Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det regner ned fra himlen med monstre, der kaldes for Nemesis – og de eneste, der kan besejre dem, er menneskelige hekse og troldmænd. En af dem er den unge, balstyriske troldmandslærling Seth, der ikke bare længes efter at kæmpe mod Nemesis, men også drømmer om at finde Radiant – monstrenes myteomspundne rede – og tilintetgøre den!Seths mål er kort sagt at blive den, der besejrer Nemesis én gang for alle. Men først må han lære at kontrollere sine vældige kræfter. Som lærling har han dog ikke engang kæmpet mod sin første Nemesis endnu. Hans mester, afliverheksen Alma, sender ham ud på en farefuld rejse til Artemis-instituttet for at studere hos Yaga, en af de mægtigste troldmænd.Kapitel 1: NemesisKapitel 2: OpvågnenKapitel 3: Den hårfagre og den hornedeKapitel 4: M.I.M. show– og Tony Valentes forunderlige bonussider!RADIANT er en såkaldt manfra – en manga lavet af en fransk tegneserieskaber. Tony Valente (f. 1984 I Toulouse) voksede op med at læse Dragon Ball og drømte tidligt om at skabe sin egen manga. Det blev RADIANT, som er oversat til mange sprog – også japansk, og Tony Valente er den eneste franske tegneserieskaber, der har fået sin manga udgivet i mangaens hjemland, Japan.
Tag på eventyr med A.S.P.E. på en anderledes måde, hvor du vælger handlingen og skaber din egen historie!Troldmandslærlingen Silvius tager med sin læremester Erina til et bryllup, der skal sikre freden mellem to rivaliserende baroner. Men ikke alle ønsker fred, og snart befinder Silvius sig midt i et komplot, der involverer kæmpestore rotter og kæmpestore kager. Samtidig plages han af sin fortid som grevesøn … Kan Silvius redde både brylluppet og sig selv?"Rottekongen" er Silvius’ historie. Det er anden bog i "A.S.P.E. - Lav dit eget eventyr", hvor læseren skaber handlingen undervejs. Bøgerne kan læses flere gange med ny handling.
"I vores familie dør kvinderne unge". Det har Selma vidst, siden hun var barn. Men i dag vågner hun på sin fødselsdag, 66 år gammel og stadig i live. Hun har undgået sin skæbne. Hun har snydt døden. Hun har levet længere end sin mor, mormor og oldemor.Men hvad skal hun nu med sine dage? Bade i havet, spise kage, blive liggende i sengen? Hvad vil det egentlig sige at være i live? Og er hun i stand til at give datteren Olga plads til at være sin egen, fri af familiens historie?Om forfatteren:Hannah Lutz, f. 1984, er opvokset i Ekenäs, Finland. De seneste mange år har hun boet i Danmark, hvor hun er uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede med den anmelderroste roman "Vildsvin" i 2016. "Vildsvin" blev solgt til udgivelse på Albert Bonniers Förlag (Sverige) og Förlaget M (Finland).
Forfatter Mikkel WendelboeForsideillustrator Emilia Rubæk HolmJagtens på Kra'koums Hjerte intensiveres, mens nye fjender rører på sig i mørket. Inden længe synes alle de mægtigste kræfter i galaksen at nærme sig den sagnomspundne ædelsten. Alt det Emilia troede hun vidste, synes at være forkert, og hun ved ikke, hvem hun kan stole på. Er Stacy virkelig et monster? Krydset på skattekortet er indenfor rækkevidde, men Emilia frygter de svar, der gemmer sig på den anden side. En af Centromeda-galaksens største og ældste hemmeligheder er på vej ud i lyset ...Målgruppe: fra 12 årGalakseæderen er sidste bind i trilogien om Skæbnekløver.
