kat, der har et næsten visuelt sindsfællesskab) og farverne på Bennis jakke som udtryk for stemninger (fare på færde, usikkerhed, veltilpashed). Bogen vil være en gave til såvel børn som forældre/søskende og fagpersoner, der har problematikker som Bennis inde på livet eller kender en der har.
Den universitetsstuderende Christian erfarer at hans tidligere soldaterkammerat Thor er fundet død ved en swimmingpool i det lukkede samfund La Luz på Tenerife. Thors fald fra en altan bliver afskrevet som en ulykke, men da Christian modtager en konvolut med Thors hundetegn, bliver han overbevist om at Thor vidste han skulle dø.Christian rejser til den kanariske ø, hvor han bliver involveret i det mystiske La Luz, som hylles i et rødt lys efter mørkets frembrud. I sin søgen efter sandheden om Thors død bliver Christian nu vidne til flere voldsomme episoder som sætter hans egen moral og dømmekraft på prøve. Var Thor den som Christian troede han var, og hvem er Christian selv blevet i sin jagt på afklaring?LA LUZ er en intens spændingsroman – ikke bare om en mulig forbrydelse, men om menneskets natur i en civiliseret verden
Hubert lever sit liv i tegneserierne og drømmer om at være en ægte superhelt. En mægtig kriger, der kan stoppe al ondskab - især den fra Knallert-Dan og hans medløbere, der gør livet surt for alle på skolen. Så̊ da Hubert sammen med veninden, Ako, en dag opdager en sær mand begå̊ kriminalitet, beslutter de sig for at tage affære og følge efter ham. Men hvad der starter som sjov, udvikler sig hurtigt til et virkeligt, hæsblæsende eventyr, der truer med at vokse de to over hovedet. For hvem er manden i virkeligheden? Der bor da ikke ægte troldmænd i et betonkompleks? Gør der ...?
Ludvig er 10 år. Sammen med sin storesøster, Lærke, og sin far, Peter, har han været på sommerferie sydpå. Nu er de på vej hjem, men skal bo fire nætter på et hotel ved den tyske flod Rhinen. Den sidste aften taler Ludvig med to danske piger, da han ser sin far og Malene kysse hinanden. For pinligt! Ludvig siger til pigerne, at han ikke kender dem og er på ferie med sin mormor og morfar. Det er løgn, men han ser jo aldrig de to piger igen. Eller ... gør han? Og er det derfor, at de pludselig har politiet i hælene?
Simone er 12 år. Sammen med sin storebror, Falke, og sin mor, Malene, er hun på sommerferie sydpå. Morens nye kæreste, Peter, og hans to børn, Lærke og Ludvig, er også med. De er kommet til Gardasøen i Italien, hvor de skal bo i et telt. Et telt! Simone hader telte. Hun er sur over, at hendes mor fedter for Lærke, og så̊ opdager hun en bums på sin næse, netop som hun vil ud at shoppe. Men det er ikke det værste ...
Lærke er 13 år. Sammen med sin lillebror, Ludvig, og sin far, Peter, er hun på sommerferie sydpå. Farens nye kæreste, Malene, og hendes to børn, Simone og Falke, er også med. Nu er de nået til Østrig, hvor de skal bo i et lejet feriehus tæt på en badesø. Men det er da for klamt at bade i en sø! Lærke skifter mening, da verdens sødeste fyr bader i søen. Tilmed er han dansk. Mon fyren virkelig synes, at Lærke er lækker? Det siger Falke nemlig. Eller handler det om noget helt andet?
