Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lix: 6Let: 16Lukas og Bøf skal til hop i parken. Men Bøf er væk! buret er tomt. Så får Lukas øje på noget. Er det mon et spor? Det bliver en sag for Klub K!
Lix: 6Let: 15Annas kanin, Alf, har vundet en pokal. Pokalen er rigtig flot! Men en dag er den væk. Har der været en tyv på spil? Det bliver en sag for Klub K!
Lix: 6Let: 15Sif og Ninus skal lave teater. De er i en kælder under skolen. Nu hører de hyl og skrig. Er der nogen i mørket? Det bliver en sag for Klub K!
En billedbog til de 3-6-årige om at være bange og modig på én gang. - Døren står åben, men den store grævling er ikke hjemme, da den lille grævling kommer for at besøge ham. Han er pludselig sikker på, at der er sket en stor ulykke. Mon et monster har taget den store grævling? Var han flygtet fra et vredt vildsvin? Eller har en røverbande bortført hans bedste ven? Den lille grævling bliver forfærdelig bange. Men bør venner ikke hjælpe hinanden? Det kræver bare utrolig meget mod at følge efter de farlige spor gennem skoven ...Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Den lille og den store grævling og der kæmpestore skænderi".
'Død, splat og pelsdyr' er en serie om Alvin, der får en gammel egyptisk amulet foræret af sin seje Indiana Jones-agtige grandonkel … men samtidig bliver Alvin de døde kæledyrs vogter.Eller rettere de ikke-helt-så-døde kæledyrs vogter: Hvis et kæledyr omkommer, men har "uafsluttede sager" i vores verden, kan det ikke finde fred.I denne bog er Alvin til sin kusines bryllup på et idyllisk og tilsyneladende fredeligt strandhotel, men ejerens meget nyligt afdøde gravhund kræver omgående hjælp ... samtidig med at Alvin skal håndtere sin aldeles rædselsfulde og stor-pralende fætter.Bøgerne i serien 'Død, splat og pelsdyr' kan læses selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge. I de andre bøger kan du læse om en halvdød hamster, en stresset zombie-kat, en ildelugtende hund, en mafioso-guldfisk, en glødende grøn kanin, en ret underlig undulat og et sejt marsvin, som ikke er bange for slanger.
Bella og Carl har besluttet at bruge sommerferien på at finde den hemmelige skat ved det gamle kloster. Men pludselig ankommer farmor til Bella Vista, og hun har helt andre planer. Nu skal der i stedet ryddes op, soves i telt og afholdes minigolfturneringer. Og endnu værre bliver det, da den døve hund, Kingo, forsvinder og gamle og nye sommerskatte begynder at dukke op i sommerlandet. Hvordan skal Carl og Bella nogensinde få ferien tilbage på sporet? "Sommer i Bella Vista" er underholdende familielæsning fra sommerlandet, fyldt med tegninger af Mikkel Straarup Møller. Om forfatteren:Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvor den prisbelønnede serie "Anton & Molly" har solgt mere end 100.000 eks. Han er også forfatter til bestselleren "Mor har en baby inde i maven". Nu aktuel med familieserien Bella Vista.
Ræven Sally elsker at være sammen med sin bedste ven, Dragen Djunii.Derfor er det rigtig svært, da Djunii er nødt til at tage afsted.For hvad skal Sally så finde på?Papbogen Natbjørnen Tjugga og venskabskagen er en lille historie til de allermindste om store følelser, bjørnekram og kærlighed.En bog med rim og remser.Læs også de andre bøger i Natbjørnen Tjugga-serien!
Indlandsisens kollaps, undersøiske jordskred og en flodbølge, der udslettede den gamle verden.For de fleste i Øhavet er dette kun historie, men ikke for Mashal og Ignis.Efter at have reddet Sunniva, broens sagnomspundne dronning, har de begge fået adgang til kaosnettet og de traumatiske erindringer, der gemmer sig i dets dybder.Fanget i en ørkesløs venteposition i flygtningelejren på Hvide Pynt kæmper de med fordomme, forventninger og forræderi. Alt er tilsyneladende til salg og meget lidt er, hvad det giver sig ud for.Men der er håb. Måske vil Bølgen atter engang oversvømme Øhavet - spørgsmålet er blot, om det er en god ting?De sidste drager er tredje og sidste bog i den dystopiske trilogi Flammen & Bølgen.Sidsel Sander Mittet er forfatter og ildgøgler, og kendt for sine anmelderroste og populære fantasytrilogier: Morika, Krøniken om Morika og Bjergtaget-trilogien.
