Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Viborg

Her finder du spændende bøger om Viborg. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Trap Danmark, 6. udgave, bind 8
    af Trap Danmark
    350,95 kr.

    Trap Danmark 6. udgave, bind 8 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecik viden om Viborg og Ikast-Brande Kommuner. I alt har 195 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Vridsted til Hammershøj og fra Gammel Hvam til Blåhøj Kirkeby.Få viden om Viborg som historisk magtcentrum, gavlmalerierne i Brande og hosekræmmerne på Ikastegnen. Bliv klogere på opdyrkningen og tilplantningen af heden, begrebet kartoffeltyskere og nutidens skovproduktion. Tag med til Viborg Domkirke med udsmykning af Joakim Skovgaard, og besøg den moderne Fonnesbæk Kirke, hvor en stige rækker mod himlen. Få indblik i den omfattende modeindustri og produktion af alt fra cirkulationspumper og vindmøller til æg og småkager. Hans Tausen og Flyvestation Karup er med, ligesom både den uanseelige sneloppe og den ikoniske urfugl har fået plads.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

  • - Bind 1: Jens vokser op
    af Leif Søndergaard
    198,95 kr.

    Jens Langkniv er en dansk Robin Hood, der levede i begyndelsen af 1600-tallet i landsbyen Daugbjerg lidt vest for Viborg. Vi ved en del om ham, men meget er historier og sagn. Vi møder ham i romanen, da han er fyldt 10 år. Faren dør tidligt, så Jens bor alene hos sin mor i Mosehuset. Han finder en lang kniv i en mose, og den bliver han dygtig til at kaste. Det giver ham tilnavnet Langkniv. Han bliver gode venner med Morten, der er søn af herremanden på Rosborg, og de oplever mange eventyr sammen. Efter konfirmationen får Jens arbejde, og sammen med en kammerat driver han kvæg til markedet i Hamborg. De kommer ud for mange spændende oplevelser undervejs. På hjemturen bliver de udsat for røveri, hvor Jens bliver skudt, men overlever på mirakuløs vis. Hjemme igen møder Jens på kroen Laura, og de bliver kærester. Lauras far er mod deres forhold, og han overfalder Jens med fogeden og to stærke karle. Det lykkes Jens at forsvare sig ved at trække sin kniv og stikke den i fogeden, der dør. Derfor må Jens flygte. Her slutter 1. bog.Uddrag af bogen Jens og hans kammerater er på vej hjem fra studemarkedet i Hamborg, da de bliver overfaldet af tre røvere: ”Den tredje røver sigtede med sit gevær på Jens, og lige da Jens skulle til at springe på ham, skød han Jens i brystet, så han faldt forover fra vognen ned på jorden. (…) Jens lå helt stille på jorden med lukkede øjne. Hans kammerater så på hinanden: Var han død? Der var hul i jakken, hvor kuglen var gået ind. Det så ikke godt ud. Rasmus bøjede sig ned for at mærke, om han trak vejret. Jens var besvimet, og han trak vejret langsomt og besværligt, men han var i live. Rasmus åbnede Jens’ jakke for at se, hvor kuglen havde ramt. Mærkeligt nok kunne han ikke få øje på noget blod (…)” Om forfatteren Leif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.

  • af Kirsten Vaupel
    158,95 - 195,95 kr.

    Operakompagniet er på turne med Mozarts opera Così fan tutte. Efter en veloverstået premiere i Aarhus er operakompagniet kommet til Viborg, hvor uforklarlige uheld pludselig rammer forestillingen. Uheld, der kunne få fatale følger. Ingen kan forklare de mærkelige hændelser, men flere i kompagniet kommer under mistanke. Sangerne er eminente på trods af indbyrdes stridigheder, og musikken begejstrer publikum. Men ondskaben lurer i kulissen og kulminerer i et bestialsk giftmord. Men hvem er morderen? Uddrag af bogen Det glitrende morgenlys over Viborg Sø står i grel modsætning til det grusomme syn, der har mejslet sig ind på Sophies nethinde. En forvreden krop, rædselsslagne øjne i et ansigt stivnet i et karikeret dødsgrin. Natten har været frygtelig. Hun vågnede badet i sved klokken halv seks og måtte bare ud at løbe. Spisesedlen havde skreget det ud. Bestialsk mord i kulissen! Operakompagniet var ankommet til Viborg fem dage tidligere, dagen efter en meget vellykket premiere på Così fan tutte i Aarhus.Om forfatteren Kirsten Vaupel (f. 1944) er uddannet operasanger fra Konservatorium der Stadt Wien og har bl.a. været tilknyttet Den Jyske Opera i 15 år. Hun har optrådt i store dele af Europa, medvirket i Ingmar Bergmans filmatisering af Tryllefløjten samt i adskillige radio- og tv-udsendelser. Hun er også med i Swing Sisters sammen med Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard. Hun debuterede som romanforfatter i 2012 med Forellekvintetten, i 2014 udkom Dønningerne, og i 2017 udkom hendes tredje roman, Aben på skulderen.

  • - - fortællinger fra dengang
    af Annette Keiser
    70,95 - 198,95 kr.

    Dette er historien om min barndom, som starter i 1950 i hjertet af København, hvor familien bestod af 4 kvinder og 2 børn, min fætter Per og mig. Senere får jeg en "Far" og en lillesøster, og vi flytter til et nybyggeri i Folehaven i Valby. En barn- og ungdom med to udearbejdende forældre, som brugte al deres fritid på os to piger, og som gav os en masse kulturelle og sjove oplevelser.Jeg har boet 45 år i Jylland, og har her hørt en del mennesker fortælle deres historier. Pludselig tænker jeg, at de aldrig har hørt min, og heller ikke spurgt til den. Hvis jeg nogle gange har prøvet at bryde ind i samtalen, kunne jeg næsten se, at der i deres ansigter stod malet. Årh... Ja, hun er jo også "Kjøvenhavner".