Ulve-stammens ild er gået ud. Uden den må de spise kødet og fisken rå. Birk begiver sig ud på en jagt efter ild. Han får hjælp af sin hemmelige ven, Nea fra mammut-stammen. Det lykkes dem at finde ild, men det bliver sværere at få den med hjem, end de havde regnet med. "Ulvedrengen Birk 2: Jagten efter ild" er den anden bog i serien om Ulvedrengen Birk. Min første læseløve er bøger til de allermindste læsere. Til dem der har lært bogstaverne og kan læse lidt. Lix 19. For børn i alderen 6-9 år.
Der foregår noget hemmeligt på Østre Skole. Nogle af eleverne får nemlig et magisk dyr. Et dyr, der kan tale. Og som bliver deres bedste ven.Eventyret fortsætter ...13. bind i en sjov, spændende og magisk serie. Med illustrationer, korte sætninger og korte kapitler er bøgerne til at gå til for de første læsere - eller som spændende højtlæsning.
Milo har dræbt byen Tågelys beskytter ved en fejl. De dødes sjæle har ikke længere noget hjem. Et ritual kan skabe en ny beskytter. Men det er svært at få styr på de døde.I "Ånde-æder" tager Kong Milo af Birkland på eventyr. Du kan læse om Milos fortid i serien "Sværdets Mester".
Kong Milo savner eventyr. Og hans gamle ven Luna har brug for hjælp. En ond ånde-æder truer hendes by. Milo tager straks afsted. Men i sin hast begår han en grufuld fejl.I "Ånde-æder" tager Kong Milo af Birkland på eventyr. Du kan læse om Milos fortid i serien "Sværdets Mester".
Teenageren Maggie er blevet indlagt på hospitalet efter en spontan abort. Og hvis det ikke havde været for vennen Anders, så havde hun helt alene. Anders er ikke ligesom de andre drenge. Han er venlig og hjælpsom. På hospitalet oplever Maggie dog, hvordan personalet og de øvrige patienter også udviser varme og medmenneskelighed. Noget hun slet ikke er vant til - altså bort set fra hos Anders. Måske er verden slet ikke så skidt endda. Kan det være, at hun faktisk fortjener kærlighed? "M for Maggie" er en uafhængig fortsættelse til "Mistænkt" og "Forsøg at forstå" af Gunnel Beckman. "Bogen er meget velskrevet og forf. tager som i sine andre bøger for unge en række problemer op omkring unges indbyrdes forhold. Miljø (sygehus, landsby) - og personskildringerne er meget fine og levende, og selv om handlingen nogle steder nok kan tynges af personernes reflektioner og de mange emner, der behandles, er det alligevel en vedkommende og engagerende ungdomsbog, som bør anskaffes på linie med "Forsøg at forstå". - Kirsten Schaumann, Lektørudtalelse Gunnel Beckman (1910-2003) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hun var primært aktiv som forfatter i 1960'erne og 1970'erne. I hendes ungdomsromaner taklede hun tabu emner fra samtiden såsom abort, død og seksualitet. Hun vandt i 1975 Nils Holgersson-plaketten, en børne- og ungdomslitteraturpris, som ellers er vundet af bl.a. Astrid Lindgren. Hendes bøger er oversat til flere forskellige sprog inklusiv dansk, norsk, tysk, fransk og engelsk.
Star Girl har afholdt koncerter hele påsken. Det har været et hårdt program. Og nu venter den store finale. Hele 10.000 har købt billet til showet. Men Nanna er skidt tilpas. Skal hun aflyse og skuffe sine fans? Eller kan hun bare presse på og klare det?
Selvom Helena er på ferie med sin familie, føler hun sig alene. En dag møder hun et spøgelse, der også er alene. Ingen andre kan se det, og spøgelset kan kun huske én ting. Sit navn, Karl. Kan Helena hjælpe Karl med at finde ud af, hvem han er? Kan Karl hjælpe Helena? Karl er en tegneserie om, hvordan man godt kan føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Den er skrevet og tegnet af Anne Bomholt (f. 1996). Anne læser på Graphic Storytelling på TAW i Viborg og Karl er hendes debut.