Lillesøster Ragnhild har set en film med en aldersgrænse på 107 år. Nu er hun skrækslagen for tyve. Hun tør ikke være alene og vil kun sove inde hos Ruben. Hun lænker sig fast til hans seng og tisser i den hver aften.Ruben og Kent må finde på noget for at slippe ud af kniben. De får en genial idé. De vil skaffe et kæledyr, som kan passe på Ragnhild! Så tør hun vel godt sove alene?De to venner sætter operation kæledyr i gang. Vær beredt på hylende hunde, slangede slanger, tyggegummityggende tyggegummigrise og en næbbet papegøje.
På Hallonbacken Sanatorium undersøger lægerne, hvad der sker, når fattige, lungesyge børn fra byen flyttes ud i den friske natur. For den fattige Stina fra Sømandsgaden er Hallonbacken som et slot, men hun længes alligevel hjem til sin mor og sine søskende i deres lille trange lejlighed.Det bliver lidt bedre, da Ruben dukker op. Om natten lokker han Stina med ud på hemmelige eventyr, og han fortæller også om den frygtelige brand, der hærgede østfløjen, så adskillige børn døde.Stina opdager, at der sker mange mystiske ting på Hallonbacken og bliver lidt efter lidt klar over, at hun selv er i fare.
Den populære Lucas er forelsket i Atlas. Men findes Atlas IRL, eller er hun fake på SoMe? Der er ikke lang tid til deres første møde. Klub 54, byens diskotek, er levende og musikken spiller højt. Men hvem kan Lucas stole på? Letlæsning for unge Lix 14
En dag kommer Sylvesters farmor med en papkasse. ”HURRA!” råber hun. ”I dag får du en ny ven!” Sylvester banker på kassen med to knoer. Der kommer en mærkelig lyd derindefra. Noget pusler i pappet. Han tager en dyb indånding og åbner flapperne på kassen ...Verdens værste hund er en subtil og taktilt pelset historie om savn, venskab, tålmodighed og TAK.Skrevet af Zenia Johnsen (der ellers nok plejer at kunne kende op og ned på de fleste kæledyr) og illustreret af Jan Oksbøl Callesen (der ikke selv har nogen kæledyr, men en funklende ny illustratorpris på kaminhylden).
Som en overspringshandling for at undgå at lave matematik begynder 12-årige Jonathan og Anton at udspionere Jonathans fem år ældre fætter, Frank, der går i gymnasiet. Ham har de egentlig aldrig lagt særligt mærke til, kedelig og nørdet som han er – altid klædt i praktisk friluftstøj og besynderlige hatte. De kunne ikke have taget mere fejl! Snart ruller snebolden … 500 år tilbage i tiden.Den ubeslutsomme konge er første bog af tre, der tager afsæt i en genkendelig nutid og katapulterer sine tre hovedpersoner ud på tre tidsrejser til begivenheder, hvor Danmark har balanceret på kanten af kaos.(Hvem kongen i bog nr. 1 er, skal ikke afsløres her ... men et hint er, at han ikke er populær i Stockholm).
I det ganske lille kongerige var der kun lige akkurat plads til fire indbyggere og en lillebitte pony.Når kongen og hans rådgiver ville spille frisbee, måtte de bruge nabolandene for at få plads nok.En konge skal have et kongerige, en rådgiver og nogle undersåtter.Men måske er jordbærmarker vigtigere!
Hamid er i parken hver dag for at spille fodbold med vennerne. En dag på vej derhen ser han Sune fra klassen, der står og sparker ud i luften. Som om han er mega vred eller helt crazy. Hvad er der galt med Sune? Hvorfor har han ikke været i skole hele ugen? Og hvorfor har han givet Noah en blodtud til fodboldtræning? Da Hamid finder ud af, hvordan tingene hænger sammen, sætter han og hans venner sig for at hjælpe. For Sunes skyld.
Kan en død person leve videre virtuelt?Hvad nu, hvis krigen i dit computerspil er virkelig?Fortæller teknologi altid sandheden?Hvilken fremtid går vi i møde?Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen kommer med deres bud i MØRK FREMTID. De har skrevet ni dystopiske noveller om kontrol, ulighed og menneskets forskruede forestilling om sig selv.
Nanna ser frem til en stille sommer. Hun vil hygge med Zack, og så skal hun være storesøster. Star Girl er sat lidt på pause. Indtil en falsk historie om Star Girl dukker op online. Den sætter en shitstorm i gang. Hvordan skal Nanna få den stoppet uden at afsløre, at hun er Star Girl?
Tågely bliver hjemsøgt af døde sjæle. Milo spørger troldmanden Agrim om hjælp. Men planen kommer bag på ham. Hvor langt er han villig til at gå for at redde byen?I Ånde-æder tager Kong Milo af Birkland på eventyr. Du kan læse om Milos fortid i serien Sværdets Mester.