”Der, hvor folkets trang møder lærerens evner, ligger højskolens gerning”, citerede Viben. ”Det er Ludvig Schrøder, en af de helt store højskolefigurer. Han var forstander i over fyrre år. Kendte Grundtvig personligt.” ”Så... jeg skal bare give eleverne det, de vil have?” ”Bestemt ikke. Du skal give dem dét, de ikke ved, de har brug for.” En nyansat højskolelærer indleder et umage, kreativt samspil med sin utilnærmelige, pensionerede forgænger. Trods markante forskelle i alder, personlighed og livssyn, udvikler de to kvinder et venskab igennem samtaler om litteratur, relationer, sorg og drømme.’’Hvor vinger vokser’’ er fortællingen om, hvordan afstanden mellem mennesker kan forekomme større, end den måske reelt er. Og om, hvordan vi både kan slå os på hinanden og vokse sammen. Bogen indeholder derudover ti sange med tekst og melodi af forfatteren. Sangene med noder og becifring findes i nodehæftet ”VIBENS SANGE”
På en klassetur til Zoologisk Museum finder Mikkel på 12 år en medaljon, som gør ham til den grænseløse og dominerende The Mix!Nu kan intet stoppe ham i at få hævn over den topirriterende kæmpeidiot, Oliver, score Emma og blive den nye konge af klassen!Men hvad er prisen, og hvilke mørke sider følger med The Mix?Der er fuld fart på, når The Mix udsætter sine venner, familie og skolen for sin nye stil.Læs bogen om Mikkels sjoveste, pinligste og fedeste op- og nedture som The Mix!
15. juli 1988. Emma og Dexter vågner op sammen efter deres dimissionsfest. Foran dem ligger hele deres voksne liv fyldt med uanede muligheder – hvilken vej vil de hver især vælge? Og hvor i livet vil de befinde sig året efter? Og året efter igen? Gennem tyve år følger vi Emmas og Dexters liv, og som årene går, virker muligheden for et romantisk forhold mere og mere usandsynlig – for er deres venskab ikke for dyrebart at sætte på spil? "Samme dag næste år" er en charmerende kærlighedshistorie og en bittersød fortælling om at blive voksen og finde sin vej i livet. Om forfatteren: David Nicholls (f. 1966) er engelsk forfatter og manuskriptforfatter. "Samme dag næste år" udkom i 2009 og har solgt over fem milllion eksemplarer internationalt. Tv-serien "One Day", baseret på romanen, havde premiere på Netflix i 2024. David Nicholls bor i London.
Modejournalisten Ella Franks vildeste drøm går i opfyldelse, da hun accepterer stillingen som chefredaktør for verdens største modemagasin, som er ved at blive lanceret i Skandinavien. Men midt i drømmen indser Ella, at hun skulle have været mere forsigtig med, hvad hun ønskede sig. Det tilbud, der virkede for godt til at være sandt, med indflydelse, penge og luksuriøse champagnearrangementer, viser sig snart at være netop det – for godt til at være sandt. Og en ulykke kommer sjældent alene. Da Ellas liv falder fra hinanden, ved hun ikke længere, hvad hun skal gøre.Udmattet og skuffet booker hun en enkeltbillet til Indien og tjekker ind på en ashram. Der møder hun meditationslæreren Amit, som åbner hendes øjne på flere måder, end hun troede var muligt.Enkeltbillet til Indien er en feelgood-roman om at nå en blindgyde og lære at finde nye veje fremad. Om livsforandrende indsigter og den magi, der kun kan opstå, når man sætter farten ned og giver plads til den. Bogen var finalist i årets Feelgood hos Adlibris i 2022.Om forfatterenCassandra Brunstedt er født i 1987 og har arbejdet som redaktør, redaktionschef og administrerende direktør på magasiner som Elle Decoration, Elle mat och vin og Metro Mode. I dag arbejder Cassandra som forfatter, foredragsholder og afholder skriveretreats. Enkeltbillet til Indien er hendes debut, og romanen gjorde hende til finalist i årets Feelgood samt nomineret til Adlibrisprisen.
»Et sæt grågule rovdyrtænder voksede frem. Han blottede tænderne og afslørede et kæmpe gab. Savlet løb ud af munden på ham og hang og dinglede fra side til side i lange tråde. Hans fingre ændrede sig til lange, skarpe kløer ...«KLØER OG TÆNDER er en bogserie for de 10-13-årige fyldt med action, spænding og gys tilsat et strejf magisk realisme. Let at læse. Lix 23-24.