Det er en dejlig leg, som Niko er god til at lege i baghaven. Nikos far er også med, selvom han må øve sig meget på Nikos særlige hestepoint-regler. Men når nabodrengen Ejner dukker op, skal Niko altid styre sig og være lidt mere som Ejner.Niko det ene og Niko det andet er en tankevækkende højtlæsningsbog om at være sig selv i en verden, hvor det godt kan være svært at være den man har lyst til at være.Tomas Lagermand Lundme beskriver så fint, hvor svært det kan være at passe ind i rammerne. Niko har en veludviklet fantasi, og det synes hendes nabo Ejner er lidt flovt, fordi hans far har lært ham, at sådan leger man ikke. Heldigvis kan Niko mærke, at det gør hende trist at foregive at være en anden for at passe ind, men sådan er det desværre ikke for alle. Netop dette sætter forfatteren spot på i bogen, der viser, at man må gerne være barnlig og fjolle rundt. Illustrator Cathrin Peterslund har udarbejdet de skønneste tegninger til fortællingen.Litteratursiden
Maya har en hemmelighed: Hun har arvet sin fars luksuslejlighed i London, selv om hun ikke har set ham, siden hun var to år gammel. Dengang forlod han Maya og hendes mor, og siden har Mayas mor lært hende at være selvstændig og uafhængig. Maya skriver ph.d. i kønsstudier, og hun ønsker ikke at tage imod noget fra nogen – og slet ikke en ukendt far – så hun fortæller ikke nogen om arven. Men da hun pludselig mangler et sted at bo, er den overdådige lejlighed måske den eneste løsning.Jack er fra New Zealand. Han har hårdt brug for et visum for at kunne blive i London, for New Zealand er det sidste sted i verden, han har lyst til at være. Men at få et visum er ikke så ligetil – medmindre man da gifter sig med en englænder. Og da Maya alligevel ikke tror på ægteskabet som institution, virker et proformaægteskab som løsningen på alle problemer. Jack får sit visum, og Maya får en undskyldning for at flytte ind i luksuslejligheden sammen med Jack – for Jacks skyld, selvfølgelig.De to lever i et lykkeligt, sexfrit ægteskab, indtil Jack en dag begynder at date en anden kvinde … og Maya opdager, at hun er faldet – ukontrolleret og ufatteligt upraktisk – for sin egen mand.Visum er en sød slow-burn romance om, hvordan to mennesker finder hinanden på trods af hemmeligheder og voldsomme ar på sjælen.Om forfatterenLizzie O’Hagan har læst jura og australsk lovgivning, men arbejder i dag som forlægger på et uafhængigt forlag. Når hun ikke udgiver eller skriver bøger, bruger hun tiden på at male. Hun elsker at bo i London, og man kan som regel finde hende i færd med at drikke kaffe på en af de lokale caféer i nærheden af hendes lejlighed. Men hun vil altid tænke på Derbyshire som sit rigtige hjem. Visum er O’Hagans første bog på dansk.