Sophias tanker er som sorte skyer, der hænger over hendes hoved. En dag står Regnvejrsdyret dryppende foran hende, og sammen drager de ud på eventyr for at bekæmpe de dumme tanker. Med musik, springvand og regnbuer fletter fortællingen sig med slangen, kærlighedstræet, Goddagmanden, Lygte-Mille, trampetrolde, sangfuglen og meget mere. En fantasifuld og medrivende musikfortælling, der indeholder seks originale sange, som kan høres på streaming. Fortællingen har desuden et særligt fokus på vor tids negligerede sanser: høresansen og følesansen.
Den unge troldmand Seths jagt på nemesiser har ført ham til Rumble Town. Sammen med Doc og Mélie fra Artemisinstituttet forsøger han at forhindre, at Konrad af Marburg og hans soldater jævner den østre forstad med jorden.Samtidig planlægger den mystiske fløjtespillerpige Hameline en frygtelig hævnaktion, og nogle timers rejse derfra samler general Torque sine taumaturger for at genoptage sin søgen efter Seth.Kapitel 13: Når Rumble Town falder Kapitel 14: Henrettelse Kapitel 15: Genopståen Kapitel 16: Nordøstre fængsel Kapitel 17: Styrtet Kapitel 18: Taumaturgerne Kapitel 19: Muren Kapitel 20: En kiste til Doc– og som altid Tony Valentes forunderlige bonussider!RADIANT er en såkaldt manfra – en manga lavet af en fransk tegneserieskaber. Tony Valente (f. 1984 I Toulouse) voksede op med at læse Dragon Ball og drømte tidligt om at skabe sin egen manga. Det blev RADIANT, som er oversat til mange sprog – også japansk, og Tony Valente er den eneste franske tegneserieskaber, der har fået sin manga udgivet i mangaens hjemland, Japan.
Otilla er flygtet og løber nu dødtræt igennem sneen. I en øde lysning ligger et tilsyneladende forladt hus, måske hendes redning. Hun bliver budt indenfor af en meget beleven og høflig vært – et kranie. Imidlertid er kraniet også bange og på flugt hver eneste nat … Kan modige Otilla redde dem begge?Jon Klassen er kendt for sin karakteristiske skæve humor og uforlignelige evne til at tegne udtryksfulde øjne. I Kraniet tager han en drejning mod det spøgelsesagtige, gennemsyret af skygger og subtilt vid og skabt som et finkalibreret monokromatisk kunstværk. Alt sammen fordi Klassen huskede et tyrolsk folkeeventyr forkert. Eller rettere – på sin helt egen rigtige måde.
De fire dinovenner Mazu, Rocky, Bill og Mini vil på eventyr. Tag med! Bag flapperne gemmer der sig mange sjove ting, som de mindste kan finde, pege på, navngive og tale om.Læs bogen, og løft flapperne!
En gammel mand slår sig ned på en bænk på byens torv i den første novelle. Han har nogle helt specielle evner. Det mærker forbigående, når de passerer bænken. En ildebrand i en restaurant på pladsen finder sted. Den gamle bliver beskyldt for at være brandstifteren. Han besøger også byens bænk i nabobyen. Her møder han en kvinde, der heller ikke er helt normal. De to opbygger et venskab. Hun kan synge, men det tror den gamle ikke. Hun ændrer hans opfattelse. Snart betegnes hun som en efterfølger til en kendt sangerinde.I den anden novelle bliver hovedpersonen tilbudt job hos købmanden. Under pasningen møder hun en kunde, der trækker hende ind i et svindelnummer. En mystisk person dukker op i baglokalet i butikken. Han sætter det hele på den anden ende. Et byggeprojekt fører hende sammen med den ukendte.
Bolette flyttede fra pigehjemmet Hebron for flere år siden. Dengang var livet lidt af et mareridt, for den ondskabsfulde forstanderinde fru. Brandsholm styrede hjemmet med en kold, hård hånd. Bolette er glad for at være sluppet væk. Men skæbnen spiller Bolette et puds og en dag står hun igen ansigt til ansigt med 'den grå heks'...'Heksen går igen' er tredje og sidste bog i serien om Bolette.Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.
Lugo og Lill er bedste venner.Lugo er stor og Lill er lille.Lill elsker at komme ud på eventyr, Lugo vil helst bare værehjemme.En dag opdager Lill et mærkeligt hul i hækken, som vokserrundt om deres have.Hvad mon der gemmer sig derinde?
Lix: 19.Crusher du på Nathalie?” spørger Aske. ”Ikke på den måde,” siger jeg. ”Hun er ellers for lækker,” siger Aske. Han roder lidt i gløderne med en pind. ”Jeg har faktisk en idé,” siger han. ”En idé?” ”Vi kan gå til drama på ungdomsskolen. Min storebror siger, at der plejer at være masser af piger. Man kan komme helt tæt på dem, hvis man får den rigtige rolle.” ”What?” Han flækker i et grin og puffer mig i siden. ”Og du er den fødte skuespiller. Alle var vilde med dig i skolekomedien.” Det har han faktisk ret i. Den skolekomedie gik ret godt. Måske fordi jeg er vant til at lade som om.