»Johan kunne ikke bevæge sig. Med åben mund stod han bare og stirrede ind i smøgens regnfyldte mørke. Lammet af frygt og skræmt fra vid og sans. De brændende øjne hvilede tungt på ham. Varulven stod ganske få meter fra ham ...«KLØER OG TÆNDER er en bogserie for de 10-13-årige fyldt med action, spænding og gys tilsat et strejf magisk realisme. Let at læse. Lix 23-24.
»Jeg er en varulv. Og jeg har dræbt et menneske. Johan kunne slet ikke komme overens med tanken. Den var forfærdelig. Grusom og helt vildt uhyggelig. Jeg har slået en mand ihjel. Jeg har brutalt overfaldet ham og flået og flænset ham op ...«KLØER OG TÆNDER er en bogserie for de 10-13-årige fyldt med action, spænding og gys tilsat et strejf magisk realisme. Let at læse. Lix 23-24.
Emma er i knibe, og det er kun Line og Eva, der kan hjælpe hende. Rebecca kommer på besøg, og de tre venner SKAL finde på noget sejt at lave! Rebecca er lidt kendt i klassen, men hun bliver så hurtigt sur. Drengesyg og indbildsk er hun også. Nu må Line og de andre holde fast i sig selv. Lines verden byder på sjov, forviklinger og en smule romantik.En bog for piger om venskab.
Peter Jørgensen er 18 år og netop indkaldt til tysk krigstjeneste, da han en kold nat i 1918 krydser Kongeåen for at bringe sig i sikkerhed i Danmark. Han opdages af den danske grænsegendarm Møller, og efter en kort skudveksling lægges grunden til et helt specielt venskab. Et venskab, der fører den unge mejerist ind i en helt anden verden som privatopdager, og sammen med Møller, der efter endt tjeneste i grænsegendarmeriet er blevet ansat ved Kriminalpolitiet, får det umage par til opgave at løse en lang række sager. Grænseløber er det første bind i serien om ”Jørgensen – mejeristen, der endte som privatopdager” og handler om tiden fra 1918 til sensommeren 1945.
Kasper, Tobias og Tom er venner. Kasper er forsanger og Tobias er guitarist i gymnasiebandet, Bloster BLAM!. Tom filmer det hele og vil lave en dokusoap om bandet. Ikke som Robinson Ekspeditionen, det lover han, men bare en god historie om et band.Kasper og Tobias har skrevet en sang om Anna, men det er kun en af dem, der kan blive kærester med hende.Historien foregår i 1999, hvor mobiltelefoner var for de få og reality-tv var nyt og spændende.Gymnasietiden er snart slut for vennerne og et nyt liv med kærlighed og andre store valg kommer til at sætte venskabet på prøve.Hvis lykken kun er et kys herfra, er man så tæt på eller langt fra?
Fire unge kvinder flytter sammen i en lejlighed i hjertet af New York, og selv om de er meget forskellige, bliver de hurtigt hjerteveninder og hjælper hinanden gennem livets op- og nedture med kærestesorger, skuffelser, tragedier og store familiedramaer. Men som tiden går, bliver de hver især stillet over for nye og udfordrende muligheder i livet og må indse, at de alle med tiden vil flytte væk fra det sted, hvor deres drømme begyndte.
Til halloween tjekker en skræmt gæst ind på Hotel Hanegal. Han har for nylig købt nyt hus, men er sikker på, at det er hjemsøgt, så han tør ikke sove der længere! Frida og Frederik ved, at der må være en logisk forklaring, så de tilbyder at overnatte i huset, indtil de har fundet den. Hvem larmer og sætter fodspor i huset om natten? Kan de afsløre den usynlige gæst, inden den stakkels ejer bliver nødt til at opgive sit drømmehus? "Hotelmysterierne" er en moderne detektivserie fuld af gådefulde sager, mystiske spor og spændende opklaring. Om forfatteren: Sara Ejersbo (f. 1980) er cand.mag. i litteraturvidenskab og har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og har arbejdet som både forlagsredaktør og oversætter. Hun debuterede i 2012 og har siden udgivet mere end 45 bøger for børn, unge og voksne.