To kvinder. Et roadtrip. Og en litterær skattejagt. Deira tager på den ferie, hun havde planlagt med sin kæreste gennem mange år, Gavin – men alene. Og Gavin vil ikke just blive fornøjet, når han opdager, at hun har ”lånt” hans bil, men siden deres voldsomme brud har Deira ikke været specielt rationel i sine handlinger. Måske vil en køretur gennem det smukke Frankrig gøre hende godt ... Grace rejser også alene – hver etape af hendes rejse er skitseret på forhånd af hendes afdøde mand. Ken var overhoved for husstanden, da han levede, og det ser ud til, at han stadig er det ... Hans sidste vilje er en overraskelse – som om der kunne komme flere. Der er kun én måde at finde ud af, hvad overraskelsen består i, selv om det er irriterende igen at skulle danse efter Kens pibe ... Sammenbragt af uventede omstændigheder finder Deira og Grace ud af, at det er nemmere at dele hemmeligheder med en fremmed, især hvis man er på farten igennem det glitrende solrige landskab i Frankrig og Spanien. Men de finder også ud af, at man ikke kan undslippe sandheden, uanset om man løber væk fra den eller stormer imod den …
En frisk start giver kærligheden en ny chance for at blomstre ...Da Jennie, en ung og dygtig blomsterbinder, får en praktikplads i en af Londons førende blomsterhandler, er det en unik mulighed for at lære endnu mere og dygtiggøre sig og skabe sit eget navn. Men da en velhavende kunde får hende fyret, må Jennie tage springet og forfølge sin drøm om at starte sin egen blomsterforretning.Jennie flytter ind i et højhus hos sin nye veninde Kat og møder her en gruppe stærke, inspirerende kvinder, som træder til, da hun får en opgave med et kæmpestort bryllup – en opgave, som skal genoprette hendes omdømme, og som vil være afgørende for hendes fremtidige karriere. Men det er svært at holde fokus, når James, en uimodståelig og charmerende læge, bliver ved med at distrahere hende.Kan Jennie med lidt hjælp fra sine nye venner jonglere med at redde sin karriere, støtte sine naboer, håndtere sin besværlige ekskæreste og overkomme årets bryllup?Og vil kærligheden blomstre for Jennie og James?
Imod: Et gammelt spøgelse på kirkegården stolede på, at han havde slettet videoen for længst, og havde truet med, at hvis den kom frem, ville det blive ”værst for de levende”.For: Ingen ville tro på, at videoen var ægte.For: Han så ret badass ud blandt de døde. Bastian trykkede upload. Bastian bor i en lille by. Om dagen drømmer han om at være populær på TikTok. Om natten hænger han i al hemmelighed ud med spøgelser og vampyrer på kirkegården. Han ved godt, at han ikke bør kombinere de to ting. Det er alt for farligt at filme de døde. Risikoen for ballade er stor. Fristelsen for at lave seje videoer og få et par hurtige likes er bare større. Det ender med problemer. Store problemer. Hundredvis-af-sultne-zombier-på-gaderne-problemer.
Kurt og Mikkel stjæler en magisk pensel. Alt, hvad man maler, bliver virkeligt. Guld, diamanter, skumfiduser og lakridspiber. Drengene kan få det hele – i store mængder. Det hele kører på skinner, lige indtil penslen bliver brugt i ondskabens tjeneste. Nu skal Kurt og Mikkel finde på noget … før det er for sent! ’Jagten på den magiske pensel’ er en hylende skæg bog med et højt fortælletempo. Børn i alderen 9-12 år vil ræse gennem bogen – og den egner sig også som højtlæsning fra otte år. ’Jagten på den magiske pensel’ er den fjerde fælles actionroman af skrive-makkerne Morten Dürr og Bo Skjoldborg. Bogen er en selvstændig historie med de samme personer som i den Orlapris-nominerede ’Jagten på den talende hund’ og ’Jagten på supervaccinen’.
Paw er kommet med på skolens CS:GO-hold, og der er snart skoleturnering. Men der er også en vigtig volleykamp med Emil, hans nye ven fra klassen.Let’s GO – Dilemmaet er anden bog i serien om Paw og Holly, som er vilde med gaming og måske også lidt med hinanden. Find første bog i serien, Let’s GO – Seedet?, på alinea.dk.
Nadja er i krise. I krise over pigerne i klassen.I krise over at skulle flytte.I krise over en Instagram-challenge. Nadja tilføjer klimaet til listen over kriser, da hun skal lave et projekt i skolen. Hun hvirvles ind i en hemmelig klimamission, tager et opgør med en veninde og kommer til at råbe virkelig, virkelig højt. Nadjas store klimakrise er en fortælling om at lære at sige fra, finde fællesskaber online og i virkeligheden og løse klimakrisen. For hvem ved – måske kan et # faktisk hjælpe med at redde klimaet?