15-årige Jamie skal starte på efterskole og står over for det bedste år i sit ungdomsliv. Det er i hvert fald, hvad alle siger. Oven på en turbulent tid i familien glæder hun sig til at komme hjemmefra, men på skolen viser virkeligheden sig at være knap så konfettifyldt som glansbilledet. Jamie kæmper for at blive en del af fællesskabet og drømmer bare om at komme ind i varmen hos skolens dronning, Kristine.Det er ikke let, og da Jamie efter et par måneder får den mystiske og reserverede Michelle som roomie, bliver hendes plan endnu mere kompliceret. Alle ser skævt til den nye pige, men på værelset oplever Jamie en anderledes side af Michelle, og den fortrolighed, som opstår mellem de to, udvikler sig til forelskelse. Samtidig får Kristine øjnene op for Jamies kvaliteter som veninde – men kan man være kærester med skolens mest upopulære og bedste veninder med den mest populære på samme tid?Hvis du vil have regnbuen er en fortælling om teenageårenes intense rutsjebanetur. Om venskab, vildskab og splittelsen mellem, hvad der virker rigtigt udadtil og føles rigtigt indadtil.
Når vores børn indimellem kommer med sjove og indsigtsfulde guldkorn, kan vi blive helt forbløffede. Vi kan måske endda tænke - sagde mit barn virkelig det? Bagefter tænker mange af os, at vi burde skrive det ned, men vi får det sjældent gjort midt i en travl hverdag. Denne bog giver inspiration til at tale med børn om nogle af de store spørgsmål i livet og en mulighed for at skrive guldkornene ned. I bogen er der en række udsagn fra forskellige børn fra skoler rundt omkring i Danmark. Blandt cirka 800 udsagn fra børn i 2.-6. klasse har forfatterne udvalgt nogle af de bedste svar på hvert af de store spørgsmål. Dette er god inspiration til forældre, bedsteforældre, pædagoger, og andre voksne der gerne vil tage samtalerne selv. Med andre ord kan denne bog give et godt afsæt til at tale om nogle af de store spørgsmål og få svarene skrevet ned. Det kan være både en sjov, underholdende og interessant stund at have sammen midt i en travl hverdag.
Plop! Noget lander på Oskars hue. Det er en helt glat og rund og lidt varm nød. Og endnu bedre: Der er nogen derinde! Inde i den hårde skal ligger et lille, lyslevende frø. Men hjælp! Det stakkels frø bliver hunderæd, da Oskar prikker til det. Det har aldrig set et barn før.Om at være lille og bange, og hvordan det, som er nyt og fremmed, kan skræmme både store og små. Med varm humor, søde billeder og figurer i klare farver tegner Maria Nilsson Thore en fortælling om venskab, som får lov at vokse over tid.Trykt på certificeret papir fra bæredygtigt skovbrug.
JEG KAN HUSKE DEN PULSERENDE RYTME I JORDEN OG DINE LØBENDE SKRIDT OG DIN HÅND, DER GLED UD AF MIN. JEG HUSKER, DA DU SPRANG. DET HUSKER JEG.ALT HVAD JEG HUSKER er et psykologisk drama, hvor sandheden hele tiden viser sig fra nye vinkler. Freja har mistet sin bedste veninde Malou. Hun er sprunget ud foran et tog.Mens politiet efterforsker dødsfaldet, vender Freja tilbage til hverdagen, hvor alle undrer sig over, hvorfor Malou tog sit eget liv. Som det eneste vidne får Freja mange spørgsmål, der tvinger hende til at huske den nat, hvor Malou døde. Og deres venskab i tiden op til.Jo mere hun husker, des mere bliver hun i tvivl om, hvor godt hun egentlig kendte sin veninde. Og i takt med, at politiet graver dybere, er der flere og flere ting, der ikke passer sammen.Hvad skete der med Malou på skinnerne?Michala Elk (f. 1991) er uddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion i 2023. Hun er draget af at fortælle de historier, der får liv i mødet mellem mørke, håb og hverdagsmagi. ALT HVAD JEG HUSKER er hendes tredje roman.Velskrevet, troværdig og intens bog, der med en konstant sitrende undertone skaber en foruroligende stemning bogen igennem, som gør læseoplevelsen spændende og medrivende. Vellykket ungdomsbog med et godt plot og et overraskende tvist til sidst. Anbefales varmt til bred anskaffelse.Lektørudtalelsen
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.