Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Venteværelse

Her finder du spændende bøger om Venteværelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Niels Munch Scheel Møller-Nielsen
    158,95 - 164,95 kr.

    Denne bog har været undervejs længe. Forfatteren begyndte i skoletiden at lege med ord og jonglere dem ind i nye konstellationer. Bogen indeholder små filosofiske, livskloge, surrealistiske og finurlige sætninger afløst af digte, erindringer og en enkelt novelle. Også politik får læseren en professionel indføring i, så man ser verden på hen helt ny måde. Bogen er gennemgående humoristisk og har et meget optimistisk livssyn, der kan peppe lidt op i den grå hverdag. Den kan læses i småbidder, da der ikke er en gennemgående handling. Udover at den er morsom, så er der også noget at tygge på, noget der kan kilde hjernen, så man får noget at tænke over! Den blander alle livets aspekter og er ikke politisk korrekt, da forfatteren ikke bestemmer, hvilke idéer der dukker op i hans hjerne. Så bogen er en gave til den frisindede med lyst livssyn og til manden, der er træt af at få sokker og underbukser til jul og fødselsdage. Bogen vil også være velegnet til venteværelser, da den kan aflede tanker og kan lægges på plads, uden at man går glip af noget handling. Uddrag af bogen Jesus sagde: Lad den rene kaste den første sten! Og jeg siger: Og lad så de beskidte få lov til at kaste, ellers bliver vi jo aldrig færdige! Søren Kierkegaard sagde: Enten-eller! Men jeg siger: Både-og! Jørgen Ryg sagde: Vil du i verden frem, så Brock! Jeg siger: Vil du i verden frem, så buk, og det blev jeg så! Mae West sagde: Sex er kommet for at blive! Jeg siger: Hamlet er kommet for at være! Cæsar sagde: Jeg kom, jeg så, jeg sejrede! Jeg siger: Han kom, han døde, han gik igen! Nietzsche sagde: Gud er død! Jeg siger: Nietzsche er død! Socialdemokraterne sagde: Stauning eller kaos! Jeg siger: Buddha eller pest! Sundhedsapostle siger: Spis magert, og spis lidt! Jeg siger: Det er, når nøden er størst, at man skal spise den! Om forfatteren Født: April 1956 i stuen på Nyvej 16 i Ringe kl. 00:08 Erhverv: Chauffør, autodidakt kapitalist, bolispekulant, skibsreder og udlejer. Yndlingsfugl: Lommelærken og Grillkyllingen Yndlingsfuld: Chivas Reagal Yndlingsplanter: Gummiplanten, Plastikblomsten, Sprogblomsten og Pralbønnen. Yndlingsforfatter: Carl Barks Bedste veninde: Min mor Bedste ven: Johnny Walker og Jim Beam Yndlingssport: Nonnebrydning Valgsprog: Vorherre bevare os Særlige kendetegn: er ikke skaldet, ikke tatoveret, ikke piercet og går ikke i sort tøj og med hættetrøje.

  • af Bente Sonn
    123,95 kr.

    Livet er trekantet er en tur gennem det danske sundhedsvæsen – ikke på listefødder, men på versefødder. At livet er trekantet, svært håndterbart og hjertegribende, dokumenterer bogens forfatter både i digt og illustration, når hun, usentimentalt – og med sort humor – beskriver to sammenhængende kræftforløb. Først uteruscancer og ni måneder efter operation for dette – metastasering til vagina. Barske beskrivelser af lægesamtaler og observationer fra strålekælderens venteværelse serveres hudløst ærligt. Ventetider, forglemmelser og manglende samarbejde regionerne imellem blotlægges. Kampen, både med systemet og mod kræften, er overvældende. Som svækket kræftpatient er overblikket over det komplekse behandlersystem svært at bevare, men en nødvendighed, og lange transporttider til et behandlingssted kan virke uoverskuelige. I en lang periode transporterede bogens forfatter sig fra Lolland til Odense Universitetshospital fem gange om ugen. Digtene er skrevet ’på farten’. Forfatterens mission er at synliggøre de forhold, man byder kræftpatienter, og indgyde patienterne modet til at bryde tavsheden. Uddrag af bogenLivsbrillefilosofi Jeg har min egen livsfilosofi. Den kan bruges i hvert et tænkt regi. Den er endnu kun kendt af ganske få; men tro mig – den er så let at forstå. Vi fødes med usynlige briller. Vi oplever tit, at noget driller. Det lægger sig som en film i brillen og er årsag til alverdens drillen. For alt hvad vi ser, ses gennem lagetaf alle de film, livet har taget. Så, hvis mit forløb var værre end dit, er mit brilleglas bare mere slidt. Om forfatteren Bente Sonn er født i Gl. Holeby på Lolland i 1948. Hun er plejerske og sygeplejerske med ledelsesmæssig overbygning og hjerte for psykiatrien. Som 69-årig debuterede Bente som krimiforfatter og har siden skrevet to børnebøger, en digtsamling og bidraget til en antologi. Dette er hendes femte bogudgivelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.