Måske er jeg synsk eller noget. De små hår rejste sig i min nakke. Og jeg fik gåsehud over hele kroppen. Jeg tænkte: Nu sker det. Så sagde mor det. „Bjørn og jeg har besluttet at flytte sammen.“ Lullu vil have huller i ørerne, og hun vil have sit gamle liv tilbage. Det er frygteligt at dele værelse med Milas! Og er det egentlig lovligt? Har man krav på sit eget værelse? Eller kan voksne gøre hvad som helst, bare fordi de er blevet forelskede?
Det er morgen. Liva, Pelle og jeg holder møde i vores klub. Det banker på døren. Vi kigger på hinanden. Der må være noget galt. Morfar plejer aldrig at forstyrre. „Jeg har en opgave til jer.“ Morfar lyder trist. „Sten er forsvundet.“Det var mig, Viggo, der fik idéen til klubben. Jeg er nemlig vild med detektiver. Sammen med Liva og Pelle vil jeg opklare klubbens første mysterium.
Herbert er et lille, forældreløst pindsvin, der bor alene under en hostaplante i en have. En dag får han uventet besøg af en munter harekilling ved navn Harald, og sammen oplever de mange situationer, der kræver øjeblikkelig handling. De støder for eksempel på en arrig hund og en sulten ræv. Underlige opfindelser som en robotslåmaskine kan også være farlige for dyrene. At mennesker selv kan være et problem, erfarer ikke mindst muldvarpen Mulle, der en gang imellem dukker op af jorden og taler med Herbert og Harald. Haven byder på mange udfordringer, men også på venskab og sjov.
Fortællingen om Hans Hugo - også kaldet HHHH er en sjov og sød dreng på 7 år. Han har en god ven, Cille. Hun er god at snakke med og HH er glad for at lege med hende. Nogle gange bliver de uvenner og HH bliver så vred, at han kommer til at slå og sige grimme ord. Det er svært at finde tilbage til det gode humør og venskabet, når HH er blevet så vred, men i bogen kan I læse hvordan HH løser det.
I 1987 møder Sam og Sadie hinanden på et hospital. Sadie er der for at besøge sin kræftsyge søster, Sam er indlagt efter en bilulykke. Det bliver starten på et venskab, hvor de mødes flere gange om ugen og spiller computerspil sammen. Der er dog en lille ting, Sadie har glemt at fortælle, og da det går op for Sam, får venskabet en brat ende.Otte år senere får Sam øje på Sadie i menneskemængden på en travl togstation. Han kalder på hende. Et øjeblik lader hun, som om hun ikke har hørt ham, men så vender hun sig alligevel om, og spillet mellem dem begynder igen. Det bliver starten på et kreativt samarbejde, der vil gøre dem til superstjerner.Dette er historien om de perfekte verdener, Sadie og Sam bygger, og den uperfekte verden, de lever i og om alt det, der følger efter succesen: Penge. Berømmelse. Bedrag. Tragedie.Gabrielle Zevin har med i I MORGEN OG I MORGEN OG I MORGEN skabt en række uforglemmelige karakterer og skrevet en stor roman om identitet, kreativitet og menneskets behov for at være forbundet. En kærlighedshistorie, som du aldrig har fået den fortalt før …
“Nej, hold røgen nede i lungerne, ellers virker det ikke.”Hun plejede ikke at inhalere. Men så var der pludselig noget i hende, der var ligeglad med alt det, hendes mor havde sagt om at ryge hash. Man satte hjernen i stå. Man kunne blive psykotisk. Men ét hiv, det skadede vel ikke?SKÆV er en ungdomsroman, der handler om venskab, beruselse og hemmeligheder. Milles familie er flyttet til Singapore uden hende, men heldigvis får hun snart en ny veninde i Freja. Venskabet bliver Milles nye hjem, men der går ikke længe, før cigaretter, hash og stoffer bliver en del af hendes hverdag. Mille ryger kun sammen med Freja. Hun kan stoppe, når hun vil.SKÆV er den tredje ungdomsroman som forfatterparret Mette Egelund Olsen og Margrethe Schmidt har skrevet sammen, i 2018 udkom 'Fucking monster', og i 2020 udgav de 'Kan jeg stole på dig'.