  • af Steen B.J.
    248,95 kr.

    Team Milton, bestående af Li-Mei, Ella, Silas og Ibsen, er denne gang blevet udfordret af en sag om midaldrende mænd og deres gang på danske krostuer, men for nogle vedkommende bliver det sidste gang, de ses i live. Spørgsmålet er hvorfor, og sagen udvikles som ringe i vandet, der breder sig ud til Viborg og Aalborg, så politikredsene i disse områder også involveres. Det bliver en logistisk udfordring at finde hoved og hale i denne opklaringssag, hvor motivet ikke ligger lige for, og sporene peger ikke i en entydig retning. Team Milton tager utraditionelle metoder i brug i forhold til kroejerne, da de desperat mangler en udvikling i sagen om De dræbte mænd, som er bind 36 i krimiserien om Team Milton. Li-Mei får et afhængighedsproblem og finder det svært at finde det rigtige tidspunkt at fortælle Milton, at hun som nyansat chef er gravid. Hun har heller ikke fortalt Ming, at hun er ansat i en 85 procents chefstilling sammen med Milton. Ella har kameraovervågning på sin mor, Oline, og har en plan, som involverer Silas.Uddrag af bogen“Hørte du, at politiet i Midt- og Vestjyllands havde meldt ud, at en Jes Akselsen var forsvundet,” sagde en midaldrende mand bag Anita til en anden mand lige foran hende. “Jeg hørte det godt, hans Land Rover er heller ikke set nogen steder, men nogle havde set landroveren holde midt i Aalborgvejens kryds i går ude i Gug. De søger vidner til hans færden,” sagde den næste bagved i køen, som også var en mand.“De søger også en blå firhjulstrækker, der var bremset op på den anden side af krydset. Det ligner faktisk den blå firhjulstrækker, der holder ude på p-pladsen, hvor jeg er parkeret,” sagde den første midaldrende mand. “Var der nogen i bilen?” spurgte den anden mand. “Næ, men der lå en kasserolle på bagsædet. Derfor husker jeg den tydeligt,” sagde manden. “Men tag da og ring til politiet,” foreslog den anden. “Jo, men det vil jeg da gøre,” lovede manden.Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • af Kirsten Aakjær
    268,95 kr.

    Kirsten Aakjær fortæller om sin barndom som datter af landsarkivaren i Viborg og barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær. Gennem barnets øjne oplever vi mellemkrigstiden i Viborg og København, og med den unge piges blik ser vi tyskerne marchere ind i Danmark den 9. april for at mørklægge landet de næste fem år.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKirsten Aakjær blev født i København i 1924, men tilbragte en stor del af sin barndom i Viborg, hvor hendes far var landsarkivar. Hun var barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær og skrev i 1997 erindringsbogen "Arkivarens datter" om sin barndom og ungdom.

  • af Gudmund Auring
    153,95 - 158,95 kr.

    Årene er 1970´erne. Stederne er Silkeborg, Viborg, Aarhus. Tiden er eksplosiv, verden er i opbrud, alt kan lade sig gøre, alt kan ske. En ung mand med appetit på livet. På sex, politik, kærlighed, venskab, fællesskab, musik, fodbold. Og sex. Han møder det hele. Venskabets smuldren. Elskovens underfulde overmagt, kærlighedens sødme og svig. Revolutionsdrømmens tro og tvivl. Fællesskabets forjættende mulighed. Musikkens flyvende tæppe. Mest af alt møder han hverdagene. Strømmen af virkelighed, som glider forbi omkring ham, som glider tværs igennem ham, som må rumme og forme livets drømme og eventyr. Må? Skal! Gennem strømmen af dage kommer han til at bære livet i hænderne. I utallige skikkelser – skoletaske, guitar, madpakker, røde faner, bajere, vasketøj, børn og meget mere. Børn! Verdens almindeligste mirakel. Alt kommer til at gå helt anderledes, end han havde forestillet sig. Selvfølgelig. Men hvad gør det? For den, der har noget at bære på … Uddrag af bogenEn lille, lys hånd med glatte negle. Perlemor. Men den ER nu i vejen. Forsigtigt ta’r du om hendes hånd for at flytte den cirka tyve centimeter mod nord. Men pludselig kan du ikke slippe den. Den er så fin og lille som en fugleunge. Kun en ufølsom barbar ville slippe sådan en lille fugl ud i den kolde verden. Hendes åndedræt er let og regelmæssigt, som i dyb søvn. Den hånd ligger godt i din. Du kan ikke lade være, krummer dine fingre ganske lidt og strejfer hendes håndflade med minimale bevægelser. Åndedrættet er som før. Du trækker hånden den halve centimeter ind til dig, spidser læberne og trykker hendes lillefingernegl imod din mund. Om forfatterenGudmund Auring er født 1947 og bosat i Aarhus. Folkeskolelærer 1971, bl.a. ansat 34 år på N.J. Fjordsgades Skole i Aarhus, nu pensioneret. Gift 1977 med Petrusca, fire børn, ni børnebørn og to plejebørn. Sangskriver, spillemand og visesanger. Har udgivet erindringer, dramatik og sange. Livet i hænderne er hans første roman.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.