Lille Astronaut handler om Arthur, der kravler ind i en ombygget vaskemaskine og flyver til månen. Der møder han rumhunden Laika og Astros, en flok rumbikere. De tager Lille Astronaut med på en farlig tur rundt i universet. Men først skal han lære at høste beryler i et meteorfelt bevæbnet med en hockeystav stående på en flyvende meteor sammen med den lille rumbiker Purple. Han smugler et månestøvstelegram med til Frøken Tankestreg, der er dronning af Stregplaneten. Noget er på færde. Frøken Tankestreg må glemme gamle konflikter med Kong Kejser, den lille frække mus, der styrer Planet A, hvor elefanterne holder til. Frøken Tankestreg får overtalt Kong Kejser til at bekæmpe Goplerne, som igen er på krigsstien og vil have fat i de hemmelige våben. Lille Astronaut får sammen med Purple og Kanonkongen Åge en vigtig rolle i rumkrigen. Overalt har Goplerne spioner, og det hele ender i et stort sammenstød. Frøken Tankestreg og Kong Kejser og hans elefanthær får hjælp af Flamingohæren, men det ser sort ud for Lille Astronauts venner. Selv om Lille Astronaut optrevler spionringen, må han alligevel hente hjælp på jorden, hos Vilma, Anton og de to rollinger Nora og Elisabeth.
Lix: 13Carl har været meget syg. Men nu føler han sig frisk igen. Hans krop er fuld af energi, og han glæder sig til at se sine venner. Da han kommer i skole, virker alt forkert. Carl forlader skolen og går mod kirkegården. Der er noget, der trækker ham derhen.Rød Læseklub Stille som graven har et indhold, der henvender sig til børn på 9–13 år.Teksten er læsepædagogisk bearbejdet, og der findes gratis læseforståelsesopgaver til bogen på læseklub.alinea.dk.
Alma ankommer fuld af forventning til den nye stald – det skal nok blive spændende at møde alle ponyerne og få nye ridevenner! Men det hele går ikke som planlagt. Alma bliver sat til at ride Harry, som er så snu, at ingen vil passe ham. Det er lige før, Alma ikke engang kan strigle ham inden ridetimen. Som om det ikke var slemt nok, kommer den selvfede Vicky hurtigt med lede kommentarer.På en eller anden måde lykkes det Alma at sige ja til at passe Harry. Da rideskolens store striglekonkurrence nærmer sig, er hun bange for at fejle helt. Nu må hun lære at håndtere sin frygt og den balstyriske Harry.Alma og den snu pony er første del i Ulla M. Nissens serie om Alma og hendes hesteeventyr. Gennem Alma får læseren lov at komme med på spændende oplevelser i hestens fantastiske verden, men får også lov at spejle sig i andre af livets udfordringer.
Kanin har fået nok. Foråret er endelig kommet, men det er slet ikke så perfekt, som han havde håbet. Bjørn mener, at de kan forbedre det hele lidt, hvis de arbejder hårdt for det. Men Kanin har en MEGET bedre plan. Han mener, at der allerede findes en helt perfekt verden, og begiver sig ud på søen for at finde den.En historie om håb, venskab, en meget lang rejse uden morgenmad og en hel ø lavet af ... af ... hey, vent ... er det chokolade? Det ligner i hvert fald chokolade ...Der er en morale i hver historie i denne skønne billedbogsserie, der minder om Peter Plys-universet.Både børn og den voksne oplæser vil straks lade sig charmere af de skønne hovedpersoner og spændingskurven passer perfekt til aldersgruppen. En skøn bog, som har potentiale til at opnå klassikerstatus. Bogen tåler fint sammenligning med A.A. Milnes Verdens bedste Peter Plys.Lektørudtalelsen på tidligere bind i serien
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.