Det er aften. Victor og Gustav er på vej hjem fra tennis. Da de cykler gennem skoven, hører de en summen. Den kommer fra et sted på den mørke himmel. „Det er en UFO,“ siger Gustav. „Der er små, grønne mænd inde i den, Victor.“
Rørende og følsom dannelsesroman om tolvårige Millie, der skal passe naboens lille datter Lolo. Samme nat dør Lolo. Det er ikke Millies skyld, men hun kæmper efterfølgende med angst og depression.Med Lolos lys har Liz Garton Scanlon skrevet en ambitiøs roman om at blive konfronteret med en voldsom oplevelse i en tidlig alder. Trods bogens svære tema emmer historien af varme og kærlighed, og vil uden tvivl give anledning til vigtige samtaler om livet, døden og svære følelser.Romanen er blevet kåret som en af de 10 bedste bøger i 2022 af det anerkendte amerikanske magasin, BookPage.Det er en rørende og følsomt skrevet bog, som man ikke kan undgå at få våde øjne af. En ting er det sørgelige i, at et lille barn dør, men det er også hjerteskærende at læse om Millies udvikling fra en glad og tryg pige til et barn, som trækker sig fra alt og ikke kan slippe noget, hun slet ingen skyld har i. En bog om angst og depression, og hvordan man kommer ud af det igen for modne læsere. En fin bog med meget på hjerte. Stor anbefaling.LEKTØRUDTALELSEN
Lui og Mik har fri. De er på stranden sammen med Ava. Mik og Ava hopper fra en bro. Men er det nu en god idé? Lui ved ikke, om han tør.
For 21-årige Sydney er det ikke noget nyt at være forelsket i Kyler, det har hun været i årevis. De har været bedste venner, lige siden han skubbede til hende på legepladsen, og hun tvang ham til at spise en mudderkage. På et eller andet tidspunkt faldt hun for ham, voldsomt og uafviseligt. Det umulige ved situationen er, at Kyler nærmest er definitionen på et engangsknald. Syd ved, at et forhold alligevel ikke kan blive til noget, og hun vil ikke risikere at sætte deres venskab over styr ved at indrømme sine følelser for ham … For Kyler har Syd altid været uopnåelig. For ham er hun perfekt, og han har aldrig helt forstået, hvorfor hun overhovedet ville være venner med ham. Men han har altid skjult de følelser, han har for hende, og i stedet kastet sig ud i en endeløs række af ligegyldige og meget korte forhold. Kyler vil, trods alt, altid være den fattige dreng fra den forkerte del af byen, og Syd vil altid være den pige, han aldrig kan få. Men da de sner inde i Kylers families hytte, slår det gnister mellem dem på trods af kulden. Strømmen går, og de mister forbindelsen til omverdenen – men stormen er ikke det eneste, der truer. For ude i snevejret holder nogen øje med dem …Dette er for evigt er en friends-to-lovers-romance og den første bog i serien I følelsernes vold, to sexede og fristende fortællinger om kærlighed mellem unge voksne.Om forfatterenJennifer L. Armentrout har ligget i toppen af både New York Times’ og internationale bestsellerlister. Hun bor i West Virginia, USA, og skriver inden for genrerne New Adult, romance og fantasy og står blandt andet bag serierne Covenant og From Blood and Ash.
Min morfar har også jordbær. De er lige ved at være røde,“ siger jeg. Selvom det ikke helt passer. Naima kigger hen på Asta og Alma. „Jeg plejer at være med, når de laver video,“ siger hun. Kom nu, Naima! Du kan altid danse og lave videoer. Men i dag skal du med mig hjem. Kom nu! Please!Lilja ønsker sig en veninde. En, som vil med i morfars have. Hun ønsker sig en veninde så meget, at hun kommer til at lyve over for Naima.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.